Baggrund
Den 25. juli 2006 skete der et overslag og en kortslutning i 400 kV nettet i koblingsstationen ved Forsmark reaktor-1. Det resulterede i en kæde af elektriske forstyrrelser med over- og underspændinger, som førte til en automatisk, delvis nedlukning af reaktoren. Et kort øjeblik kørte man på “husturbinedrift”, dvs. man producerede kun el til eget formål.
Med de indledende elektriske forstyrrelser bevirkede, at ikke alle sikkerhedssystemer fik strøm fra det batterisikrede indre net. Så da reaktoren efter ca. 30 sek. automatisk nedlukkedes helt, blev kun to af de fire dieselgeneratorer startet af automatikken. Med to dieselgeneratorer skulle der være strøm nok til at sikring af anlægget – dvs. især fødevand til reaktortanken. Men tilsyneladende havde de indledende elektriske forstyrrelser bevirket, at der ikke var strøm til alle kontrolenheder. Efter 20 minutter startedes de to sidste dieselgeneratorer manuelt, og herefter var der normal strøm til alle værkets kontrol og sikringssystemer.
Forsmark hændelsen fik en kategori 2 på INES skalaen dvs. begrænsede mangler i sikkerhedsordningen, hvor anlæggets samlede sikkerhed ikke har været truet, men som peger på, at udstyr eller rutiner skal ændres, hvis det krævede sikkerhedsniveau skal opretholdes.
Var der en risiko for nedsmeltning?
Det korte svar er nej. Hverken det Svenske atominspektionen (SKI) eller Forsmarks sikkerhedschef vurdere der var nogen risiko for en nedsmeltning. Havde der været en faktuel risiko for en nedsmeltning så ville hændelse også have fået et højere nummer på INES skalaen.