Gå til indholdet
Credit: NuclearPowerYesPlease.org
Foreningen Atomkraft Ja Tak

- Brug hjernen, split kernen

  • Viden
    • Infografikker
    • Argumentbank
    • Analyser
    • Videoer
    • PowerPoint
    • Explainer videoer
  • Om os
    • Om Foreningen Atomkraft Ja Tak
    • Hvem er vi?
    • I medierne
    • Kontakt
  • Shop atom t-shirts
Støt os

Danske forhold

  • Energilagring
  • Behøver Danmark atomkraft?
  • Danmarks transmissionsnet
  • Hvor skal det ligge
  • Regulatorisk myndighed i Danmark
  • Personale til atomkraft
  • Danmark kan klare sig med sol & vind?
  • Forsyningssikkerhed
  • Myte: Ingen vil bygge atomkraft i Danmark

Om Atomkraft

  • Hvad er atomkraft
  • Atomkraft til fjernvarme
  • Om atomkraft: Fakta til dig der har travlt
  • Er atomkraft pålidelig?
  • Er atomkraft pålidelig?
  • Anti-atomkraft politik casestudier
  • Power to X brændstof med atomkraft

Pris og byggetid

  • Byggetiden
  • Øge verdens atomkraft kapacitet
  • Tid og pris: Hurtige fakta til dig der har travlt.
  • PRISESTIMATER FRA LAZARD
  • Byggetider
  • Eksempler på byggetider
  • Årsager til forsinkelser
  • Hvor meget koster en MWh strøm?
  • Hvordan atomkraft gøres hurtigere og billigere

Reaktor Teknologi

  • Reaktor indeslutning
  • Reaktortyper
  • Letvandsreaktor
  • Trykvandsraktor (PWR)
  • Kogevandsreaktoren (BWR)
  • Formeringsreaktor
  • Integral Hurtig Reaktor (IFR)
  • Smeltesalt-reaktor (MSR)
  • Små modulære reaktorer (SMR)
  • Solenergi

Sikkerhed

  • Skal vi frygte en kernenedsmeltning?
  • Sikkerhed: Hurtige fakta til dig der har travlt
  • Atomkraft uheld – hvad har vi lært
  • Er atomkraft sikkert?
  • Internationale skala for uheld på nukleare anlæg
  • Ukraines atomkraftværker og krigen
  • Forsmark hændelsen 2006
  • Sikkerhed: Atomkraft VS Vindkraft
  • Three Mile Island i 1979
  • Tjernobyl 1986
  • Tjernobyl designfejl
  • Tjernobyl sundhedseffekter
  • Tjernobyl og genmutationer hos børn
  • Tjernobyls miljøpåvirkninger
  • Fukushima 2011
  • Fukushima baggrund: Naturkatastrofe
  • Fukushima sundhedseffekter
  • Det radioaktive spildevand fra Fukushima
  • Mediedækningen af Fukushima

Atomkraft brændsel

  • Brændsel: HURTIGE FAKTA TIL DIG DER HAR TRAVLT
  • Påstand: Vi løber tør for uran
  • Uran
  • Thorium

Atomaffald

  • Affald: Hurtige fakta til dig der har travlt
  • Hvad er affaldet
  • Masser af Atomaffald – er det nu sandt?
  • Danmarks radioaktive affald
  • Hvor farligt er det brugte brændsel?
  • Transport af brugt atombrændsel
  • Kølebassin til brugt brændsel.
  • Tørfadsopbevaring
  • Dybt geologiske slutdeponi
  • GENANVENDE BRUGT BRÆNDSEL
  • PUREX – genbehandlingsmetoden

Atomkraft vs Nuclear weapons

  • Atomkraft giver ikke flere atomvåben”

Atomkraft miljø invirkning

  • Drivhusgas aftryk
  • Arealforbrug
  • Ressourceforbrug
  • Genanvendelighed af materialer
  • Solpaneler: 3 gange mere CO2-intensive end IPCC hævder
  • Samlet miljøregning

Energi og mennesker

  • Skrue ned for energiforbruget?

Stråling

  • Hvad er stråling
  • Hvor kommer strålingen fra?
  • Sundhedseffekter af Stråling
  • Stråling fra kulkraft versus atomkraft

Misinformation efter kilde

  • Overblik over atomkraft modstanden
  • Henrik Lund – OOA
  • Fossil industriens krig mod atomkraft
  • Greenpeace
  • The Friends of the Earth: FOE
  • Paul Dorfman: Nuclear Consulting Group
  • Helen Caldicott

Videoer om Nuclear

  • Videoer om Nuclear
  • Home
  • Dokumente
  • Atomaffald
  • PUREX – genbehandlingsmetoden

PUREX – genbehandlingsmetoden

Indledning #

PUREX (Plutonium Uranium Extraction) er en kemisk proces, der anvendes til at udvinde plutonium og uran fra brugt brændsel i nukleare reaktorer til produktionen af Mixed Oxide Fuel (MOX) brændsel som kan genbruges i en reaktor. De resterende fissionsprodukter og transuraner som reelt er affald, fylder nu fylder meget mindre og derfor kan deponeres langt billigere [1].

PUREX-metoden er en af de mest udbredte metode. Den anvendes ved Orano-anlægget i La Hague i Frankrig. Ligeledes i Japan og Rusland.

Trin i PUREX-processen #

Opdelingsproces (shearing) #

Først fjernes endestykkerne af brændselselementerne, da de kan indeholde mere radioaktive materialer og har en højere varmeudvikling.

Efter fjernelse af ende stykkerne klippes resten af brændselselementerne ud i mindre stykker med en længde på typisk 35 millimeter. Denne opdeling i mindre stykker letter senere trin i oparbejdningsprocessen, hvor ekstraktion og behandling af de genanvendelige materialer, såsom uran og plutonium, forekommer.

Opblødning (Leaching) #

De opdelte brændselsstykker placeres i et opløsningsmiddel, normalt en stærkt oxidationsmiddel som salpetersyre (HNO3). Opløsningsmidlet reagerer med brændslet og opløser de ønskede materialer, såsom plutonium og uran, det danner en opløsning kaldet “brændselsopløsning

Opløsningen indeholder genanvendelig uran (U), plutonium (Pu) og ikke-genanvendelig fissionsprodukter (Fp) som reelt er affald.

Ekstraktion – adskille uran og plutonium fra fissionsprodukterne #

Næste skridt er at adskille uran og plutonium fra fissionsprodukterne. Dette opnås ved at blande opløsningen med et kemisk stof kaldet tributylphosphat (TBP). Når opløsningen blandes med TBP, dannes der stabile komplekse forbindelser, hvorved uran (U) og plutonium (Pu) absorberes og adskilles fra fissionsprodukterne (Fp)

Stripping – adskille af uran og plutonium #

Stripping-trinnet indebærer at adskille uran fra plutonium. Det gøres ved hjælp af en kombination af salpetersyre (HNO3) og en reducerende agent som f.eks. hydrazin (N2H4).

Salpetersyren frigøre uranet og plutoniummet fra de organiske opløsningsmidler, der blev brugt i ekstraktionsfasen. Mens hydrazin (N2H4) bruges til at reducere uranet til en lavere oxidationstilstand, hvilket fører til dannelsen af ​​fast uran, mens plutoniummet forbliver i opløsningen.

Resultatet er en adskilt fase, hvor uranet er i form af urannitratkomplekser, og plutoniummet forbliver i det reducerede ekstraktionsmiddel.

Slutproduktet fra PUREX #

Genanvendelige materialer #

Efter gennemgående en PUREX-proces kan op til 95% af det brugte kernebrændsel genanvendes til at producere nyt brændsel såkaldt Mixed Oxide Fuel (MOX) brændsel. Det er oftest i et blandingsforhold 70% genbrugt MOX og 30% nyt brændsel. Det kan spaltes igen og den endelige lagermængde halveres således, samtidig med at energigevinsten fordobles.

Efter PUREX-processen udgør de ikke-genanvendelige materialer omkring 5% af det oprindelige brugte brændsel. Disse omfatter fissionprodukter, aktinider. Dog kan de kommende Generation IV-reaktorteknologier genbruge aktiniderne.

Fissionsprodukter til medicinske formål. #

Nogle fissionsprodukterne afskilt i PUREX kan have nyttige egenskaber. Der kan være forsøg på at udvikle teknologier til at udnytte visse fissionsprodukter til medicinske formål.

Et eksempel er technetium-99m (Tc-99m). Det er en af de mest anvendte isotoper inden for nuklearmedicin til diagnoseformål. Det genereres normalt ved at bestråle naturligt uran-235 (U-235) i en fissionreaktor og derefter udføre en kemisk proces for at adskille og rense Tc-99m fra resten af fissionsprodukterne.

En anden kendt fissionsisotop med potentielle medicinske anvendelser er jod-131 (I-131). Dette radioaktive isotop kan anvendes i behandlingen af skjoldbruskkirtelsygdomme, såsom hypertyreose og visse typer af skjoldbruskkirtelkræft. I-131 udsender betastråling, der kan ødelægge skjoldbruskkirtelvæv, herunder kræftceller.

PUREX øger ikke proliferation #

PUREX-processen skaber ikke våbenkvalitets plutonium (Pu). Selvom metoden udvinder plutonium, vil det stadig indeholde en blanding af isotoper, herunder Pu-239, Pu-240 og andre plutoniumisotoper. For at producere våbenkvalitets plutonium med høj renhed og lavt indhold af uønskede isotoper som Pu-240, er der behov for yderligere trin, såsom kemisk oprensning og opkoncentrering.

For at producere plutonium til brug i våbenprogrammer kræves en mere avanceret og specialiseret proces kaldet isotopskilning. Dette indebærer flere trin af kemisk behandling, oprensning og opkoncentrering for at opnå plutonium med en meget høj koncentration af Pu-239 og et lavt indhold af andre isotoper.

Denne er ikke involveret i genbehandling og genbrug af brugt reaktorbrændsel.

Læs mere om hvorfor atomkraft ikke giver flere atomvåben

Kilder

  1. Processing of Used Nuclear Fuel – World Nuclear Association (world-nuclear.org)
Share This Article :
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Pinterest
Stadig fast? Hvordan kan vi hjælpe?

Hvordan kan vi hjælpe?

Updated on september 14, 2024
GENANVENDE BRUGT BRÆNDSEL

Powered by BetterDocs

Indholdsfortegnelse
  • Indledning
  • Trin i PUREX-processen
    • Opdelingsproces (shearing)
    • Opblødning (Leaching)
    • Ekstraktion - adskille uran og plutonium fra fissionsprodukterne
    • Stripping - adskille af uran og plutonium
  • Slutproduktet fra PUREX
    • Genanvendelige materialer
    • Fissionsprodukter til medicinske formål.
  • PUREX øger ikke proliferation
Credit: NuclearPowerYesPlease.org
Støt os
  • Kontakt
  • Hvem er vi?
  • Persondatapolitik
  • Cookies og privatliv
  • Handelsbetingelser
  • Analyser
  • Medlemskab
  • Linkbank
  • Shop atom t-shirts
  • Organisationer
Facebook
Copyright © 2025 Foreningen Atomkraft Ja Tak
Samtykke til cookies
Foreningen Atomkraft Ja Tak bruger cookies på vores hjemmeside for at give dig en bedre brugeroplevelse og vise indhold, der er relevant for dig.
Cookie indstillingerTILLAD ALLE
Manage consent

Privatlivsoversigt

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er afgørende for, at hjemmesiden kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan påvirke din browseroplevelse.
Nødvendige
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på webstedet. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Ikke nødvendige
Alle cookies, der muligvis ikke er særligt nødvendige for, at hjemmesiden fungerer, og som bruges specifikt til at indsamle brugerens personlige data via analyser, annoncer, andet indlejret indhold, kaldes ikke-nødvendige cookies. Det er obligatorisk, at indhente brugernes samtykke inden du kører disse cookies på dit websted.
GEM & ACCEPTÈR