Gå til indholdet
Credit: NuclearPowerYesPlease.org
Foreningen Atomkraft Ja Tak

- Brug hjernen, split kernen

  • Viden
    • Infografikker
    • Argumentbank
    • Analyser
    • Videoer
    • PowerPoint
    • Explainer videoer
  • Om os
    • Om Foreningen Atomkraft Ja Tak
    • Hvem er vi?
    • I medierne
    • Kontakt
  • Shop atom t-shirts
Støt os

Danske forhold

  • Energilagring
  • Behøver Danmark atomkraft?
  • Danmarks transmissionsnet
  • Hvor skal det ligge
  • Regulatorisk myndighed i Danmark
  • Personale til atomkraft
  • Danmark kan klare sig med sol & vind?
  • Forsyningssikkerhed
  • Myte: Ingen vil bygge atomkraft i Danmark

Om Atomkraft

  • Hvad er atomkraft
  • Atomkraft til fjernvarme
  • Om atomkraft: Fakta til dig der har travlt
  • Er atomkraft pålidelig?
  • Er atomkraft pålidelig?
  • Anti-atomkraft politik casestudier
  • Power to X brændstof med atomkraft

Pris og byggetid

  • Byggetiden
  • Øge verdens atomkraft kapacitet
  • Tid og pris: Hurtige fakta til dig der har travlt.
  • PRISESTIMATER FRA LAZARD
  • Byggetider
  • Eksempler på byggetider
  • Årsager til forsinkelser
  • Hvor meget koster en MWh strøm?
  • Hvordan atomkraft gøres hurtigere og billigere

Reaktor Teknologi

  • Reaktor indeslutning
  • Reaktortyper
  • Letvandsreaktor
  • Trykvandsraktor (PWR)
  • Kogevandsreaktoren (BWR)
  • Formeringsreaktor
  • Integral Hurtig Reaktor (IFR)
  • Smeltesalt-reaktor (MSR)
  • Små modulære reaktorer (SMR)
  • Solenergi

Sikkerhed

  • Skal vi frygte en kernenedsmeltning?
  • Sikkerhed: Hurtige fakta til dig der har travlt
  • Atomkraft uheld – hvad har vi lært
  • Er atomkraft sikkert?
  • Internationale skala for uheld på nukleare anlæg
  • Ukraines atomkraftværker og krigen
  • Forsmark hændelsen 2006
  • Sikkerhed: Atomkraft VS Vindkraft
  • Three Mile Island i 1979
  • Tjernobyl 1986
  • Tjernobyl designfejl
  • Tjernobyl sundhedseffekter
  • Tjernobyl og genmutationer hos børn
  • Tjernobyls miljøpåvirkninger
  • Fukushima 2011
  • Fukushima baggrund: Naturkatastrofe
  • Fukushima sundhedseffekter
  • Det radioaktive spildevand fra Fukushima
  • Mediedækningen af Fukushima

Atomkraft brændsel

  • Brændsel: HURTIGE FAKTA TIL DIG DER HAR TRAVLT
  • Påstand: Vi løber tør for uran
  • Uran
  • Thorium

Atomaffald

  • Affald: Hurtige fakta til dig der har travlt
  • Hvad er affaldet
  • Masser af Atomaffald – er det nu sandt?
  • Danmarks radioaktive affald
  • Hvor farligt er det brugte brændsel?
  • Transport af brugt atombrændsel
  • Kølebassin til brugt brændsel.
  • Tørfadsopbevaring
  • Dybt geologiske slutdeponi
  • GENANVENDE BRUGT BRÆNDSEL
  • PUREX – genbehandlingsmetoden

Atomkraft vs Nuclear weapons

  • Atomkraft giver ikke flere atomvåben”

Atomkraft miljø invirkning

  • Drivhusgas aftryk
  • Arealforbrug
  • Ressourceforbrug
  • Genanvendelighed af materialer
  • Solpaneler: 3 gange mere CO2-intensive end IPCC hævder
  • Samlet miljøregning

Energi og mennesker

  • Skrue ned for energiforbruget?

Stråling

  • Hvad er stråling
  • Hvor kommer strålingen fra?
  • Sundhedseffekter af Stråling
  • Stråling fra kulkraft versus atomkraft

Misinformation efter kilde

  • Overblik over atomkraft modstanden
  • Henrik Lund – OOA
  • Fossil industriens krig mod atomkraft
  • Greenpeace
  • The Friends of the Earth: FOE
  • Paul Dorfman: Nuclear Consulting Group
  • Helen Caldicott

Videoer om Nuclear

  • Videoer om Nuclear
  • Home
  • Dokumente
  • Sikkerhed
  • Det radioaktive spildevand fra Fukushima

Det radioaktive spildevand fra Fukushima

Hvor kommer Fukushima-vandet fra #

Efter Fukushima Daiichi-atomkraftværkets uheld i marts 2011 har vand været afgørende for at afkøle det smeltede brændstof og affald. Vandet her blev kontamineret ved kontakt.

Vandet behandles med Advanced Liquid Processing System (ALPS) metoden, der fjerner problematiske isotoper som cæsium-137, strontium-90 og jod-129 gennem pumper, filtre og kemiske reaktioner. Gentagen ALPS-behandling minimerer radioaktiviteten [1]. 

De tilbageværende elementer i vandet består af tritium og kulstof-14. Tilsammen er den på lige under 900 Tera Bq (TBq) [2]. Eksisterende teknologier ikke er egnet til at fjerne lavkoncentreret tritium fra vandet ved Fukushima Daiichi-atomkraftværket.

Hvad er Tritium #

Tritium er et naturligt forekommende isotop af brint. Det betyder, at vand med tritium i er kemisk ens med normalt vand. Vand med tritium er blot vand, som er mildt radioaktivt. Det dannes naturligt hele tiden i jordens atmosfære og er en del af livet.

Tritium vandet i tankene #

Den samlede mængde tritium i vandet ved Fukushima er mindre end 3 gram [3]. De Japanske myndigheder planlægger gradvist at frigive omkring 0,06 gram tritium til havet de næste 40 år [4]. Dette vil ændre tritium niveauet i Stillehavet med mindre end 0,001 % årligt.

Tritium i kontekst. #

Kosmisk stråling i atmosfæren danner naturligt årligt 150-200 gram tritium (50-70 PBq). På under 3 timer dannes den samme mængde tritium som det, der frigives i Fukushima-vandet i løbet af et helt år [5].

Det falder ned som nedbør og indgår i vandcyklussen. Således indeholder Stillehavet naturligt 8,4 kilogram eller 3.000 peta-becquerels (PBq) tritium [6].

Tritium findes også i vores drikkevand, hvor Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler en grænseværdi på 10.000 Bq/L, hvilket er 7 gange højere end niveauet i Fukushima-vandet [7]. At drikke 3.8 liter Fukushima-vand vil således også være mindre radioaktivt end at spise en banan.

Det tritium holdige vand fra Fukushima er hvad man kalder en dråbe i havet.

Er tritium en risiko for mennesker? #

Det korte svar er nej. Tritium er et af de mindst skadelige radioaktive elementer der findes. Tritieret vand har en biologisk halveringstid på ca. 10 dage i menneskekroppen. Den udsender svage betapartikler som kan trænge igennem omkring 6.0 mm luft, men ikke ind i kroppen gennem menneskelig hud, medmindre det indtages i meget store mængder.

I sidste ende er det umuligt at få en betydelig strålingsdosis fra tritium, i modsætning til noget andet radionuklid. Det forlader kroppen og fortyndes for hurtigt. Der er aldrig blevet observeret negative helbredseffekter i mennesker pga. indtaget tritium [8].

Er tritium et problem for havets biologi? #

Tritium har en meget kortere biologisk halveringstid i fisk og marine liv end hos mennesker, mindre end 2 dage. Det fortyndes i fødekæden i stedet for at koncentreres opad, hvilket betyder, at der ikke er nogen betydelig dosis, der kan nå tilbage til mennesker.

At spise Fukushima-fisk fanget inden for få kilometer fra spildevandet i hele ens liv, svare til 0,02 mikrosievert. Dette er mindre end mængden af stråling, der findes i en banan, hvilket svarer til 0,1 mikrosievert [9].

Hvad med kulstof-14 #

Spildevandet indeholder også lidt kulstof-14. Greenpeace siger tankene indeholder 63,6 giga-Becquerel (GBq) og hævder dette kan skade dyr og mennesker. Det lyder ikke rart.

Kulstof-14 indholdet i tankene #

63,6 giga-Becquerel (GBq) lyder unægtelig af meget. Men samlet indeholder de 1.230.000 tons vand i tankene omkring 0,4 gram kulstof-14.

Kulstof-14 i kontekst #

Kulstof-14 dannes naturligt i jordens atmosfære kontinuerligt. Naturen producerer årligt 5100 gram kulstof-14, svarende til 14 gram om dagen [10]. Det optages af planter og overføres i fødekæden, hvilket betyder, at alle levende organismer, herunder mennesker, indeholder kulstof-14. Se figuren nedenfor.

De 0.4 gram kulstof-14 i Fukushima-tankene svarer til den mængde kosmisk stråling danner i atmosfærens yderste lag på ca. 40 minutter.

Fukushima-vandet indeholder således kun et ekstra gram kulstof-14. Dette skyder Greenpeace påstand til jorden. Med den logik bør vi, jævnfør Greenpeace, frygte noget så naturligt som menneskekroppen.

Det store overblik #

Tilsammen bidrager tritium og kulstof-14 kun med 0,08% af havets radioaktivitet. De største kilder til radioaktivitet er fra andre kilder: 91% fra kalium-40, 8,6% fra rubidium-40 og 0,3% fra uran [11]. Disse naturligt forekommende grundstoffer har altid været i havet og er ældre end Jorden selv.

Artikler værd at læse om Fukushima spildevandet #

As Japan Moves to Release Fukushima Wastewater into the Ocean, Questions Persist | (hku.hk) By Nigel Marks, Wang Ming, Robert Richmond: 13 april 2013

Under skriv

Kilder #

  1. Frequently Asked Questions: Fukushima Daiichi Treated Water Release | IAEA
  2. https://science.sciencemag.org/content/369/6504/621
  3. https://www.science.org/doi/full/10.1126/science.abc1507
  4. Japan plans to release Fukushima’s wastewater into the ocean | Science | AAAS
  5. https://en.irsn.fr/EN/Research/publications-documentation/radionuclides-sheets/environment/Pages/Tritium-environment.aspx
  6. https://hal.archives-ouvertes.fr/hal-02336283
  7. https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/23987221/
  8. https://apps.who.int/iris/bitstream/handle/10665/44584/9789241548151_eng.pdf
  9. https://www.sciencedirect.com/science/article/abs/pii/S0025326X21010031?via%3Dihub
  10. https://doi.org/10.1002/2015GL066921
  11. Radionuclides in the Ocean – seawater, sea, depth, oceans, temperature, important, types, system, source (waterencyclopedia.com)
Share This Article :
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Pinterest
Stadig fast? Hvordan kan vi hjælpe?

Hvordan kan vi hjælpe?

Updated on september 23, 2023
Fukushima sundhedseffekterMediedækningen af Fukushima

Powered by BetterDocs

Indholdsfortegnelse
  • Hvor kommer Fukushima-vandet fra
  • Hvad er Tritium
    • Tritium vandet i tankene
    • Tritium i kontekst.
    • Er tritium en risiko for mennesker?
    • Er tritium et problem for havets biologi?
  • Hvad med kulstof-14
    • Kulstof-14 indholdet i tankene
    • Kulstof-14 i kontekst
  • Det store overblik
  • Artikler værd at læse om Fukushima spildevandet
  • Kilder
Credit: NuclearPowerYesPlease.org
Støt os
  • Kontakt
  • Hvem er vi?
  • Persondatapolitik
  • Cookies og privatliv
  • Handelsbetingelser
  • Analyser
  • Medlemskab
  • Linkbank
  • Shop atom t-shirts
  • Organisationer
Facebook
Copyright © 2025 Foreningen Atomkraft Ja Tak
Samtykke til cookies
Foreningen Atomkraft Ja Tak bruger cookies på vores hjemmeside for at give dig en bedre brugeroplevelse og vise indhold, der er relevant for dig.
Cookie indstillingerTILLAD ALLE
Manage consent

Privatlivsoversigt

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er afgørende for, at hjemmesiden kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan påvirke din browseroplevelse.
Nødvendige
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på webstedet. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Ikke nødvendige
Alle cookies, der muligvis ikke er særligt nødvendige for, at hjemmesiden fungerer, og som bruges specifikt til at indsamle brugerens personlige data via analyser, annoncer, andet indlejret indhold, kaldes ikke-nødvendige cookies. Det er obligatorisk, at indhente brugernes samtykke inden du kører disse cookies på dit websted.
GEM & ACCEPTÈR