Baggrund
Reaktoren på Tjernobyl var en såkaldt RBMK-1000, Reaktor Bolshoy Moshchnosti Kanalnyy type 1000 Generation II reaktor, designet af og kun bygget i Sovjet Unionen [1]. Det er betydeligt forskel mellem RBMK-1000 reaktoren Sovjet anvendte på Tjernobyl og reaktorerne i resten af verden. RBMK-1000 reaktoren var forbundet med to alvorlige problemer. Et design Sovjet da også blev advaret imod af Vestlige eksperter om at bygge.
Manglende indeslutningsbygning
Indeslutningsbygningen er en over 2 meter tyk jernbetonkappe. Så stærk at et jetfly kan smadre ind i den uden skader [2]. Dens formål er hvis alle andre sikkerhedssystemer på en eller anden måde svigter, stopper den evt. radioaktivt udslip. [Læs mere om Indeslutningsbygningen her].
Tjernobyl værket var bygget uden den metertykke armeret beton kappe der lukker kernen inde. Ingen andre atomkraftværker i verden er bygget uden. RBMK-1000 reaktorens størrelse gjorde indeslutningsbygningen for stor og dyr. Så den blev sparet væk og blot sat i en alm hal.
Hvis den Russiske RBMK-1000 reaktor var designet med en sådan indeslutningsbygning, ville uheldet i 1986 på Tjernobyl kun have ødelagt selve reaktoren, men ikke medført et skadeligt udslip til omgivelserne som vi så.
Alle andre atomkraftværker i verden er designet med en sådan indeslutningsbygning [3].
Kombinerede grafit moderation med vandkøling
Moderatorens opgave er at sænke neutronernes hastighed. Chancen for fission sker kun hvis disse bevæger sig langsomt [4].
Letvandsreaktorerne (LWR) og alle andre reaktorer er vandmodererede og vandkølede. Det betyder at afbrydes systemet og man mister vand kølingen, stopper reaktionen, fordi der ikke længere er en moderator. Det vil sige reaktoren er selvstabiliserende. Taber de køling, så stopper fissionsprocessen. De kan ikke brænde.
RBMK-1000 reaktoren man anvendte på Tjernobyl kombineret grafit moderation med vandkøling. Taber den køling stopper fissions processen derimod ikke, fordi grafitten stadig er der, således bliver det varmere og varmere, hvor griffen til sidst bryder i brand.
Tjernobyl-ulykken kan ikke gentages.
På grund af disse store design forskelle har og er fleste af verdens driftsreaktorer aldrig i fare for denne type ulykker som vi så på Tjernobyl.
I dag er der stadig 8 RBMK reaktorer tilbage i Rusland. Men de bygges ikke mere og bliver lukket ned gradvist. Efter uheldet på Tjernobyl i 1986 blev de alle sammen opgraderet for at forhindre udløsningssekvensen. Så der er ikke nogen risiko for et nyt Tjernobyl med dem.
Kilder
- https://www.world-nuclear.org/information-library/nuclear-fuel-cycle/nuclear-power-reactors/appendices/rbmk-reactors.aspx
- https://www.youtube.com/watch?v=P5IymYOeiSc
- https://energyeducation.ca/encyclopedia/Reactor_building
- https://whatisnuclear.com/moderation.html
