Vi mennesker har en instinktiv forestilling om, at det naturlige er godt, og det kunstige er skidt. Derfor drages vi nemt af løsninger og produkter som fremstår naturlige. Når vi spiser økologisk føles det ikke blot bedre for os selv, men også som en god gerning for naturen. Paradoksalt nok er de “naturlige” løsninger dog ofte dårligere for biodiversiteten end de “kunstige” alternativer.

Det værste vi kan gøre for naturen er nemlig at tage plads fra den, og det er desværre ofte tilfældet ved de “naturlige” løsninger. Mange har en romantisk forestilling om, at vi skal gå mere “i ét” med naturen for at løse vores udfordringer med klimaforandringer og tab af biodiversitet. Men er det nu en god idé? Burde vi i stedet fokusere på at producere mere effektivt? Og er det naturlige nu altid så godt for os mennesker, som vi fristes til tro? Det vil analysen her gøre dig klogere på. 

Vi vil i analysen berøre løsninger, som de fleste har en forestilling om, enten er naturlige eller kunstige. Det tæller økologi, genmodificering samt energi fra både vind, sol og atomer.  

Alle kan nikke genkendende til at have brugt eller hørt argumentet om, at noget er “mere naturligt” end noget andet. Per automatik tænker vi nemlig, at når noget er naturligt, så er det godt. 

Denne instinktive appeal to nature er dog en tankefælde, som er et velkendt psykologisk fænomen. Det er nemlig langt fra alt, der er naturligt, som i virkeligheden er godt for os mennesker. I tiden før moderne lægemidler og hospitaler var det eksempelvis helt naturligt at særligt spædbørn døde som fluer. Generelt var dødeligheden langt større, dengang man levede i tættere kontakt med naturen.

Idealisering af naturen kan i mange sammenhænge være til skade for os. Eksempelvis er det helt centralt i vaccinemodstand at være imod indtagelse af kunstigt udviklede produkter, der hævdes at være giftige, mens man hylder de alternative “naturlige” behandlingsmidler, selvom de modsat vacciner ikke har nogen videnskabelig dokumentation for at virke. I virkeligheden er det giftige altså den blinde tiltro til, at naturen kun er til gavn for mennesket.

Udover, at denne idealisering af naturen ofte er til skade for os mennesker, så er det faktisk også sjældent en fordel for naturen selv. Paradoksalt nok er et “naturligt” produceret produkt nemlig ofte mere skadeligt for biodiversiteten end et “kunstigt” produceret produkt. 

Økologi tager mere plads fra den vilde natur

Økologi kan umiddelbart virke bedre for naturen end konventionelt landbrug, fordi jorden dyrkes med animalsk gødning frem for kunstgødning og sprøjtemidler. Økologi er ganske vist bedre for flora og fauna på dén jord der dyrkes, men økologisk landbrug er ikke i nærheden af at være reel natur. 

Reel natur er uberørt og eksisterer på egne præmisser uden menneskelig indgriben. Det virkeligt afgørende for biodiversiteten er derfor ikke, hvordan markerne dyrkes, men hvor meget af landskabet, der ikke dyrkes. Des mere plads vi overlader til naturen, des mere biodiversitet får vi.

Økologiske landbrug kræver markant mere plads, fordi de simpelthen er mindre effektive end de “kunstige” konventionelle alternativer. Dermed tager økologi mere plads fra den vilde natur.

Skulle hele verden omlægges til økologi ville det ifølge et meta-studie i det anerkendte tidsskrift Nature kræve mellem 16 og 33 procent mere areal end i dag. Ser man isoleret på den vestlige verdens højeffektive landbrug er tallene markant større. Mennesket bruger allerede ca. 50 % af den beboelige del af planeten til landbrug, så hvis vi skulle bruge ca. 25 % mere plads, så skulle vi dedikere et yderligere areal, der er 17 gange større end hele Tyskland til landbrugsjord. 

Det vil sige, at vi med en storstilet omlægning til økologi vil få den samme mængde mad, men mindre vild natur og flere marker – til skade for både klima og biodiversitet. Da økologiske landbrug også bruger (animalsk) gødning, vil udledningen af kvælstof og ammoniak til miljøet derfor også stige, hvilket blandt andet kan føre til iltsvind og døde fisk i havet. 

Forskere har desuden klargjort, at indtagelse af konventionelt dyrkede fødevarer ikke udgør nogen signifikant sundhedsrisiko, da mængden af potentielt skadelige pesticidrester er ganske lav. Et dansk studie viser, at daglig indtagelse af konventionelt dyrkede fødevarer har en sundhedsrisiko, der er tilsvarende sundhedsrisikoen ved at drikke ét glas vin hvert syvende år.

“Det er en misforståelse, hvis man tror, at økologisk landbrug redder biodiversiteten. Det gør det ikke. Alt landbrug er ødelæggende for biodiversiteten.” (Biologiprofessor, Carsten Rahbek)

Nedenstående figur illustrerer, at man får ca. halvt så meget hvede på det samme areal ved at dyrke økologisk. 

Afgrøderne per hektar er lavere i økologisk landbrug, hvilket fører til større indirekte kuldioxidudledning fra skovrydning. Kredit: Yen Strandqvist.

Vores forestilling om, at det naturlige er det gode, gør, at vi har svært ved at omfavne de kunstige og høj-industrielle løsninger. Særligt skidt har vi det med teknologier, der ikke blot udnytter naturens kræfter, men påvirker og kontrollerer dem. “Vi mennesker må ikke lege gud”, lyder det ofte i debatten.

Genmodificering er sikkert og godt for naturen

Mange er imod at dyrke genmodificerede planter, selvom det ifølge videnskaben er fuldstændig sikkert og en vigtig teknologi i klima- og miljøkampen. Når man kan ændre på planters genetik kan man nemlig få dem til at overleve hårdere vilkår end ellers, hvilket er aldeles nødvendigt eftersom klimaforandringerne mange steder vil gøre det sværere at dyrke jorden. Udover at GMO-afgrøder kan overleve lange tørkeperioder, så kræver de også i det hele taget markant mindre vand. Og fordi GMO-afgrøder kan gøres mere resistente overfor fx skadedyrsangreb, kan vi undgå en stor del af forbruget af sprøjtemidler. Vigtigst for biodiversiteten så kan genmodificering øge udbyttet per hektar markant og dermed frigøre mere plads til natur.

Greenpeace og andre gammeldags miljøorganisationer har i mange år spredt ubegrundet frygt omkring genmodificering, hvilket har fået mere end hundred nobelprismodtagere til at skrive et åbent brev i forsvar for videnskaben. 

Gennem evolutionen har vi udviklet en skepsis overfor nye fødevarer, fordi de fleste plantearter indeholder potentielt skadelige giftstoffer. Din hjerne er derfor disponeret til at være skeptisk overfor en ny teknologi som GMO-afgrøder. Husk dog på, at videnskaben erklærer GMO ganske sikkert, og at vi også bruger genmodificering i andre sammenhænge som fx til udvikling af en del vaccinetyper, som mange heldigvis gerne lægger arm til.

“Alle førende forskere inden for GMO er enige om, at genteknologi i sig selv ikke er farligt. Det er et af de områder, der er forsket mest i overhovedet, og man har endnu ikke fundet eksempler på, at GMO er noget, man skal være bange for.” (Professor i plantefysiologi, Stefan Jansson)

Vind- og solenergi føles naturligt, men atomkraft er bedst for naturen

Mange har også en stor skepsis for atomkraft, som er det mest avancerede og højteknologiske produkt, industrialiseringen har ført med sig. Et produkt, hvor mennesket fuldt ud kontrollerer og udnytter de enorme, nærmest overnaturlige kræfter, som kan frigøres fra atomets indre.

At forlade sig på disse “overnaturlige” kræfter strider imod vores instinkt, som fortæller os, at vi skal være i kontrol med vores omgivelser. Vores hjerner er nemlig gennem evolutionen bygget til at frygte kontroltab. Derfor føler mange større frygt ved fx at sidde i flyveren end ved at køre bilen hen til lufthavnen, idet vi i bilen føler os i bedre kontrol, selvom det er mere end 2000 gange så sandsynligt at dø i en bilulykke som på en flyvetur. 

Atomkraft kan føles som et endnu større kontroltab, idet der er stærke energi-kræfter på spil, og fordi atomkraft for de fleste er en ukendt teknologi, som synes at pille ved nogle af universets grundlæggende byggesten.

Derfor kan vi nemt påvirkes til at tro, at atomkraft er utilregneligt og farligt. Omvendt virker vind- og solkraft automatisk som det gode og det harmoniske, fordi energien produceres af sig selv i naturen. Vi kan selv mærke vindens og solens herlige kræfter på egen krop, og teknologierne er dermed nemme at forholde sig til. Derfor føles vindmøller og solceller naturvenlige og ikke som kunstige industriprodukter. 

Vinden og solen er ganske vist naturlige energier, men maskinerne, der høster energierne, og fører dem ind i vores stikkontakter, er alt andet end naturlige. Vindmøller og solceller er industriprodukter nøjagtig ligesom atomkraftværker. Forskellen ligger i, hvor effektive teknologierne er til at producere energi.

Energien, der kan opnås ved at splitte atomkerner, er mange længder stærkere end energien i både fossiler og i vejret. Derfor skal der ufatteligt mange vindmøller eller solceller til at veje op for ét atomkraftværk, og tilmed kan atomkraftværket levere energien pålideligt modsat de vejrbaserede energikilder. Af den årsag kræver det ganske enkelt langt færre ressourcer og langt mindre plads at producere energi med atomkraft end med sol- og vindkraft – og alle andre energikilder. 

Energikilders arealforbrug

Amerikanske forskere har gennem satellit-data udregnet, hvor store landarealer forskellige energikilder kræver for at producere en time elektricitet.

Arealintensitet km²/TWh for en række elektriske energikilder. Fra kilden anvendes totalt landforbrug inklusiv den nødvendige afstand mellem enheder (km²/TWh), da denne afstand er nødvendig for at opnå den angivne energitæthed. Eksempelvis er man nødt til at placere vindmøller med relativt stor afstand for, at møllerne ikke bremser for hinandens vind. Estimaterne for vindkraft er kun baseret på landvindmøller, da der for nuværende ikke findes tilstrækkelige videnskabelige GPS analyser af havvindmøller. Tallene vedrører udelukkende det direkte arealforbrug ved kraftværkerne og inkluderer ikke areal-aftrykket af de materialer, som er anvendt til at bygge kraftværket. Inkluderes disse tal i arealaftrykket vil vejrbaseret energi tage sig endnu dårligere ud, da disse energikilder er unikt materialekrævende grundet deres lave energitæthed. Der er flere lignende estimater for arealforbruget i nyere forskningsartikler, der også bruger GPS-metoden, se her og her. 

Opsummering

Forhåbentligt vil du efter at have læst denne analyse være bevidst om, at vi løser klima- og biodiversitetsproblemer bedst ved at blive mere effektive og ikke ved at blive mere “naturlige”. Når du støder på begreber som fx økologisk, naturligt eller vedvarende, så spørg dig selv, om løsningen også samlet set er den bedste for mennesker, naturen og klimaet. Vores instinkt siger os, at det naturlige altid er det gode, men det er en tanke-fælde, som det er godt at være bevidst omkring for at kunne forholde sig rationelt.

Effektiv klimahandling og naturbeskyttelse handler ikke om at gøre vores produktion så naturlig som muligt, men om at gøre den så effektiv som mulig. Gør vi det, og omfavner vi alle de nødvendige teknologier, kan vi sikre et stabilt klima samt bevare og genetablere den vilde natur.