Gå til indholdet
Credit: NuclearPowerYesPlease.org
Foreningen Atomkraft Ja Tak

- Brug hjernen, split kernen

  • Viden
    • Infografikker
    • Argumentbank
    • Analyser
    • Videoer
    • PowerPoint
    • Explainer videoer
  • Om os
    • Om Foreningen Atomkraft Ja Tak
    • Hvem er vi?
    • I medierne
    • Kontakt
  • Shop atom t-shirts
Støt os

Danske forhold

  • Energilagring
  • Behøver Danmark atomkraft?
  • Danmarks transmissionsnet
  • Hvor skal det ligge
  • Regulatorisk myndighed i Danmark
  • Personale til atomkraft
  • Danmark kan klare sig med sol & vind?
  • Forsyningssikkerhed
  • Myte: Ingen vil bygge atomkraft i Danmark

Om Atomkraft

  • Hvad er atomkraft
  • Atomkraft til fjernvarme
  • Om atomkraft: Fakta til dig der har travlt
  • Er atomkraft pålidelig?
  • Er atomkraft pålidelig?
  • Anti-atomkraft politik casestudier
  • Power to X brændstof med atomkraft

Pris og byggetid

  • Byggetiden
  • Øge verdens atomkraft kapacitet
  • Tid og pris: Hurtige fakta til dig der har travlt.
  • PRISESTIMATER FRA LAZARD
  • Byggetider
  • Eksempler på byggetider
  • Årsager til forsinkelser
  • Hvor meget koster en MWh strøm?
  • Hvordan atomkraft gøres hurtigere og billigere

Reaktor Teknologi

  • Reaktor indeslutning
  • Reaktortyper
  • Letvandsreaktor
  • Trykvandsraktor (PWR)
  • Kogevandsreaktoren (BWR)
  • Formeringsreaktor
  • Integral Hurtig Reaktor (IFR)
  • Smeltesalt-reaktor (MSR)
  • Små modulære reaktorer (SMR)
  • Solenergi

Sikkerhed

  • Skal vi frygte en kernenedsmeltning?
  • Sikkerhed: Hurtige fakta til dig der har travlt
  • Atomkraft uheld – hvad har vi lært
  • Er atomkraft sikkert?
  • Internationale skala for uheld på nukleare anlæg
  • Ukraines atomkraftværker og krigen
  • Forsmark hændelsen 2006
  • Sikkerhed: Atomkraft VS Vindkraft
  • Three Mile Island i 1979
  • Tjernobyl 1986
  • Tjernobyl designfejl
  • Tjernobyl sundhedseffekter
  • Tjernobyl og genmutationer hos børn
  • Tjernobyls miljøpåvirkninger
  • Fukushima 2011
  • Fukushima baggrund: Naturkatastrofe
  • Fukushima sundhedseffekter
  • Det radioaktive spildevand fra Fukushima
  • Mediedækningen af Fukushima

Atomkraft brændsel

  • Brændsel: HURTIGE FAKTA TIL DIG DER HAR TRAVLT
  • Påstand: Vi løber tør for uran
  • Uran
  • Thorium

Atomaffald

  • Affald: Hurtige fakta til dig der har travlt
  • Hvad er affaldet
  • Masser af Atomaffald – er det nu sandt?
  • Danmarks radioaktive affald
  • Hvor farligt er det brugte brændsel?
  • Transport af brugt atombrændsel
  • Kølebassin til brugt brændsel.
  • Tørfadsopbevaring
  • Dybt geologiske slutdeponi
  • GENANVENDE BRUGT BRÆNDSEL
  • PUREX – genbehandlingsmetoden

Atomkraft vs Nuclear weapons

  • Atomkraft giver ikke flere atomvåben”

Atomkraft miljø invirkning

  • Drivhusgas aftryk
  • Arealforbrug
  • Ressourceforbrug
  • Genanvendelighed af materialer
  • Solpaneler: 3 gange mere CO2-intensive end IPCC hævder
  • Samlet miljøregning

Energi og mennesker

  • Skrue ned for energiforbruget?

Stråling

  • Hvad er stråling
  • Hvor kommer strålingen fra?
  • Sundhedseffekter af Stråling
  • Stråling fra kulkraft versus atomkraft

Misinformation efter kilde

  • Overblik over atomkraft modstanden
  • Henrik Lund – OOA
  • Fossil industriens krig mod atomkraft
  • Greenpeace
  • The Friends of the Earth: FOE
  • Paul Dorfman: Nuclear Consulting Group
  • Helen Caldicott

Videoer om Nuclear

  • Videoer om Nuclear
  • Home
  • Dokumente
  • Om Atomkraft
  • Anti-atomkraft politik casestudier

Anti-atomkraft politik casestudier

Resume #

Casestudier af lande der har valgt atomkraft fra, for tidligt delvist eller helt lukket har resultatet været øgede drivhusgasemissioner, luftforurening og højere elregninger for især arbejdere med lavere indkomst.

Atomkraft erstattes ikke af solenergi og vindkraft. Når et atomkraftværk lukker ned, er det typisk et kulværk, der åbner, hvilket ikke kun bidrager til klimaændringer, men også til dårligt helbred fra luftforurening.

Casestudiet viser også alt viden til at træffe beslutninger og dermed undgå disse konsekvenser har ligget frit tilgængeligt for politiske beslutningstagere og kunne have været leveret ved anmodning.

Anti-atomkraft politik har ikke kun udskudt håndteringen af klima og luftforening, men også forværret dem. En net effekt der er mange gange værre end brugen af atomkraft.

Casestudie: Tyskland #

Tyskland begyndte at udfase atomkraftværker allerede fra 2002 og senere i 2011 accelererede udfasningen som afsluttede den 15. april 2023. Dette er en del af Tysklands Energiewende-initiativ om overgang til 100% ‘vedvarende’ energi som skal erstatte både atomkraft og kulkraft. Foruden det også drastisk reducerer landets primære energiforbrug med 50% i 2050 sammenlignet med 2008 [1].

Forudgående advarsler #

I januar 2007 advarede en Deutsche Bank-rapport Tyskland om at lukning af atomkraftværkerne ville forårsage en drastisk stigning i co2 emissionerne og umuliggøre klimamålene, give højere elpriser, øgede strømafbrydelser og tvinge afhængighed af gasimport fra Rusland for at kompensere for energi gabet [2]. Advarslerne var ikke langt ved siden af.

Fagligt grundlag #

Der var intet sikkerhedsmæssigt grundlag. Den tyske reaktorsikkerhedskommissions gennemgang af de 17 reaktorer i 2011 gav et sikkerhedsgaranti og konkluderede alle enheder var sikre [3]

Den tyske baggrund for at gennemføre Energiewende er tynd og uden fagligt grundlag.

German Ethics Commission hævede i 2011 – uden at citere noget specifikt bevis: ”Næsten alle videnskabelige undersøgelser konkluderer, at vedvarende energi og energieffektivitetsforbedringer udgør lavere sundheds- og miljørisici end atomenergi.” Kommissionen gav endda fortrinsret til fossile brændstoffer frem for atomkraft – på trods af at fossile brændstoffer bidrager til over 8 millioner dødsfald om året som følge af luftforurening og er de vigtigste drivkræfter bag klimaforandringerne [4].

Økonomiske omkostninger #

Den tyske regerings ekspert kommission udgav i 2018 en undersøgelse. Den viser de samlede omkostninger Energiewende fra 2000 til 2017 udgjorde cirka 520 milliarder euro [5]. Dette inkluderer omkostninger til feed-in takster til vind- og solenergi, net-udvidelse, forskning og udvikling og andre tiltag.

Tysklands forbundsrevisionsret kritiserede i 2019 de 160 milliarder euro omkostninger ved Energiewende – som blev brugt over fem år og anførte, at udgifterne var “i ekstremt misforhold til resultaterne” [6]. Disse omkostninger fortsatte med at stige, og vi kan tilføje de 2 milliarder euro, som deres energi støtte program i øjeblikket koster dem [7].

Det er dermed ikke en overraskelse at elpriserne stiger betragteligt.

OECD offentliggjorde i 2021 en undersøgelse kaldet “The Costs of Decarbonization” [8]. De finder at prisen på husholdnings elektricitet i Tyskland steg med 50% mellem 2006 og 2017 og konkluderer, at elpriserne vil stige, så længe Tyskland fortsætter med at bruge sol og vind – med andre ord på ubestemt tid.

I 2022 stod tyske husholdninger over for endnu højere energipriser, og regeringen opfordrede indtrængende til rationering for at undgå strømafbrydelser [9]. Husholdningernes elpris i Tyskland var billigst i 2000, hvor landet anvende mest atomkraft til at producere elektricitet. Siden atomkraft udfasningen begyndte og skiftet til den massive udrulning af vedvarende energi er priserne steget merkant [10]. Som det fremgår på figuren nedenfor.

Forskningsinstitutter forudser fabrikslukninger forårsaget af den igangværende energikrise (2022) [11]. Den statsejede bank Kreditanstalt für Wiederaufbau har advaret om, at Tyskland står over for “en æra med faldende velstand” [12]. Den tyske fagforbundsleder Yasmin Fahimi advarer også om afindustrialisering og betydelige fyringer [13]. Virksomheder begynder allerede at ville flytte produktionen ud af Tyskland til f.eks. Kina [14].

Klima og miljømæssige omkostninger #

Påstanden om at lukke atomkraftværkerne har været at forbygge en risiko. Vi ved de tyske atomkraftværker har været blandt de bedst drevne og sikreste i verden.

I 2012, det første år efter at den tyske regering havde besluttet at lukke sine atomkraftværker, steg kulproduktionen med 25 TWh [15].

En National Bureau of Economic Research undersøgelse finder en årligt stigning på omkring 36 millioner tons CO2 og mere end 1100 ekstra dødsfald fra luftforurening som følge af den tyske atomkraft udfasning [16]. Studiet estimere de sociale omkostninger ved skiftet fra atomkraft til kulkraft til omkring 12 milliarder dollars årligt. Over 70% kommer fra den øgede dødelighedsrisiko forbundet med eksponering for den lokale luftforurening. Citat:

Værdiansættelse af CO2 emissioner til en samfundsmæssig pris for kulstof på $50/tCO2, resulterer udfasningen i anslåede skader på klimaet på 1,8 milliarder dollars.

Tyskland satte i 2002 et mål om at reducere landets CO2-emissioner med 40% fra 1990 niveauet i 2020 og 80% i 2050. Som 2020 har passeret kan vi konstatere disse mål ikke er opfyldt og langt fra at blive det [17]. Ligeledes heller ikke Paris aftalens målsætninger.

Forskning finder, at hvis Tyskland havde reduceret fossilerne i stedet for atomkraften, kunne de have forhindret 28.000 luftforurenings inducerede dødsfald og 2400 Mt CO2-emissioner mellem 2011 og 2017 [18].

Figuren nedenfor viser co2 intensiteten i gram per kWh generet. Den sorte og gule er den aktuelle forskel mellem Frankrig med 70% atomkraft og Tyskland der har udfaset alle deres. Den røde linje viser Co2 aftrykket hvis Tyskland havde beholdt deres atomkraftværker.

Konklusion #

Den tyske atomkraft udfasning har forbygget nul risiko. Men derimod har den skabt betydelig risikoer på kort og lang sigt. Flere dør i Tyskland som følge af atomkraft udfasningen end der sammenlagt er døde af atomkraft gennem alle årene og klimahåndteringen er langt bagud.

BARSEBÄCK Atomkraftværk i Sverige #

Hvad kostede det at lukke BARSEBÄCK #

Den første reaktor lukkede i 1999 [19]. og den anden i 2005 [20]. I de år der er gået siden 2005 har Barsebæk altså driftsmæssigt været ”væk” kan vi jo nu se hvad prisen reelt set har været og om modstanderne har reddet os alle sammen eller om de har tilført os en risiko.

Når en stor energikilde som atomkraft er lukker, skal den erstattes af noget andet hvilket altid er fossil energi.

Svenske forskere (Qvist & Brook) fandt i 2015 at lukningen af Barsebæk årligt har mellem 2005 og 2014 kostet 2400 ekstra menneskeliv som følge af partikelforurening medført en stigning på 95 millioner tons ekstra co2 til den globale udledning [21]. Citeret fra rapporten, oversat til Dansk:

Vi vurderer, at den politiske beslutning om at lukke Barsebäck har resulteret i ~2400 undgåelige energiproduktionsrelaterede dødsfald og en stigning i den globale CO2-udledning på 95 millioner tons til dato (oktober 2014).

Ikke nok med det. I 2006, året efter Barsebæk blev lukket, anmeldte Brancheforeningen Dansk Energi Svenska Kraftnät til EU-Kommissionen, fordi man havde begrænset el eksporten til Danmark [22]. Det var den foranstaltning der førte til skabelsen af de elpriser, der nu betyder at sydsvenskere skal betale skyhøje priser for strøm ift. folk i Norrland.

Indian Point atomkraftværk, New York USA #

Indian Point atomkraftværk var beliggende 40 kilometer nord for New York City og havde produceret ren elektricitet til New York City og den nedre Hudson Valley siden 1962. Dette enkelt kraftværk leverede omkring en fjerdedel af New York Citys strøm. Hver reaktor producerede næsten 1.000 megawatt strøm, nok til at drive over 500.000 hjem.

Hvad kostede det at lukke Indian Point #

Nedlukningen 2021 førte til næsten total afhængighed af fossile brændstoffer til at producere elektricitet i New Yorks energihungrende downstate-region og stigende elpriser og CO2 emissioner til atmosfæren.

Dette er let tydeligt ved at sammenligne data for de otte måneder fra maj til december i 2020 efter lukningen af med samme periode i 2019 hvor atomkraft udegjorde halvdelen af elektriciteten i Staten New York [23]. På trods af reduceret energibehov grundet Covid-19 pandemien, genererede New York betydeligt mere elektricitet fra fossil energi grundet tabt atomkraft.

Fessenheim Frankrig #

Efter valget af præsident Francois Hollande i 2012 med hans politik om at reducere andelen af ​​atomkraftværker annoncerede regeringen samme år at begge Fessenheim-reaktorer skulle lukke inden 2017. Dette var af politiske årsager og uanset sikkerhedsevalueringer [24].

Fessenheim 1 blev lukket den 22. februar 2020, efterfulgt af enhed 2 i juni 2020.

Hvad kostede det at lukke Fessenheim #

Til at fylde gabet genstartede EDF i november 2020 fire kulfyrede anlæg for at imødekomme efterspørgslen. Foruden også lejlighedsvis importere gas- og kulproduceret elektricitet fra Tyskland til meget høje omkostninger [25]. Som konsekvens steg co2 emissionerne og den dødelige partikelforurening der følger med.

Kilder #

  1. https://www.bmwk.de/Redaktion/EN/Dossier/energy-transition.html
  2. Deutsche Bank warns on phase-out : Other News – World Nuclear News (world-nuclear-news.org)
  3. World Nuclear Association – World Nuclear News (world-nuclear-news.org)
  4. https://www.bmuv.de/download/deutschlands-energiewende-ein-gemeinschaftswerk-fuer-die-zukunft
  5. https://www.bmwk.de/Redaktion/DE/Publikationen/Studien/monitoringbericht-energie-der-zukunft-2018.pdf
  6. https://www.spiegel.de/international/germany/german-failure-on-the-road-to-a-renewable-future-a-1266586.html
  7. https://www.dw.com/en/german-parliament-approves-200-billion-energy-relief-plan/a-63517489
  8. https://www.oecd-nea.org/jcms/pl_15000?fbclid=IwAR2DGENiGYFA7JbfZoWiDyVsbRfO2bSOyz38LhOkvDQvqR7PZ56CAZRk4Lc
  9. https://www.reuters.com/markets/commodities/german-households-feel-heat-rising-power-gas-bills-2022-01-04/
  10. https://www.statista.com/statistics/1346301/electricity-price-development-households-germany/
  11. https://www.bloomberg.com/news/articles/2022-08-19/germany-risks-a-factory-exodus-as-energy-prices-bite-hard
  12. https://www.spiegel.de/wirtschaft/kfw-analyse-deutschland-steht-vor-aera-des-schrumpfenden-wohlstands-a-b941e97c-8377-4b97-92b3-2c273b9774b6
  13. https://www.welt.de/politik/deutschland/article242928525/DGB-Chefin-Yasmin-Fahimi-Existenzbedrohend-was-sich-in-der-Industrie-abspielt.html
  14. https://www.ft.com/content/50a462b3-0e8b-49e1-873c-9505760d4a66
  15. https://ourworldindata.org/grapher/annual-change-primary-energy-source?time=2012&country=~DEU hs
  16. https://www.nber.org/papers/w26598
  17. https://www.nsenergybusiness.com/features/germany-climate-change-policy/
  18. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0301421519303611
  19. https://www.world-nuclear.org/reactor/default.aspx/BARSEBACK-1
  20. https://www.world-nuclear.org/reactor/default.aspx/BARSEBACK-2
  21. https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0301421515001731
  22. https://www.nyteknik.se/energi/danskar-glads-at-elomraden-6419226
  23. Setting the Record Straight on Indian Point – (climatecoalition.org)
  24. Nuclear Power in France | French Nuclear Energy – World Nuclear Association (world-nuclear.org)
  25. https://www.europe1.fr/emissions/L-edito-eco2/fermeture-de-fessenheim-tout-le-monde-y-perd-4004316

Share This Article :
  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • Pinterest
Stadig fast? Hvordan kan vi hjælpe?

Hvordan kan vi hjælpe?

Updated on august 29, 2023
Er atomkraft pålidelig?

Powered by BetterDocs

Indholdsfortegnelse
  • Resume
  • Casestudie: Tyskland
    • Forudgående advarsler
    • Fagligt grundlag
    • Økonomiske omkostninger
    • Klima og miljømæssige omkostninger
    • Konklusion
  • BARSEBÄCK Atomkraftværk i Sverige
    • Hvad kostede det at lukke BARSEBÄCK
  • Indian Point atomkraftværk, New York USA
    • Hvad kostede det at lukke Indian Point
  • Fessenheim Frankrig
    • Hvad kostede det at lukke Fessenheim
  • Kilder
Credit: NuclearPowerYesPlease.org
Støt os
  • Kontakt
  • Hvem er vi?
  • Persondatapolitik
  • Cookies og privatliv
  • Handelsbetingelser
  • Analyser
  • Medlemskab
  • Linkbank
  • Shop atom t-shirts
  • Organisationer
Facebook
Copyright © 2025 Foreningen Atomkraft Ja Tak
Samtykke til cookies
Foreningen Atomkraft Ja Tak bruger cookies på vores hjemmeside for at give dig en bedre brugeroplevelse og vise indhold, der er relevant for dig.
Cookie indstillingerTILLAD ALLE
Manage consent

Privatlivsoversigt

Denne hjemmeside bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem hjemmesiden. Ud af disse gemmes de cookies, der er kategoriseret som nødvendige, i din browser, da de er afgørende for, at hjemmesiden kan fungere grundlæggende. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også mulighed for at fravælge disse cookies. Men fravalg af nogle af disse cookies kan påvirke din browseroplevelse.
Nødvendige
Altid aktiveret
Nødvendige cookies er absolut nødvendige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktioner og sikkerhedsfunktioner på webstedet. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
Ikke nødvendige
Alle cookies, der muligvis ikke er særligt nødvendige for, at hjemmesiden fungerer, og som bruges specifikt til at indsamle brugerens personlige data via analyser, annoncer, andet indlejret indhold, kaldes ikke-nødvendige cookies. Det er obligatorisk, at indhente brugernes samtykke inden du kører disse cookies på dit websted.
GEM & ACCEPTÈR