Myte: Atomkraft strøm er 2 til 4 gange så dyrt som vindmøllestrøm #
Fakta: Det Internationale Energiagentur (IEA) konkludere prisen for atomkraft ligger midt i mellem land og havvind [1]. Dertil skal man lægge systemomkostninger for vind ekstra til at sikre backup kraftværker der står stille i mens vinden blæser, samt overkapacitet.
Så det samlede billede gør atomkraft til blandt den billigste løsning i kombination med vind.
Læs mere om prisen for strøm
Myte: Det tager 20 år at bygge et atomkraftværk #
Fakta: Den globale gennemsnitlige byggetid for atomkraftværker er 6-8 år. Nogle er blevet bygget på kun 3 til 5 år. Meget få har taget længere end 10 år [2, 3].
De forsinkede byggerier i vesten skyldes bl.a. valget af helt nye first-of-a-kind reaktordesigns. Man bør vælge at masseproducere få og velkendte reaktordesigns og standardisere. Således, at jo mere vi bygger af de samme reaktordesigns, jo hurtigere kan det gøres.
Moderne atomkraftværker, der er baseret på velafprøvet teknologi og standardiserede design, har tendens til at blive bygget hurtigere og mere effektivt.
Læs mere om byggetider for atomkraft og hvordan atomkraft kan gøres hurtigere og billigere
Myte: Udbygning af sol & vind er hurtigere end atomkraft #
Fakta: Solceller og vindmøller producerer meget lidt energi. Der skal bygges rigtig mange i forhold til et atomkraftværk. Den årlige installeret produktionskapacitet målt i kWh pr. indbygger viser de hurtigste voksende rene energikilder været med atomkraft og vandkraft.
Ydermere har værket en meget længere levetid end vind- og solkraft, som skal bygges på ny flere gange i et atomkraftværks levetid.
Læs mere om byggetider for atomkraft og eksempler på byggetider
Myte: Atomkraftværker lukkes fordi de ikke er økonomisk rentable #
Fakta: Levetidsforlængelse af atomkraft er den billigste løsning af alle – selv at bygge ny atomkraft og vedvarende energi [1].
Atomkraftværker lukkes ofte på grund af politiske beslutninger, der er baseret på ideologi og befolkningsmæssig skepsis. Desværre fører nedlukningen af disse værker til, at de erstattes af fossile brændstoffer, hvilket øger udledningen af drivhusgasser og dødelig partikelforurening.
Læs mere om hvor længe kan et atomkraftværk køre og anti-atomkraft politik casestudier
Myte: Atomkraft kan ikke opføres uden statsstøtte #
Fakta: Det er muligt at bygge atomkraftværker uden direkte statsstøtte. Flere projekter rundt om i verden er blevet finansieret og gennemført uden betydelig statslig støtte.
Eksempler: #
Olkiluoto-3 i Finland #
Det finske atomkraftværk Olkiluoto-3 blev finansieret uden statsstøtte ved hjælp af Mankala-finansieringsmodellen. Forbrugerne betaler en fast pris for elektriciteten, der dækker investeringsomkostninger, drift og investorens fortjeneste. Dette tiltrækker private investorer og skaber en attraktiv investeringsmulighed.
Myte: Atomkraft driver elpriserne op #
Samlet set bidrager atomkraft til at sænke elpriserne på grund af sine lave driftsomkostninger, lange levetid, skalaøkonomi og uafhængighed af brændselspriser.