Argumentbank

Oversigt over en række misforståelser og ubekendte kendsgerninger, der eksisterer i debatten om atomkraft og klimaet, og argumenter for, hvorfor førnævnte ikke passer.

Sikkerhed og affald

Hvad siger eksperterne?
Tjernobyl har iflg. FN’s videnskabelige komité for virkninger af atomstråling (UNSCEAR) været skyld i omkring 60 dødsfald.

WHO estimerer, at der på langt sigt kan blive tale om 4.000 dødsfald, hvor stråling kan have en indvirkning på dødsårsagen. Til sammenligning dør der omkring 10.000 mennesker om dagen på grund af luftforurening fra fossile brændsler.

Den egentlige dræber
Der dør årligt 9 millioner som konsekvens af luftforurening fra forbrænding af olie, gas og kul til energiproduktion.

“[…] de borgere, som fortsatte med at bo i området omkring Tjernobyl, har en mindre dødelighedsrate end borgere, som bliver eksponeret for store mængder af luftforurening i storbyerne.”

Tjernobyl reddede liv
Tjernobyl producerede ren strøm frem til år 2000, hvilket betyder, at Tjernobyl faktisk reddede flere liv end, der gik tabt som konsekvens af ulykken. Op mod 7000 liv er blevet reddet som følge af at de resterende reaktorer på Tjernobylværket blev ved med at producere energi indtil år 2000, i stedet for kulkraftværker.

En af verdens sikreste energikilder
Moderne kernekraftværker har utroligt høje sikkerhedsstandarder, hvilket også forklarer, hvorfor kernekraft, ifølge Oxford Universitets databank Our World in Data (2020), er en af verdens sikreste energikilder målt i antal dødsfald pr. time strøm produceret, sammen med vind- og solenergi.

Meget lidt affald
Atomkraft producerer meget lidt affald relativt til alt den energi, man får ud af den. Hvis alt den energi, som en gennemsnitsdansker bruger gennem et helt liv, skulle produceres med atomkraft, vil det
 samlede affaldsaftryk fylde det samme som en cola dåse = 0,33 l.

Sikkert at opbevare
Derudover skal man huske på, at brugt brændsel ikke lagres i væske, gas eller finpartiklet støv – men i solidt metal. Det er altså ikke en substans, der lækker, siver eller blæses væk. Det kan ikke eksplodere, og det er ikke brandfarligt. Det render ingen steder.

Ansvarsfuld industri
Dertil kommer, at atomindustrien, er den eneste industri, som tager ansvar for sit eget affald. Omkostninger til affald håndteres af industrien selv, så disse ikke lægges over på borgerne, ligesom industriens affald selvfølgelig heller ikke udledes til miljøet.

Finland har en permanent løsning
Det affald, som ikke kan genbruges, skal også på et tidspunkt langtidsdeponeres. Det kan synes som en ubehagelig løsning, men det er faktisk ret sikkert, og i Finland har man allerede fundet løsningen. Onkalu-deponeringsfaciliteten i Finland lagrer brugt brændsel, og der er lavet  beregninger på, hvad et worst case udslip ville have af konsekvenser (Freiesleben. 2013). Konklusionen er, at i det værste tilfælde ville der blive udledt en øget stråling til miljøet på 0,0002 mSv/år, hvilket svarer til den bestråling, man får ved at spise to bananer, da de indeholder det radioaktive stof Kalium.

Ikke lad frygten få lov at bestemme
Det er helt fair at føle ubehag ved tanken om at grave potentielt affald ned i jorden i mange, mange år – men man skal huske proportionerne. Der er lav risiko for negative konsekvenser i håndtering og deponering af atomaffald samtidig med, at de eventuelle negative konsekvenser er små – derfor opvejer fordelene ved atomkraft klart ulemperne ved dets brugte brændsel.

Kernekraftværker er ikke farlige
Der findes ingen videnskabelig evidens for, at kernekraftværker udleder harmfulde mængder af radioaktiv stråling til deres omgivelser. I studier af kræfthyppighed og strålingsniveau i flere forskellige lande med kernekraft findes der ingen sammenhæng med afstand til kernekraftværker.

Kul er langt mere radioaktivt end atomkraft
I forhold til kulkraftværker udleder atomkraftværker paradoksalt nok 100 gange mindre radioaktivt affald til omgivelserne, da kul indeholder radioaktive stoffer der udledes i form af flyveaske.

Tjernobyl har efter bedste videnskabelige estimater kostet en utrolig lille mængde dødsfald, sammenlignet med vandkraft, biomasse og fossile energikilder.

WHO (2005) estimerer, at Tjernobyl-ulykken kan have være skyld i op mod 4.000 for tidlige dødsfald.

FN’s videnskabelige komité for virkningerne af atomstråling (UNSCEAR) konkluderer, at 62 dødsfald alt i alt kan tilskrives ulykken.

Der dør årligt ~9 millioner som konsekvens af luftforurening fra fossile brændstoffer, hvorfor Tjernobyl, der producerede ren strøm til år 2000, faktisk reddede flere liv end, der gik tabt som konsekvens af ulykken.

Moderne kernekraftværker har utroligt høje sikkerhedsstandarder, hvilket også forklarer, hvorfor kernekraft ifølge Oxford Universitets databank Our World in Data er en af verdens sikreste energikilder målt i antal dødsfald pr time strøm produceret sammen med vind- og solenergi.

Hvad siger videnskaben?
Folk har været bekymret for, hvorvidt Tjernobyl-katastrofen har ledt til mutationer i børn født umiddelbart efter ulykken indtraf.

Tiden (og fagfællebedømt forskning) har siden vist, at der ikke har været sådanne transgenerationelle effekter af den stråling, som områdets beboere har været udsat for.

Så ingen børn med tre arme eller noget. Alle børn født efter Tjernobyl ulykken er ligeså sunde og raske som før ulykken.

Pris og byggetid

Hvor meget koster en MWh strøm?
Atomkraft er konkurrencedygtigt med andre grønne energikilder. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er atomkraft 45% billigere end havvind ved samme lave inveteringsrente på 3%.

Det Internationale Energiagentur (IEA) udgav i slutning af 2020 en oversigt over priserne for forskellige energiteknologier. Ved en investeringsrente på 3% for alle energikilderne kan vi se, at atomkraft koster 45 $/MWh. Prisen på havvind ligger på 66 $/MWh. Altså er atomkraft betydeligt billigere end havvind.


Systemomkostninger (System LCOE):
Det er også vigtigt, at vi ikke sammenligner prisen på atomkraft med vind og sol, da atomkraft leverer elektricitet konstant, hvor vind og sol er afhængige, er vejret.

Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA),  så er det misvisende, at sammenligne prisen på atomkraft med vejrafhængige energikilder. Det skyldes, at atomkraft ikke behøver backup i samme grad som vind og sol.

Når prisen for vind og sol skal sammenlignes med atomkraft, skal vi også medregne prisen på de energikilder, der leverer, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. I det tilfælde bliver prisen på vind cirka dobbelt så høj, som atomkraft, der allerede er billigere end vind til at starte med.

Byggetid
Historiske data viser, at et atomkraftværker tager ca. 6-7 år at bygge. Det er dog rigtigt, at enkelte atomkraftværker kan tage længere tid at bygge, og det kan der være en lang række årsager til som fx reaktortype eller politisk modstand. 

Man kan, hvis man vil
Forskning viser, at tilstedeværelsen af anti-atomkraft partier i et givent lands parlament, giver længere konstruktionstid. Forskningens bud på, hvorfor vi ser denne sammenhæng er, at disse partier modarbejder opførelsen af værker og dermed forsinker processen.

Vind vs. atomkraft.
Hvis vi tager et kig på de seneste års vindmøllerparker, kan vi se, at byggetiden ligger på 1,5 MW kapacitet om dagen. Det betyder, at det i gennemsnit tager et år at udbygge 250 MW vindkapacitet.

Det tager typisk ca. 3 år at bygge vindmølleparker, der er 800 MW.

Dette svarer til 375 reelle MW, når man korrigerer for vinds lave kapacitetsfaktor (45%).

Så 375 reelle MW på 3 år. Reelle MW/År: 375/3 = 125 MW.

Ny atomkraft har en kapacietsfaktor på minimum 90%.
Gns. byggetid på atomkraftværker: 7 år.
Typisk output: 1200 MW.
Reelle MW: ca. 1100.
Reelle MW/år: 1100/7= 157 MW.

Altså får man i gns. 26 % mere reelt output per år med atomkraft. Atomkraftværket leverer 24/7. Vindenergi er en gadget, som vi ikke kan regne med.

Atomkraft i Danmark

På en 16. plads i Europa
Dansk elektricitet ligger i den CO2-tunge ende af skalaen, når europæiske lande rangeres efter, hvor meget CO2 deres elektricitetsproduktion udleder. Det bliver blot til en sølle 16. plads ud af 27 mulige.”

Ifølge tal fra Det Internationale Energiagentur, så ligger Danmark globalt set på en 37. plads, når det kommer til, hvor stor en andel af vores energiproduktion, der kommer fra CO2-fri energi.

Danmark taber klimakapløbet
Danmarks elproduktion udleder ca. 6 gange så meget CO2 per time produceret strøm som atom-Frankrigs. Helt konkret udleder Danmark 442 gram CO2 per kilowatt-time strøm, hvor tallet for Frankrig er blot 78 gram CO2 per kilowatt-time.

Vindlandene Danmark, Tyskland, Irland, Portugal og Spanien scorer en middel eller under middel placering.

Er vi nået langt?
Ifølge det internationale energiagentur (IEA) udgør vind og sol i 2019 blot ca. 9,6% af vores samlede energiforsyning i Danmark. 

I Frankrig udgøres 42% af energiforsyningen i 2019 af atomkraft, som ikke udleder CO2.

Hvem, der er længst med den grønne omstilling, er ret åbenlyst.

Vind kan ikke stå alene
Vindkraft kan ikke stå alene i energiforsyningen. Der er også brug for energi, når vinden ikke blæser. I dag fyrer vi med CO2-udledende kul, olie, gas og biomasse, når møllerne står stille – hvorfor ikke bruge atomkraft i stedet?

I nuværende tempo vil det tage 127 år
Danmark har brugt 20 år og over 200 milliarder på, at udbygge vores andel af ren energi. I det tempo bliver vi først co2-neutrale om 127 år.

Vores udbygning af vind og sol taber stort til kernekraft
Sammenligner vi os med andre lande, der har øget andelen af co2-fri elektricitet er det tydeligt, at kernekraft er den mest effektive energitype. Kernekraft leverer pålidelig og sikker energi, som ikke kræver at enorme arealer omdannes til vindmølleparker, og ikke er afhængig af fossile energikilder, når det er vindstille.

The Complete Case for Nuclear - English.010.jpeg

Ambitioner for emissioner
Vi skal selvfølgelig være ambitiøse i vores kamp for klimaet, og derfor er det vigtigt at belyse fordele ved atomkraft. Ved at tale atomkrafts fordele som; lave CO2 emissioner, jævn og sikker energiforsyning samt lavt arealforbrug, fremhæves også de (måske ubekendte) ulemper som den nuværende energiproduktion lider under.

Fordele belyser ulemper
Atomkraft fremstiller ikke blot disse relevante ulemper ved den nuværende energiforsyning, den præsenterer også en god løsning, og det kan næppe kaldes en distraktion. 

Indflydelse
Man kan kæmpe for atomkraft på mange måder som dansker. Man kan også bruge sin stemme til EP-valget, og sætte sit kryds ved partier, der indgår i grupper, der ikke er imod atomkraft. 

Atomkraft allerede?
Danmark kan nyde godt atomkraftens fordele, også hvis selve værkerne ligger uden for landets grænser. Faktisk høster Danmark allerede disse fordele – i 2019 udgjorde atomkraft 5% af Danmarks elforbrug.