Ifølge det Internationale Energi Agentur får Danmark ca. 10% af sin energi fra vind og sol. Resten kommer fra afbrænding af enten biomasse, kul, olie eller gas som udleder CO2 [1].
Det er rigtigt at Danmark får omkring 55% af sin elektricitet fra grønne kilder, men elektricitet udgør kun 1/5 af den samlede energiforsyning. I energiforsyningen indgår ikke bare elektricitet, men også opvarmning af bygninger, transport og forskellige industriprocesser.
Vi bør se på alle dele af energiforsyningen, når vi skal vurdere hvor langt Danmark er med den grønne omstilling. CO2-udledninger sker nemlig i forbindelse med alle de måder vi forbruger energi på – ikke bare nå vi bruger elektricitet.
Hvor Danmark får ca. 10% af sin energi fra grønne energikilder, så får Frankrig 45% af sin energi fra særlig en bestemt grøn kilde – nemlig atomkraft [2].
[1] IEA, 2022: https://www.iea.org/countries/denmark [2] IEA, 2022: https://www.iea.org/countries/france