Da vandet kom, opstod problemerne. N\u00f8dstr\u00f8msgeneratorerne blev oversv\u00f8mmet og som f\u00f8lge heraf var det ikke muligt at k\u00f8le reaktorerne tilstr\u00e6kkeligt ned. Nedt\u00e6llingen til ulykken var begyndt. En samlet verden holdt vejret i skr\u00e6k, da brinteksplosionerne blev fulgt p\u00e5 live tv.<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/image.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 1: For rullende kameraer s\u00e5 verden til i r\u00e6dsel, mens reaktor 1, 2 og 3 nedsmeltede, og hydrogeneksplosioner bl\u00e6ste taget af reaktorbygningerne. Foto: Reuters.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nHvor meget af Japan ville nu blive til et radioaktivt \u00f8deland? If\u00f8lge mediernes dommedagsoverskrifter og de uhyggelige billeder, vi alle blev pr\u00e6senteret for, s\u00e5 det virkeligt sort ud for den japanske befolkning. Videnskaben underst\u00f8tter ikke det dramatiske narrativ vi husker fra medierne.<\/p>\n\n\n\n
Der er i dag mere radioaktivt p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen i K\u00f8benhavn, end der er i Fukushima by. Ingen d\u00f8de af str\u00e5ling, og hverken fisk eller frugt muterede.
Men hvordan kan det nu h\u00e6nge sammen med de uhyggelige billeder, vi s\u00e5 for 10 \u00e5r siden, og med historien om den v\u00e6rst t\u00e6nkelige atomulykke siden Tjernobyl?<\/p>\n\n\n\n
Her 10 \u00e5r senere str\u00f8mmer historierne stadig ud fra Fukushima, men hvad er fakta, og hvad er fiktion? Hvilke konsekvenser fik ulykken i Japan og i resten af verden? Sammen gennemg\u00e5r vi fakta og proportioner, b\u00f8lgen af misinformation og til sidst konsekvenserne heraf.<\/p>\n\n\n\n
Del 1: Fakta og proportioner<\/strong><\/h2>\n\n\n\nFN\u2019s Videnskabelige Komite\u00a0for Effekter af Atomar\u00a0Str\u00e5ling (UNSCEAR) besidder verdens st\u00f8rste tv\u00e6rfaglige ekspertise p\u00e5 feltet. UNSCEAR konkluderer utvetydigt, at ingen d\u00f8de af str\u00e5ling ved Fukushima-ulykken, da der slap relativt lidt str\u00e5ling ud fra atomkraftv\u00e6rket<\/a>.<\/p>\n\n\n\nUNSCEAR skriver:<\/a><\/p>\n\n\n\n\u201cNo radiation-related deaths or acute diseases have been observed among the workers and general public exposed to radiation from the accident\u201d.<\/em><\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/image-1.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 2: Mediernes overskrifter var ingen hj\u00e6lp for en h\u00e5rdt pr\u00f8vet befolkning.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nDenne konklusion st\u00e5r i skarp kontrast til mediernes overskrifter i forbindelse med ulykken:<\/em><\/p>\n\n\n\nMen hvor meget str\u00e5ling blev beboerne i omr\u00e5det egentlig udsat for? For at vi kan forst\u00e5 det, har vi brug for et lynkursus i str\u00e5ling.<\/p>\n\n\n\n
Str\u00e5ledosis opgives i enheden Sievert (Sv). Den tager h\u00f8jde for typen af str\u00e5ling og typen af v\u00e6v, der uds\u00e6ttes for str\u00e5ling. En Sievert er et udtryk for den biologiske effekt af str\u00e5ling i v\u00e6v.<\/p>\n\n\n\n
Den gennemsnitlige str\u00e5ling, som vi alle bliver udsat for, er ca. 2,4 mSv (millisievert) om \u00e5ret<\/a>. At spise en banan giver en dosis p\u00e5 0,0001 mSv<\/a>, en flyvetur over Atlanten giver 0,08 mSv<\/a>, og en CT-scanning af rygraden giver en dosis p\u00e5 ca. 10 mSv.<\/a> Vi skal op omkring 100 mSv, f\u00f8r vi kan observere negative helbredsm\u00e6ssige effekter af str\u00e5ling.<\/a><\/p>\n\n\n\nVi vender nu tilbage til beboerne i Fukushima. Et studie fandt<\/a>, at den individuelle dosis for 423.394 beboere de f\u00f8rste 4 m\u00e5neder efter ulykken fordelte sig s\u00e5ledes: 62,0 % under 1 mSv, 94,0 % under 2 mSv, og 99,4 % under 3 mSv.<\/p>\n\n\n\nP\u00e5 figur 3 ses den samlede m\u00e6ngde str\u00e5ling, alts\u00e5 den m\u00e6ngde str\u00e5ling, beboerne blev udsat for, lagt sammen med den \u00e5rlige m\u00e6ngde str\u00e5ling fra naturlige kilder.<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/image-2.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 3: Samlet m\u00e6ngde str\u00e5ling beboerne blev udsat for sammenlignet med en CT-scanning og den m\u00e6ngde der skal til, f\u00f8r der kan observeres negative effekter af str\u00e5ling.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nNiveauerne af str\u00e5ling, de blev udsat for, var alts\u00e5 s\u00e5 lave, at vi ikke kommer til at se nogle negative helbredsm\u00e6ssige effekter som f\u00f8lge af str\u00e5lingen.<\/p>\n\n\n\n
Om str\u00e5lingen skriver UNSCEAR<\/a>:<\/p>\n\n\n\n\u201dThe doses to the general public, both those incurred during the first year and estimated for their lifetimes, are generally low or very low. No discernible increased incidence of radiation related health effects are expected among exposed members of the public or their descendants\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\nP\u00e5 figur 4 ses det<\/a>, at str\u00e5lingsniveauet umiddelbart efter ulykken i Fukushima by var 2.74 \u00b5Sv\/h (mikrosievert i timen), og at det faldt hurtigt herefter. Til sammenligning er str\u00e5lingsniveauet p\u00e5 Guarapari-stranden i Brasilien, et popul\u00e6rt turistm\u00e5l, visse steder helt op til 52,64 \u00b5Sv\/h<\/a>. Det er ca. 19 gange h\u00f8jere. \u00c5rsagen hertil er, at stranden er rig p\u00e5 mineralet monazit, som indeholder uran og thorium.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/image-4.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur <\/em>4<\/em>: Str\u00e5lingsniveauet umiddelbart efter ulykken var i Fukushima by var 2.74 \u00b5Sv\/h, og det faldt hurtigt derefter.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nI visse steder af verden er niveauet af baggrundsstr\u00e5ling meget h\u00f8jt. I Ramsar i Iran er niveauet i omr\u00e5der op til 260 mSv om \u00e5ret (29.7 \u00b5Sv\/h). Det er over 10 gange h\u00f8jere end str\u00e5lingsniveauet i Fukushima by umiddelbart efter ulykken. Det er ogs\u00e5 langt over de 100 mSv, som man generelt siger \u00f8ger sandsynligheden for at f\u00e5 en kr\u00e6ftsygdom, men her har boet mennesker i mange generationer, som ikke har haft negative helbredseffekter af str\u00e5lingen [13]<\/a>,[14]<\/a>.<\/sup><\/p>\n\n\n\nAt str\u00e5lingen i Fukushima er lav blev understreget af en gruppe franske studerende, der p\u00e5 en studietur fra Paris til Fukushima m\u00e5lte str\u00e5lingen med dosimetre p\u00e5 hele deres rejse [15]<\/a>.<\/sup><\/p>\n\n\n\nFigur 5 viser resultatet af deres m\u00e5linger. Hvor ses de st\u00f8rste udsving i niveau af str\u00e5ling?<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/image-5.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 5: Det f\u00f8rste store udsving i str\u00e5lingsniveauet er sikkerhedskontrollen i Charles De Gaulles lufthavnen. Det n\u00e6ste, som spr\u00e6nger skalaen, er flyveturen til Japan. Det n\u00e6ste igen er sikkerhedskontrollen p\u00e5 den franske ambassade i Tokyo, hvorefter turen g\u00e5r til Iwaki, Tomioka, Miyakoji, Aizu og Kunimi i Fukushima-pr\u00e6fekturet. Niveauerne af str\u00e5ling ses at v\u00e6re nogenlunde identiske i Paris og i st\u00f8rstedelen af Fukushima.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nSom tidligere n\u00e6vnt er der beboede omr\u00e5der i verden, hvor str\u00e5lingsniveauet er h\u00f8jere end omkring Fukushima. Eksempelvis p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen i K\u00f8benhavn: Den Japanske regerings live-m\u00e5linger fra Fukushima by viser et str\u00e5lingsniveau p\u00e5 0,05 \u00b5Sv\/h (m\u00e5lt den 6. februar 2021). Til sammenligning er niveauet p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen i K\u00f8benhavn 0,09 \u00b5Sv\/h (m\u00e5lt den 4. februar 2021). Niveauet er n\u00e6sten dobbelt s\u00e5 h\u00f8jt i K\u00f8benhavn, som det ses p\u00e5 figur 6.<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/image-6.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 6: Str\u00e5lingsniveauet i Fukushima by er 0,05 \u00b5Sv\/h [16]<\/sup><\/strong><\/sup><\/a>. P\u00e5 R\u00e5dhuspladsen i K\u00f8benhavn er det 0,09 \u00b5Sv\/h (foto og m\u00e5ling: Mads Glahder).<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nDen livsfarlige frygt<\/strong><\/h3>\n\n\n\nP\u00e5 trods af den beskedne m\u00e6ngde str\u00e5ling udledt ved Fukushima ulykken, blev der alligevel iv\u00e6rksat tiltag, som i mods\u00e6tning til str\u00e5lingen kom til at koste menneskeliv, mange tusinde menneskeliv: Vi tager det kronologisk.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rst iv\u00e6rksatte politikerne en forhastet evakuering i et land smadret af naturkatastrofen. Evakueringen kostede over 2000 mennesker livet [17]<\/sup><\/a>. Infrastruktur og veje var \u00f8delagte, og de f\u00e5 farbare f\u00e6rdsels\u00e5rer var proppet til randen med mennesker p\u00e5 flugt. \u00c6ldre, syge, sengeliggende og st\u00e6rkt behandlingskr\u00e6vende mennesker blev i al hast evakueret fra hospitaler og transporteret v\u00e6k i busser. Uden adgang til mad, vand, livsn\u00f8dvendig medicinsk behandling eller hj\u00e6lp fra sundhedspersonalet, som var flygtet. Mange d\u00f8de af stress, kulde og t\u00f8rst, og en stor del af dem, som n\u00e5ede frem til evalueringscentrene i live, d\u00f8de efterf\u00f8lgende grundet utilstr\u00e6kkelig genhusning [18]<\/a>.<\/sup><\/p>\n\n\n\nTil den japanske regerings forsvar skal det siges, at ulykkens omfang ikke indledningsvist stod klart, hvorfor evakueringen blev gennemf\u00f8rt. Men eksekveringen var under al kritik. Var sundhedspersonalet og patienter blevet p\u00e5 stedet, og havde de blot lukket d\u00f8re og vinduer, s\u00e5 kunne de have ventet til, at en evakuering kunne finde sted i god ro og orden. Hvis det blev n\u00f8dvendigt.<\/p>\n\n\n\n
Men ikke kun evakueringen kostede menneskeliv. Efter ulykken lukkede Japan samtlige af landets 54 reaktorer ned, hvorfor importen af kul, olie og gas steg dramatisk. Afbr\u00e6ndingen af fossile br\u00e6ndstoffer skabte livsfarlig luftforurening, der dr\u00e6bte 23.300 mennesker. Prisen p\u00e5 elektricitet r\u00f8g i vejret, og h\u00f8je priser p\u00e5 elektricitet, kolde vintre og \u00f8get luftforurening estimeres i dag til at have flere liv p\u00e5 samvittigheden end jordsk\u00e6lvet og flodb\u00f8lgen tilsammen [19]<\/a>.<\/sup><\/p>\n\n\n\nAntal d\u00f8de og \u00e5rsag hertil fremg\u00e5r af figur 7 og fordeler sig s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n
- Str\u00e5ling: 0 [20]<\/a>.<\/sup><\/li>
- Un\u00f8dvendig forl\u00e6nget evakuering: 2.259 [21]<\/a>.<\/sup><\/li>
- Som f\u00f8lge af h\u00f8je elektricitetspriser: 2.880 (2011-2020) [22]<\/sup><\/a>.<\/li>
- Jordsk\u00e6lvet og flodb\u00f8lgen: ca. 20.000 [23]<\/sup><\/a>.<\/li>
- \u00d8get luftforurening grundet afbr\u00e6nding af fossile br\u00e6ndstoffer: 23.300 (2011-2017) [24]<\/a>.<\/sup><\/li><\/ul>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/image-7.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 7: Antal d\u00f8de og \u00e5rsag hertil.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nStr\u00e5ling dr\u00e6ber sj\u00e6ldent, men frygten for str\u00e5ling kan dr\u00e6be utroligt mange mennesker. Den irrationelle frygt for str\u00e5ling er vi n\u00f8dt til at adressere, da radiofobien er den egentlige store dr\u00e6ber [25]<\/a>.<\/sup><\/p>\n\n\n\nNy forskning peger p\u00e5, at det ikke var n\u00f8dvendigt at evakuere nogen fra omr\u00e5det. En indbygger i de mest kontaminerede omr\u00e5der af Fukushima-pr\u00e6fekturet ville, hvis de var blevet p\u00e5 stedet, have et forventet tab af levealder som f\u00f8lge af ulykken, der er mindre end det, en indbygger i London har p\u00e5 grund af luftforurening [26]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nLNT – modellen som burde beskytte os<\/strong><\/h3>\n\n\n\nMen hvis udslippet af radioaktivitet var forholdsvist begr\u00e6nset, hvorfor blev der s\u00e5 evakueret over 100.000 mennesker? Svaret skal findes i en irrationel frygt for str\u00e5ling baseret p\u00e5 den spekulative LNT-model (Linear No-Threshold model). Den antager, at selv ekstremt sm\u00e5 m\u00e6ngder str\u00e5ling er skadelig. Dette p\u00e5 trods af, at mennesket altid har v\u00e6ret omgivet af sm\u00e5 m\u00e6ngder str\u00e5ling fra naturens side, og derfor har opn\u00e5et naturlig beskyttelse mod sm\u00e5 str\u00e5le-doser.<\/p>\n\n\n\n
LNT-modellen siger, at det er den samlede<\/em> m\u00e6ngde<\/em> str\u00e5ling frem for intensiteten<\/em> af str\u00e5ling, som er skadelig \u2013 det lyder kringlet, s\u00e5 t\u00e6nk p\u00e5 den med Panodiler frem for str\u00e5ling:
LNT-modellen antager, at det er lige s\u00e5 skadeligt at spise \u00e9n Panodil hver dag i 100 dage, som det er at spise 100 Panodiler p\u00e5 \u00e9n dag. Vores lever kan sagtens klare 1 Panodil om dagen, selvom den dr\u00e6ber et par enkelte leverceller. Skaden er nemlig s\u00e5 lille, at leveren kan reparere sig selv. 100 Panodiler \u00f8del\u00e6gger derimod s\u00e5 mange celler p\u00e5 \u00e9n gang, at leveren ikke kan reparere skaden igen.
LNT-modellen ignorerer alts\u00e5 det faktum, at kroppen har et selvbeskyttende og selvreparerende biologisk respons p\u00e5 str\u00e5ling, der er s\u00e5 effektivt, at sm\u00e5 str\u00e5ledoser er lige s\u00e5 ufarlige som at spise en Panodil i ny og n\u00e6. LNT-modellen ignorerer de vidt forskellige effekter af lave og h\u00f8je str\u00e5ledoser og kroppens egen evne til at reparere mindre str\u00e5leskader l\u00f8bende [27]<\/a>.<\/sup><\/p>\n\n\n\nDer har igennem de seneste \u00e5rtier v\u00e6ret en voksende modstand mod LNT-modellen blandt forskere, fordi den overestimerer risici ved lave str\u00e5lingsniveauer [28]<\/a>.<\/sup> Selv Den Internationale Kommission for Radiologisk Beskyttelse (ICRP), som er et af hovedorganerne for anvendelse af LNT-modellen, konkluderer i et memorandum udgivet efter Fukushima-ulykken, at LNT-modellens forudsigelser af str\u00e5leskader for en lav str\u00e5ledosis er \u201dspekulative, ikke p\u00e5viste og ikke til at m\u00e5le\u201d [29]<\/a>.<\/sup> Flere forskere mener, at der i h\u00f8j grad er brug for en alternativ model [30]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nDen meget konservative LNT-model var ved Fukushima-ulykken \u00e5rsag til, at mennesker blev udsat for fare i forbindelse med evakueringen, selvom de ikke var i fare for at blive skadet af str\u00e5ling. Vi g\u00e5r mere i dybden i en fremtidig artikel om LNT-modellen.<\/p>\n\n\n\n
Del 2 \u2013 Japan blev ramt af en tsunami af misinformation<\/strong><\/h2>\n\n\n\nDe fleste husker i dag Fukushima som en atomulykke, selvom den virkelige ulykke var naturkatastrofen [31]<\/sup><\/a>. En Googles\u00f8gning p\u00e5 \u201dTohoku earthquake\u201d giver 1,630 millioner resultater, hvor en s\u00f8gning p\u00e5 \u201dFukushima disaster\u201d giver 5,570 millioner resultater.<\/p>\n\n\n\nI nyhedsudsendelserne panorerede kameraerne over de enorme \u00f8delagte landomr\u00e5der, mens historien om atomkraftv\u00e6rket rullede. Det havde den uheldige effekt, at \u00f8del\u00e6ggelserne for\u00e5rsaget af jordsk\u00e6lvet og flodb\u00f8lgen blev tilskrevet ulykken p\u00e5 atomkraftv\u00e6rket.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 internettet og p\u00e5 de sociale medier var der ogs\u00e5 fart p\u00e5 spredningen af misinformation. Billedet p\u00e5 figur 8 blev ofte delt med en tekst om spredning af radioaktivitet fra det forulykkede v\u00e6rk og ud i Stillehavet. En giftig lilla tunge ses at rage ud i Stillehavet, og den forgrener sig i truende m\u00f8rker\u00f8de farver. Til sidst n\u00e5r den radioaktive spredning til vestkysten af Nord- og Sydamerika og hele vejen ned til Antarktis.<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/image-8.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 8: Spredning af radioaktivitet fra Fukushimav\u00e6rket og ud i Stillehavet… Eller er det? Fra: NOAA.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nDer var bare lige d\u00e9t, at kortet absolut intet har med radioaktiv spredning at g\u00f8re. Det er lavet af den amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA), og det er en simulation af b\u00f8lgeh\u00f8jden umiddelbart efter jordsk\u00e6lvet i 2011 (h\u00f8jden ses i centimeter i h\u00f8jre side af billedet) [32]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nP\u00e5 internettet blev der efter ulykken ogs\u00e5 delt billeder af fisk med tumorer eller andre \u201dstr\u00e5lesygdomme\u201d. Som for eksempel billedet p\u00e5 figur 9, der p\u00e5stod, at laks fik kr\u00e6ftsvulster af str\u00e5lingen fra Fukushima. I virkeligheden er fisken fanget i 2009, 2 \u00e5r f\u00f8r ulykken, og ud for Haida Gwaii ved den canadiske vestkyst. Fisken er desuden angrebet af parasitten Henneguya salminicola, og billedet er taget fra Wikipedia. Factcheck-sitet Snopes har debunket bunkevis af falske billeder af \u201dFukushima-fisk\u201d [33]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/image-10.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 9: Laksen p\u00e5 billedet er angrebet af parasitten Henneguya salminicola. Den blev fanget i 2009 og har intet med Fukushimaulykken at g\u00f8re. Foto: Wikipedia [34]<\/sup><\/strong><\/a>.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nJ\u00e6vnf\u00f8r internettet blev ikke kun dyrelivet h\u00e5rdt ramt. En fotoserie ved navn \u201dFukushima Fruit\u201d spredte sig med billeder af muteret frugt og gr\u00f8nt fra Fukushima-pr\u00e6fekturet efter ulykken, som det ses p\u00e5 figur 10 [35]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/image-11.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 10: Alternativt udseende frugt og gr\u00f8nt i fotoserien \u201dFukushima fruit\u201d. Fra: Dailymail.co.uk.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nSt\u00f8rstedelen af billederne var bare ikke taget i n\u00e6rheden af Fukushima; et var fra 2004, og deformiteterne er naturligt forekommende og langt mere hyppige, end de fleste af os er klar over [36]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nDet radioaktive vand<\/strong><\/h3>\n\n\n\nMisinformation og frygten for str\u00e5ling blev prim\u00e6rt udbredt af de gammeldags milj\u00f8organisationer, som stadig h\u00e6nger fast i en ideologisk modstand mod atomkraften.
Mange har l\u00e6st om \u201dDet radioaktive k\u00f8levand fra Fukushima, som Japan vil udlede i Stillehavet\u201d. K\u00f8levandet indeholder efter en filtrering den radioaktive isotop tritium [37]<\/sup><\/a>. Milj\u00f8organisationer som Greenpeace kritiserer den japanske regerings beslutning om at udlede dette st\u00e6rkt forurenede<\/em> vand i Stillehavet [38]<\/sup><\/a>. Vandet opbevares i tanke, som det ses p\u00e5 figur 11.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/image-12.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 11: I tankene p\u00e5 billedet opbevares renset k\u00f8levand som p\u00e5 sigt skal fortyndes i havet.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nMen hvad er tritium egentlig? De fleste er bekendt med, at ganske almindeligt vand (H2<\/sub>O) best\u00e5r af 2 hydrogenatomer (H) og 1 oxygenatom (O). Tritium er et hydrogenatom med 2 ekstra neutroner: en s\u00e5kaldt isotop af hydrogen. Det betyder, at vand med tritium i er kemisk ens med normalt vand. Vand med tritium er blot vand, som er mildt radioaktivt.<\/p>\n\n\n\nMen er det et problem, at der er tritium i vandet, som Greenpeace p\u00e5peger?<\/p>\n\n\n\n
Tritium er et af de mindst skadelige radioaktive elementer, og det dannes naturligt i den \u00f8vre del af atmosf\u00e6ren helt uden menneskelig indblanding. Str\u00e5lingen fra tritium er s\u00e5 svag, at den ikke kan for\u00e5rsage skader p\u00e5 kroppen. Den kan ikke engang gennemtr\u00e6nge det yderste, d\u00f8de lag hud [39]<\/sup><\/a>. Selv hvis man drikker vand med tritium i, er det uskadeligt, og det ophobes ingen steder i f\u00f8dek\u00e6den [40]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nM\u00e5ske er tritium i det rensede k\u00f8levand ikke det store problem alligevel, men hvis man nu er en \u201dmilj\u00f8organisation\u201d, hvad g\u00f8r man s\u00e5? Jo, s\u00e5 kan man jo pr\u00f8ve at opfinde et nyt problem.<\/p>\n\n\n\n
Greenpeace fort\u00e6ller ogs\u00e5, at vandet indeholder radioaktivt kulstof-14, som \u201dkan skade menneskeligt DNA og koncentreres i fisk i et niveau, der er over 1000 gange h\u00f8jere end tritium<\/em>\u201d [41]<\/sup><\/a>. Det lyder ikke rart.<\/p>\n\n\n\nMen hvad der ikke bliver n\u00e6vnt er, at der i de 1.230.000 tons vand er 0,4 gram kulstof-14, og at den samme m\u00e6ngde dannes helt naturligt i atmosf\u00e6rens yderste lag p\u00e5 ca. 40 minutter som f\u00f8lge af kosmisk str\u00e5ling fra solen [42]<\/a>,[43]<\/a><\/sup>. Derefter indg\u00e5r de atmosf\u00e6riske kulstof-14-isotoper i CO2<\/sub>-molekyler, der absorberes i planter og dermed i f\u00f8dek\u00e6den, hvorfor alt biologisk liv, inklusiv mennesker, indeholder kulstof-14.<\/p>\n\n\n\nDen radioaktive menneskekrop<\/strong><\/h3>\n\n\n\nMed den logik b\u00f8r vi, j\u00e6vnf\u00f8r Greenpeace, frygte noget s\u00e5 naturligt som menneskekroppen. Men endnu mere sk\u00f8rt bliver det, hvis vi unders\u00f8ger, hvor radioaktivt det kulstof-14, der er i vandet, egentligt er.<\/p>\n\n\n\n
Er det p\u00e5 et niveau, vi skal v\u00e6re bekymrede for?<\/p>\n\n\n\n
Shaun Burnie, senior nuklear specialist ved Greenpeace Tyskland udtaler: \u201d…at der kan v\u00e6re s\u00e5 meget som 63.6 GBq (<\/em>63.600.000.000 Bq) af kulstof-14 i tankene med vand<\/em>\u201d [44]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n63.600.000.000 Bq lyder un\u00e6gtelig af meget. Det er over 63 milliarder henfald i sekundet. Enheden Becquerel (Bq), som der bruges her, bliver ofte opgjort i tal, der er s\u00e5 store, at de er sv\u00e6re at forst\u00e5. Lige netop derfor er enheden god til at sprede bekymring. Vi skal dog huske p\u00e5, at m\u00e6ngden af kulstof-14 er opl\u00f8st i 1.230.000 tons vand, s\u00e5 aktiviteten pr. kg vand er 51,7 Bq.<\/p>\n\n\n\n
Men hvor meget er 51,7 Bq\/kg vand egentlig?<\/p>\n\n\n\n
Vi kan starte med at sammenligne med menneskekroppen, som blandt andet indeholder de radioaktive isotoper kalium-40, kulstof-14, uran-238, thorium-232, rubidium-87, polonium-210 og bly-210 [45]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nSt\u00f8rstedelen af aktiviteten i kroppen stammer fra kalium-40 og kulstof-14. Aktiviteten af de to isotoper i et menneske p\u00e5 70 kg svarer til 4.260 Bq for kalium-40 og 3.080 Bq for kulstof-14. Samlet set sker der omkring 7.340 radioaktive henfald i kroppen hvert sekund fra disse to isotoper [46]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nDet vil sige, at der i et menneske p\u00e5 70 kg er en aktivitet p\u00e5 104,9 Bq pr. kg. menneske. Det er mere end dobbelt s\u00e5 radioaktivt som Fukushima-vandet fra kulstof-14, som var p\u00e5 51,7 Bq\/kg. Til sammenligning er aktiviteten i bananer 130 Bq pr. kg, i paran\u00f8dder er aktiviteten 207 Bq pr. kg, og 1 kilo kaffe har en aktivitet p\u00e5 1.000 Bq [47]<\/sup><\/a>. En oversigt herover ses i figur 12.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/image-13.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 12: Hvis vi, j\u00e6vnf\u00f8r Greenpeace, skal v\u00e6re bekymrede for kulstof-14 i k\u00f8levandet, s\u00e5 ser det rimeligt sort ud for mange mennesker, for hvem kaffe er en vigtig del af tilv\u00e6relsen.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nHverken til skade for mennesker eller milj\u00f8
<\/strong>Planen er over tid at udlede det ufarlige k\u00f8levand i havet \u2013 i f\u00f8rste omgang i Stillehavet, som er den st\u00f8rste vandmasse p\u00e5 planeten. Stillehavet er ogs\u00e5 enormt stort, idet det d\u00e6kker over 30 % af jordens overflade. Det er st\u00f8rre end landarealet af alle kontinenter lagt sammen, gennemsnitsdybden er 4.000 meter, og visse steder dybere end 11.000 meter [48]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nI havet findes der allerede radioaktive elementer, f.eks. kalium-40 og uran. Fylder vi en 1 liters flaske med almindeligt havvand, vil vandet have en aktivitet p\u00e5 12,1 Bq. Samlet set er aktiviteten i verdenshavene omkring 16 Zetta Bq (ZBq) eller 16 med hele 21 nuller bagved [49]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nI vandet ved Fukushima kommer st\u00f8rstedelen af aktiviteten fra tritium og kulstof-14. Tilsammen er den p\u00e5 lige under 900 Tera Bq (TBq) [50]<\/sup><\/a>. Sammenligner vi den m\u00e6ngde med aktiviteten, der allerede er i havet, s\u00e5 st\u00e5r det hurtigt klart, at der vitterligt er tale om en dr\u00e5be i havet. Aktiviteten i verdenshavene er nemlig 17,7 millioner gange st\u00f8rre.<\/p>\n\n\n\nFigur 13 viser forholdet i aktiviteten i tankene mod aktiviteten i verdenshavene. Stregen for radioaktiviteten i vandet ved Fukushima er s\u00e5 tynd, at den er mindre end en pixel p\u00e5 selv den skarpeste sk\u00e6rm i verden. Hvis vandet i tankene fra Fukushima ledes langsomt ud som planlagt, tilf\u00f8jes en forsvindende lille br\u00f8kdel ekstra aktivitet til verdenshavene. Det kommer ikke til at p\u00e5virke menneske eller dyreliv.<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/image-14.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 13: Radioaktiviteten i vandet ved Fukushima mod den totale radioaktivitet i verdenshavene.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nEn verden af str\u00e5ling<\/strong><\/h3>\n\n\n\nN\u00e5r en organisation som Greenpeace n\u00e6rmest ubestridt f\u00e5r lov til at sprede frygt med vendinger som \u201dst\u00e6rkt forurenet vand\u201d, s\u00e5 skyldes det for det f\u00f8rste, at de fleste af os ikke har den store indsigt i emnet. Det skyldes ogs\u00e5, at vi mennesker har et psykologisk problem med str\u00e5ling:<\/p>\n\n\n\n
Str\u00e5ling kan ikke ses, h\u00f8res, lugtes eller smages. Det er der s\u00e5dan set en god grund til.<\/p>\n\n\n\n
Den verden, som vi befinder os i, er fuld af str\u00e5ling, og menneskekroppen er skabt til at leve i den. Set fra et evolution\u00e6rt perspektiv er str\u00e5ling et un\u00f8dvendigt sanseindtryk, da vi biologisk er tilpasset til at leve i milj\u00f8er med lave og moderate m\u00e6ngder af str\u00e5ling. Det st\u00e5r i mods\u00e6tning til eksempelvis r\u00f8g, som vi hurtigt kan lugte og instinktivt opfatter som en mulig fare (brand!). Det giver mening, da brand er en reel trussel for os mennesker.
Det er umuligt at isolere sig fra str\u00e5lingen, idet den kommer fra jorden under os og verdensrummet over os. Det kaldes baggrundsstr\u00e5ling, og niveauet er bestemt af geografien. Str\u00e5ling kommer ogs\u00e5 fra den mad, vi spiser, fra behandlinger i sundhedssektoren og som tidligere n\u00e6vnt ogs\u00e5 fra vores egne kroppe [51]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nVi indtager ca. 0,9-1,5 mikrogram uran med kosten dagligt [52]<\/sup><\/a>. Sv\u00f8mmer vi en tur i havet og kommer til at sluge en mundfuld vand, s\u00e5 drikker vi ogs\u00e5 uran. Der er nemlig over 4 milliarder tons uran i verdenshavene [53]<\/sup><\/a>. Kroppen skelner heller ikke mellem om str\u00e5lingen kommer fra naturen, fra behandlinger i sundhedsv\u00e6snet eller fra en ulykke p\u00e5 et atomkraftv\u00e6rk [54]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nHerudover er str\u00e5ling utroligt nemt at m\u00e5le sammenlignet med alle andre potentielle trusler mod vores helbred. Hvor giftstoffer har en nedre dosis, hvor vi ikke l\u00e6ngere kan m\u00e5le dem, kan str\u00e5lingen m\u00e5les ned til henfald fra et enkelt atom. Men at vi kan m\u00e5le noget, er ikke ensbetydende med, at det er farligt \u2013 det fort\u00e6ller Greenpeace bare ikke.<\/p>\n\n\n\n
Del 3: Konsekvenserne af misinformationen<\/strong><\/h2>\n\n\n\nDen frygtdrevne overreaktion i forbindelse med ulykken fik langt st\u00f8rre konsekvenser end str\u00e5lingen nogensinde ville kunne give anledning til. Som f\u00f8lge af evakueringen mistede folk deres hjem, deres arbejde og hele deres eksistensgrundlag blev revet op med r\u00f8dderne. Det har sat sig dybe spor. Vi gentager figur 7 fra tidligere:
<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/image-16.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 7: Antal d\u00f8de og \u00e5rsag hertil.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nAlle d\u00f8dsfald, ud over jordsk\u00e6lvet og flodb\u00f8lgen, er et resultat af en bevidst eller ubevidst spredning af misinformation om str\u00e5ling.<\/p>\n\n\n\n
Store dele af den flyttede befolkning lider i dag af posttraumatisk stresslidelse (PTSD), har depression og f\u00f8ler et str\u00e5lings-stigma. Det sidste g\u00f8r sig is\u00e6r g\u00e6ldende for kvinder, som frygter at blive fravalgt som partner ved at blive stigmatiseret som genetisk skadede p\u00e5 grund af str\u00e5lingen [55]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nDe f\u00f8ler sig skadet af str\u00e5ling, m\u00e6rket for livet af en str\u00e5lingsm\u00e6ngde, der, j\u00e6vnf\u00f8r f\u00f8rende eksperter p\u00e5 omr\u00e5det, er sammenlignelig med den naturlige baggrundsstr\u00e5ling. Str\u00e5ling i et niveau, hvor der ikke vil kunne observeres nogen fysiske helbredseffekter.<\/p>\n\n\n\n
Af netop den \u00e5rsag er en redelig og let forst\u00e5elig kommunikationen i forbindelse med str\u00e5ling og risici herved af allerh\u00f8jeste n\u00f8dvendighed. St\u00f8j fra ikke-videnskabelige kilder, tabloidpressen og \u201dmilj\u00f8organisationer\u201d f\u00e5r ofte lov til at drukne ethvert videnskabeligt rationale med frygtpropaganda.<\/p>\n\n\n\n
Greenpeace var klar til at kapitalisere p\u00e5 andres ulykke<\/strong><\/h3>\n\n\n\nGreenpeace udviklede allerede i 1991 en strategi for at udnytte den n\u00e6ste atomulykke til fulde og p\u00e5 samme tid en strategi til at afvise ethvert kompromis p\u00e5 omr\u00e5det, hvilket fremg\u00e5r af et l\u00e6kket internt notat [56]<\/sup><\/a>. Den hensynsl\u00f8se spredning af misinformation har for\u00e5rsaget enorme skader. Ikke kun psykologiske skader p\u00e5 befolkningen i Japan men ogs\u00e5 globalt set hvor frygten for atomkraft betyder \u00f8get afbr\u00e6nding af fossile br\u00e6ndstoffer.<\/p>\n\n\n\nDa Japan lukkede alle sine atomkraftv\u00e6rker, m\u00e5tte man importere enorme m\u00e6ngder fossilgas som erstatning. Fra 2010 til 2012 blev importen af fossilgas \u00f8get med ca. 900 petajoule svarende til 23 mia. kubikmeter. I de f\u00f8lgende \u00e5r blev Japans betalingsbalance voldsomt forringet, da al gassen skulle importeres fra den Arabiske Golf [57]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nIf\u00f8lge Verdenssundhedsorganisation (WHO) pumper fossilafbr\u00e6ndingen millioner af tons CO2<\/sub> ud i atmosf\u00e6ren, og partikeludledningen koster hvert \u00e5r 4.200.000 menneskeliv [58]<\/sup><\/a>. Ny forskning peger endda p\u00e5, at dette tal er alt for lavt sat, og at de fine partikler, udledt ved afbr\u00e6nding af fossile br\u00e6ndsler, hvert \u00e5r dr\u00e6ber 8.700.000 mennesker [59]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nAnvendelsen af atomkraft har globalt set forhindret 1.840.000 d\u00f8dsfald (i perioden 1971 til 2009) ved at mindske afbr\u00e6ndingen af fossile br\u00e6ndsler og har ligeledes forhindret, at 64.000.000.000 (64 milliarder) tons CO2 <\/sub>ikke er blevet udledt i atmosf\u00e6ren i den samme periode [60]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n
Hvor meget af Japan ville nu blive til et radioaktivt \u00f8deland? If\u00f8lge mediernes dommedagsoverskrifter og de uhyggelige billeder, vi alle blev pr\u00e6senteret for, s\u00e5 det virkeligt sort ud for den japanske befolkning. Videnskaben underst\u00f8tter ikke det dramatiske narrativ vi husker fra medierne.<\/p>\n\n\n\n
Der er i dag mere radioaktivt p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen i K\u00f8benhavn, end der er i Fukushima by. Ingen d\u00f8de af str\u00e5ling, og hverken fisk eller frugt muterede.
Men hvordan kan det nu h\u00e6nge sammen med de uhyggelige billeder, vi s\u00e5 for 10 \u00e5r siden, og med historien om den v\u00e6rst t\u00e6nkelige atomulykke siden Tjernobyl?<\/p>\n\n\n\n
Her 10 \u00e5r senere str\u00f8mmer historierne stadig ud fra Fukushima, men hvad er fakta, og hvad er fiktion? Hvilke konsekvenser fik ulykken i Japan og i resten af verden? Sammen gennemg\u00e5r vi fakta og proportioner, b\u00f8lgen af misinformation og til sidst konsekvenserne heraf.<\/p>\n\n\n\n
Del 1: Fakta og proportioner<\/strong><\/h2>\n\n\n\nFN\u2019s Videnskabelige Komite\u00a0for Effekter af Atomar\u00a0Str\u00e5ling (UNSCEAR) besidder verdens st\u00f8rste tv\u00e6rfaglige ekspertise p\u00e5 feltet. UNSCEAR konkluderer utvetydigt, at ingen d\u00f8de af str\u00e5ling ved Fukushima-ulykken, da der slap relativt lidt str\u00e5ling ud fra atomkraftv\u00e6rket<\/a>.<\/p>\n\n\n\nUNSCEAR skriver:<\/a><\/p>\n\n\n\n\u201cNo radiation-related deaths or acute diseases have been observed among the workers and general public exposed to radiation from the accident\u201d.<\/em><\/p>\n\n\n\n<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 2: Mediernes overskrifter var ingen hj\u00e6lp for en h\u00e5rdt pr\u00f8vet befolkning.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nDenne konklusion st\u00e5r i skarp kontrast til mediernes overskrifter i forbindelse med ulykken:<\/em><\/p>\n\n\n\nMen hvor meget str\u00e5ling blev beboerne i omr\u00e5det egentlig udsat for? For at vi kan forst\u00e5 det, har vi brug for et lynkursus i str\u00e5ling.<\/p>\n\n\n\n
Str\u00e5ledosis opgives i enheden Sievert (Sv). Den tager h\u00f8jde for typen af str\u00e5ling og typen af v\u00e6v, der uds\u00e6ttes for str\u00e5ling. En Sievert er et udtryk for den biologiske effekt af str\u00e5ling i v\u00e6v.<\/p>\n\n\n\n
Den gennemsnitlige str\u00e5ling, som vi alle bliver udsat for, er ca. 2,4 mSv (millisievert) om \u00e5ret<\/a>. At spise en banan giver en dosis p\u00e5 0,0001 mSv<\/a>, en flyvetur over Atlanten giver 0,08 mSv<\/a>, og en CT-scanning af rygraden giver en dosis p\u00e5 ca. 10 mSv.<\/a> Vi skal op omkring 100 mSv, f\u00f8r vi kan observere negative helbredsm\u00e6ssige effekter af str\u00e5ling.<\/a><\/p>\n\n\n\nVi vender nu tilbage til beboerne i Fukushima. Et studie fandt<\/a>, at den individuelle dosis for 423.394 beboere de f\u00f8rste 4 m\u00e5neder efter ulykken fordelte sig s\u00e5ledes: 62,0 % under 1 mSv, 94,0 % under 2 mSv, og 99,4 % under 3 mSv.<\/p>\n\n\n\nP\u00e5 figur 3 ses den samlede m\u00e6ngde str\u00e5ling, alts\u00e5 den m\u00e6ngde str\u00e5ling, beboerne blev udsat for, lagt sammen med den \u00e5rlige m\u00e6ngde str\u00e5ling fra naturlige kilder.<\/p>\n\n\n\n
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 3: Samlet m\u00e6ngde str\u00e5ling beboerne blev udsat for sammenlignet med en CT-scanning og den m\u00e6ngde der skal til, f\u00f8r der kan observeres negative effekter af str\u00e5ling.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nNiveauerne af str\u00e5ling, de blev udsat for, var alts\u00e5 s\u00e5 lave, at vi ikke kommer til at se nogle negative helbredsm\u00e6ssige effekter som f\u00f8lge af str\u00e5lingen.<\/p>\n\n\n\n
Om str\u00e5lingen skriver UNSCEAR<\/a>:<\/p>\n\n\n\n\u201dThe doses to the general public, both those incurred during the first year and estimated for their lifetimes, are generally low or very low. No discernible increased incidence of radiation related health effects are expected among exposed members of the public or their descendants\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\nP\u00e5 figur 4 ses det<\/a>, at str\u00e5lingsniveauet umiddelbart efter ulykken i Fukushima by var 2.74 \u00b5Sv\/h (mikrosievert i timen), og at det faldt hurtigt herefter. Til sammenligning er str\u00e5lingsniveauet p\u00e5 Guarapari-stranden i Brasilien, et popul\u00e6rt turistm\u00e5l, visse steder helt op til 52,64 \u00b5Sv\/h<\/a>. Det er ca. 19 gange h\u00f8jere. \u00c5rsagen hertil er, at stranden er rig p\u00e5 mineralet monazit, som indeholder uran og thorium.<\/p>\n\n\n\n<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur <\/em>4<\/em>: Str\u00e5lingsniveauet umiddelbart efter ulykken var i Fukushima by var 2.74 \u00b5Sv\/h, og det faldt hurtigt derefter.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nI visse steder af verden er niveauet af baggrundsstr\u00e5ling meget h\u00f8jt. I Ramsar i Iran er niveauet i omr\u00e5der op til 260 mSv om \u00e5ret (29.7 \u00b5Sv\/h). Det er over 10 gange h\u00f8jere end str\u00e5lingsniveauet i Fukushima by umiddelbart efter ulykken. Det er ogs\u00e5 langt over de 100 mSv, som man generelt siger \u00f8ger sandsynligheden for at f\u00e5 en kr\u00e6ftsygdom, men her har boet mennesker i mange generationer, som ikke har haft negative helbredseffekter af str\u00e5lingen [13]<\/a>,[14]<\/a>.<\/sup><\/p>\n\n\n\nAt str\u00e5lingen i Fukushima er lav blev understreget af en gruppe franske studerende, der p\u00e5 en studietur fra Paris til Fukushima m\u00e5lte str\u00e5lingen med dosimetre p\u00e5 hele deres rejse [15]<\/a>.<\/sup><\/p>\n\n\n\nFigur 5 viser resultatet af deres m\u00e5linger. Hvor ses de st\u00f8rste udsving i niveau af str\u00e5ling?<\/p>\n\n\n\n
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 5: Det f\u00f8rste store udsving i str\u00e5lingsniveauet er sikkerhedskontrollen i Charles De Gaulles lufthavnen. Det n\u00e6ste, som spr\u00e6nger skalaen, er flyveturen til Japan. Det n\u00e6ste igen er sikkerhedskontrollen p\u00e5 den franske ambassade i Tokyo, hvorefter turen g\u00e5r til Iwaki, Tomioka, Miyakoji, Aizu og Kunimi i Fukushima-pr\u00e6fekturet. Niveauerne af str\u00e5ling ses at v\u00e6re nogenlunde identiske i Paris og i st\u00f8rstedelen af Fukushima.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nSom tidligere n\u00e6vnt er der beboede omr\u00e5der i verden, hvor str\u00e5lingsniveauet er h\u00f8jere end omkring Fukushima. Eksempelvis p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen i K\u00f8benhavn: Den Japanske regerings live-m\u00e5linger fra Fukushima by viser et str\u00e5lingsniveau p\u00e5 0,05 \u00b5Sv\/h (m\u00e5lt den 6. februar 2021). Til sammenligning er niveauet p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen i K\u00f8benhavn 0,09 \u00b5Sv\/h (m\u00e5lt den 4. februar 2021). Niveauet er n\u00e6sten dobbelt s\u00e5 h\u00f8jt i K\u00f8benhavn, som det ses p\u00e5 figur 6.<\/p>\n\n\n\n
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 6: Str\u00e5lingsniveauet i Fukushima by er 0,05 \u00b5Sv\/h [16]<\/sup><\/strong><\/sup><\/a>. P\u00e5 R\u00e5dhuspladsen i K\u00f8benhavn er det 0,09 \u00b5Sv\/h (foto og m\u00e5ling: Mads Glahder).<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nDen livsfarlige frygt<\/strong><\/h3>\n\n\n\nP\u00e5 trods af den beskedne m\u00e6ngde str\u00e5ling udledt ved Fukushima ulykken, blev der alligevel iv\u00e6rksat tiltag, som i mods\u00e6tning til str\u00e5lingen kom til at koste menneskeliv, mange tusinde menneskeliv: Vi tager det kronologisk.<\/p>\n\n\n\n
F\u00f8rst iv\u00e6rksatte politikerne en forhastet evakuering i et land smadret af naturkatastrofen. Evakueringen kostede over 2000 mennesker livet [17]<\/sup><\/a>. Infrastruktur og veje var \u00f8delagte, og de f\u00e5 farbare f\u00e6rdsels\u00e5rer var proppet til randen med mennesker p\u00e5 flugt. \u00c6ldre, syge, sengeliggende og st\u00e6rkt behandlingskr\u00e6vende mennesker blev i al hast evakueret fra hospitaler og transporteret v\u00e6k i busser. Uden adgang til mad, vand, livsn\u00f8dvendig medicinsk behandling eller hj\u00e6lp fra sundhedspersonalet, som var flygtet. Mange d\u00f8de af stress, kulde og t\u00f8rst, og en stor del af dem, som n\u00e5ede frem til evalueringscentrene i live, d\u00f8de efterf\u00f8lgende grundet utilstr\u00e6kkelig genhusning [18]<\/a>.<\/sup><\/p>\n\n\n\nTil den japanske regerings forsvar skal det siges, at ulykkens omfang ikke indledningsvist stod klart, hvorfor evakueringen blev gennemf\u00f8rt. Men eksekveringen var under al kritik. Var sundhedspersonalet og patienter blevet p\u00e5 stedet, og havde de blot lukket d\u00f8re og vinduer, s\u00e5 kunne de have ventet til, at en evakuering kunne finde sted i god ro og orden. Hvis det blev n\u00f8dvendigt.<\/p>\n\n\n\n
Men ikke kun evakueringen kostede menneskeliv. Efter ulykken lukkede Japan samtlige af landets 54 reaktorer ned, hvorfor importen af kul, olie og gas steg dramatisk. Afbr\u00e6ndingen af fossile br\u00e6ndstoffer skabte livsfarlig luftforurening, der dr\u00e6bte 23.300 mennesker. Prisen p\u00e5 elektricitet r\u00f8g i vejret, og h\u00f8je priser p\u00e5 elektricitet, kolde vintre og \u00f8get luftforurening estimeres i dag til at have flere liv p\u00e5 samvittigheden end jordsk\u00e6lvet og flodb\u00f8lgen tilsammen [19]<\/a>.<\/sup><\/p>\n\n\n\nAntal d\u00f8de og \u00e5rsag hertil fremg\u00e5r af figur 7 og fordeler sig s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n
- Str\u00e5ling: 0 [20]<\/a>.<\/sup><\/li>
- Un\u00f8dvendig forl\u00e6nget evakuering: 2.259 [21]<\/a>.<\/sup><\/li>
- Som f\u00f8lge af h\u00f8je elektricitetspriser: 2.880 (2011-2020) [22]<\/sup><\/a>.<\/li>
- Jordsk\u00e6lvet og flodb\u00f8lgen: ca. 20.000 [23]<\/sup><\/a>.<\/li>
- \u00d8get luftforurening grundet afbr\u00e6nding af fossile br\u00e6ndstoffer: 23.300 (2011-2017) [24]<\/a>.<\/sup><\/li><\/ul>\n\n\n\n
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 7: Antal d\u00f8de og \u00e5rsag hertil.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nStr\u00e5ling dr\u00e6ber sj\u00e6ldent, men frygten for str\u00e5ling kan dr\u00e6be utroligt mange mennesker. Den irrationelle frygt for str\u00e5ling er vi n\u00f8dt til at adressere, da radiofobien er den egentlige store dr\u00e6ber [25]<\/a>.<\/sup><\/p>\n\n\n\nNy forskning peger p\u00e5, at det ikke var n\u00f8dvendigt at evakuere nogen fra omr\u00e5det. En indbygger i de mest kontaminerede omr\u00e5der af Fukushima-pr\u00e6fekturet ville, hvis de var blevet p\u00e5 stedet, have et forventet tab af levealder som f\u00f8lge af ulykken, der er mindre end det, en indbygger i London har p\u00e5 grund af luftforurening [26]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nLNT – modellen som burde beskytte os<\/strong><\/h3>\n\n\n\nMen hvis udslippet af radioaktivitet var forholdsvist begr\u00e6nset, hvorfor blev der s\u00e5 evakueret over 100.000 mennesker? Svaret skal findes i en irrationel frygt for str\u00e5ling baseret p\u00e5 den spekulative LNT-model (Linear No-Threshold model). Den antager, at selv ekstremt sm\u00e5 m\u00e6ngder str\u00e5ling er skadelig. Dette p\u00e5 trods af, at mennesket altid har v\u00e6ret omgivet af sm\u00e5 m\u00e6ngder str\u00e5ling fra naturens side, og derfor har opn\u00e5et naturlig beskyttelse mod sm\u00e5 str\u00e5le-doser.<\/p>\n\n\n\n
LNT-modellen siger, at det er den samlede<\/em> m\u00e6ngde<\/em> str\u00e5ling frem for intensiteten<\/em> af str\u00e5ling, som er skadelig \u2013 det lyder kringlet, s\u00e5 t\u00e6nk p\u00e5 den med Panodiler frem for str\u00e5ling:
LNT-modellen antager, at det er lige s\u00e5 skadeligt at spise \u00e9n Panodil hver dag i 100 dage, som det er at spise 100 Panodiler p\u00e5 \u00e9n dag. Vores lever kan sagtens klare 1 Panodil om dagen, selvom den dr\u00e6ber et par enkelte leverceller. Skaden er nemlig s\u00e5 lille, at leveren kan reparere sig selv. 100 Panodiler \u00f8del\u00e6gger derimod s\u00e5 mange celler p\u00e5 \u00e9n gang, at leveren ikke kan reparere skaden igen.
LNT-modellen ignorerer alts\u00e5 det faktum, at kroppen har et selvbeskyttende og selvreparerende biologisk respons p\u00e5 str\u00e5ling, der er s\u00e5 effektivt, at sm\u00e5 str\u00e5ledoser er lige s\u00e5 ufarlige som at spise en Panodil i ny og n\u00e6. LNT-modellen ignorerer de vidt forskellige effekter af lave og h\u00f8je str\u00e5ledoser og kroppens egen evne til at reparere mindre str\u00e5leskader l\u00f8bende [27]<\/a>.<\/sup><\/p>\n\n\n\nDer har igennem de seneste \u00e5rtier v\u00e6ret en voksende modstand mod LNT-modellen blandt forskere, fordi den overestimerer risici ved lave str\u00e5lingsniveauer [28]<\/a>.<\/sup> Selv Den Internationale Kommission for Radiologisk Beskyttelse (ICRP), som er et af hovedorganerne for anvendelse af LNT-modellen, konkluderer i et memorandum udgivet efter Fukushima-ulykken, at LNT-modellens forudsigelser af str\u00e5leskader for en lav str\u00e5ledosis er \u201dspekulative, ikke p\u00e5viste og ikke til at m\u00e5le\u201d [29]<\/a>.<\/sup> Flere forskere mener, at der i h\u00f8j grad er brug for en alternativ model [30]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nDen meget konservative LNT-model var ved Fukushima-ulykken \u00e5rsag til, at mennesker blev udsat for fare i forbindelse med evakueringen, selvom de ikke var i fare for at blive skadet af str\u00e5ling. Vi g\u00e5r mere i dybden i en fremtidig artikel om LNT-modellen.<\/p>\n\n\n\n
Del 2 \u2013 Japan blev ramt af en tsunami af misinformation<\/strong><\/h2>\n\n\n\nDe fleste husker i dag Fukushima som en atomulykke, selvom den virkelige ulykke var naturkatastrofen [31]<\/sup><\/a>. En Googles\u00f8gning p\u00e5 \u201dTohoku earthquake\u201d giver 1,630 millioner resultater, hvor en s\u00f8gning p\u00e5 \u201dFukushima disaster\u201d giver 5,570 millioner resultater.<\/p>\n\n\n\nI nyhedsudsendelserne panorerede kameraerne over de enorme \u00f8delagte landomr\u00e5der, mens historien om atomkraftv\u00e6rket rullede. Det havde den uheldige effekt, at \u00f8del\u00e6ggelserne for\u00e5rsaget af jordsk\u00e6lvet og flodb\u00f8lgen blev tilskrevet ulykken p\u00e5 atomkraftv\u00e6rket.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 internettet og p\u00e5 de sociale medier var der ogs\u00e5 fart p\u00e5 spredningen af misinformation. Billedet p\u00e5 figur 8 blev ofte delt med en tekst om spredning af radioaktivitet fra det forulykkede v\u00e6rk og ud i Stillehavet. En giftig lilla tunge ses at rage ud i Stillehavet, og den forgrener sig i truende m\u00f8rker\u00f8de farver. Til sidst n\u00e5r den radioaktive spredning til vestkysten af Nord- og Sydamerika og hele vejen ned til Antarktis.<\/p>\n\n\n\n
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 8: Spredning af radioaktivitet fra Fukushimav\u00e6rket og ud i Stillehavet… Eller er det? Fra: NOAA.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nDer var bare lige d\u00e9t, at kortet absolut intet har med radioaktiv spredning at g\u00f8re. Det er lavet af den amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA), og det er en simulation af b\u00f8lgeh\u00f8jden umiddelbart efter jordsk\u00e6lvet i 2011 (h\u00f8jden ses i centimeter i h\u00f8jre side af billedet) [32]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nP\u00e5 internettet blev der efter ulykken ogs\u00e5 delt billeder af fisk med tumorer eller andre \u201dstr\u00e5lesygdomme\u201d. Som for eksempel billedet p\u00e5 figur 9, der p\u00e5stod, at laks fik kr\u00e6ftsvulster af str\u00e5lingen fra Fukushima. I virkeligheden er fisken fanget i 2009, 2 \u00e5r f\u00f8r ulykken, og ud for Haida Gwaii ved den canadiske vestkyst. Fisken er desuden angrebet af parasitten Henneguya salminicola, og billedet er taget fra Wikipedia. Factcheck-sitet Snopes har debunket bunkevis af falske billeder af \u201dFukushima-fisk\u201d [33]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 9: Laksen p\u00e5 billedet er angrebet af parasitten Henneguya salminicola. Den blev fanget i 2009 og har intet med Fukushimaulykken at g\u00f8re. Foto: Wikipedia [34]<\/sup><\/strong><\/a>.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nJ\u00e6vnf\u00f8r internettet blev ikke kun dyrelivet h\u00e5rdt ramt. En fotoserie ved navn \u201dFukushima Fruit\u201d spredte sig med billeder af muteret frugt og gr\u00f8nt fra Fukushima-pr\u00e6fekturet efter ulykken, som det ses p\u00e5 figur 10 [35]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 10: Alternativt udseende frugt og gr\u00f8nt i fotoserien \u201dFukushima fruit\u201d. Fra: Dailymail.co.uk.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nSt\u00f8rstedelen af billederne var bare ikke taget i n\u00e6rheden af Fukushima; et var fra 2004, og deformiteterne er naturligt forekommende og langt mere hyppige, end de fleste af os er klar over [36]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nDet radioaktive vand<\/strong><\/h3>\n\n\n\nMisinformation og frygten for str\u00e5ling blev prim\u00e6rt udbredt af de gammeldags milj\u00f8organisationer, som stadig h\u00e6nger fast i en ideologisk modstand mod atomkraften.
Mange har l\u00e6st om \u201dDet radioaktive k\u00f8levand fra Fukushima, som Japan vil udlede i Stillehavet\u201d. K\u00f8levandet indeholder efter en filtrering den radioaktive isotop tritium [37]<\/sup><\/a>. Milj\u00f8organisationer som Greenpeace kritiserer den japanske regerings beslutning om at udlede dette st\u00e6rkt forurenede<\/em> vand i Stillehavet [38]<\/sup><\/a>. Vandet opbevares i tanke, som det ses p\u00e5 figur 11.<\/p>\n\n\n\n<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 11: I tankene p\u00e5 billedet opbevares renset k\u00f8levand som p\u00e5 sigt skal fortyndes i havet.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nMen hvad er tritium egentlig? De fleste er bekendt med, at ganske almindeligt vand (H2<\/sub>O) best\u00e5r af 2 hydrogenatomer (H) og 1 oxygenatom (O). Tritium er et hydrogenatom med 2 ekstra neutroner: en s\u00e5kaldt isotop af hydrogen. Det betyder, at vand med tritium i er kemisk ens med normalt vand. Vand med tritium er blot vand, som er mildt radioaktivt.<\/p>\n\n\n\nMen er det et problem, at der er tritium i vandet, som Greenpeace p\u00e5peger?<\/p>\n\n\n\n
Tritium er et af de mindst skadelige radioaktive elementer, og det dannes naturligt i den \u00f8vre del af atmosf\u00e6ren helt uden menneskelig indblanding. Str\u00e5lingen fra tritium er s\u00e5 svag, at den ikke kan for\u00e5rsage skader p\u00e5 kroppen. Den kan ikke engang gennemtr\u00e6nge det yderste, d\u00f8de lag hud [39]<\/sup><\/a>. Selv hvis man drikker vand med tritium i, er det uskadeligt, og det ophobes ingen steder i f\u00f8dek\u00e6den [40]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nM\u00e5ske er tritium i det rensede k\u00f8levand ikke det store problem alligevel, men hvis man nu er en \u201dmilj\u00f8organisation\u201d, hvad g\u00f8r man s\u00e5? Jo, s\u00e5 kan man jo pr\u00f8ve at opfinde et nyt problem.<\/p>\n\n\n\n
Greenpeace fort\u00e6ller ogs\u00e5, at vandet indeholder radioaktivt kulstof-14, som \u201dkan skade menneskeligt DNA og koncentreres i fisk i et niveau, der er over 1000 gange h\u00f8jere end tritium<\/em>\u201d [41]<\/sup><\/a>. Det lyder ikke rart.<\/p>\n\n\n\nMen hvad der ikke bliver n\u00e6vnt er, at der i de 1.230.000 tons vand er 0,4 gram kulstof-14, og at den samme m\u00e6ngde dannes helt naturligt i atmosf\u00e6rens yderste lag p\u00e5 ca. 40 minutter som f\u00f8lge af kosmisk str\u00e5ling fra solen [42]<\/a>,[43]<\/a><\/sup>. Derefter indg\u00e5r de atmosf\u00e6riske kulstof-14-isotoper i CO2<\/sub>-molekyler, der absorberes i planter og dermed i f\u00f8dek\u00e6den, hvorfor alt biologisk liv, inklusiv mennesker, indeholder kulstof-14.<\/p>\n\n\n\nDen radioaktive menneskekrop<\/strong><\/h3>\n\n\n\nMed den logik b\u00f8r vi, j\u00e6vnf\u00f8r Greenpeace, frygte noget s\u00e5 naturligt som menneskekroppen. Men endnu mere sk\u00f8rt bliver det, hvis vi unders\u00f8ger, hvor radioaktivt det kulstof-14, der er i vandet, egentligt er.<\/p>\n\n\n\n
Er det p\u00e5 et niveau, vi skal v\u00e6re bekymrede for?<\/p>\n\n\n\n
Shaun Burnie, senior nuklear specialist ved Greenpeace Tyskland udtaler: \u201d…at der kan v\u00e6re s\u00e5 meget som 63.6 GBq (<\/em>63.600.000.000 Bq) af kulstof-14 i tankene med vand<\/em>\u201d [44]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n63.600.000.000 Bq lyder un\u00e6gtelig af meget. Det er over 63 milliarder henfald i sekundet. Enheden Becquerel (Bq), som der bruges her, bliver ofte opgjort i tal, der er s\u00e5 store, at de er sv\u00e6re at forst\u00e5. Lige netop derfor er enheden god til at sprede bekymring. Vi skal dog huske p\u00e5, at m\u00e6ngden af kulstof-14 er opl\u00f8st i 1.230.000 tons vand, s\u00e5 aktiviteten pr. kg vand er 51,7 Bq.<\/p>\n\n\n\n
Men hvor meget er 51,7 Bq\/kg vand egentlig?<\/p>\n\n\n\n
Vi kan starte med at sammenligne med menneskekroppen, som blandt andet indeholder de radioaktive isotoper kalium-40, kulstof-14, uran-238, thorium-232, rubidium-87, polonium-210 og bly-210 [45]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nSt\u00f8rstedelen af aktiviteten i kroppen stammer fra kalium-40 og kulstof-14. Aktiviteten af de to isotoper i et menneske p\u00e5 70 kg svarer til 4.260 Bq for kalium-40 og 3.080 Bq for kulstof-14. Samlet set sker der omkring 7.340 radioaktive henfald i kroppen hvert sekund fra disse to isotoper [46]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nDet vil sige, at der i et menneske p\u00e5 70 kg er en aktivitet p\u00e5 104,9 Bq pr. kg. menneske. Det er mere end dobbelt s\u00e5 radioaktivt som Fukushima-vandet fra kulstof-14, som var p\u00e5 51,7 Bq\/kg. Til sammenligning er aktiviteten i bananer 130 Bq pr. kg, i paran\u00f8dder er aktiviteten 207 Bq pr. kg, og 1 kilo kaffe har en aktivitet p\u00e5 1.000 Bq [47]<\/sup><\/a>. En oversigt herover ses i figur 12.<\/p>\n\n\n\n<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 12: Hvis vi, j\u00e6vnf\u00f8r Greenpeace, skal v\u00e6re bekymrede for kulstof-14 i k\u00f8levandet, s\u00e5 ser det rimeligt sort ud for mange mennesker, for hvem kaffe er en vigtig del af tilv\u00e6relsen.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nHverken til skade for mennesker eller milj\u00f8
<\/strong>Planen er over tid at udlede det ufarlige k\u00f8levand i havet \u2013 i f\u00f8rste omgang i Stillehavet, som er den st\u00f8rste vandmasse p\u00e5 planeten. Stillehavet er ogs\u00e5 enormt stort, idet det d\u00e6kker over 30 % af jordens overflade. Det er st\u00f8rre end landarealet af alle kontinenter lagt sammen, gennemsnitsdybden er 4.000 meter, og visse steder dybere end 11.000 meter [48]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nI havet findes der allerede radioaktive elementer, f.eks. kalium-40 og uran. Fylder vi en 1 liters flaske med almindeligt havvand, vil vandet have en aktivitet p\u00e5 12,1 Bq. Samlet set er aktiviteten i verdenshavene omkring 16 Zetta Bq (ZBq) eller 16 med hele 21 nuller bagved [49]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nI vandet ved Fukushima kommer st\u00f8rstedelen af aktiviteten fra tritium og kulstof-14. Tilsammen er den p\u00e5 lige under 900 Tera Bq (TBq) [50]<\/sup><\/a>. Sammenligner vi den m\u00e6ngde med aktiviteten, der allerede er i havet, s\u00e5 st\u00e5r det hurtigt klart, at der vitterligt er tale om en dr\u00e5be i havet. Aktiviteten i verdenshavene er nemlig 17,7 millioner gange st\u00f8rre.<\/p>\n\n\n\nFigur 13 viser forholdet i aktiviteten i tankene mod aktiviteten i verdenshavene. Stregen for radioaktiviteten i vandet ved Fukushima er s\u00e5 tynd, at den er mindre end en pixel p\u00e5 selv den skarpeste sk\u00e6rm i verden. Hvis vandet i tankene fra Fukushima ledes langsomt ud som planlagt, tilf\u00f8jes en forsvindende lille br\u00f8kdel ekstra aktivitet til verdenshavene. Det kommer ikke til at p\u00e5virke menneske eller dyreliv.<\/p>\n\n\n\n
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 13: Radioaktiviteten i vandet ved Fukushima mod den totale radioaktivitet i verdenshavene.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nEn verden af str\u00e5ling<\/strong><\/h3>\n\n\n\nN\u00e5r en organisation som Greenpeace n\u00e6rmest ubestridt f\u00e5r lov til at sprede frygt med vendinger som \u201dst\u00e6rkt forurenet vand\u201d, s\u00e5 skyldes det for det f\u00f8rste, at de fleste af os ikke har den store indsigt i emnet. Det skyldes ogs\u00e5, at vi mennesker har et psykologisk problem med str\u00e5ling:<\/p>\n\n\n\n
Str\u00e5ling kan ikke ses, h\u00f8res, lugtes eller smages. Det er der s\u00e5dan set en god grund til.<\/p>\n\n\n\n
Den verden, som vi befinder os i, er fuld af str\u00e5ling, og menneskekroppen er skabt til at leve i den. Set fra et evolution\u00e6rt perspektiv er str\u00e5ling et un\u00f8dvendigt sanseindtryk, da vi biologisk er tilpasset til at leve i milj\u00f8er med lave og moderate m\u00e6ngder af str\u00e5ling. Det st\u00e5r i mods\u00e6tning til eksempelvis r\u00f8g, som vi hurtigt kan lugte og instinktivt opfatter som en mulig fare (brand!). Det giver mening, da brand er en reel trussel for os mennesker.
Det er umuligt at isolere sig fra str\u00e5lingen, idet den kommer fra jorden under os og verdensrummet over os. Det kaldes baggrundsstr\u00e5ling, og niveauet er bestemt af geografien. Str\u00e5ling kommer ogs\u00e5 fra den mad, vi spiser, fra behandlinger i sundhedssektoren og som tidligere n\u00e6vnt ogs\u00e5 fra vores egne kroppe [51]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nVi indtager ca. 0,9-1,5 mikrogram uran med kosten dagligt [52]<\/sup><\/a>. Sv\u00f8mmer vi en tur i havet og kommer til at sluge en mundfuld vand, s\u00e5 drikker vi ogs\u00e5 uran. Der er nemlig over 4 milliarder tons uran i verdenshavene [53]<\/sup><\/a>. Kroppen skelner heller ikke mellem om str\u00e5lingen kommer fra naturen, fra behandlinger i sundhedsv\u00e6snet eller fra en ulykke p\u00e5 et atomkraftv\u00e6rk [54]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nHerudover er str\u00e5ling utroligt nemt at m\u00e5le sammenlignet med alle andre potentielle trusler mod vores helbred. Hvor giftstoffer har en nedre dosis, hvor vi ikke l\u00e6ngere kan m\u00e5le dem, kan str\u00e5lingen m\u00e5les ned til henfald fra et enkelt atom. Men at vi kan m\u00e5le noget, er ikke ensbetydende med, at det er farligt \u2013 det fort\u00e6ller Greenpeace bare ikke.<\/p>\n\n\n\n
Del 3: Konsekvenserne af misinformationen<\/strong><\/h2>\n\n\n\nDen frygtdrevne overreaktion i forbindelse med ulykken fik langt st\u00f8rre konsekvenser end str\u00e5lingen nogensinde ville kunne give anledning til. Som f\u00f8lge af evakueringen mistede folk deres hjem, deres arbejde og hele deres eksistensgrundlag blev revet op med r\u00f8dderne. Det har sat sig dybe spor. Vi gentager figur 7 fra tidligere:
<\/p>\n\n\n\n
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 7: Antal d\u00f8de og \u00e5rsag hertil.<\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nAlle d\u00f8dsfald, ud over jordsk\u00e6lvet og flodb\u00f8lgen, er et resultat af en bevidst eller ubevidst spredning af misinformation om str\u00e5ling.<\/p>\n\n\n\n
Store dele af den flyttede befolkning lider i dag af posttraumatisk stresslidelse (PTSD), har depression og f\u00f8ler et str\u00e5lings-stigma. Det sidste g\u00f8r sig is\u00e6r g\u00e6ldende for kvinder, som frygter at blive fravalgt som partner ved at blive stigmatiseret som genetisk skadede p\u00e5 grund af str\u00e5lingen [55]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nDe f\u00f8ler sig skadet af str\u00e5ling, m\u00e6rket for livet af en str\u00e5lingsm\u00e6ngde, der, j\u00e6vnf\u00f8r f\u00f8rende eksperter p\u00e5 omr\u00e5det, er sammenlignelig med den naturlige baggrundsstr\u00e5ling. Str\u00e5ling i et niveau, hvor der ikke vil kunne observeres nogen fysiske helbredseffekter.<\/p>\n\n\n\n
Af netop den \u00e5rsag er en redelig og let forst\u00e5elig kommunikationen i forbindelse med str\u00e5ling og risici herved af allerh\u00f8jeste n\u00f8dvendighed. St\u00f8j fra ikke-videnskabelige kilder, tabloidpressen og \u201dmilj\u00f8organisationer\u201d f\u00e5r ofte lov til at drukne ethvert videnskabeligt rationale med frygtpropaganda.<\/p>\n\n\n\n
Greenpeace var klar til at kapitalisere p\u00e5 andres ulykke<\/strong><\/h3>\n\n\n\nGreenpeace udviklede allerede i 1991 en strategi for at udnytte den n\u00e6ste atomulykke til fulde og p\u00e5 samme tid en strategi til at afvise ethvert kompromis p\u00e5 omr\u00e5det, hvilket fremg\u00e5r af et l\u00e6kket internt notat [56]<\/sup><\/a>. Den hensynsl\u00f8se spredning af misinformation har for\u00e5rsaget enorme skader. Ikke kun psykologiske skader p\u00e5 befolkningen i Japan men ogs\u00e5 globalt set hvor frygten for atomkraft betyder \u00f8get afbr\u00e6nding af fossile br\u00e6ndstoffer.<\/p>\n\n\n\nDa Japan lukkede alle sine atomkraftv\u00e6rker, m\u00e5tte man importere enorme m\u00e6ngder fossilgas som erstatning. Fra 2010 til 2012 blev importen af fossilgas \u00f8get med ca. 900 petajoule svarende til 23 mia. kubikmeter. I de f\u00f8lgende \u00e5r blev Japans betalingsbalance voldsomt forringet, da al gassen skulle importeres fra den Arabiske Golf [57]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nIf\u00f8lge Verdenssundhedsorganisation (WHO) pumper fossilafbr\u00e6ndingen millioner af tons CO2<\/sub> ud i atmosf\u00e6ren, og partikeludledningen koster hvert \u00e5r 4.200.000 menneskeliv [58]<\/sup><\/a>. Ny forskning peger endda p\u00e5, at dette tal er alt for lavt sat, og at de fine partikler, udledt ved afbr\u00e6nding af fossile br\u00e6ndsler, hvert \u00e5r dr\u00e6ber 8.700.000 mennesker [59]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nAnvendelsen af atomkraft har globalt set forhindret 1.840.000 d\u00f8dsfald (i perioden 1971 til 2009) ved at mindske afbr\u00e6ndingen af fossile br\u00e6ndsler og har ligeledes forhindret, at 64.000.000.000 (64 milliarder) tons CO2 <\/sub>ikke er blevet udledt i atmosf\u00e6ren i den samme periode [60]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n
UNSCEAR skriver:<\/a><\/p>\n\n\n\n \u201cNo radiation-related deaths or acute diseases have been observed among the workers and general public exposed to radiation from the accident\u201d.<\/em><\/p>\n\n\n\n Denne konklusion st\u00e5r i skarp kontrast til mediernes overskrifter i forbindelse med ulykken:<\/em><\/p>\n\n\n\n Men hvor meget str\u00e5ling blev beboerne i omr\u00e5det egentlig udsat for? For at vi kan forst\u00e5 det, har vi brug for et lynkursus i str\u00e5ling.<\/p>\n\n\n\n Str\u00e5ledosis opgives i enheden Sievert (Sv). Den tager h\u00f8jde for typen af str\u00e5ling og typen af v\u00e6v, der uds\u00e6ttes for str\u00e5ling. En Sievert er et udtryk for den biologiske effekt af str\u00e5ling i v\u00e6v.<\/p>\n\n\n\n Den gennemsnitlige str\u00e5ling, som vi alle bliver udsat for, er ca. 2,4 mSv (millisievert) om \u00e5ret<\/a>. At spise en banan giver en dosis p\u00e5 0,0001 mSv<\/a>, en flyvetur over Atlanten giver 0,08 mSv<\/a>, og en CT-scanning af rygraden giver en dosis p\u00e5 ca. 10 mSv.<\/a> Vi skal op omkring 100 mSv, f\u00f8r vi kan observere negative helbredsm\u00e6ssige effekter af str\u00e5ling.<\/a><\/p>\n\n\n\n Vi vender nu tilbage til beboerne i Fukushima. Et studie fandt<\/a>, at den individuelle dosis for 423.394 beboere de f\u00f8rste 4 m\u00e5neder efter ulykken fordelte sig s\u00e5ledes: 62,0 % under 1 mSv, 94,0 % under 2 mSv, og 99,4 % under 3 mSv.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 figur 3 ses den samlede m\u00e6ngde str\u00e5ling, alts\u00e5 den m\u00e6ngde str\u00e5ling, beboerne blev udsat for, lagt sammen med den \u00e5rlige m\u00e6ngde str\u00e5ling fra naturlige kilder.<\/p>\n\n\n\n Niveauerne af str\u00e5ling, de blev udsat for, var alts\u00e5 s\u00e5 lave, at vi ikke kommer til at se nogle negative helbredsm\u00e6ssige effekter som f\u00f8lge af str\u00e5lingen.<\/p>\n\n\n\n Om str\u00e5lingen skriver UNSCEAR<\/a>:<\/p>\n\n\n\n \u201dThe doses to the general public, both those incurred during the first year and estimated for their lifetimes, are generally low or very low. No discernible increased incidence of radiation related health effects are expected among exposed members of the public or their descendants\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n P\u00e5 figur 4 ses det<\/a>, at str\u00e5lingsniveauet umiddelbart efter ulykken i Fukushima by var 2.74 \u00b5Sv\/h (mikrosievert i timen), og at det faldt hurtigt herefter. Til sammenligning er str\u00e5lingsniveauet p\u00e5 Guarapari-stranden i Brasilien, et popul\u00e6rt turistm\u00e5l, visse steder helt op til 52,64 \u00b5Sv\/h<\/a>. Det er ca. 19 gange h\u00f8jere. \u00c5rsagen hertil er, at stranden er rig p\u00e5 mineralet monazit, som indeholder uran og thorium.<\/p>\n\n\n\n I visse steder af verden er niveauet af baggrundsstr\u00e5ling meget h\u00f8jt. I Ramsar i Iran er niveauet i omr\u00e5der op til 260 mSv om \u00e5ret (29.7 \u00b5Sv\/h). Det er over 10 gange h\u00f8jere end str\u00e5lingsniveauet i Fukushima by umiddelbart efter ulykken. Det er ogs\u00e5 langt over de 100 mSv, som man generelt siger \u00f8ger sandsynligheden for at f\u00e5 en kr\u00e6ftsygdom, men her har boet mennesker i mange generationer, som ikke har haft negative helbredseffekter af str\u00e5lingen [13]<\/a>,[14]<\/a>.<\/sup><\/p>\n\n\n\n At str\u00e5lingen i Fukushima er lav blev understreget af en gruppe franske studerende, der p\u00e5 en studietur fra Paris til Fukushima m\u00e5lte str\u00e5lingen med dosimetre p\u00e5 hele deres rejse [15]<\/a>.<\/sup><\/p>\n\n\n\n Figur 5 viser resultatet af deres m\u00e5linger. Hvor ses de st\u00f8rste udsving i niveau af str\u00e5ling?<\/p>\n\n\n\n Som tidligere n\u00e6vnt er der beboede omr\u00e5der i verden, hvor str\u00e5lingsniveauet er h\u00f8jere end omkring Fukushima. Eksempelvis p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen i K\u00f8benhavn: Den Japanske regerings live-m\u00e5linger fra Fukushima by viser et str\u00e5lingsniveau p\u00e5 0,05 \u00b5Sv\/h (m\u00e5lt den 6. februar 2021). Til sammenligning er niveauet p\u00e5 R\u00e5dhuspladsen i K\u00f8benhavn 0,09 \u00b5Sv\/h (m\u00e5lt den 4. februar 2021). Niveauet er n\u00e6sten dobbelt s\u00e5 h\u00f8jt i K\u00f8benhavn, som det ses p\u00e5 figur 6.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 trods af den beskedne m\u00e6ngde str\u00e5ling udledt ved Fukushima ulykken, blev der alligevel iv\u00e6rksat tiltag, som i mods\u00e6tning til str\u00e5lingen kom til at koste menneskeliv, mange tusinde menneskeliv: Vi tager det kronologisk.<\/p>\n\n\n\n F\u00f8rst iv\u00e6rksatte politikerne en forhastet evakuering i et land smadret af naturkatastrofen. Evakueringen kostede over 2000 mennesker livet [17]<\/sup><\/a>. Infrastruktur og veje var \u00f8delagte, og de f\u00e5 farbare f\u00e6rdsels\u00e5rer var proppet til randen med mennesker p\u00e5 flugt. \u00c6ldre, syge, sengeliggende og st\u00e6rkt behandlingskr\u00e6vende mennesker blev i al hast evakueret fra hospitaler og transporteret v\u00e6k i busser. Uden adgang til mad, vand, livsn\u00f8dvendig medicinsk behandling eller hj\u00e6lp fra sundhedspersonalet, som var flygtet. Mange d\u00f8de af stress, kulde og t\u00f8rst, og en stor del af dem, som n\u00e5ede frem til evalueringscentrene i live, d\u00f8de efterf\u00f8lgende grundet utilstr\u00e6kkelig genhusning [18]<\/a>.<\/sup><\/p>\n\n\n\n Til den japanske regerings forsvar skal det siges, at ulykkens omfang ikke indledningsvist stod klart, hvorfor evakueringen blev gennemf\u00f8rt. Men eksekveringen var under al kritik. Var sundhedspersonalet og patienter blevet p\u00e5 stedet, og havde de blot lukket d\u00f8re og vinduer, s\u00e5 kunne de have ventet til, at en evakuering kunne finde sted i god ro og orden. Hvis det blev n\u00f8dvendigt.<\/p>\n\n\n\n Men ikke kun evakueringen kostede menneskeliv. Efter ulykken lukkede Japan samtlige af landets 54 reaktorer ned, hvorfor importen af kul, olie og gas steg dramatisk. Afbr\u00e6ndingen af fossile br\u00e6ndstoffer skabte livsfarlig luftforurening, der dr\u00e6bte 23.300 mennesker. Prisen p\u00e5 elektricitet r\u00f8g i vejret, og h\u00f8je priser p\u00e5 elektricitet, kolde vintre og \u00f8get luftforurening estimeres i dag til at have flere liv p\u00e5 samvittigheden end jordsk\u00e6lvet og flodb\u00f8lgen tilsammen [19]<\/a>.<\/sup><\/p>\n\n\n\n Antal d\u00f8de og \u00e5rsag hertil fremg\u00e5r af figur 7 og fordeler sig s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n Str\u00e5ling dr\u00e6ber sj\u00e6ldent, men frygten for str\u00e5ling kan dr\u00e6be utroligt mange mennesker. Den irrationelle frygt for str\u00e5ling er vi n\u00f8dt til at adressere, da radiofobien er den egentlige store dr\u00e6ber [25]<\/a>.<\/sup><\/p>\n\n\n\n Ny forskning peger p\u00e5, at det ikke var n\u00f8dvendigt at evakuere nogen fra omr\u00e5det. En indbygger i de mest kontaminerede omr\u00e5der af Fukushima-pr\u00e6fekturet ville, hvis de var blevet p\u00e5 stedet, have et forventet tab af levealder som f\u00f8lge af ulykken, der er mindre end det, en indbygger i London har p\u00e5 grund af luftforurening [26]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n Men hvis udslippet af radioaktivitet var forholdsvist begr\u00e6nset, hvorfor blev der s\u00e5 evakueret over 100.000 mennesker? Svaret skal findes i en irrationel frygt for str\u00e5ling baseret p\u00e5 den spekulative LNT-model (Linear No-Threshold model). Den antager, at selv ekstremt sm\u00e5 m\u00e6ngder str\u00e5ling er skadelig. Dette p\u00e5 trods af, at mennesket altid har v\u00e6ret omgivet af sm\u00e5 m\u00e6ngder str\u00e5ling fra naturens side, og derfor har opn\u00e5et naturlig beskyttelse mod sm\u00e5 str\u00e5le-doser.<\/p>\n\n\n\n LNT-modellen siger, at det er den samlede<\/em> m\u00e6ngde<\/em> str\u00e5ling frem for intensiteten<\/em> af str\u00e5ling, som er skadelig \u2013 det lyder kringlet, s\u00e5 t\u00e6nk p\u00e5 den med Panodiler frem for str\u00e5ling: Der har igennem de seneste \u00e5rtier v\u00e6ret en voksende modstand mod LNT-modellen blandt forskere, fordi den overestimerer risici ved lave str\u00e5lingsniveauer [28]<\/a>.<\/sup> Selv Den Internationale Kommission for Radiologisk Beskyttelse (ICRP), som er et af hovedorganerne for anvendelse af LNT-modellen, konkluderer i et memorandum udgivet efter Fukushima-ulykken, at LNT-modellens forudsigelser af str\u00e5leskader for en lav str\u00e5ledosis er \u201dspekulative, ikke p\u00e5viste og ikke til at m\u00e5le\u201d [29]<\/a>.<\/sup> Flere forskere mener, at der i h\u00f8j grad er brug for en alternativ model [30]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n Den meget konservative LNT-model var ved Fukushima-ulykken \u00e5rsag til, at mennesker blev udsat for fare i forbindelse med evakueringen, selvom de ikke var i fare for at blive skadet af str\u00e5ling. Vi g\u00e5r mere i dybden i en fremtidig artikel om LNT-modellen.<\/p>\n\n\n\n De fleste husker i dag Fukushima som en atomulykke, selvom den virkelige ulykke var naturkatastrofen [31]<\/sup><\/a>. En Googles\u00f8gning p\u00e5 \u201dTohoku earthquake\u201d giver 1,630 millioner resultater, hvor en s\u00f8gning p\u00e5 \u201dFukushima disaster\u201d giver 5,570 millioner resultater.<\/p>\n\n\n\n I nyhedsudsendelserne panorerede kameraerne over de enorme \u00f8delagte landomr\u00e5der, mens historien om atomkraftv\u00e6rket rullede. Det havde den uheldige effekt, at \u00f8del\u00e6ggelserne for\u00e5rsaget af jordsk\u00e6lvet og flodb\u00f8lgen blev tilskrevet ulykken p\u00e5 atomkraftv\u00e6rket.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 internettet og p\u00e5 de sociale medier var der ogs\u00e5 fart p\u00e5 spredningen af misinformation. Billedet p\u00e5 figur 8 blev ofte delt med en tekst om spredning af radioaktivitet fra det forulykkede v\u00e6rk og ud i Stillehavet. En giftig lilla tunge ses at rage ud i Stillehavet, og den forgrener sig i truende m\u00f8rker\u00f8de farver. Til sidst n\u00e5r den radioaktive spredning til vestkysten af Nord- og Sydamerika og hele vejen ned til Antarktis.<\/p>\n\n\n\n Der var bare lige d\u00e9t, at kortet absolut intet har med radioaktiv spredning at g\u00f8re. Det er lavet af den amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA), og det er en simulation af b\u00f8lgeh\u00f8jden umiddelbart efter jordsk\u00e6lvet i 2011 (h\u00f8jden ses i centimeter i h\u00f8jre side af billedet) [32]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 internettet blev der efter ulykken ogs\u00e5 delt billeder af fisk med tumorer eller andre \u201dstr\u00e5lesygdomme\u201d. Som for eksempel billedet p\u00e5 figur 9, der p\u00e5stod, at laks fik kr\u00e6ftsvulster af str\u00e5lingen fra Fukushima. I virkeligheden er fisken fanget i 2009, 2 \u00e5r f\u00f8r ulykken, og ud for Haida Gwaii ved den canadiske vestkyst. Fisken er desuden angrebet af parasitten Henneguya salminicola, og billedet er taget fra Wikipedia. Factcheck-sitet Snopes har debunket bunkevis af falske billeder af \u201dFukushima-fisk\u201d [33]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n J\u00e6vnf\u00f8r internettet blev ikke kun dyrelivet h\u00e5rdt ramt. En fotoserie ved navn \u201dFukushima Fruit\u201d spredte sig med billeder af muteret frugt og gr\u00f8nt fra Fukushima-pr\u00e6fekturet efter ulykken, som det ses p\u00e5 figur 10 [35]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n St\u00f8rstedelen af billederne var bare ikke taget i n\u00e6rheden af Fukushima; et var fra 2004, og deformiteterne er naturligt forekommende og langt mere hyppige, end de fleste af os er klar over [36]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n Misinformation og frygten for str\u00e5ling blev prim\u00e6rt udbredt af de gammeldags milj\u00f8organisationer, som stadig h\u00e6nger fast i en ideologisk modstand mod atomkraften. Men hvad er tritium egentlig? De fleste er bekendt med, at ganske almindeligt vand (H2<\/sub>O) best\u00e5r af 2 hydrogenatomer (H) og 1 oxygenatom (O). Tritium er et hydrogenatom med 2 ekstra neutroner: en s\u00e5kaldt isotop af hydrogen. Det betyder, at vand med tritium i er kemisk ens med normalt vand. Vand med tritium er blot vand, som er mildt radioaktivt.<\/p>\n\n\n\n Men er det et problem, at der er tritium i vandet, som Greenpeace p\u00e5peger?<\/p>\n\n\n\n Tritium er et af de mindst skadelige radioaktive elementer, og det dannes naturligt i den \u00f8vre del af atmosf\u00e6ren helt uden menneskelig indblanding. Str\u00e5lingen fra tritium er s\u00e5 svag, at den ikke kan for\u00e5rsage skader p\u00e5 kroppen. Den kan ikke engang gennemtr\u00e6nge det yderste, d\u00f8de lag hud [39]<\/sup><\/a>. Selv hvis man drikker vand med tritium i, er det uskadeligt, og det ophobes ingen steder i f\u00f8dek\u00e6den [40]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n M\u00e5ske er tritium i det rensede k\u00f8levand ikke det store problem alligevel, men hvis man nu er en \u201dmilj\u00f8organisation\u201d, hvad g\u00f8r man s\u00e5? Jo, s\u00e5 kan man jo pr\u00f8ve at opfinde et nyt problem.<\/p>\n\n\n\n Greenpeace fort\u00e6ller ogs\u00e5, at vandet indeholder radioaktivt kulstof-14, som \u201dkan skade menneskeligt DNA og koncentreres i fisk i et niveau, der er over 1000 gange h\u00f8jere end tritium<\/em>\u201d [41]<\/sup><\/a>. Det lyder ikke rart.<\/p>\n\n\n\n Men hvad der ikke bliver n\u00e6vnt er, at der i de 1.230.000 tons vand er 0,4 gram kulstof-14, og at den samme m\u00e6ngde dannes helt naturligt i atmosf\u00e6rens yderste lag p\u00e5 ca. 40 minutter som f\u00f8lge af kosmisk str\u00e5ling fra solen [42]<\/a>,[43]<\/a><\/sup>. Derefter indg\u00e5r de atmosf\u00e6riske kulstof-14-isotoper i CO2<\/sub>-molekyler, der absorberes i planter og dermed i f\u00f8dek\u00e6den, hvorfor alt biologisk liv, inklusiv mennesker, indeholder kulstof-14.<\/p>\n\n\n\n Med den logik b\u00f8r vi, j\u00e6vnf\u00f8r Greenpeace, frygte noget s\u00e5 naturligt som menneskekroppen. Men endnu mere sk\u00f8rt bliver det, hvis vi unders\u00f8ger, hvor radioaktivt det kulstof-14, der er i vandet, egentligt er.<\/p>\n\n\n\n Er det p\u00e5 et niveau, vi skal v\u00e6re bekymrede for?<\/p>\n\n\n\n Shaun Burnie, senior nuklear specialist ved Greenpeace Tyskland udtaler: \u201d…at der kan v\u00e6re s\u00e5 meget som 63.6 GBq (<\/em>63.600.000.000 Bq) af kulstof-14 i tankene med vand<\/em>\u201d [44]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n 63.600.000.000 Bq lyder un\u00e6gtelig af meget. Det er over 63 milliarder henfald i sekundet. Enheden Becquerel (Bq), som der bruges her, bliver ofte opgjort i tal, der er s\u00e5 store, at de er sv\u00e6re at forst\u00e5. Lige netop derfor er enheden god til at sprede bekymring. Vi skal dog huske p\u00e5, at m\u00e6ngden af kulstof-14 er opl\u00f8st i 1.230.000 tons vand, s\u00e5 aktiviteten pr. kg vand er 51,7 Bq.<\/p>\n\n\n\n Men hvor meget er 51,7 Bq\/kg vand egentlig?<\/p>\n\n\n\n Vi kan starte med at sammenligne med menneskekroppen, som blandt andet indeholder de radioaktive isotoper kalium-40, kulstof-14, uran-238, thorium-232, rubidium-87, polonium-210 og bly-210 [45]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n St\u00f8rstedelen af aktiviteten i kroppen stammer fra kalium-40 og kulstof-14. Aktiviteten af de to isotoper i et menneske p\u00e5 70 kg svarer til 4.260 Bq for kalium-40 og 3.080 Bq for kulstof-14. Samlet set sker der omkring 7.340 radioaktive henfald i kroppen hvert sekund fra disse to isotoper [46]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n Det vil sige, at der i et menneske p\u00e5 70 kg er en aktivitet p\u00e5 104,9 Bq pr. kg. menneske. Det er mere end dobbelt s\u00e5 radioaktivt som Fukushima-vandet fra kulstof-14, som var p\u00e5 51,7 Bq\/kg. Til sammenligning er aktiviteten i bananer 130 Bq pr. kg, i paran\u00f8dder er aktiviteten 207 Bq pr. kg, og 1 kilo kaffe har en aktivitet p\u00e5 1.000 Bq [47]<\/sup><\/a>. En oversigt herover ses i figur 12.<\/p>\n\n\n\n Hverken til skade for mennesker eller milj\u00f8 I havet findes der allerede radioaktive elementer, f.eks. kalium-40 og uran. Fylder vi en 1 liters flaske med almindeligt havvand, vil vandet have en aktivitet p\u00e5 12,1 Bq. Samlet set er aktiviteten i verdenshavene omkring 16 Zetta Bq (ZBq) eller 16 med hele 21 nuller bagved [49]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n I vandet ved Fukushima kommer st\u00f8rstedelen af aktiviteten fra tritium og kulstof-14. Tilsammen er den p\u00e5 lige under 900 Tera Bq (TBq) [50]<\/sup><\/a>. Sammenligner vi den m\u00e6ngde med aktiviteten, der allerede er i havet, s\u00e5 st\u00e5r det hurtigt klart, at der vitterligt er tale om en dr\u00e5be i havet. Aktiviteten i verdenshavene er nemlig 17,7 millioner gange st\u00f8rre.<\/p>\n\n\n\n Figur 13 viser forholdet i aktiviteten i tankene mod aktiviteten i verdenshavene. Stregen for radioaktiviteten i vandet ved Fukushima er s\u00e5 tynd, at den er mindre end en pixel p\u00e5 selv den skarpeste sk\u00e6rm i verden. Hvis vandet i tankene fra Fukushima ledes langsomt ud som planlagt, tilf\u00f8jes en forsvindende lille br\u00f8kdel ekstra aktivitet til verdenshavene. Det kommer ikke til at p\u00e5virke menneske eller dyreliv.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r en organisation som Greenpeace n\u00e6rmest ubestridt f\u00e5r lov til at sprede frygt med vendinger som \u201dst\u00e6rkt forurenet vand\u201d, s\u00e5 skyldes det for det f\u00f8rste, at de fleste af os ikke har den store indsigt i emnet. Det skyldes ogs\u00e5, at vi mennesker har et psykologisk problem med str\u00e5ling:<\/p>\n\n\n\n Str\u00e5ling kan ikke ses, h\u00f8res, lugtes eller smages. Det er der s\u00e5dan set en god grund til.<\/p>\n\n\n\n Den verden, som vi befinder os i, er fuld af str\u00e5ling, og menneskekroppen er skabt til at leve i den. Set fra et evolution\u00e6rt perspektiv er str\u00e5ling et un\u00f8dvendigt sanseindtryk, da vi biologisk er tilpasset til at leve i milj\u00f8er med lave og moderate m\u00e6ngder af str\u00e5ling. Det st\u00e5r i mods\u00e6tning til eksempelvis r\u00f8g, som vi hurtigt kan lugte og instinktivt opfatter som en mulig fare (brand!). Det giver mening, da brand er en reel trussel for os mennesker. Vi indtager ca. 0,9-1,5 mikrogram uran med kosten dagligt [52]<\/sup><\/a>. Sv\u00f8mmer vi en tur i havet og kommer til at sluge en mundfuld vand, s\u00e5 drikker vi ogs\u00e5 uran. Der er nemlig over 4 milliarder tons uran i verdenshavene [53]<\/sup><\/a>. Kroppen skelner heller ikke mellem om str\u00e5lingen kommer fra naturen, fra behandlinger i sundhedsv\u00e6snet eller fra en ulykke p\u00e5 et atomkraftv\u00e6rk [54]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n Herudover er str\u00e5ling utroligt nemt at m\u00e5le sammenlignet med alle andre potentielle trusler mod vores helbred. Hvor giftstoffer har en nedre dosis, hvor vi ikke l\u00e6ngere kan m\u00e5le dem, kan str\u00e5lingen m\u00e5les ned til henfald fra et enkelt atom. Men at vi kan m\u00e5le noget, er ikke ensbetydende med, at det er farligt \u2013 det fort\u00e6ller Greenpeace bare ikke.<\/p>\n\n\n\n Den frygtdrevne overreaktion i forbindelse med ulykken fik langt st\u00f8rre konsekvenser end str\u00e5lingen nogensinde ville kunne give anledning til. Som f\u00f8lge af evakueringen mistede folk deres hjem, deres arbejde og hele deres eksistensgrundlag blev revet op med r\u00f8dderne. Det har sat sig dybe spor. Vi gentager figur 7 fra tidligere: Alle d\u00f8dsfald, ud over jordsk\u00e6lvet og flodb\u00f8lgen, er et resultat af en bevidst eller ubevidst spredning af misinformation om str\u00e5ling.<\/p>\n\n\n\n Store dele af den flyttede befolkning lider i dag af posttraumatisk stresslidelse (PTSD), har depression og f\u00f8ler et str\u00e5lings-stigma. Det sidste g\u00f8r sig is\u00e6r g\u00e6ldende for kvinder, som frygter at blive fravalgt som partner ved at blive stigmatiseret som genetisk skadede p\u00e5 grund af str\u00e5lingen [55]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n De f\u00f8ler sig skadet af str\u00e5ling, m\u00e6rket for livet af en str\u00e5lingsm\u00e6ngde, der, j\u00e6vnf\u00f8r f\u00f8rende eksperter p\u00e5 omr\u00e5det, er sammenlignelig med den naturlige baggrundsstr\u00e5ling. Str\u00e5ling i et niveau, hvor der ikke vil kunne observeres nogen fysiske helbredseffekter.<\/p>\n\n\n\n Af netop den \u00e5rsag er en redelig og let forst\u00e5elig kommunikationen i forbindelse med str\u00e5ling og risici herved af allerh\u00f8jeste n\u00f8dvendighed. St\u00f8j fra ikke-videnskabelige kilder, tabloidpressen og \u201dmilj\u00f8organisationer\u201d f\u00e5r ofte lov til at drukne ethvert videnskabeligt rationale med frygtpropaganda.<\/p>\n\n\n\n Greenpeace udviklede allerede i 1991 en strategi for at udnytte den n\u00e6ste atomulykke til fulde og p\u00e5 samme tid en strategi til at afvise ethvert kompromis p\u00e5 omr\u00e5det, hvilket fremg\u00e5r af et l\u00e6kket internt notat [56]<\/sup><\/a>. Den hensynsl\u00f8se spredning af misinformation har for\u00e5rsaget enorme skader. Ikke kun psykologiske skader p\u00e5 befolkningen i Japan men ogs\u00e5 globalt set hvor frygten for atomkraft betyder \u00f8get afbr\u00e6nding af fossile br\u00e6ndstoffer.<\/p>\n\n\n\n Da Japan lukkede alle sine atomkraftv\u00e6rker, m\u00e5tte man importere enorme m\u00e6ngder fossilgas som erstatning. Fra 2010 til 2012 blev importen af fossilgas \u00f8get med ca. 900 petajoule svarende til 23 mia. kubikmeter. I de f\u00f8lgende \u00e5r blev Japans betalingsbalance voldsomt forringet, da al gassen skulle importeres fra den Arabiske Golf [57]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge Verdenssundhedsorganisation (WHO) pumper fossilafbr\u00e6ndingen millioner af tons CO2<\/sub> ud i atmosf\u00e6ren, og partikeludledningen koster hvert \u00e5r 4.200.000 menneskeliv [58]<\/sup><\/a>. Ny forskning peger endda p\u00e5, at dette tal er alt for lavt sat, og at de fine partikler, udledt ved afbr\u00e6nding af fossile br\u00e6ndsler, hvert \u00e5r dr\u00e6ber 8.700.000 mennesker [59]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n Anvendelsen af atomkraft har globalt set forhindret 1.840.000 d\u00f8dsfald (i perioden 1971 til 2009) ved at mindske afbr\u00e6ndingen af fossile br\u00e6ndsler og har ligeledes forhindret, at 64.000.000.000 (64 milliarder) tons CO2 <\/sub>ikke er blevet udledt i atmosf\u00e6ren i den samme periode [60]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 2: Mediernes overskrifter var ingen hj\u00e6lp for en h\u00e5rdt pr\u00f8vet befolkning.<\/em><\/h6>\n\n\n\n
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 3: Samlet m\u00e6ngde str\u00e5ling beboerne blev udsat for sammenlignet med en CT-scanning og den m\u00e6ngde der skal til, f\u00f8r der kan observeres negative effekter af str\u00e5ling.<\/em><\/h6>\n\n\n\n
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur <\/em>4<\/em>: Str\u00e5lingsniveauet umiddelbart efter ulykken var i Fukushima by var 2.74 \u00b5Sv\/h, og det faldt hurtigt derefter.<\/em><\/h6>\n\n\n\n
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 5: Det f\u00f8rste store udsving i str\u00e5lingsniveauet er sikkerhedskontrollen i Charles De Gaulles lufthavnen. Det n\u00e6ste, som spr\u00e6nger skalaen, er flyveturen til Japan. Det n\u00e6ste igen er sikkerhedskontrollen p\u00e5 den franske ambassade i Tokyo, hvorefter turen g\u00e5r til Iwaki, Tomioka, Miyakoji, Aizu og Kunimi i Fukushima-pr\u00e6fekturet. Niveauerne af str\u00e5ling ses at v\u00e6re nogenlunde identiske i Paris og i st\u00f8rstedelen af Fukushima.<\/em><\/h6>\n\n\n\n
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 6: Str\u00e5lingsniveauet i Fukushima by er 0,05 \u00b5Sv\/h [16]<\/sup><\/strong><\/sup><\/a>. P\u00e5 R\u00e5dhuspladsen i K\u00f8benhavn er det 0,09 \u00b5Sv\/h (foto og m\u00e5ling: Mads Glahder).<\/em><\/h6>\n\n\n\n
Den livsfarlige frygt<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 7: Antal d\u00f8de og \u00e5rsag hertil.<\/em><\/h6>\n\n\n\n
LNT – modellen som burde beskytte os<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
LNT-modellen antager, at det er lige s\u00e5 skadeligt at spise \u00e9n Panodil hver dag i 100 dage, som det er at spise 100 Panodiler p\u00e5 \u00e9n dag. Vores lever kan sagtens klare 1 Panodil om dagen, selvom den dr\u00e6ber et par enkelte leverceller. Skaden er nemlig s\u00e5 lille, at leveren kan reparere sig selv. 100 Panodiler \u00f8del\u00e6gger derimod s\u00e5 mange celler p\u00e5 \u00e9n gang, at leveren ikke kan reparere skaden igen.
LNT-modellen ignorerer alts\u00e5 det faktum, at kroppen har et selvbeskyttende og selvreparerende biologisk respons p\u00e5 str\u00e5ling, der er s\u00e5 effektivt, at sm\u00e5 str\u00e5ledoser er lige s\u00e5 ufarlige som at spise en Panodil i ny og n\u00e6. LNT-modellen ignorerer de vidt forskellige effekter af lave og h\u00f8je str\u00e5ledoser og kroppens egen evne til at reparere mindre str\u00e5leskader l\u00f8bende [27]<\/a>.<\/sup><\/p>\n\n\n\nDel 2 \u2013 Japan blev ramt af en tsunami af misinformation<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 8: Spredning af radioaktivitet fra Fukushimav\u00e6rket og ud i Stillehavet… Eller er det? Fra: NOAA.<\/em><\/h6>\n\n\n\n
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 9: Laksen p\u00e5 billedet er angrebet af parasitten Henneguya salminicola. Den blev fanget i 2009 og har intet med Fukushimaulykken at g\u00f8re. Foto: Wikipedia [34]<\/sup><\/strong><\/a>.<\/em><\/h6>\n\n\n\n
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 10: Alternativt udseende frugt og gr\u00f8nt i fotoserien \u201dFukushima fruit\u201d. Fra: Dailymail.co.uk.<\/em><\/h6>\n\n\n\n
Det radioaktive vand<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Mange har l\u00e6st om \u201dDet radioaktive k\u00f8levand fra Fukushima, som Japan vil udlede i Stillehavet\u201d. K\u00f8levandet indeholder efter en filtrering den radioaktive isotop tritium [37]<\/sup><\/a>. Milj\u00f8organisationer som Greenpeace kritiserer den japanske regerings beslutning om at udlede dette st\u00e6rkt forurenede<\/em> vand i Stillehavet [38]<\/sup><\/a>. Vandet opbevares i tanke, som det ses p\u00e5 figur 11.<\/p>\n\n\n\n<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 11: I tankene p\u00e5 billedet opbevares renset k\u00f8levand som p\u00e5 sigt skal fortyndes i havet.<\/em><\/h6>\n\n\n\n
Den radioaktive menneskekrop<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 12: Hvis vi, j\u00e6vnf\u00f8r Greenpeace, skal v\u00e6re bekymrede for kulstof-14 i k\u00f8levandet, s\u00e5 ser det rimeligt sort ud for mange mennesker, for hvem kaffe er en vigtig del af tilv\u00e6relsen.<\/em><\/h6>\n\n\n\n
<\/strong>Planen er over tid at udlede det ufarlige k\u00f8levand i havet \u2013 i f\u00f8rste omgang i Stillehavet, som er den st\u00f8rste vandmasse p\u00e5 planeten. Stillehavet er ogs\u00e5 enormt stort, idet det d\u00e6kker over 30 % af jordens overflade. Det er st\u00f8rre end landarealet af alle kontinenter lagt sammen, gennemsnitsdybden er 4.000 meter, og visse steder dybere end 11.000 meter [48]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\n<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 13: Radioaktiviteten i vandet ved Fukushima mod den totale radioaktivitet i verdenshavene.<\/em><\/h6>\n\n\n\n
En verden af str\u00e5ling<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Det er umuligt at isolere sig fra str\u00e5lingen, idet den kommer fra jorden under os og verdensrummet over os. Det kaldes baggrundsstr\u00e5ling, og niveauet er bestemt af geografien. Str\u00e5ling kommer ogs\u00e5 fra den mad, vi spiser, fra behandlinger i sundhedssektoren og som tidligere n\u00e6vnt ogs\u00e5 fra vores egne kroppe [51]<\/sup><\/a>.<\/p>\n\n\n\nDel 3: Konsekvenserne af misinformationen<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n<\/figure><\/div>\n\n\n\nFigur 7: Antal d\u00f8de og \u00e5rsag hertil.<\/em><\/h6>\n\n\n\n
Greenpeace var klar til at kapitalisere p\u00e5 andres ulykke<\/strong><\/h3>\n\n\n\n