Introduktion #
Stråling har som bekendt altid været til stede og er overalt omkring os i mange naturlige former. Livet har udviklet sig i en verden med betydelige niveauer af ioniserende stråling. Den menneskelige krop har, som alt liv på Jorden, naturligt udviklet sig og tilpasset sig til at leve med strålingen. Vores celler har udviklet beskyttelsesmekanismer, der stimulerer DNA-reparation som reaktion på strålingsskader [1]. Faktisk ville livet være næsten umuligt uden stråling.
Det er en udbredt opfattelse, at det forårsager en meget høj kræftbyrde og dramatisk forkortet levetid, og at deres afkom blev påvirket af forhøjede mutationsrater og hyppige abnormiteter. Men det understøttes ikke af de faktiske beviser.
Forholdet mellem dosis og respons #
Der er et simpelt forhold mellem dosis og og respons på alle toksiner, og stråling er blot endnu et toksin, som vores krop udsættes for.
Vi kan bruge ganske almindeligt postevand som eksempel: Det er ikke skadeligt for os at drikke et par glas vand om dagen og over en uge at drikke 5 liter vand, men hvis vi drikker mere end 5 liter vand inden for få. timer, kan vi dø af.
Stråling og kræft #
Stråling kan forårsage kræft og ikke-kræftudfald, men det forårsager ikke alle typer kræft. Og husk også, at kræft ikke er lig med døden.
De store befolkningsundersøgelser #
Der er gennemført mange store befolkningsundersøgelser, hvor en klart defineret gruppe af individer, der har været udsat for en bestemt påvirkning – i dette tilfælde ioniserende stråling – blev fulgt op gennem hele livet. Gruppens udvikling, hvad angår sundhed og sygdom, sammenlignes så med en gruppe, der ikke var udsat for samme påvirkning.
Dette omfatter atombomberne i Nagasaki og Hiroshima, som modtog en gennemsnitlig strålingsdosis på 2250 mSv (2,25 Sv), Tjernobyl-arbejderne og mennesker, der bor på steder med naturligt høj baggrundsstråling.
I et sammenfattende studie fra 2017, om beviser for sammenhængen mellem stråling og kræft, viser data fra en række af disse undersøgelser på grafen nedenfor [2]. Vi skal derfor over 100 mSv (0,1 Sv), før det er muligt at se en klar sammenhæng mellem stråledosis og kræft.
Kræft risiko beregning #
For at lave en beregning. Hvis vi udsætter 100 mennesker for 100 mSv stråling, vil 1 sandsynligvis få kræft som følge heraf. De, der ville få kræft af andre årsager, er 42 [3]. Som vist i figuren nedenfor. Det er værd at huske på, at et niveau på 100 mSv om året er en stor dosis, meget få af os nogensinde kommer i nærheden af. Selv de evakuerede i forbindelse med ulykkerne i Tjernobyl og Fukushima var ikke i nærheden af at modtage så store doser stråling.
Kræftrisikofaktorer #
Baseline livstidsrisikoen for at udvikle kræft er 40 % [4]. En stor del er en uundgåelig konsekvens af fejlprocenten i vores biokemiske processer [5]. De største kræftrisikofaktorer er dårligt helbred: rygning, fedme og alkohol.
Kræftforekomsten kan derfor også stige i en befolkning, ikke på grund af stråling, men livsstilsændringer. Alle disse faktorer kan påvirke det faktiske antal kræfttilfælde, der optræder i statistikken.
Korrekt vurdering #
Den eneste måde at tilskrive en årsag på er at lede efter en effektiv dosis. Så hvor dosis er højere, kan det forventes at se flere tilfælde og færre, hvor dosis er lavere. Det kaldes et epidemiologisk kurvekohortestudie eller case-kontrolstudie. De rapporter lavet af anti-atomkraft grupper som Greenpeace gør det ikke.
Arvelige virkninger #
Ioniserende stråling har, på trods af hvad de fleste tror, aldrig faktisk har vist arvelige effekter hos mennesker. Ingen stigning i fødselsdefekter blev observeret efter Tjernobyl, heller ikke i Hiroshima og Nagasaki. Dette er konklusionen af Sundhedsstyrelsen [5]:
Sundhedsstyrelsen retter sig efter det videnskabelige konsensus Som skitseret i rapporten fra FN’s ekspertpanel om virkningerne af stråling (UNSCEAR) [6]:
“Strålingseksponering er aldrig blevet påvist at forårsage arvelige virkninger i menneskelige populationer. Fraværet af observerbare effekter hos børn af overlevende fra atombomberne i Japan, en af de største undersøgelsespopulationer, indikerer, at moderate akutte strålingseksponeringer af selv en relativt stor menneskelig befolkning må have ringe indvirkning.”
Det blev også bekræftet i 2021 af et internationalt forskerhold med en undersøgelse, hvor de undersøgte børn fra Tjernobyl-oprydningen, som havde modtaget en høj dosis stråling i bytte for en kort periode. I forhold til effekten af strålingen blev der ikke fundet noget hos børn i denne gruppe [7].
Stråling risici i kontekst #
At præsentere risici uden kontekst er meget dårlig praksis. Vi bør altid vurdere sundhedseffekterne fra stråling med andre med kendte risikofaktorer. Vi kan prøve at sammenligne med kendte risikofaktorer som rygning, overvægt og en af de overlevende fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki, som var tættest på, da bomberne sprang, uden at dø af eksplosionen.
En undersøgelse har kigget på det [8]. Det absolut farligste er at være ryger og herefter svært overvægtig der forkorter levetiden mere end ofrene for atombomberne i Japan. Som vist på figuren nedenfor.
Vi kan også prøve at sammenligne den øgede risiko for tidlig død, som oprydningsarbejderne efter Tjernobyl med mennesker, der udsættes for passiv rygning, eller mennesker der bor i en storby som London versus mindre by. Resultatet viser sandsynligheden, for en tidligere død ved at bo i en storby er er næsten tre gange så stor sammenlignet med gruppen af oprydningsarbejdere ved Tjernobyl der fik de højeste strålingsdoser. Som vist på figuren nedenfor.
Kilder #
- https://www.hindawi.com/journals/bmri/2020/4834965/
- På side 6 og 7. https://philrutherford.com/Radiation_Risk/BEIR/BEIR_VII.pdf
- https://www.cancer.org/cancer/cancer-basics/lifetime-probability-of-developing-or-dying-from-cancer.html
- https://www.theatlantic.com/science/archive/2018/05/your-body-acquires-trillions-of-new-mutations-every-day/559472/
- https://sst.dk/da/viden/straalebeskyttelse/om-ioniserende-straaling/hvad-er-ioniserende-straaling/helbredsrisici
- På side 1. https://www.unscear.org/docs/publications/2001/UNSCEAR_2001_Report.pdf?fbclid=IwAR2ww3-Sztx5Djj3AC2MbuTvQr49Wk8RR7NI-CeWw6iZZKr4RkcuX0Pl6cs
- https://www.science.org/doi/10.1126/science.abg2365
- https://www.researchgate.net/publication/6413531_Are_passive_smoking_air_pollution_and_obesity_a_greater_mortality_risk_than_major_radiation_incidents
