Kendte ressourcer #
En god målestok for den langsigtede forsyningssikkerhed af råstoffer, er mængden de af kendte reserver i jorden, som vi er sikre på, at man med kendt teknologi kan udvinde efter behov.
Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) og OECD’s kontor for Atomenergiagentur kaldt: Nuclear Energy Agency (NEA) udgiver i fællesskab hvert andet år den rapport vedrørende denne forsyningssikkerhed om uran. Den korte version af deres konklusion er, at der er rigeligt af uran [1]. På side 14 i deres rapport fra 2022, skriver de:
’’Der findes tilstrækkelige uranressourcer til at understøtte fortsat brug af atomkraft og betydelig vækst i atomkraft kapacitet til elproduktion og andre anvendelser (f.eks. varme, vand, brint)’’
Alternativ brændselsforsyning #
Når nye avancerede reaktorer, der er i rivende udvikling, bliver markedsklar, vil man kunne bruge både atomaffald og atomvåben til at producere energi. Der er stadig omkring 95% af energien tilbage i det materiale, som vi i dag betragter som atomaffald, hvilket giver en stor alternativ brændselsforsyning. Hvis Europa udelukkende brugte det atomaffald, de hidtil selv har genereret, kan det generere kulstoffri elektricitet til Europa i op til 1000 år [2].
Endvidere kan nogle nye avancerede reaktorer også bruge Thorium som brændselskilde. Der er cirka fire gange så meget Thorium som uran på landjorden [3].
Ukonventionelle ressourcer #
Uran er ikke et sjældent grundstof. Tværtimod findes det overalt i jorden i små mængder. Udfordringen er, at det skal være i høje nok koncentrationer på en given lokation, før det giver økonomisk mening at udvinde.
Verdenshavene er der uran overalt, og dette er der omvendt gode perspektiver i at udvinde trods små mængder. Det skyldes, at når man udtrækker uran fra havvandet, vil der naturligt udskilles mere uran fra undergrunden, da havet vil opretholde sin kemiske balance.
Dette betyder, at der i mange, mange år vil være de cirka 4 milliarder tons uran, som der også i dag er tilgængelig i havet. Der findes allerede teknologier på prototype-stadie til at udvinde uran fra havvand, men i øjeblikket er det stadig dyrere end uran fra almindelig minedrift [4].
“So as the cost of extracting U from seawater falls to below $100/lb, it will become a commercially viable alternative to mining new uranium ore. But even at $200/lb of U3O8, it doesn’t add more than a small fraction of a cent per kWh to the cost of nuclear power.”
Hvor længe endnu? #
Hvis vi hypotetisk forestiller os, at alt energi kom fra atomkraft, hvor længe vil vi så have igen med brug af alle de nævnte teknologier? Omkring 4 milliarder år. Så nej vi løber ikke tør lige foreløbigt [5]. Se figuren nedenfor
Du kan læse mere om nye avancerede reaktorer, der kan lave brændsel ud fra bl.a. atomaffald her. Link til en side på vidensbanken.
Referencer #
- https://www.oecd-nea.org/jcms/pl_79960/uranium-2022-resources-production-and-demand
- https://www.replanet.ngo/_files/ugd/dccfdc_cd3102ec02be4b35b810c531c4d472d5.pdf
- https://www.iaea.org/newscenter/news/thoriums-long-term-potential-in-nuclear-energy-new-iaea-analysis
- https://www.forbes.com/sites/jamesconca/2016/07/01/uranium-seawater-extraction-makes-nuclear-power-completely-renewable/
- https://whatisnuclear.com/nuclear-sustainability.html
