Indledning #
Hvis prisen og byggetiden er det eneste argument mod brug af atomkraft. Lad os i stedet for spørge: Hvordan kan vi gøre opførelsen af ny atomkraft endnu mere konkurrencedygtigt så det bliver en billigere og hurtigere proces. Omkostningerne og byggetiden af atomkraft afhænger i høj grad ekspertisen og de politiske omgivelser. De er derfor også påvirkelige i den rigtige retning præcis på samme måde som vedvarende energi har været.
Det er derfor vigtigt først at lære af historien. Atomkraften var i 1960’erne og starten af 1970’erne på vej til at udkonkurrere kul og olie, simpelthen fordi det var billigere [1].
Step til hurtigere og billigere atomkraft #
Der er god enighed blandt økonomer og energieksperter om, hvad der skal til for at gøre atomkraft konkurrencedygtig og vi igen kan bygge atomkraft billigt og hurtigt [2].
En af grundlæggende ting er at udfordrer misinformationen omkring atomkraft og energi, skabe konsensus både politisk og offentligheden. Herefter skabe stabile regulatoriske rammer. Man bør standardisere til et design og herfra opbygge en lærekurve.
Skab et politisk konsensus #
Et vellykket atomkraft program skal nyde stærk national opbakning på tværs af det politiske spektrum, så opførelsen af atomkraftværker ikke afbrydes af skiftene regeringer eller politisk uenighed.
Forskning viser, at tilstedeværelsen af anti-atomkraft partier i et givent lands parlament, giver længere konstruktionstid. Disse partier modarbejder opførelsen af værker og dermed forsinker processen.
Derfor skal der opbygges et konsensus. Det kræver, at behovet for atomenergi fastslås af økonomiske, sikkerhedsmæssige og miljømæssige årsager. Der skal også være konsensus om sikkerheden ved atomkraft, da dette er den største bekymring for alle parter. Dette konsensus skal være faktabaseret.
Ved at få enighed på begge sider af det politiske spektrum kan investorer blive mere sikre på at låne milliarder af dollars til sådanne langsigtede investeringer.
Engager offentligheden #
Som alle teknologier skal atomkraft have en bred folkelig opbakning for at kunne realiseres og trives, der varer i mange årtier. De fleste mennesker, uanset om de er i udviklede lande eller udviklingslande, ved kun lidt om energi og er forsigtige med atomkraft på trods af, at det er den sikreste måde at producere elektricitet på. Offentlig engagement er derfor ikke kun en meget god ting, men essentielt. Det skal være videnskabeligt baseret og have en kommunikation på et jordnært niveau.
Sandheden er, at mennesker rundt om i verden er blevet ofre for falske nyheder om atomkraft siden slutningen af 1960’erne. Når de fleste mennesker lærer de grundlæggende fakta om atomkraft, bliver de langt mere støttende for det.
De sidste 50 år, har hverken regeringer eller industri nogensinde i de 50 år med atomkraft gjort en seriøs indsats for at fremlægge disse fakta. Så det bør gøres.
Standardisering af design #
For at reducere både tiden og omkostningerne ved opførelsen af atomkraftværker er det afgørende at opnå erfaring og implementere standardisering af reaktordesign. Ved at have det samme team, der arbejder på det samme reaktordesign, kan arbejdet forbedres i takt med, at der bygges flere anlæg.
Forskellige reaktormodeller skaber udfordringer, da sikkerhedsmyndighederne skal vurdere de potentielle risici ved hver enkelt model, hvilket forhindrer hurtige overvågnings- og licensprocedurer. Derfor er det nødvendigt at standardisere reaktordesignet med mulighed for beskedne ændringer, såsom at skifte til en større reaktor eller tilføje sikkerhedsfunktioner, men med det overordnede hoved design bevaret.
Forskning udført af Erthélemy og Rangel viser, at ved at holde sig til det samme team og design kan omkostningerne i gennemsnit falde med 12 procent [1].
Denne tilgang har vist sig at være effektiv i lande som Frankrig, Sverige, Canada og Sydkorea, hvor standardisering har ført til markante omkostningsreduktioner og tidsbesparelser ved konstruktionen af atomkraftværker.
Opskaler og skab en lærekurve #
Omkostningerne ved atomkraftværker falder, når flere værker bliver bygget. Dette kaldes “læringskurven” eller “skalaeffekten”. Når flere værker bliver opført, får ingeniørerne og entreprenørerne mere erfaring i byggeprocessen, hvilket kan føre til mere effektive metoder og reducerede omkostninger.
Dette fænomen blev observeret i den første bølge af atomkraftværker i 1960’erne og 1970erne blev bygget. Og gøres med alle industrielle aktiviteter at menneskeheden udvikler, herunder vedvarende energi.
Det er også vigtigt at undgå parallelle byggeprojekter og i stedet bygge i en tæt serie, hvor hvert afsluttede projekt efterfølges af det næste. Dette giver deltagerne mulighed for at lære ved at gøre og gradvist forbedre deres evner til at designe, bygge, sikre kvaliteten og idriftsætte faciliteterne.
Flere reaktorer på samme sted #
At bygge flere reaktorer på et enkelt sted, har vist sig at reducere omkostningerne til successive opbygninger betydeligt – ved at minimere mobiliseringsomkostninger, udnytte fælles bygninger og strukturer og vedligeholde den nødvendige arbejdsstyrke til følgeenheder.
Effektiv projektstyring #
Nøje planlægning og effektiv projektstyring er nøglen til en succesfuld bygning af atomkraftværker. En effektiv projektstyring indebærer tæt samarbejde mellem ingeniører, entreprenører og myndigheder for at sikre, at alle trin i byggeprocessen udføres rettidigt og i overensstemmelse med kravene. Implementering af disse principper vil muliggøre fremtidige atomkraftværksprojekter, der er omkostningseffektive og hurtigt gennemført.
Regulatorisk stabilitet #
Regulatoriske regler og praksis skal være stabile. Ændringer i disse efter at anlægget er designet er projekt dræbere. Erfaringen fra USA viser at selvom den opnået bygger erfaringen reducerede omkostningerne blev den annulleret af nye regler. Som vist på figuren nedenfor.
Derfor, hvis en tilsynsmyndighed ændrer i forskrifter, efter at et design er godkendt, skal enten de gamle regler forsat vil gælde for tilladelser etc. til trods for nye regler, eller offentligheden skal bære de fulde omkostninger ved sådanne ændringer. Dette ville tvinge tilsynsorganet til at retfærdiggøre sådanne ændringer over for skatteyderen eller repræsentanter.
