Baggrund #
Uheldet skete den 25. marts 1979 på den lille ø ved navn Tremileøen eller Three Mile Island i en flod i staten Pennsylvania USA.
Det var en trykvandsreaktor (PWR), hvor en sikkerhedsventil i den primære kølekreds åbnede, som den skulle ved et lille overtryk, men den forblev åben, hvor den skulle være lukket automatisk. Derfor tabte reaktoren mere kølevand end normalt. Dette mistolkede operatørerne, som jo troede, at ventilen var lukket, og de regulerede derfor uhensigtsmæssigt på kølevandspumperne. Under denne proces faldt vandstanden i reaktoren så meget, at den øverste del af brændslet ikke blev kølet. Derfor smeltede det delvis og faldt ned i reaktoren, der blev ødelagt, og aldrig er kommet i gang igen.
Den blev vurderet til “INES 5” på den internationale hændelses-skala.
Stråledosis #
De omkring 2.000.000 til Tremilleøen fik en stråledosis på ca. 0.01 mSv. Det svarer til 1/8 af den dosis man får ved at flyve over Atlanten til Nordamerika eller samme dosis som to røntgenbilleder ved tandlægen giver [1, 2]. Den globale gennemsnitlige baggrundsstråling er 2.4 mSv om året [3].
Helbredseffekter #
Ulykkens eksponering havde ingen påviselige helbredseffekter på værksarbejderne eller den omgivende offentlighed. Ingen dødsfald eller syge som følge af stråling.
Ved Three Mile Island nåede undersøgelsen af uheldet, iværksat af den daværende præsident Carter frem til, at den største helbredsmæssige konsekvens af uheldet var den stress beboerne i området blev udsat for [4].
Inkonsekvente beretninger om hændelser fra myndighedernes side førte til nyhedsindslag og mediedramatiseringer, der skabte kaos under evakueringen, der var langt værre end selve uheldet.
Nyhedsmediernes forværret situationen efter ulykken via sensationelle overskrifter til deres udsendelser. Time Magazine og ABC news skrev: “Three Mile Island: Nuclear Nightmare.”
Miljøindvirkninger #
Der var ingen skade på det omgivende miljø eller flod, fordi reaktorindeslutningsbygningen indeholdt det ekstreme størstedelen af radioaktive materialer som den er bygget til at skulle
Detaljerede undersøgelser blev udført af U.S. Nuclear Regulatory Commission, Environmental Protection Agency og andre statslige og uafhængige grupper. De konkluderede, at uheldet ikke ville have nogen væsentlig miljøpåvirkning [5].
Læren af Tremileøen #
Indeslutningsbygninger virker. Modsat Tjernobyl havde Tremileøen som alle andre atomkraftværker i verden en indeslutningsbygning. På trods af smeltning af reaktorkernen indeholdt reaktor beholderen det beskadigede brændstof.
Klar kommunikation med offentligheden er afgørende. Den forvirrede kommunikation under og efter uheldet bidrog til unødig panik og offentlig frygt, som var langt den farligste del af ulykken.
Frygten blev især forstærket af dramatiske og forkerte medie overskrifter. Time Magazine bragte en forsidehistorie, der lagde en glødende overskrift, “Nuclear Nightmare”, over et billede af værket efter uheldet [6]. Uheldet kom også to uger efter udgivelsen af “The China Syndrome” [7]. Med dette i mente, er de fremherskende misforståelser og frygt endnu mere forståelige.
Erfaring betyder noget. Den type reaktor, der blev brugt på Three Mile Island, var blevet gradvist større og mere kompliceret i mange år. Sikkerhed kommer til dels fra dyb erfaring på lignende anlæg rundt om i verden. Denne erfaring var relativt tynd i 1979, men er steget enormt siden da.
Kilder #
- https://www.nrc.gov/reading-rm/doc-collections/fact-sheets/3mile-isle.html?fbclid=IwAR2QGbBTAdF2SyM6MkgNu3V2HBcrQj_i4s2uNwGOjcSEbnKe2QVDRPuZj-Q
- https://www.gov.uk/government/publications/ionising-radiation-dose-comparisons/ionising-radiation-dose-comparisons?fbclid=IwAR37dINjM6-COJc-2ZDSYYskKdGEbSgxHffx7Yp7AXB-kJf6AY8E4aNXa2U
- https://www.iaea.org/Publications/Factsheets/English/radlife
- John G. Kemeny et al. “Report of the President’s Commission on the Accident at Three Mile Island.” October 1979. https://inis.iaea.org/collection/NCLCollectionStore/_Public/34/007/34007188.pdf?r=1&r=1
- https://www.nrc.gov/reading-rm/doc-collections/fact-sheets/3mile-isle.html
- https://content.time.com/time/magazine/0,9263,7601790409,00.html
- https://en.wikipedia.org/wiki/The_China_Syndrome