Baggrund #
Som med alt andet teknologi have respekt for det. Der har været 3 større uheld på atomkraftværker i historien til dato: Tremilleøen (1979), Tjernobyl (1986) og Fukushima (2011).
De fleste atomkraftværker bruger vand til køling og neutronmoderation. Enten via letvand (normal H2O) eller tungtvand (D20) hvor vandet varmes op via tryk (PWR) eller koges (BWR) til damp der driver en turbine. Tjernobyl var en kombineret vandkølet og grafitmodereret reaktor med flere alvorlige designfejl hvilket gjorde den ustabil og brandbar [1].
Baggrund for uheld #
Den største risiko ved den vandkølet reaktortype er “tab af køling” (Lose Of Cooling Accident: LOCA). Selvom en reaktor slukkes, generere brændslet stadig varme (henfaldsvarme) og kræver køling som leveres af backup kapacitet. Tabes denne stiger temperaturen så meget, at stavene smelter, og den varme flydende masse, (corium) løber ned i bunden af reaktorbeholderen og smelter igennem (kernenedsmeltning) [2].
Ved høje temperaturer reagerer metallegeringerne, omsluttende brændselsstavene, med vand og danner zirconiumoxid, hvilket frigiver gasformig brint der blander sig med ilt og danner knaldgas, som kan eksplodere. Det skete ved Fukushima.
Atomkraftværker er designet med en tyk jernbeton indeslutningsbygning, der sikrer, at radioaktive materialer forbliver inde, selv under ekstreme forhold. Ved Fukushima blev indeslutningsbygningen ikke beskadiget; kun de sekundære plader, der var designet til at blæse af i nødsituationer. Tjernobyls RBMK-reaktor manglede denne indeslutningsbygning [3].
Konsekvenser af uheld
De radioaktive isotoper som frigives er de fleste kortlivet fissionsprodukter som løber igennem kroppen og kun skader ved indtagelse (mad og drikke). Det mest problematiske isotop er Jod-313. Det har en halveringstid på 8 dage men kan ved optagelse absorberes af skjoldbruskkirtlen og give kræft. De fleste andre løber igennem kroppen.
Der er også forskel på hvornår og hvordan stråling skader. Modtages det på en gang eller spredt over tid. 24/7 året rundt modtager vi stråling helt naturligt. Den globale gennemsnitlige baggrundsstråling er 2.4 mSv/år med store regionale forskelle (10-50 mSv). Det er uden negative helbredseffekter.
Den 9 dage lange grafitbrand ved Tjernobyl frigav over 5% af kernens indhold og beboerne omkring værket har modtaget 10 mSv mellem 1986-2005. Omkring 1% slap ud ved Fukushima hvor 99.4% af beboerne de første 4 måneder efter modtog under 3 mSv. Endnu mindre efter Tremilleøen med blot 0.01 mSv. Som følge døde ingen af disse to.
Kontekst #
Ud af den samlet baggrundsstråling vi modtager udgør atomprøvesprængninger og atomkraft uheld blot 0.3% af vores årlige dosis. Afbrænding af fossilt brændsel (Kul, Olie, Gas) og biomasse frigiver årligt mange gange flere partikler end naturlige kilder. Partiklerne herfra forkorter estimeret 8 millioner menneskeliv årligt.
Vejer vi omkostningerne op er dødeligheden hvor vi medregner uheld for at producere 1-terawatt-time (TWh) er atomkraft 100 gange mindre dødelig sammenlignet med kul og sammenlignelig med vindmøller og solceller. Derfor er atomkraft statistisk set væsentligt mere sikker end de fleste alternativer.
At sammenligne Tjernobyls RBMK-1000 med vandkølet LWR på Tremilleøen og Fukushima svare til og sammenligne en trabants kollisionsstyrke med en kampvogn. Det er meningsløst og sammenligne de to nævnte 2 generationsværker designet i 1970erne med 3+ generationsværker i dag hvor man har indbygget passive sikkerhedsmekanismer hvor i tilfælde af uheld, lukker reaktoren ned og derefter køler uden menneskelig indgriben, eller eksterne kræfter og et såkaldt kernefang der fanger og køler den varme masse i tilfælde af en nedsmeltning.
Men vores frygt for kernenedsmeltninger har kostet langt mere end vores frygt for fossil energi og dertil omfattende konsekvenser.
