Den officielle historie er at dansk elektricitet er grøn og at den bliver grønnere hele tiden. Når man hører om alle de vindmøller der bygges lyder det jo ganske pålideligt. Vi nyder at være Europas klima-dukse, der viser vejen med vindenergi, imens resten af Europa hænger fast i en fossil fortid.

Sandheden er dog at Dansk elektricitet ligger i den CO2-tunge ende af skalaen, når europæiske lande rangeres efter hvor meget CO2 deres elektricitetsproduktion udleder. Det bliver blot til en sølle 16. plads ud af 27 mulige, ifølge det seneste og bedste videnskabelige studie, udgivet i Energy Strategy Reviews sidste år^[1].

Danmarks elproduktion udleder ca. 6 gange så meget CO2 per time produceret strøm, som Atom-Frankrigs. Helt konkret udleder Danmark 442 gram CO2 per kilowatt-time strøm, hvor tallet for Frankrig er blot 78 gram CO2 per kilowatt-time. Vind-landene Danmark, Tyskland, Irland, Portugal og Spanien scorer en middel eller under middel placering. Norge får en topscore med store mængder vandkraft, muliggjort af deres bjerge og brusende elve. Lige herefter kommer atomlandene Frankrig og Sverige. Det ironiske er at de grønne lande alle byggede deres elsystemer for mange årtier, inden fundamentalistiske “miljø”organisationer havde stigmatiseret atomenergi. Måske var fortiden ikke så dum endda?

CO2-intensiteten af elproduktion i en række Europæiske lande i år 2017. Alle lande der har en nuance af grøn har stor relativ kapacitet af enten atomkraft eller vandkraft. Vindlande som Spanien, Portugal, Irland og Danmark klarer sig mindre godt. Metoden der anvendes er den samme som electricitymap.org anvender, her kan man se realtids CO2-intensiteter. Metoden blev peer-reviewed i Energy Strategy Reviews i 2019^[2].

Ovenstående kilde er endda nådig overfor Danmark, idet den regner afbrænding af biomasse som næsten CO2-neutral. 17 % af Danmarks elektricitet kommer fra biomasse^[3]. Biomasse er ikke ren energi, og har udelukkende bevaret sin status som vedvarende og CO2-fri grundet massiv lobbyisme.

Biomasse-afbrænding udleder store mængder CO2 og giftige partikler, nøjagtigt som kul. Dette dokumenteres af mere end 800 forskere, inklusive en bred vifte af Verdens fremmest klimaforskere, og EASAC, det fælleseuropæiske videnskabs-samarbejde^[4]. Yderligere kræver det 6223 gange så meget land at producere en time strøm med biomasse, som med atomkraft^[5]. Dermed ligger biomasse pres på fødevarepriser og natur, da enorme frugtbar jord skal dedikeres til at fodre kraftværker frem for mennesker og økosystemer.

Heldigvis har Danmarks Statistik tal for CO2-udledning fra biomasse i elproduktionen. Disse tal viser at Dansk elproduktion udledte 490 gram CO2/KWh i 2017, som er det seneste år der er data for. Man kan se udviklingen på den mørkeblå linje i nedenstående figur, som beskriver CO2 intensiteten af dansk elproduktion inklusive CO2 fra biomasse:

Den blå linje viser CO2 intensitet af dansk elproduktion. Beregnet med tal fra Danmarks Statistik, se fodnote for detaljer^[6]. Den røde linje er Energinets officielle CO2 intensitet for elforbruget. Energinet regner biomasse som CO2-neutralt.

Den røde linje viser det officielle CO2-intensitet tal fra Energinet, der vedrører dansk elforbrug uden CO2 fra biomasse. Der er et stort og voksende gab mellem de to tal.

Forskellen findes i to forhold. For det første viser Energinet CO2-intensiteten af vores elforbrug og ikke elproduktionen. Danmark er stærkt import-afhængig, og vi dækker blot 81 % af vores elforbrug med indenlandsk produktion^[7]. De resterende 19 % kommer primært fra Sverige og Norge, der producerer markant grønnere strøm end Danmark.
Importen trækker derfor CO2-intensiteten af vores forbrug markant ned. Yderligere regner Energinet ikke CO2-udledningen fra biomasse med, som udgør 17 % af Danmark elproduktion^[8]. Vi skal selvfølgelig inkludere den CO2 der udledes, når vi brænder verdens skove af i vores kraftværker, da biomasse-afbrænding udleder store mængder CO2 og giftige partikler, nøjagtigt som kul.

For at evaluere klimavenligheden af Danmarks energipolitik, skal man naturligvis se på hvad Danmark selv bringer til bordet. Vi skal altså kigge på de 81 % af vores forbrug, som er produceret af Danmark. At der flyder lækker ren strøm fra Norge og Sverige, har jo intet med vores politiske beslutninger at gøre.

Derfor skal man selvfølgelig tage udgangspunkt i dansk produceret strøm, når man ønsker at vurdere om danmark energipolitik er grøn. Man kan se det inter-europæiske elmarked er som et elektrisk sammenskudsgilde. Danmark tog en træls leverpostejmad med til tag-selv-bordet, og Sverige tog en lækker lasagne med. Danmark bilder sig selv ind at vi har æren for at der var lasagne til sammenskudsgildet, fordi vi jo hjalp med at spise den.

Data der kommer fra peer-reviewed videnskabelig litteratur er til enhver tid bedre end Energinets statslige data. Energinet skal nemlig følge definitionerne fra Kyoto-protokollen, som under pres fra biomasse-lobbyen definerede biomasse som CO2-neutralt. Intet forhindrer Energinet i også at stille den mere retvisende elproduktions-statistik inklusive biomasse til rådighed. Det havde faktisk været god stil at gøre danskerne lidt mere klimakloge.

Man kan spekulere i at Energinet/Energistyrelsen undlader at gøre dette, for at forblive på god fod med stærke politisk-økonomiske interesser, som profiterer ved det CO2-tunge status quo. De magtfulde lobbyorganisationer Vindmølleindustrien, Dansk Industri og Dansk Energi ønsker at Danmarks grønne image fastholdes, da de alle profiterer på det. Energinet/Energistyrelsens budgetter er afhængige af politikerne, og de mest magtfulde lobbyorganisationer påvirker politikernes genvalg, ved enten at støtte dem direkte, eller at undlade at kritisere dem i den offentlige debat. Magtfulde venner er gode venner.

Det er derfor vi altid hører om at Danmark kører på 50 % vindelektricitet, og om dage hvor vi har produceret vindenergi til at dække 160 % af vores forbrug. Det udelades belejligt at elektricitet kun er 20 % af det samlede energiforbrug^[9] , og at vind faktisk kun udgør 8 % af det samlede energiforbrug. Men klimaet forbedres ikke ved at vi brander os som grønne, det forbedres ved at vi er det. Og tallene viser tydeligt at vi ligger i den kulbrune-ende af skalaen.

Det er et stort problem at Danmarks elektricitet er så beskidt, for elektricitet skulle jo være krumtappen i hele den grønne omstilling. Elbiler, varmepumper og alle de andre løsninger er ikke klimavenlige, hvis de kører på beskidt strøm. Hvis vi elektrificerede resten af energisystemet med nuværende elmix, ville det resultere i en CO2-udledning stort set svarende til at brænde russisk fossilgas, som ifølge IPCC udleder 490 gram CO2 per kilowatt-time strøm produceret. Men endnu er værre er at Danmark kun producerer strøm nok til at dække 81 % af sit eget forbrug. Vi har faktisk slet ikke strøm nok til at lave denne omstilling.

Klimapolitik uden atomkraft er klima-hasard
Danmark har brug for enorme mængder CO2-fri strøm for at gennemføre den grønne omstilling, som vi og planeten higer efter. Manges rygmarvsreaktion ville være at vi “så må vi se at komme i gang med at bygge flere vindmøller”. Problemet med dette er at vindmøller og solceller grundet deres lave energitæthed simpelthen ikke kan levere nok elektricitet hurtigt nok:

Figuren viser hvor meget strømproduktionen per indbygger voksede i de ti-års perioder, hvor de respektive stater byggede mest af de viste energikilder^[10]. Da Sverige byggede mest atomkraft gav det mere end 4 gange så meget strøm per indbygger, som da Danmark byggede mest vindkraft. Studiet er foretaget af nogle af Verdens førende klimaforskere, herunder James Hansen, som i USA er kendt som “The Father of Climate Change Awareness”, efter han som den første fik klimaforandringer på Kongressens dagsorden. Der er foretaget en lang række analyser, der gør nøjagtigt samme fund som den viste.

Yderligere viser analyser at lande, som har meget atomkraft eller vandkraft, er markant foran resten af Verdens lande, når det kommer til at elektrificere deres energisystemer med ren energi:

Figuren kan være lidt kringlet at forstå, men essensen er: Lande som har meget vandkraft eller atomkraft, får en større andel af deres samlede energiforbrug fra elektricitet. På Y-akserne (lodrette akser) ser man hvor stor en procentdel af landenes energiforbrug der kommer fra elektricitet. Og på X-akserne (vandret akse) ser man hvor meget elektricitet landene producerer med forskellige kilder. Hver eneste prik på figuren er et land. Man ser at når lande producerer med atom-strøm og vand-strøm, så stiger elektricitetens andel af landenes energiforbrug. Det ser man ved at prikkerne helt til højre på atom og hydro graferne også ligger helt øverst på Y-aksen. Man ser også at Solenergi og vindenergi ikke har effekt på elektrificering^[11].

Der er en grund til at FN’s klimapanel IPCC anbefaler at lande også bygger atomenergi. Vi kan ikke nå at redde klimaet hvis vi kun må bruge vedvarende energi.

Med vindenergi kan vi kun være klima-krigere som vinden blæser, med atomkraft kan vi bekæmpe CO2 24/7. Som vist ovenfor har atomkraft allerede vist sin evne til at banke CO2-udledningen fra landes elproduktion helt i bund. Når man løfter blikket og kigger på det samlede energiforbrug får Atom-Frankrig 49 % fra rene energikilder, hvor tallet blot er 8 % i Danmark. I Danmarks nuværende tempo tager det 192 år at nå et 100 % fossil-frit samfund. Det vil tage blot 30 år, hvis vi byggede atomkraft i det tempo Frankrig gjorde fra 1979-89^[12].

Atomkraft har bevist sit værd. Alligevel insisterer Danmark på et storstilet klima-eksperiment med ustabile energikilder, der forlader sig på et håb om at der opstår lagringsløsninger, at vi alle vil reducere vores energiforbrug drastisk og at vi vil vente med at vaske tøj til de blæsende dage.

Atomkraft er verdens sikreste energikilde, med færre dødsfald per time energi produceret end selv sol og vind^[13]. Atomkraft efterlader et unikt let aftryk på naturen, med 10 gange mindre råmateriale-forbrug og 976 gange mindre landforbrug, end vindenergi. Vi får ovenikøbet enorme mængder ren energi til at drive menneskets fremskridt, som er fuldstændigt forbundet med adgang til billig energi. Verden var hastigt på vej væk fra fossiler i 1970’erne^[14], men atom-omstillingen blev afsporet af frygt. Det er ikke i orden at atom-angste Mor og Far nægter en åbensindet ungdom det mest effektive klima-redskab. Vi skal tilbage til fremtiden, vi skal have atomkraft.

Referencer

1. Energy Strategy Reviews Volume 26, November 2019, 100367: “Real-time carbon accounting method for the European electricity markets” ↑
2. Energy Strategy Reviews Volume 26, November 2019, 100367: “Real-time carbon accounting method for the European electricity markets” ↑
3. Energistyrelsen: Energistatistik 2018. ↑
4. The Guardian 2017: “EU most not burn the World’s forests for renewable energy”
   Vox 2019: “Europe’s renewable energy policy is built on burning American trees”.
   EASAC 2018: “Commentary on Forest Bioenergy and Carbon Neutrality”. Notat baseret på en omfattende rapport. ↑
5. US National Library of Medicine: Energy Sprawl Is the Largest Driver of Land Use Change in United States. ↑
6. CO2 fra elproduktion er divideret med samlet Elproduktion. Koder i statistikbanken er:
   Elproduktion: “ENE1HT 350010 Elforsyning”.
   CO2 fra elproduktion: “DRIVHUS” Underkode “350010 Elforsyning”.
   Energinet tal: ↑
7. Energistyrelsen: Energistatistik 2018, side 13: Nettoeksport af el fordelt på lande. ↑
8. Energistyrelsen: Energistatistik 2018. Danmark producerede 19005 PJ elektricitet med biomasse ud af en samlet elproduktion på 109350 PJ, hvilket svarer til 17. 4 %. ↑
9. Det Internationale Energiagentur: Denmark Total Final Consumption (TFC).  ↑
10. Science: “China-U.S. cooperation to advance nuclear power”, Science. 05 Aug 2016: Vol. 353, Issue 6299, pp. 547-548 ↑
11. Grant Chalmers 2019:”Correlations between low-carbon generation and electrification”. ↑
12. Det Internationale Energiagentur: Denmark Total Primary Energy Supply.
    Beregning af vækstrate fremgår i: ↑
13. Our World in Data: “What are the safest sources of energy?” ↑
14. Multidisciplinary Digital Publishing Institute “Nuclear Power Learning and Deployment Rates; Disruption and Global Benefits Forgone”. Energies 2017, 10(12), 2169 ↑