Argumentbank

Oversigt over en række misforståelser og ubekendte kendsgerninger, der eksisterer i debatten om atomkraft og klimaet, og argumenter for, hvorfor førnævnte ikke passer.

Sikkerhed og affald

Lavere dødelighed i Tjernobyl end i storbyen
“[…] de borgere, som fortsatte med at bo i området omkring Tjernobyl, har en mindre dødelighedsrate end borgere, som bliver eksponeret for store mængder af luftforurening i storbyerne.”

Ikke så slemt, som vi går rundt og tror
Tjernobyl har iflg. FN’s agentur for atomstråling (UNSCEAR) været skyld i omkring 60 dødsfald.
WHO estimerer, at der på langt sigt kan blive tale om 4.000 dødsfald, hvor stråling kan have en indvirkning på dødsårsagen. Til sammenligning dør der omkring 10.000 mennesker om dagen på grund af luftforurening fra fossile brændsler.

Luftforurening er den reelle dræber
Der dør årligt 9 millioner som konsekvens af luftforurening fra forbrænding af olie, gas og kul til energiproduktion.

Tjernobyl reddede liv
Tjernobyl producerede ren strøm frem til år 2000, hvilket betyder, at Tjernobyl faktisk reddede flere liv end, der gik tabt som konsekvens af ulykken. Op mod 7000 liv er blevet reddet som følge af at de resterende reaktorer på Tjernobylværket blev ved med at producere energi indtil år 2000, i stedet for kulkraftværker.

En af verdens sikreste energikilder
Moderne kernekraftværker har utroligt høje sikkerhedsstandarder, hvilket også forklarer, hvorfor kernekraft, ifølge ourworldindata.org (2020), er en af verdens sikreste energikilder målt i antal dødsfald pr. time strøm produceret, sammen med vind- og solenergi.

Meget lidt affald
Atomkraft producerer meget lidt affald relativt til alt den energi, man får ud af det.
En danskers samlede affaldsaftryk ville fylde det samme som en cola dåse = 0,33 l. 

Sikkert at opbevare
Derudover skal man huske på, at brugt brændsel ikke lagres i væske, gas eller finpartiklet støv – men i solidt metal. Det er altså ikke en substans, der lækker, siver eller blæses væk. Det kan ikke eksplodere, og det er ikke brandfarligt. Det render ingen steder.

Alt med måde
Ja, brugt brændsel er farligt, hvis man håndterer det forkert, men det kan man jo sige om alt. 

Finland har en permanent løsning
Det affald, som ikke kan genbruges, skal også på et tidspunkt langtidsdeponeres. Det kan synes som en ubehagelig løsning, men det er faktisk ret sikkert, og i Finland har man allerede fundet løsningen. Onkalu-deponeringsfaciliteten i Finland lagrer brugt brændsel, og der er lavet  beregninger på, hvad et worst case udslip ville have af konsekvenser (Freiesleben. 2013). Konklusionen er, at i det værste tilfælde ville der blive udledt en øget stråling til miljøet på 0,0002 mSv/år, hvilket svarer til den bestråling, man får ved at spise to bananer, da de indeholder det radioaktive stof Kalium.

Ikke lad frygten få lov at bestemme
Det er helt fair at føle ubehag ved tanken om at grave potentielt affald ned i jorden i mange, mange år – men man skal huske proportionerne. Der er lav risiko for negative konsekvenser i håndtering og deponering af atomaffald samtidig med, at de eventuelle negative konsekvenser er små – derfor opvejer fordelene ved atomkraft klart ulemperne ved dets brugte brændsel.

Kraftværker lækker ikke
Der findes ingen videnskabelig evidens for, at kernekraftværker udleder radioaktiv stråling til deres omgivelser.

Du får ikke kræft
Studier i kræfthyppighed og systematiske målinger i lande med kernekraft finder ingen sammenhæng mellem sen øget sandsynlighed for udviklingen af kræft og afstand til kernekraftværker.

Kul er langt mere radioaktivt end kernekraft
I forhold til kulkraftværker udleder kernekraftværker paradoksalt nok 100 gange mindre radioaktivt affald til omgivelserne, da kul indeholder radioaktive stoffer der udledes i form af flyveaske.

Atomkraft i Danmark

På en 16. plads i Europa
Dansk elektricitet ligger i den CO2-tunge ende af skalaen, når europæiske lande rangeres efter, hvor meget CO2 deres elektricitetsproduktion udleder. Det bliver blot til en sølle 16. plads ud af 27 mulige.”

Danmark taber klimakapløbet
“Danmarks elproduktion udleder ca. 6 gange så meget CO2 per time produceret strøm som atom-Frankrigs. Helt konkret udleder Danmark 442 gram CO2 per kilowatt-time strøm, hvor tallet for Frankrig er blot 78 gram CO2 per kilowatt-time. Vindlandene Danmark, Tyskland, Irland, Portugal og Spanien scorer en middel eller under middel placering.”

Er vi nået langt?
Ifølge det internationale energiagentur (IEA) udgør vind og sol i 2019 blot ca. 9,6% af vores samlede energiforsyning i Danmark. 

I Frankrig udgøres 42% af energiforsyningen i 2019 af atomkraft, som ikke udleder CO2.
Hvem, der er længst med den grønne omstilling, er ret åbenlysende.

Vind kan ikke stå alene
Vindkraft kan ikke stå alene i energiforsyningen. Der er også brug for energi, når vinden ikke blæser. I dag fyrer vi med CO2-udledende kul, olie, gas og biomasse, når møllerne står stille – hvorfor ikke bruge atomkraft i stedet?

I nuværende tempo vil det tage 127 år
Danmark har brugt 20 år og over 200 milliarder på, at udbygge vores andel af ren energi. I det tempo bliver vi først co2-neutrale om 127 år.

Vores udbygning af vind og sol taber til stort til kernekraft
Sammenligner vi os med andre lande, der har øget andelen af co2-fri elektricitet, er det tydeligt at kernekraft er den mest effektive energitype. Kernekraft leverer pålidelig og sikker energi, som ikke kræver at enorme arealer omdannes til vindmølleparker, og ikke er afhængig af fossile energikilder, når det er vindstille.

The Complete Case for Nuclear - English.010.jpeg

Ambitioner for emissioner
Vi skal selvfølgelig være ambitiøse i vores kamp for klimaet, og derfor er det vigtigt at belyse fordele ved atomkraft. Ved at tale atomkrafts fordele som; lave CO2 emissioner, jævn og sikker energiforsyning samt lavt arealforbrug, fremhæves også de (måske ubekendte) ulemper som den nuværende energiproduktion lider under.

Fordele belyser ulemper
Atomkraft fremstiller ikke blot disse relevante ulemper ved den nuværende energiforsyning, den præsenterer også en god løsning, og det kan næppe kaldes en distraktion. 

Indflydelse
Man kan kæmpe for atomkraft på mange måder som dansker. Man kan også bruge sin stemme til EP-valget, og sætte sit kryds ved partier, der indgår i grupper, der ikke er imod atomkraft. 

Atomkraft allerede?
Danmark kan nyde godt atomkraftens fordele, også hvis selve værkerne ligger uden for landets grænser. Faktisk høster Danmark allerede disse fordele – i 2019 udgjorde atomkraft 5% af Danmarks elforbrug.

Pris og byggetid

Hvor meget koster en MWh strøm?
Spørger man Energistyrelsen (ENS) eller Det Internationale Energiagentur (IEA) koster en MWh strøm fra atomkraft 54 euro. Havvind koster 61 euro pr. MWh, sol PV koster 74 pr. MWh.
(2015-kædede værdier)

LCOE-beregninger
Denne pris er en LCOE-beregning, som betyder, at den beregnede pris på atomkraft allerede inkluderer omkostningerne ved opførelse, håndtering af brugt brændsel og nedlukning.

Byggetid
Historiske data viser, at et atomkraftværker tager ca. 6-7 år at bygge. Det er dog rigtigt, at enkelte atomkraftværker kan tage længere tid at bygge, og det kan der være en lang række årsager til som fx reaktortype eller politisk modstand. 

Man kan, hvis man vil
Forskning viser, at tilstedeværelsen af anti-atomkraft partier i et givent lands parlament, giver længere konstruktionstid. Forskningens bud på, hvorfor vi ser denne sammenhæng er, at disse partier modarbejder opførelsen af værker og dermed forsinker processen.

På en 16. plads i Europa
Dansk elektricitet ligger i den CO2-tunge ende af skalaen, når europæiske lande rangeres efter, hvor meget CO2 deres elektricitetsproduktion udleder. Det bliver blot til en sølle 16. plads ud af 27 mulige.”

Danmark taber klimakapløbet
“Danmarks elproduktion udleder ca. 6 gange så meget CO2 per time produceret strøm som atom-Frankrigs. Helt konkret udleder Danmark 442 gram CO2 per kilowatt-time strøm, hvor tallet for Frankrig er blot 78 gram CO2 per kilowatt-time. Vindlandene Danmark, Tyskland, Irland, Portugal og Spanien scorer en middel eller under middel placering.”

Vores samlede energiforbrug
Ifølge det internationale energiagentur udgør vind og sol blot 10% af vores samlede energiforbrug i Danmark. I dette tempo, hvor andelen af ren energi øges med 0,7 procentpoint pr. år, vil vi først blive co2-neutrale om 127 år. 

I nuværende tempo vil det tage 192 år
Danmark har brugt 20 år og over 200 milliarder på at udbygge vores andel af ren energi. I det tempo bliver vi først co2-neutrale om 127 år.

Vores udbygning af vind og sol taber til stort til kernekraft
Sammenligner vi os med andre lande, der har øget andelen af co2-fri elektricitet, er det tydeligt at kernekraft er den mest effektive energitype. Kernekraft leverer pålidelig og sikker energi, som ikke kræver at enorme arealer omdannes til vindmølleparker, og ikke er afhængig af fossile energikilder, når det er vindstille.

The Complete Case for Nuclear - English.010.jpeg