Den 11. marts 2011 blev Japan ramt af det fjerdestørste jordskælv i verdenshistorien. Jordskælvet, der var 9,1 på richterskalaen, var så kraftigt, at hovedøen Honshū blev flyttet 2,4 meter mod øst. Da jorden igen stod stille, fulgte en enorm flodbølge. I visse områder nåede vandet op til 40 meters højde, og det fortsatte 10 kilometer ind i landet.
Det var en nærmest ufattelig naturkatastrofe, men i medierne var fokus rettet et andet sted: mod Fukushima Daiichi-atomkraftværket. Værkets operative reaktorer lukkede automatisk ned og overlevede det enorme jordskælv. Værket var forberedt på et jordskælv på 8,0 på richterskalaen – det her var 45 gange kraftigere.
Da vandet kom, opstod problemerne. Nødstrømsgeneratorerne blev oversvømmet og som følge heraf var det ikke muligt at køle reaktorerne tilstrækkeligt ned. Nedtællingen til ulykken var begyndt. En samlet verden holdt vejret i skræk, da brinteksplosionerne blev fulgt på live tv.
Figur 1: For rullende kameraer så verden til i rædsel, mens reaktor 1, 2 og 3 nedsmeltede, og hydrogeneksplosioner blæste taget af reaktorbygningerne. Foto: Reuters.
Hvor meget af Japan ville nu blive til et radioaktivt ødeland? Ifølge mediernes dommedagsoverskrifter og de uhyggelige billeder, vi alle blev præsenteret for, så det virkeligt sort ud for den japanske befolkning. Videnskaben understøtter ikke det dramatiske narrativ vi husker fra medierne.
Der er i dag mere radioaktivt på Rådhuspladsen i København, end der er i Fukushima by. Ingen døde af stråling, og hverken fisk eller frugt muterede.
Men hvordan kan det nu hænge sammen med de uhyggelige billeder, vi så for 10 år siden, og med historien om den værst tænkelige atomulykke siden Tjernobyl?
Her 10 år senere strømmer historierne stadig ud fra Fukushima, men hvad er fakta, og hvad er fiktion? Hvilke konsekvenser fik ulykken i Japan og i resten af verden? Sammen gennemgår vi fakta og proportioner, bølgen af misinformation og til sidst konsekvenserne heraf.
Del 1: Fakta og proportioner
FN’s Videnskabelige Komite for Effekter af Atomar Stråling (UNSCEAR) besidder verdens største tværfaglige ekspertise på feltet. UNSCEAR konkluderer utvetydigt, at ingen døde af stråling ved Fukushima-ulykken, da der slap relativt lidt stråling ud fra atomkraftværket.
“No radiation-related deaths or acute diseases have been observed among the workers and general public exposed to radiation from the accident”.
Figur 2: Mediernes overskrifter var ingen hjælp for en hårdt prøvet befolkning.
Denne konklusion står i skarp kontrast til mediernes overskrifter i forbindelse med ulykken:
Men hvor meget stråling blev beboerne i området egentlig udsat for? For at vi kan forstå det, har vi brug for et lynkursus i stråling.
Stråledosis opgives i enheden Sievert (Sv). Den tager højde for typen af stråling og typen af væv, der udsættes for stråling. En Sievert er et udtryk for den biologiske effekt af stråling i væv.
Den gennemsnitlige stråling, som vi alle bliver udsat for, er ca. 2,4 mSv (millisievert) om året. At spise en banan giver en dosis på 0,0001 mSv, en flyvetur over Atlanten giver 0,08 mSv, og en CT-scanning af rygraden giver en dosis på ca. 10 mSv. Vi skal op omkring 100 mSv, før vi kan observere negative helbredsmæssige effekter af stråling.
Vi vender nu tilbage til beboerne i Fukushima. Et studie fandt, at den individuelle dosis for 423.394 beboere de første 4 måneder efter ulykken fordelte sig således: 62,0 % under 1 mSv, 94,0 % under 2 mSv, og 99,4 % under 3 mSv.
På figur 3 ses den samlede mængde stråling, altså den mængde stråling, beboerne blev udsat for, lagt sammen med den årlige mængde stråling fra naturlige kilder.
Figur 3: Samlet mængde stråling beboerne blev udsat for sammenlignet med en CT-scanning og den mængde der skal til, før der kan observeres negative effekter af stråling.
Niveauerne af stråling, de blev udsat for, var altså så lave, at vi ikke kommer til at se nogle negative helbredsmæssige effekter som følge af strålingen.
Om strålingen skriver UNSCEAR:
”The doses to the general public, both those incurred during the first year and estimated for their lifetimes, are generally low or very low. No discernible increased incidence of radiation related health effects are expected among exposed members of the public or their descendants”
På figur 4 ses det, at strålingsniveauet umiddelbart efter ulykken i Fukushima by var 2.74 µSv/h (mikrosievert i timen), og at det faldt hurtigt herefter. Til sammenligning er strålingsniveauet på Guarapari-stranden i Brasilien, et populært turistmål, visse steder helt op til 52,64 µSv/h. Det er ca. 19 gange højere. Årsagen hertil er, at stranden er rig på mineralet monazit, som indeholder uran og thorium.
Figur 4: Strålingsniveauet umiddelbart efter ulykken var i Fukushima by var 2.74 µSv/h, og det faldt hurtigt derefter.
I visse steder af verden er niveauet af baggrundsstråling meget højt. I Ramsar i Iran er niveauet i områder op til 260 mSv om året (29.7 µSv/h). Det er over 10 gange højere end strålingsniveauet i Fukushima by umiddelbart efter ulykken. Det er også langt over de 100 mSv, som man generelt siger øger sandsynligheden for at få en kræftsygdom, men her har boet mennesker i mange generationer, som ikke har haft negative helbredseffekter af strålingen [13],[14].
At strålingen i Fukushima er lav blev understreget af en gruppe franske studerende, der på en studietur fra Paris til Fukushima målte strålingen med dosimetre på hele deres rejse [15].
Figur 5 viser resultatet af deres målinger. Hvor ses de største udsving i niveau af stråling?
Figur 5: Det første store udsving i strålingsniveauet er sikkerhedskontrollen i Charles De Gaulles lufthavnen. Det næste, som sprænger skalaen, er flyveturen til Japan. Det næste igen er sikkerhedskontrollen på den franske ambassade i Tokyo, hvorefter turen går til Iwaki, Tomioka, Miyakoji, Aizu og Kunimi i Fukushima-præfekturet. Niveauerne af stråling ses at være nogenlunde identiske i Paris og i størstedelen af Fukushima.
Som tidligere nævnt er der beboede områder i verden, hvor strålingsniveauet er højere end omkring Fukushima. Eksempelvis på Rådhuspladsen i København: Den Japanske regerings live-målinger fra Fukushima by viser et strålingsniveau på 0,05 µSv/h (målt den 6. februar 2021). Til sammenligning er niveauet på Rådhuspladsen i København 0,09 µSv/h (målt den 4. februar 2021). Niveauet er næsten dobbelt så højt i København, som det ses på figur 6.
Figur 6: Strålingsniveauet i Fukushima by er 0,05 µSv/h [16]. På Rådhuspladsen i København er det 0,09 µSv/h (foto og måling: Mads Glahder).
Den livsfarlige frygt
På trods af den beskedne mængde stråling udledt ved Fukushima ulykken, blev der alligevel iværksat tiltag, som i modsætning til strålingen kom til at koste menneskeliv, mange tusinde menneskeliv: Vi tager det kronologisk.
Først iværksatte politikerne en forhastet evakuering i et land smadret af naturkatastrofen. Evakueringen kostede over 2000 mennesker livet [17]. Infrastruktur og veje var ødelagte, og de få farbare færdselsårer var proppet til randen med mennesker på flugt. Ældre, syge, sengeliggende og stærkt behandlingskrævende mennesker blev i al hast evakueret fra hospitaler og transporteret væk i busser. Uden adgang til mad, vand, livsnødvendig medicinsk behandling eller hjælp fra sundhedspersonalet, som var flygtet. Mange døde af stress, kulde og tørst, og en stor del af dem, som nåede frem til evalueringscentrene i live, døde efterfølgende grundet utilstrækkelig genhusning [18].
Til den japanske regerings forsvar skal det siges, at ulykkens omfang ikke indledningsvist stod klart, hvorfor evakueringen blev gennemført. Men eksekveringen var under al kritik. Var sundhedspersonalet og patienter blevet på stedet, og havde de blot lukket døre og vinduer, så kunne de have ventet til, at en evakuering kunne finde sted i god ro og orden. Hvis det blev nødvendigt.
Men ikke kun evakueringen kostede menneskeliv. Efter ulykken lukkede Japan samtlige af landets 54 reaktorer ned, hvorfor importen af kul, olie og gas steg dramatisk. Afbrændingen af fossile brændstoffer skabte livsfarlig luftforurening, der dræbte 23.300 mennesker. Prisen på elektricitet røg i vejret, og høje priser på elektricitet, kolde vintre og øget luftforurening estimeres i dag til at have flere liv på samvittigheden end jordskælvet og flodbølgen tilsammen [19].
Antal døde og årsag hertil fremgår af figur 7 og fordeler sig således:
- Stråling: 0 [20].
- Unødvendig forlænget evakuering: 2.259 [21].
- Som følge af høje elektricitetspriser: 2.880 (2011-2020) [22].
- Jordskælvet og flodbølgen: ca. 20.000 [23].
- Øget luftforurening grundet afbrænding af fossile brændstoffer: 23.300 (2011-2017) [24].
Figur 7: Antal døde og årsag hertil.
Stråling dræber sjældent, men frygten for stråling kan dræbe utroligt mange mennesker. Den irrationelle frygt for stråling er vi nødt til at adressere, da radiofobien er den egentlige store dræber [25].
Ny forskning peger på, at det ikke var nødvendigt at evakuere nogen fra området. En indbygger i de mest kontaminerede områder af Fukushima-præfekturet ville, hvis de var blevet på stedet, have et forventet tab af levealder som følge af ulykken, der er mindre end det, en indbygger i London har på grund af luftforurening [26].
LNT – modellen som burde beskytte os
Men hvis udslippet af radioaktivitet var forholdsvist begrænset, hvorfor blev der så evakueret over 100.000 mennesker? Svaret skal findes i en irrationel frygt for stråling baseret på den spekulative LNT-model (Linear No-Threshold model). Den antager, at selv ekstremt små mængder stråling er skadelig. Dette på trods af, at mennesket altid har været omgivet af små mængder stråling fra naturens side, og derfor har opnået naturlig beskyttelse mod små stråle-doser.
LNT-modellen siger, at det er den samlede mængde stråling frem for intensiteten af stråling, som er skadelig – det lyder kringlet, så tænk på den med Panodiler frem for stråling:
LNT-modellen antager, at det er lige så skadeligt at spise én Panodil hver dag i 100 dage, som det er at spise 100 Panodiler på én dag. Vores lever kan sagtens klare 1 Panodil om dagen, selvom den dræber et par enkelte leverceller. Skaden er nemlig så lille, at leveren kan reparere sig selv. 100 Panodiler ødelægger derimod så mange celler på én gang, at leveren ikke kan reparere skaden igen.
LNT-modellen ignorerer altså det faktum, at kroppen har et selvbeskyttende og selvreparerende biologisk respons på stråling, der er så effektivt, at små stråledoser er lige så ufarlige som at spise en Panodil i ny og næ. LNT-modellen ignorerer de vidt forskellige effekter af lave og høje stråledoser og kroppens egen evne til at reparere mindre stråleskader løbende [27].
Der har igennem de seneste årtier været en voksende modstand mod LNT-modellen blandt forskere, fordi den overestimerer risici ved lave strålingsniveauer [28]. Selv Den Internationale Kommission for Radiologisk Beskyttelse (ICRP), som er et af hovedorganerne for anvendelse af LNT-modellen, konkluderer i et memorandum udgivet efter Fukushima-ulykken, at LNT-modellens forudsigelser af stråleskader for en lav stråledosis er ”spekulative, ikke påviste og ikke til at måle” [29]. Flere forskere mener, at der i høj grad er brug for en alternativ model [30].
Den meget konservative LNT-model var ved Fukushima-ulykken årsag til, at mennesker blev udsat for fare i forbindelse med evakueringen, selvom de ikke var i fare for at blive skadet af stråling. Vi går mere i dybden i en fremtidig artikel om LNT-modellen.
Del 2 – Japan blev ramt af en tsunami af misinformation
De fleste husker i dag Fukushima som en atomulykke, selvom den virkelige ulykke var naturkatastrofen [31]. En Googlesøgning på ”Tohoku earthquake” giver 1,630 millioner resultater, hvor en søgning på ”Fukushima disaster” giver 5,570 millioner resultater.
I nyhedsudsendelserne panorerede kameraerne over de enorme ødelagte landområder, mens historien om atomkraftværket rullede. Det havde den uheldige effekt, at ødelæggelserne forårsaget af jordskælvet og flodbølgen blev tilskrevet ulykken på atomkraftværket.
På internettet og på de sociale medier var der også fart på spredningen af misinformation. Billedet på figur 8 blev ofte delt med en tekst om spredning af radioaktivitet fra det forulykkede værk og ud i Stillehavet. En giftig lilla tunge ses at rage ud i Stillehavet, og den forgrener sig i truende mørkerøde farver. Til sidst når den radioaktive spredning til vestkysten af Nord- og Sydamerika og hele vejen ned til Antarktis.
Figur 8: Spredning af radioaktivitet fra Fukushimaværket og ud i Stillehavet… Eller er det? Fra: NOAA.
Der var bare lige dét, at kortet absolut intet har med radioaktiv spredning at gøre. Det er lavet af den amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA), og det er en simulation af bølgehøjden umiddelbart efter jordskælvet i 2011 (højden ses i centimeter i højre side af billedet) [32].
På internettet blev der efter ulykken også delt billeder af fisk med tumorer eller andre ”strålesygdomme”. Som for eksempel billedet på figur 9, der påstod, at laks fik kræftsvulster af strålingen fra Fukushima. I virkeligheden er fisken fanget i 2009, 2 år før ulykken, og ud for Haida Gwaii ved den canadiske vestkyst. Fisken er desuden angrebet af parasitten Henneguya salminicola, og billedet er taget fra Wikipedia. Factcheck-sitet Snopes har debunket bunkevis af falske billeder af ”Fukushima-fisk” [33].
Figur 9: Laksen på billedet er angrebet af parasitten Henneguya salminicola. Den blev fanget i 2009 og har intet med Fukushimaulykken at gøre. Foto: Wikipedia [34].
Jævnfør internettet blev ikke kun dyrelivet hårdt ramt. En fotoserie ved navn ”Fukushima Fruit” spredte sig med billeder af muteret frugt og grønt fra Fukushima-præfekturet efter ulykken, som det ses på figur 10 [35].
Figur 10: Alternativt udseende frugt og grønt i fotoserien ”Fukushima fruit”. Fra: Dailymail.co.uk.
Størstedelen af billederne var bare ikke taget i nærheden af Fukushima; et var fra 2004, og deformiteterne er naturligt forekommende og langt mere hyppige, end de fleste af os er klar over [36].
Det radioaktive vand
Misinformation og frygten for stråling blev primært udbredt af de gammeldags miljøorganisationer, som stadig hænger fast i en ideologisk modstand mod atomkraften.
Mange har læst om ”Det radioaktive kølevand fra Fukushima, som Japan vil udlede i Stillehavet”. Kølevandet indeholder efter en filtrering den radioaktive isotop tritium [37]. Miljøorganisationer som Greenpeace kritiserer den japanske regerings beslutning om at udlede dette stærkt forurenede vand i Stillehavet [38]. Vandet opbevares i tanke, som det ses på figur 11.
Figur 11: I tankene på billedet opbevares renset kølevand som på sigt skal fortyndes i havet.
Men hvad er tritium egentlig? De fleste er bekendt med, at ganske almindeligt vand (H2O) består af 2 hydrogenatomer (H) og 1 oxygenatom (O). Tritium er et hydrogenatom med 2 ekstra neutroner: en såkaldt isotop af hydrogen. Det betyder, at vand med tritium i er kemisk ens med normalt vand. Vand med tritium er blot vand, som er mildt radioaktivt.
Men er det et problem, at der er tritium i vandet, som Greenpeace påpeger?
Tritium er et af de mindst skadelige radioaktive elementer, og det dannes naturligt i den øvre del af atmosfæren helt uden menneskelig indblanding. Strålingen fra tritium er så svag, at den ikke kan forårsage skader på kroppen. Den kan ikke engang gennemtrænge det yderste, døde lag hud [39]. Selv hvis man drikker vand med tritium i, er det uskadeligt, og det ophobes ingen steder i fødekæden [40].
Måske er tritium i det rensede kølevand ikke det store problem alligevel, men hvis man nu er en ”miljøorganisation”, hvad gør man så? Jo, så kan man jo prøve at opfinde et nyt problem.
Greenpeace fortæller også, at vandet indeholder radioaktivt kulstof-14, som ”kan skade menneskeligt DNA og koncentreres i fisk i et niveau, der er over 1000 gange højere end tritium” [41]. Det lyder ikke rart.
Men hvad der ikke bliver nævnt er, at der i de 1.230.000 tons vand er 0,4 gram kulstof-14, og at den samme mængde dannes helt naturligt i atmosfærens yderste lag på ca. 40 minutter som følge af kosmisk stråling fra solen [42],[43]. Derefter indgår de atmosfæriske kulstof-14-isotoper i CO2-molekyler, der absorberes i planter og dermed i fødekæden, hvorfor alt biologisk liv, inklusiv mennesker, indeholder kulstof-14.
Den radioaktive menneskekrop
Med den logik bør vi, jævnfør Greenpeace, frygte noget så naturligt som menneskekroppen. Men endnu mere skørt bliver det, hvis vi undersøger, hvor radioaktivt det kulstof-14, der er i vandet, egentligt er.
Er det på et niveau, vi skal være bekymrede for?
Shaun Burnie, senior nuklear specialist ved Greenpeace Tyskland udtaler: ”…at der kan være så meget som 63.6 GBq (63.600.000.000 Bq) af kulstof-14 i tankene med vand” [44].
63.600.000.000 Bq lyder unægtelig af meget. Det er over 63 milliarder henfald i sekundet. Enheden Becquerel (Bq), som der bruges her, bliver ofte opgjort i tal, der er så store, at de er svære at forstå. Lige netop derfor er enheden god til at sprede bekymring. Vi skal dog huske på, at mængden af kulstof-14 er opløst i 1.230.000 tons vand, så aktiviteten pr. kg vand er 51,7 Bq.
Men hvor meget er 51,7 Bq/kg vand egentlig?
Vi kan starte med at sammenligne med menneskekroppen, som blandt andet indeholder de radioaktive isotoper kalium-40, kulstof-14, uran-238, thorium-232, rubidium-87, polonium-210 og bly-210 [45].
Størstedelen af aktiviteten i kroppen stammer fra kalium-40 og kulstof-14. Aktiviteten af de to isotoper i et menneske på 70 kg svarer til 4.260 Bq for kalium-40 og 3.080 Bq for kulstof-14. Samlet set sker der omkring 7.340 radioaktive henfald i kroppen hvert sekund fra disse to isotoper [46].
Det vil sige, at der i et menneske på 70 kg er en aktivitet på 104,9 Bq pr. kg. menneske. Det er mere end dobbelt så radioaktivt som Fukushima-vandet fra kulstof-14, som var på 51,7 Bq/kg. Til sammenligning er aktiviteten i bananer 130 Bq pr. kg, i paranødder er aktiviteten 207 Bq pr. kg, og 1 kilo kaffe har en aktivitet på 1.000 Bq [47]. En oversigt herover ses i figur 12.
Figur 12: Hvis vi, jævnfør Greenpeace, skal være bekymrede for kulstof-14 i kølevandet, så ser det rimeligt sort ud for mange mennesker, for hvem kaffe er en vigtig del af tilværelsen.
Hverken til skade for mennesker eller miljø
Planen er over tid at udlede det ufarlige kølevand i havet – i første omgang i Stillehavet, som er den største vandmasse på planeten. Stillehavet er også enormt stort, idet det dækker over 30 % af jordens overflade. Det er større end landarealet af alle kontinenter lagt sammen, gennemsnitsdybden er 4.000 meter, og visse steder dybere end 11.000 meter [48].
I havet findes der allerede radioaktive elementer, f.eks. kalium-40 og uran. Fylder vi en 1 liters flaske med almindeligt havvand, vil vandet have en aktivitet på 12,1 Bq. Samlet set er aktiviteten i verdenshavene omkring 16 Zetta Bq (ZBq) eller 16 med hele 21 nuller bagved [49].
I vandet ved Fukushima kommer størstedelen af aktiviteten fra tritium og kulstof-14. Tilsammen er den på lige under 900 Tera Bq (TBq) [50]. Sammenligner vi den mængde med aktiviteten, der allerede er i havet, så står det hurtigt klart, at der vitterligt er tale om en dråbe i havet. Aktiviteten i verdenshavene er nemlig 17,7 millioner gange større.
Figur 13 viser forholdet i aktiviteten i tankene mod aktiviteten i verdenshavene. Stregen for radioaktiviteten i vandet ved Fukushima er så tynd, at den er mindre end en pixel på selv den skarpeste skærm i verden. Hvis vandet i tankene fra Fukushima ledes langsomt ud som planlagt, tilføjes en forsvindende lille brøkdel ekstra aktivitet til verdenshavene. Det kommer ikke til at påvirke menneske eller dyreliv.
Figur 13: Radioaktiviteten i vandet ved Fukushima mod den totale radioaktivitet i verdenshavene.
En verden af stråling
Når en organisation som Greenpeace nærmest ubestridt får lov til at sprede frygt med vendinger som ”stærkt forurenet vand”, så skyldes det for det første, at de fleste af os ikke har den store indsigt i emnet. Det skyldes også, at vi mennesker har et psykologisk problem med stråling:
Stråling kan ikke ses, høres, lugtes eller smages. Det er der sådan set en god grund til.
Den verden, som vi befinder os i, er fuld af stråling, og menneskekroppen er skabt til at leve i den. Set fra et evolutionært perspektiv er stråling et unødvendigt sanseindtryk, da vi biologisk er tilpasset til at leve i miljøer med lave og moderate mængder af stråling. Det står i modsætning til eksempelvis røg, som vi hurtigt kan lugte og instinktivt opfatter som en mulig fare (brand!). Det giver mening, da brand er en reel trussel for os mennesker.
Det er umuligt at isolere sig fra strålingen, idet den kommer fra jorden under os og verdensrummet over os. Det kaldes baggrundsstråling, og niveauet er bestemt af geografien. Stråling kommer også fra den mad, vi spiser, fra behandlinger i sundhedssektoren og som tidligere nævnt også fra vores egne kroppe [51].
Vi indtager ca. 0,9-1,5 mikrogram uran med kosten dagligt [52]. Svømmer vi en tur i havet og kommer til at sluge en mundfuld vand, så drikker vi også uran. Der er nemlig over 4 milliarder tons uran i verdenshavene [53]. Kroppen skelner heller ikke mellem om strålingen kommer fra naturen, fra behandlinger i sundhedsvæsnet eller fra en ulykke på et atomkraftværk [54].
Herudover er stråling utroligt nemt at måle sammenlignet med alle andre potentielle trusler mod vores helbred. Hvor giftstoffer har en nedre dosis, hvor vi ikke længere kan måle dem, kan strålingen måles ned til henfald fra et enkelt atom. Men at vi kan måle noget, er ikke ensbetydende med, at det er farligt – det fortæller Greenpeace bare ikke.
Del 3: Konsekvenserne af misinformationen
Den frygtdrevne overreaktion i forbindelse med ulykken fik langt større konsekvenser end strålingen nogensinde ville kunne give anledning til. Som følge af evakueringen mistede folk deres hjem, deres arbejde og hele deres eksistensgrundlag blev revet op med rødderne. Det har sat sig dybe spor. Vi gentager figur 7 fra tidligere:
Figur 7: Antal døde og årsag hertil.
Alle dødsfald, ud over jordskælvet og flodbølgen, er et resultat af en bevidst eller ubevidst spredning af misinformation om stråling.
Store dele af den flyttede befolkning lider i dag af posttraumatisk stresslidelse (PTSD), har depression og føler et strålings-stigma. Det sidste gør sig især gældende for kvinder, som frygter at blive fravalgt som partner ved at blive stigmatiseret som genetisk skadede på grund af strålingen [55].
De føler sig skadet af stråling, mærket for livet af en strålingsmængde, der, jævnfør førende eksperter på området, er sammenlignelig med den naturlige baggrundsstråling. Stråling i et niveau, hvor der ikke vil kunne observeres nogen fysiske helbredseffekter.
Af netop den årsag er en redelig og let forståelig kommunikationen i forbindelse med stråling og risici herved af allerhøjeste nødvendighed. Støj fra ikke-videnskabelige kilder, tabloidpressen og ”miljøorganisationer” får ofte lov til at drukne ethvert videnskabeligt rationale med frygtpropaganda.
Greenpeace var klar til at kapitalisere på andres ulykke
Greenpeace udviklede allerede i 1991 en strategi for at udnytte den næste atomulykke til fulde og på samme tid en strategi til at afvise ethvert kompromis på området, hvilket fremgår af et lækket internt notat [56]. Den hensynsløse spredning af misinformation har forårsaget enorme skader. Ikke kun psykologiske skader på befolkningen i Japan men også globalt set hvor frygten for atomkraft betyder øget afbrænding af fossile brændstoffer.
Da Japan lukkede alle sine atomkraftværker, måtte man importere enorme mængder fossilgas som erstatning. Fra 2010 til 2012 blev importen af fossilgas øget med ca. 900 petajoule svarende til 23 mia. kubikmeter. I de følgende år blev Japans betalingsbalance voldsomt forringet, da al gassen skulle importeres fra den Arabiske Golf [57].
Ifølge Verdenssundhedsorganisation (WHO) pumper fossilafbrændingen millioner af tons CO2 ud i atmosfæren, og partikeludledningen koster hvert år 4.200.000 menneskeliv [58]. Ny forskning peger endda på, at dette tal er alt for lavt sat, og at de fine partikler, udledt ved afbrænding af fossile brændsler, hvert år dræber 8.700.000 mennesker [59].
Anvendelsen af atomkraft har globalt set forhindret 1.840.000 dødsfald (i perioden 1971 til 2009) ved at mindske afbrændingen af fossile brændsler og har ligeledes forhindret, at 64.000.000.000 (64 milliarder) tons CO2 ikke er blevet udledt i atmosfæren i den samme periode [60].
Konservative grænseværdier – til mere skade end gavn
Ved Fukushima er oprydningsarbejdet stadig i gang, og det er en møjsommelig proces. Ikke mindst besværliggjort af den Japanske regerings valg om at sætte en yderst konservativ grænse ved 1 mSv, som grænseværdien for hvor meget ekstra stråling udover baggrundsstrålingen, beboerne må blive udsat for om året [61].
Det er også årsagen til, at det øverste lag frugtbare jord bliver fjernet fra store landområder i en region, som netop lever højt på landbrug. Det er dyrt og besværligt, og hvis vi skulle følge de samme grænseværdier for stråling her i vores del af verden, så er alle områder med brune og sorte farver på figur 14 ikke egnede til menneskelig beboelse [62]. I sådanne områder findes blandt andet Stockholm, Madrid og Zürich.
Figur 14: Alt i brune og sorte farver er ubeboelige områder, hvis vi følger de japanske myndigheders grænseværdier for stråling.
En kamp mod ren luft
Ulykken fik også konsekvenser uden for Japans grænser og faktisk også tæt på Danmark. Hos vores Tyske naboer blev der taget en beslutning, som kom til at koste over 1.000 menneskeliv om året. I Tyskland stemte et overvældende flertal i parlamentet for en hurtig udfasning af den tyske atomkraft, og deadlinen blev fremrykket fra 2036 til 2022 [63].
Omkring halvdelen af landets atomkraftværker blev beordret til at lukke med det samme, og de resterende 9 skal lukkes inden 2022. Tyskland fik indtil marts 2011 ca. 25 % af sin strøm fra atomkraft [64].
Størstedelen af den CO2-fri strøm fra atomkraftværkerne blev erstattet med kul – den absolut farligste måde at producere elektricitet på. Hver terawatt-time (TWh) produceret med brunkul antages at koste omkring 33 menneskeliv som følge af ulykker og luftforurening [65]. Det er 3300 gange så dødeligt som atomkraft. Atomkraft koster 0,01 liv per. TWh, og er dermed sikrere end både sol og vind [66].
Hvordan man i Tyskland fejrede åbningen af yderligere 2 enheder til afbrænding af brunkul ses på figur 14.
Figur 15: Indvielsen af enhed F og G på Neurath-kulkraftværket i Tyskland (2012) fejres ved at trykke på en stor grøn knap [67]. De to enheder anvender brunkul: den type kul som udleder mest CO2-og luftforurening. Neurath-kulkraftværket er den 2. største udleder af CO2 i Europa, med 32.100.000 tons CO2 i 2018 [68]. Foto: Beissel.
Udskiftningen fra kernekraft til kulkraft estimeres at koste 1.100 mennesker livet om året i Tyskland som følge af lokal luftforurening, og udledningen af CO2 i Tysklandsteg også med 36 millioner tons om året [69].
De tabte menneskeliv kommer bare ikke på avisernes forsider. Partikelforureningen kender heller ikke til landegrænser, og selv i Danmark når den tyske udledning af partikelforurening os og koster liv. Et kulkraftværk ved almindelig drift er langt farligere end et atomkraftværk, som nedsmelter. Det er der bare ikke så mange, som tænker over.
Figur 15: De fine partikler udledt ved afbrænding af brunkul på Neurath-kraftværket i Nordvesttyskland ender også i danske lunger [70]. Foto: Wolfgang Rattay.
Ironisk nok udleder et kulkraftværk også mere radioaktivitet end et atomkraftværk. Årsagen hertil er, at når kul bliver brændt, så koncentreres de naturligt forekommende radioaktive elementer af uran og thorium i asken og i flyveasken, og et kulfyret kraftværk udleder over 100 gange mere radioaktivitet til omgivelserne end et atomkraftværk [71].
Bor man mindre end 80 kilometer fra et kulkraftværk, er den gennemsnitlige strålingsmængde, man udsættes for, 0,003 mSv om året. Til sammenligning er den 0,0009 mSv fra et atomkraftværk, eller hvad der svarer til at spise 9 bananer [72].
Skulle kulkraftværker leve op til de samme miljømæssige krav som atomkraftværker, ville de alle blive lukket øjeblikkeligt.
En renæssance af ren energi blev afsporet
Fukushima-ulykken blev et træk i håndbremsen for en spirende interesse i atomkraften. For eksempel i Italien hvor en ambitiøs plan om at bygge 10 atomkraftværker blev forelagt i 2008. Disse ville kunne have dækket 25 % af behovet for elektricitet i Italien, men forslaget blev nedstemt i juni 2011 [73]. I dag kommer Italiens strøm primært fra fossilgas [74].
Fukushima blev en perfekt storm i et glas vand: Ukritisk såvel som bevist spredning af misinformation kostede dyrt i liv og penge. En atomulykke uden tab af menneskeliv stjal rampelyset fra en næsten ufattelig naturkatastrofe og endte med at gøre den nationale tragedie mange gange større.
Mediernes apokalyptiske overskrifter og de falske nyheder om ”kræftramte fisk”, ”muteret frugt” og ”giftigt, radioaktivt vand” fik enorme konsekvenser. Herunder en unødvendig evakuering af over 100.000 mennesker og nedlukning af velfungerende atomkraftværker i Japan og Tyskland. Det sidste til stor ulykke for klimakampen, da fossilerne tog atomenergiens plads.
Ulykken repræsenterer den absolutte øvre grænse for, hvor galt det kan gå på et vestligt atomkraftværk, idet hele 3 reaktorer nedsmeltede med noget af den ældste reaktorteknologi, der er i drift i dag.
Den egentlige skade skete ikke som følge af udslippet af stråling, men den paniske overreaktion dræbte titusindvis af mennesker i Japan. Konsekvenserne af et radioaktivt udslip er langt mindre end luftforurening ved afbrænding af fossile brændsler for slet ikke at tale om de udfordringer, vi står overfor med globale klimaforandringer.
Japan i dag – den uundværlige atomkraft
I Japan er 9 reaktorer igen i drift, og Takahama-1 og 2, som ses på figur 16, har fået grønt lys til at starte op [75]. Ambitionen er i 2050 at få CO2-udslippet i nul men efter en hård vinter, hvor sol og vind ikke leverede, og hvor priserne på elektricitet steg op til 50 gange normalen, står det klart, at målet ikke kan nås uden atomkraft. I et land, hvor der ikke er gunstige forhold for de vejrafhængige energikilder, er den japanske minister for økonomi, handel og industri, Hiroshi Kajiyama, overbevist om, at atomkraften er uundværlig [76],[77].
Figur 16: Takahama-1 og 2 kan igen få lov til at levere ren og stabil elektricitet. Foto: Jiji Press.
Intet af frygte – udover frygten
Når det kommer til atomkraft, er det eneste, vi har at frygte selve frygten. Vi bliver nødt til at se frygten i øjnene. Vi bliver nødt til at få begravet myterne. Hvis vi kan det, har vi måske en chance i kampen mod de enorme udfordringer, vi står over for med klima, miljø og energifattigdom.
Atomkraften er en af de sikreste måder overhovedet at producere elektricitet på. Den leverer CO2-fri strøm uafhængigt af vejret med et af de mindst aftryk på naturen, og vi har brug for den nu mere end nogensinde.
Referencer:
[1] https://www.nirs.org/wp-content/uploads/fukushima/naiic_report.pdf
[2] https://www.omnicalculator.com/other/earthquake
[3] https://www.unscear.org/docs/reports/2013/13-85418_Report_2013_Annex_A.pdf
[4] https://www-pub.iaea.org/mtcd/publications/pdf/pub1710-reportbythedg-web.pdf
[5] https://www.iaea.org/Publications/Factsheets/English/radlife
[6] https://www.sciencefocus.com/science/how-many-bananas-would-i-need-to-eat-to-become-radioactive/
[7] https://www.gov.uk/government/publications/ionising-radiation-dose-comparisons/ionising-radiation-dose-comparisons
[8] https://youtu.be/agzrhxZD5kc
[9] https://www.nature.com/articles/srep12712
[10] https://www-pub.iaea.org/mtcd/publications/pdf/pub1710-reportbythedg-web.pdf
[11] https://www.pref.fukushima.lg.jp/site/portal-english/en02-01.html
[12] https://youtu.be/RvgAx1yIKjg
[13] https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11769138/
[14] http://large.stanford.edu/courses/2018/ph241/lance2/
[15] https://journals.sagepub.com/doi/pdf/10.1177/0146645316666493
[16] http://fukushima-radioactivity.jp/pc/
[17] http://www.pref.fukushima.lg.jp/uploaded/attachment/307870.pdf
[18] https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0936655516000054
[19] https://www.forbes.com/sites/jamesconca/2019/10/31/shutting-down-japans-nuclear-plants-after-fukushima-was-a-bad-idea/
[20] https://www-pub.iaea.org/mtcd/publications/pdf/pub1710-reportbythedg-web.pdf)
[21] http://www.pref.fukushima.lg.jp/uploaded/attachment/307870.pdf
[22] https://www.nber.org/system/files/working_papers/w26395/w26395.pdf
[23] https://www.reconstruction.go.jp/english/topics/GEJE/index.html
[24] https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0301421519303611
[25] https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/00963402.2016.1216670
[26] https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0957582017300782
[27] https://jnm.snmjournals.org/content/58/1/1
[28] https://www.jpands.org/vol13no3/cohen.pdf
[29]https://www.researchgate.net/publication/242332776_Radiological_protection_issues_arising_during_and_after_the_Fukushima_nuclear_reactor_accident
[30] https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6043938/#bibr179-1559325818779651
[31] https://journals.sagepub.com/doi/full/10.1177/0096340211421587
[32] https://www.snopes.com/fact-check/fukushima-emergency/
[33] https://www.snopes.com/fact-check/fukushima-radiation-marine-photos/
[34] https://en.wikipedia.org/wiki/Fish_disease_and_parasites
[35] https://www.dailymail.co.uk/news/article-2367436/Fukushima-mutant-vegetable-images-sweep-region-years-nuclear-disaster.html
[36] https://www.liveabout.com/fukushima-mutant-vegetables-debunked-3970568
[37] https://www.tepco.co.jp/en/insidefukushimadaiichi/index-e.html#/guide17
[38] https://www.greenpeace.org/international/press-release/20351/technical-failures-increase-risk-of-contaminated-fukushima-water-discharge-into-pacific-greenpeace/
[39] https://nuclearsafety.gc.ca/eng/pdfs/Fact_Sheets/January-2013-Fact-Sheet-Tritium_e.pdf
[40] https://www.forbes.com/sites/jamesconca/2019/09/12/its-really-ok-if-japan-dumps-radioactive-fukushima-water-into-the-ocean/
[41] https://www.independent.co.uk/environment/japan-fukushima-greenpeace-radioactive-waste-water-ocean-dna-b1343258.html
[42] https://www.tepco.co.jp/en/decommission/progress/watertreatment/index-e.html (aflæst november 2020)
[43] https://whatisnuclear.com/blog/2020-10-25-greenpeace-mistaken-on-radiocarbon-impact.html
[44] https://edition.cnn.com/2020/10/24/asia/japan-fukushima-waste-ocean-intl-scli/index.html
[45] https://hps.org/publicinformation/ate/faqs/faqradbods.html
[46] https://hps.org/publicinformation/ate/faqs/faqradbods.html
[47] https://energycentral.com/c/ec/facts-and-information-about-radiation-exposure
[48] https://oceanexplorer.noaa.gov/facts/pacific-size.html
[49] http://www.waterencyclopedia.com/Po-Re/Radionuclides-in-the-Ocean.html
[50] https://science.sciencemag.org/content/369/6504/621
[51] https://www.nrc.gov/about-nrc/radiation/around-us/sources/nat-bg-sources.html
[52] https://www.atsdr.cdc.gov/PHS/PHS.asp?id=438&tid=77
[53] https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0149197017300914#bib34
[54] https://youtu.be/GCTHsXGbpfs
[55] https://journals.sagepub.com/doi/pdf/10.1177/1010539516689695
[56] https://atomicinsights.com/anti-nuclear-movement-strategy-circa-april-1991/
[57] https://tradingeconomics.com/japan/balance-of-trade
[58] https://www.who.int/health-topics/air-pollution
[59] https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0013935121000487
[60] https://pubs.giss.nasa.gov/abs/kh05000e.html
[61] https://www.env.go.jp/en/chemi/rhm/basic-info/1st/04-01-11.html
[62] https://www.world-nuclear.org/information-library/safety-and-security/radiation-and-health/naturally-occurring-radioactive-materials-norm.aspx
[63] https://www.forbes.com/sites/scottcarpenter/2020/01/11/costs-of-germanys-nuclear-phase-out-are-substantial-new-paper-finds-but-there-is-little-appetite-for-a-rethink/
[64] https://www.world-nuclear.org/information-library/country-profiles/countries-g-n/germany.aspx
[65] https://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(07)61253-7/
[66] https://doi.org/10.1016/j.jclepro.2015.07.059
[67] https://www.ksta.de/region/rhein-erft/kraftwerk-neurath-in-betrieb-genommen-1310614
[68] https://www.statista.com/chart/17582/megatonnes-of-co2-equivalent-in-the-eu/
[69] https://www.nber.org/system/files/working_papers/w26598/w26598.pdf
[70] https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/beskidt-luft-fra-olie-gas-og-kul-draeber-87-millioner-mennesker-om-aaret
[71] https://inis.iaea.org/collection/NCLCollectionStore/_Public/09/362/9362611.pdf
[72] https://scilearn.sydney.edu.au/fychemistry/calculators/radiation_dose.shtml
[73] http://large.stanford.edu/courses/2015/ph241/rossi2/
[74] https://www.electricitymap.org/
[75] https://www.japantimes.co.jp/news/2021/02/01/national/takahama-nuclear-reactor-restart-approval/
[76] https://www.ft.com/content/47b189de-bb5e-409b-87b9-86405661fc03
[77] https://www.world-nuclear-news.org/Articles/Viewpoint-Japan-needs-nuclear-power-to-reduce-its