Hvor meget affald producere atomkraft? #
Passer det at der er meget affald fra atomkraftværker?
På verdensplan estimerer det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) ca. 250.000 tons brugt brændsel fra alle de atomkraftværker, der har eksisteret siden 1950erne [1]. Dette tal lyder måske af meget, men efter industrielle standarder er det faktisk utroligt lidt, samlet set ville det passe ind på en enkelt fodboldbane stablet i ca. 10 meters højde.
Vi kan besøge Comanche Peak-atomkraftværket i Texas, hvis to reaktorer kan lave grøn elektricitet til halvdelen af Danmarks befolkning. Det brugte brændsel i tøropbevaring fra over 30 års drift fylder ikke engang en halv fodboldbane [2]. Som det fremgår af billedet neden for.
Dette vidner om den utrolige energitæthed af atomkraft – denne relativt lille mængde brugt brændstof over 60+ år har produceret svimlende 84.500 TWh pålidelig, kulstoffattig elektricitet til verden.
Sammenligning #
Lad os så gøre noget, som anti-atomaktivister ALDRIG gør – sammenlign hvor meget affald der er fra atomværker med mængden af andet giftigt affald.
Som grafen nedenfor viser så er mængden af høj radioaktivt affald næsten ingenting når man sammenligner med andre typer af giftigt industri affald [3]. Så lidt at det faktisk er svært at få med i grafen. Vi bør overveje hvad der sker med alt det andet giftige affald som vi producere i dag! Meget er tungmetaller og kemiske stoffer som kun langsomt eller nogle gange slet ikke nedbrydes i naturen. Burde vi ikke være mere bekymret for kviksølv, cadmium, bly, fenoler and masser af utroligt skadelige stoffer vi reelt ingen opbevaring har for i dag ?
Hvad med affald fra fossil energi? #
Vi brænder på globalt plan otte milliarder tons kul af, hvert år. Hver TWh elektricitet produceret ved kulafbrænding udleder 800.000 tons CO2, andre luftforurenende partikler og i gennemsnit 50 kilo kviksølv [4]. Verden forbruger årligt 5.685.160.808.764 kubikmeter kul – en volumen svarende til næsten 6000 Empire State Buildings – det hele bliver til affald efter forbrænding. I modsætning hertil fylder brugt atombrændsel næsten intet.
kilder #
- IAEA (2022), Status and Trends in Spent Fuel and Radioactive Waste Management: På side 55. 21-02557E_PUB1963_Body_13_01_2022-Print-PDF.indd (iaea.org)
- Comanche Peak Nuclear Power Plant – Google Maps
- https://nuclearnow.com.au/
- Mercury Emissions: The Global Context | US EPA