Fra reaktoren til kølebassinet
Når brændslet ikke længere effektivt kan opretholde en atomreaktion fjernes det fra reaktoren. Her er den ekstremt varm, både termisk og radioaktivt. Brændselselementerne flyttes fra reaktoren langs vandkanaler, så det brugte brændsel altid er afskærmet til opbevaring i et såkaldt kølebassin sammen med andet brugt brændsel.
Solide bassiner
Et kølebassin er omkring 12 meter dybt. Væggene er konstrueret af armeret beton, der typisk har en tykkelse på mellem 1,2 til 2,4 meter. Bassinerne indeholder en 6 til 13 mm rustfri stålforing, som er fastgjort til væggene med nitter indstøbt i betonen. [1]
Ligesom atomkraftværket de er en del af – er kølebassinet designet til at modstå ekstreme begivenheder som jordskælv, oversvømmelser, orkaner og tornadoer og mm.
Bassinernes opgave
Bassinerne afkøler og fjerner restvarmen der kommer fra det brugte brændsel over tid og fissionsprodukterne med de korteste halveringstider henfalder.
Vandet afskærmer for strålingen der produceres fra det brugte brændsel, således at man godt kan gå i hallen i alm tøj uden nogen fare for stråling. Vandet er meget klart, men tonet en Ty-D-Bol nuance af blå, fordi værkarbejderne har tilføjet bor, et kemikalie, der absorberer omstrejfende neutroner. (Bor er ikke giftigt; faktisk er det hovedingrediensen i borsyre øjenskyl.).
Man kan godt tage en svømmetur i sådan et bassin. Men det en dårlig ide at dykke helt ned og røre ved brændslet. [2]
Vandet i bassinet afkøles gennem cirkuleret vand og varmevekslere som fjerner varmen fra vandet og det filtreres løbende ud gennem forskellige mekanismer som filtre.
Efter cirka fem år i kølebassinet er materialerne med den korteste halveringstid forsvundet, og det brugte brændsels varmeproduktion er langt nede. Herefter kan brændslet flyttes til et tøropbevaring.
Kilder
1. https://nap.nationalacademies.org/read/11263/chapter/23#43
2. https://what-if.xkcd.com/29/