Argumentbank

Hvor meget koster en MWh strøm?
Atomkraft er konkurrencedygtigt med andre grønne energikilder. Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er atomkraft 45% billigere end havvind ved samme lave inveteringsrente på 3%.

Det Internationale Energiagentur (IEA) udgav i slutning af 2020 en oversigt over priserne for forskellige energiteknologier. Ved en investeringsrente på 3% for alle energikilderne kan vi se, at atomkraft koster 45 $/MWh. Prisen på havvind ligger på 66 $/MWh. Altså er atomkraft betydeligt billigere end havvind.

Prisestimater fra Lazard, der “viser”, at atomkraft er dyrere end vind- og sol, er ikke videnskabelig:
Den beregningsmodel mange meningsdannere refererer til, når de påstår, at atomkraft er voldsomt dyrt sammenlignet med vind- og solkraft, kommer fra den amerikanske investeringsbank Lazard. Lazards antagelser skævvrider sammenligningen kraftigt til fordel for vind/sol og til ulempe for atomkraft, uden at have empirisk grundlag for det. Derfor finder de nogle helt andre prisestimater end energieksperterne i Det Internationale Energiagentur (IEA).

For det første antager Lazard en meget høj investeringsrente på 10% for atomkraft, men 0% for vind og sol, hvilket i sig selv gør sammenligningen dybt urimelig. Yderligere antager Lazard en levetid for atomkraft på 40 år, selvom mange atomkraftværker får licens til drift i minimum 60 år, og selvom der ifølge FN ikke eksisterer nogen teknisk begrænsning på levetiden. 

Som om det ikke var nok, antager Lazard urealistisk høje kapacitetsfaktorer for vind og sol. En kapacitetsfaktor fortæller, hvor meget en energikilde i gennemsnit producerer i forhold til, hvad den er i stand til. Når Lazard antager, at vind- og solkraft har høje kapacitetsfaktorer, bliver den estimerede pris på disse energikilder lavere, fordi de i så fald ville kunne producere mere energi i deres levetid til de samme omkostninger.

Problemet er dog, at antagelserne er stærkt kritisable og ikke har rod i virkeligheden. I Tyskland havde vindenergi i perioden 2015-2021 en gennemsnitlig kapacitetsfaktor på ca. 25%, mens Lazard antager 38-55% – endda også for landvind. For sol var kapacitetsfaktoren i Tyskland ca. 10%, mens Lazard antager mellem 14 og helt op til 36%. Man skulle næsten tro Lazard havde en interesse med deres beregningsmodel (de har store investeringer i vind og sol).

At sammenligne pærer og bananer – systemomkostninger (System LCOE):
Det giver i virkeligheden ikke mening at sammenligne prisen en-til-en mellem vind/sol og atomkraft. Man sammenligner heller ikke prisen på en cykel og en lastbil, selvom de begge er transportmidler. Uanset hvor mange cykler man køber, kan lastbilen stadig levere noget andet. Atomkraft leverer styrbar elektricitet, hvilket har langt større værdi for energisystemet end en tilsvarende mængde elektricitet fra vind og sol. Man skal huske at indregne alle omkostninger – særligt til back up og overkapacitet.

Forklaringen er, at et elnet altid skal være i balance mellem elproduktion og elforbrug. Så når vindens blæst og solens stråler ikke passer med samfundets elforbrug, er det et problem. Når vind- og solkraft leverer for lav elproduktion, må andre styrbare energikilder tage over. Der er altså behov for, at kraftværker står klar i kulissen, hvis vejret driller. Når vejret så leverer som ønsket, så må kraftværker, der fyrer med fx kul eller biomasse i stedet køre i tomgang, da de ellers tager for lang tid om at sætte i gang ved behov. Gaskraftværker behøver dog ikke køre i tomgang og kan starte hurtigt op.

Prisen for disse back up kilder medregnes ikke i en normal beregningsmodel, der kun ser på prisen for at producere den samlede mængde energi fra en energikildes levetid. Hvis man samtidig vil undgå at basere behovet for back up på fossiler eller biomasse, er man nødt til at lagre energien via eksempelvis power-to-x eller batterier, som er meget langt fra at være økonomisk rentable løsninger at etablere på storskala, og som ikke er gjort noget sted i verden. Man spiller hasard med klimaet ved at satse så hårdt på disse løsninger. Løsninger, som atomkraft i energimixet, ville have langt mindre behov for at satse på i bestræbelserne på at komme af med de fossile energikilder.

Udover at indregne behovet for back up skal man også huske at indregne det faktum, at jo mere kapacitet, der tilføres med vind- og solenergi, jo flere tilfælde vil der være af overkapacitet på elnettet. Overkapacitet betyder, at der på et givent tidspunkt ikke er behov for, at elproduktionen følger samfundets elforbrug. Ved større overkapacitet vil der altså, når det blæser, ikke være behov for al den ekstra vind-strøm, og så bliver markedsværdien af vindproduktionen ganske lav og til tider endda negativ, hvorfor man enten må stoppe vindmøllerne eller betale andre lande for at modtage strømmen. 

Da vind- og solenergien fra naturens side kommer i klumper, bliver markedsværdien af at tilføre mere vind- og solkraft mindre og mindre i takt med, at energikilderne fylder større andel af den samlede elproduktion. Det betyder, at business-casen for at investere i vind- og solkraft bliver mindre attraktiv, da der vil værre mindre indtjening per produceret mængde strøm.

Da atomkraft omvendt ikke er vejrafhængig og ikke producerer energi i klumper, har atomstrøm større værdi, fordi man herved undgår en gigantisk overkapacitet og et mindre behov for back-up. Samtidig kan atomkraft også levere fjernvarme som et glimrende biprodukt til lande som Danmark, som allerede har et eksisterende fjernvarmenet, hvilket forbedrer prisen markant for atomkraft.

Hvis atomkraften er så dyr og unødvendig, som mange hævder, kan man også undre sig over, hvorfor der bygges eller planlægges at bygges ny atomkraft i følgende europæiske lande: Frankrig, England, Finland, Holland, Tjekkiet, Estland, Slovakiet, Polen, Rumænien, Bulgarien, Ungarn og Ukraine – mens endnu flere er i overvejelsesfasen. På verdensplan er der mange flere lande på listen med atomkraft-ambitioner.

Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA),  så er det misvisende, at sammenligne prisen på atomkraft med vejrafhængige energikilder. Det skyldes, at atomkraft ikke behøver backup i samme grad som vind og sol.

Når prisen for vind og sol skal sammenlignes med atomkraft, skal vi også medregne prisen på de energikilder, der leverer, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner. I det tilfælde bliver prisen på vind cirka dobbelt så høj, som atomkraft, der allerede er billigere end vind til at starte med.

Byggetid
Historiske data viser, at et atomkraftværker tager ca. 6-7 år at bygge. Det er dog rigtigt, at enkelte atomkraftværker kan tage længere tid at bygge, og det kan der være en lang række årsager til som fx reaktortype eller politisk modstand. 

Man kan, hvis man vil
Forskning viser, at tilstedeværelsen af anti-atomkraft partier i et givent lands parlament, giver længere konstruktionstid. Forskningens bud på, hvorfor vi ser denne sammenhæng er, at disse partier modarbejder opførelsen af værker og dermed forsinker processen.

Vind vs. atomkraft.
Hvis vi tager et kig på de seneste års vindmøllerparker, kan vi se, at byggetiden ligger på 1,5 MW kapacitet om dagen. Det betyder, at det i gennemsnit tager et år at udbygge 250 MW vindkapacitet.

Det tager typisk ca. 3 år at bygge vindmølleparker, der er 800 MW.

Dette svarer til 375 reelle MW, når man korrigerer for vinds lave kapacitetsfaktor (45%).

Så 375 reelle MW på 3 år. Reelle MW/År: 375/3 = 125 MW.

Ny atomkraft har en kapacietsfaktor på minimum 90%.
Gns. byggetid på atomkraftværker: 7 år.
Typisk output: 1200 MW.
Reelle MW: ca. 1100.
Reelle MW/år: 1100/7= 157 MW.

Altså får man i gns. 26 % mere reelt output per år med atomkraft. Atomkraftværket leverer 24/7. Vindenergi er en gadget, som vi ikke kan regne med.