{"id":5710,"date":"2021-01-19T02:56:42","date_gmt":"2021-01-19T02:56:42","guid":{"rendered":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/?p=5710"},"modified":"2021-09-05T19:59:45","modified_gmt":"2021-09-05T19:59:45","slug":"lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/","title":{"rendered":"Lavenergi-l\u00f8sningen er en klimaskadelig og inhuman utopi: Fremtidens enorme energibehov kan kun m\u00f8des med atomer"},"content":{"rendered":"\n<p>En hj\u00f8rnesten i den gammeldags milj\u00f8bev\u00e6gelses klimal\u00f8sning er en drastisk reduktion af energiforbruget. De pr\u00e6senterer med j\u00e6vne mellemrum forf\u00f8rende analyser, der p\u00e5st\u00e5r, <a href=\"#elementor-action%3Aaction%3Dpopup%3Aopen%26settings%3DeyJpZCI6IjU4NzQiLCJ0b2dnbGUiOnRydWV9\">at vi uproblematisk kan opn\u00e5 100 % vedvarende energi<\/a>. De fantasifulde analyser indeholder dog altid drastiske reduktioner af energiforbruget og desv\u00e6rre oftest ogs\u00e5 masser af klimaskadelig og naturfjendtlig biomasse.<\/p>\n\n\n\n<p>Problemet med ideen om lavenergi-samfundet er, at adgang til store m\u00e6ngder p\u00e5lidelig energi er hele foruds\u00e6tningen for vores moderne samfund med al den velf\u00e6rd, uddannelse, sundhed, videnskab, kunst og materielle tryghed, som vi danskere i dag tager for givet. Lavenergi-samfundet repr\u00e6senterer derfor en politisk us\u00e6lgelig og umoralsk sparedoktrin. Man er fantast, hvis man tror, at modernitet og velf\u00e6rd kan aflyses ad demokratiske veje, og menneskeheden hverken kan, eller b\u00f8r, reducere sit energiforbrug kraftigt.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi kan og b\u00f8r til geng\u00e6ld skifte til CO2-frie og milj\u00f8venlige energikilder, der kan levere stabil og rigelig energi. Hvis man baserer sit l\u00f8sningsforslag p\u00e5 et lavenergi-samfund, der aldrig kan realiseres, gambler man med klimaet. Man bl\u00e6nder derfor sig selv for n\u00f8dvendigheden af atomkraft, som er den eneste energikilde, der kan levere enorme m\u00e6ngder ren og p\u00e5lidelig energi, som et klima- og naturvenligt h\u00f8jenergi-samfund kr\u00e6ver.<\/p>\n\n\n\n<p>Denne analyse tilbageviser lavenergi-fantasien: Intet tyder p\u00e5 at vi vil bruge betydeligt mindre energi i fremtiden, hverken i de rige lande, eller i udviklingslandene. Faktisk er det modsatte tilf\u00e6ldet, da den globalt stigende velstand samt klimal\u00f8sningen i sig selv kr\u00e6ver st\u00f8rre m\u00e6ngder energi, end verden bruger i dag. Analysen vil blive efterfulgt af endnu et skriv, der pr\u00e6senterer et realistisk og progressivt alternativ: Det atomhumanistiske h\u00f8jenergi-samfund, hvor der er rigelig ren energi til at sikre b\u00e5de klima, natur og velstand.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><strong>Ingen lande har haft held med hastige reduktioner af energiforbruget &#8211; heller ikke de klimaivrige<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p>Historien har vist, at det er en sv\u00e6r udfordring for moderne h\u00f8jenergi-samfund at s\u00e6nke energiforbruget. I 2019 var Danmarks energiforbrug s\u00e5ledes kun 0,5 procent lavere, end det var i 1990:<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-wp-embed is-provider-datawrapper wp-block-embed-datawrapper\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe class=\"wp-embedded-content\" sandbox=\"allow-scripts\" security=\"restricted\" title=\"Figur 1. Danmarks energiforbrug.\" src=\"https:\/\/datawrapper.dwcdn.net\/swv5R\/3\/#?secret=EEHd8qK248\" data-secret=\"EEHd8qK248\" scrolling=\"no\" frameborder=\"0\" height=\"500\"><\/iframe>\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<p>Siden oliekriserne i 70\u2019erne har Danmark ellers fors\u00f8gt at s\u00e6nke energiforbruget, og ambitionen er blevet intensiveret fra 90\u2019erne af klimahensyn. Derfor har politikere med adskillige initiativer fors\u00f8gt sig med <a href=\"https:\/\/ens.dk\/service\/tilskuds-stoetteordninger\">energieffektiviseringer <\/a>og <a href=\"https:\/\/ens.dk\/sites\/ens.dk\/files\/Analyser\/energipolitiske_tiltag_i_1990erne_omkostninger_og_co2-effekt.pdf\">energibesparelser <\/a>i erhvervslivet og samfundet generelt. Som figur 1 viser, har tiltagene dog ikke haft nogen s\u00e6rlig effekt p\u00e5 det samlede energiforbrug fra 1990-2019.<\/p>\n\n\n\n<p>Det er ikke udtryk for dansk inkompetence, men i stedet et generelt m\u00f8nster i hele den vestlige verden &#8211; energiforbruget har v\u00e6ret konstant p\u00e5 trods af stigende \u00f8nske om at reducere det af klimahensyn.<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-wp-embed is-provider-datawrapper wp-block-embed-datawrapper\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe class=\"wp-embedded-content\" sandbox=\"allow-scripts\" security=\"restricted\" title=\"Figur 2. Sveriges energiforbrug.\" src=\"https:\/\/datawrapper.dwcdn.net\/SXucN\/4\/#?secret=ezBtFpodqH\" data-secret=\"ezBtFpodqH\" scrolling=\"no\" frameborder=\"0\" height=\"500\"><\/iframe>\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-wp-embed is-provider-datawrapper wp-block-embed-datawrapper\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe class=\"wp-embedded-content\" sandbox=\"allow-scripts\" security=\"restricted\" title=\"Figur 3. Hollands energiforbrug. \" src=\"https:\/\/datawrapper.dwcdn.net\/iByaV\/3\/#?secret=qODXrd7pll\" data-secret=\"qODXrd7pll\" scrolling=\"no\" frameborder=\"0\" height=\"500\"><\/iframe>\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-wp-embed is-provider-datawrapper wp-block-embed-datawrapper\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe class=\"wp-embedded-content\" sandbox=\"allow-scripts\" security=\"restricted\" title=\"Figur 4. Tysklands energiforbrug. \" src=\"https:\/\/datawrapper.dwcdn.net\/8fmTh\/5\/#?secret=fK5vFb8RWN\" data-secret=\"fK5vFb8RWN\" scrolling=\"no\" frameborder=\"0\" height=\"500\"><\/iframe>\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-wp-embed is-provider-datawrapper wp-block-embed-datawrapper\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe class=\"wp-embedded-content\" sandbox=\"allow-scripts\" security=\"restricted\" title=\"Figur 5. EU-28 landenes energiforbrug.\" src=\"https:\/\/datawrapper.dwcdn.net\/OJZMN\/3\/#?secret=IqYDq0g1pE\" data-secret=\"IqYDq0g1pE\" scrolling=\"no\" frameborder=\"0\" height=\"500\"><\/iframe>\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<p>Ingen lande i vesten har alts\u00e5 haft held med betydelige reduktioner i energiforbruget. Tabellerne d\u00e6kker vel at m\u00e6rke over en periode, hvor en stor del af den energiintensive produktion er flyttet til lande med billig arbejdskraft og energi. Vores IKEA-m\u00f8bler laves nu i Polen, vores skibe i Korea og forbrugerelektronik i Kina. Energien til produktionen af vores importerede varer t\u00e6ller alts\u00e5 ikke i vores officielle energiregnskaber, men indg\u00e5r i stedet i produktionslandenes.<\/p>\n\n\n\n<p>Korrigerer man for import\/eksport &#8211; dvs. medtager den energi, det kr\u00e6ver at producere de varer, som vi importerer, og fraregner den energi fra produkter, som vi eksporterer &#8211; vil danskernes og andre vesterl\u00e6ndinges reelle energiforbrug derfor v\u00e6re h\u00f8jere i dag, end det var i 1990. Eksempelvis har vi, med data fra Danmarks Statistik og Global Carbon Project, beregnet <a href=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/nye-tal-knuser-danmarks-gronne-image-vores-reelle-co2-udledning-er-steget-med-5-siden-1990\/\">at danskernes reelle energi og klimaaftryk er steget med 5 % siden 1990<\/a>.<\/p>\n\n\n\n<p>I et globalt perspektiv bliver udfordringens omfang kun st\u00f8rre. Som det ses i grafen nedenfor er verdens energiforbrug de seneste 50 \u00e5r eksploderet i takt med, at den globale middelklasse er vokset markant &#8211; en udvikling, der vil forts\u00e6tte l\u00e6nge endnu.<\/p>\n\n\n\n\n<!-- iframe plugin v.5.1 wordpress.org\/plugins\/iframe\/ -->\n<iframe src=\"https:\/\/ourworldindata.org\/grapher\/global-energy-substitution?time=earliest..latest\" loading=\"lazy\" style=\"width: 100%; height: 600px; border: 0px none;\" width=\"100%\" height=\"500\" scrolling=\"yes\" class=\"iframe-class\" frameborder=\"0\"><\/iframe>\n\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><strong>Hvorfor reducerer rige lande ikke energiforbruget for klimaets skyld?<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p>N\u00e5r det \u00f8jensynligt har v\u00e6ret et politisk \u00f8nske i flere \u00e5rtier at nedbringe energiforbruget, hvorfor sker det s\u00e5 ikke? Det korte svar er, at et h\u00f8jt energiforbrug bringer velstand, velf\u00e6rd og muligheder, og at politikere ikke bliver valgt, hvis de undergraver disse goder.<\/p>\n\n\n\n<p>Energiens magi best\u00e5r i at frig\u00f8re mennesker. N\u00e5r man har energi samt teknologi til at udnytte energien, kan man lade maskinerne g\u00f8re det h\u00e5rde og beskidte arbejde.<\/p>\n\n\n\n<p>I lavenergi-samfund har mennesket blot den energi, som deres egen krop og m\u00e5ske et par tr\u00e6kdyr kan tilbyde. Der er knap nok energi til at skaffe basale forn\u00f8denheder som mad, vand, husly og overhovedet ikke et materielt overskud til at underst\u00f8tte moderne uddannelses &#8211; og sundhedssystemer. I lavenergi-samfund lever st\u00f8rstedelen af befolkningen p\u00e5 landet, hvor de slider sig op for (m\u00e5ske) at kunne skaffe f\u00f8de nok p\u00e5 bordet. Livet er for de fleste h\u00e5rdt, kort og fattigt &#8211; b\u00e5de mentalt og materielt.<\/p>\n\n\n\n<p>I industrialiserede h\u00f8jenergi-samfund er der ingen problemer med at skaffe mad nok til befolkningen. Alle har de basale behov d\u00e6kket, og der er universel adgang til sundhed og uddannelse. De gennemsnitlige b\u00f8rn f\u00f8dt i energirige Danmark har en verden af muligheder med skole, gymnasium, sabbat\u00e5r i Asien og derefter et v\u00e6ld af uddannelses- og jobmuligheder. Gennemsnitlige b\u00f8rn f\u00f8dt i energifattige Etiopien er heldige, hvis de f\u00e5r seks \u00e5rs skolegang og et arbejde p\u00e5 en fabrik. I lavenergi-samfund bliver b\u00f8rn af n\u00f8d ofte brugt som arbejdskraft i landbruget. I h\u00f8jenergi-samfund beh\u00f8ver b\u00f8rn bare v\u00e6re b\u00f8rn, g\u00e5 i skole, lege og udvikle sig til dannede mennesker.<\/p>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-columns is-layout-flex wp-container-3\">\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow\" style=\"flex-basis:60%\">\n<p>Med et h\u00f8jere energiforbrug skabes materiel tryghed, der giver et psykologisk overskud. Det psykologiske overskud giver folk mental kapacitet til at reflektere over immaterielle problemer s\u00e5som demokratiske rettigheder, ligestilling, kultur, milj\u00f8, klima og mange andre emner, der ikke vedr\u00f8rer det daglige br\u00f8d. Med andre ord opst\u00e5r der i samfundet det, sociologen Ronald Inglehart kaldte \u201cpostmaterielle v\u00e6rdier\u201d, som er manifestationen af Maslows psykologiske behovspyramide p\u00e5 samfundsniveau. Samtidig stiger befolkningens innovationsevne, s\u00e5 flere udfordringer i menneskets tilv\u00e6relse kan l\u00f8ses af energi og teknologi. Eksempelvis kan vi i h\u00f8jenergisamfund udvikle medicinsk udstyr, l\u00e6gemidler og vacciner, s\u00e5 vi undg\u00e5r eller overlever sygdomme, vi ellers ville d\u00f8 af.<\/p>\n<\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow\" style=\"flex-basis:50%\">\n<p class=\"has-white-color has-text-color has-background\" style=\"background-color:#024f7d\"><strong>Maslows behovspyramide:<\/strong><br>I 1942 opstillede den russiske psykolog Abraham Maslow en grafisk fremstilling af de menneskelige behov i den s\u00e5kaldte maslows behovspyramide. Hans p\u00e5stand er, at behovene m\u00e5 opfyldes nedefra i pyramiden. Man m\u00e5 alts\u00e5 have d\u00e6kket behovet for mad, vand, varme osv., f\u00f8r man kan g\u00e5 i gang med at d\u00e6kke behovet for fysisk og social sikkerhed <br><a href=\"https:\/\/da.wikipedia.org\/wiki\/Maslows_behovspyramide\">Kilde: Wikipedia<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<p>Af disse \u00e5rsager har befolkninger i h\u00f8jenergi-samfund h\u00f8jere levestandarder end befolkninger i lavenergi-samfund. Kaster man et blik over det s\u00e5kaldte indeks for menneskelig udvikling (HDI), som indfanger landes \u00f8konomiske velstand, sundhedstilstand og uddannelsesniveau, bliver det hurtigt klart, at h\u00f8jenergi-lande befinder sig i toppen og lavenergi-lande i bunden (se figur 7).<\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\"><strong>Figur 7. Human Development Indeks og energiforbrug per indbygger<\/strong><\/h4>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-large is-resized\"><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/hdi_chart-1024x799.jpg\" alt=\"\" class=\"wp-image-5768\" width=\"594\" height=\"463\" srcset=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/hdi_chart-1024x799.jpg 1024w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/hdi_chart-300x234.jpg 300w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/hdi_chart-768x600.jpg 768w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/hdi_chart-1536x1199.jpg 1536w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/hdi_chart-600x468.jpg 600w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/hdi_chart.jpg 2047w\" sizes=\"(max-width: 594px) 100vw, 594px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<h6 class=\"wp-block-heading\"><em>Kilde: Energy Poverty Awareness<\/em><\/h6>\n\n\n\n<div style=\"height:20px\" aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-spacer\"><\/div>\n\n\n\n<p>Nedenfor dykker vi ned i enkelte aspekter af menneskelig udvikling, og her findes samme tendens: Lande med h\u00f8jt energiforbrug har markant lavere b\u00f8rned\u00f8delighed, ekstrem fattigdom samt en bedre almen helbredstilstand og dermed h\u00f8jere levealder, som det ses i hhv. figur 8, 9 og 10:&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\"><strong>Figur 8: Energiforbrug per indbygger og b\u00f8rned\u00f8delighed. <\/strong><\/h4>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full is-resized\"><img decoding=\"async\" src=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-16.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-5863\" width=\"624\" height=\"237\" srcset=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-16.png 624w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-16-300x114.png 300w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-16-600x228.png 600w\" sizes=\"(max-width: 624px) 100vw, 624px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<h6 class=\"wp-block-heading\"><em>Farver indikerer verdensdel (Asien= r\u00f8d, Afrika= bl\u00e5, Nord- og Sydamerika= gr\u00f8n, Europa=gul). St\u00f8rrelsen p\u00e5 cirklerne indikerer landets befolkningsst\u00f8rrelse.<\/em><br><em>Kilde: Gapminder.org\/tool<\/em><\/h6>\n\n\n\n<div style=\"height:20px\" aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-spacer\"><\/div>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\"><strong>Figur 9: Energiforbrug per indbygger og ekstrem fattigdom m\u00e5lt i andel af befolkningen, der lever for under 5,50 $ om dagen<\/strong><\/h4>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img decoding=\"async\" width=\"624\" height=\"231\" src=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-3.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-5772\" srcset=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-3.png 624w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-3-300x111.png 300w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-3-600x222.png 600w\" sizes=\"(max-width: 624px) 100vw, 624px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<h6 class=\"wp-block-heading\"><em>Farver indikerer verdensdel (Asien= r\u00f8d, Afrika= bl\u00e5, Nord- og Sydamerika= gr\u00f8n, Europa=gul). St\u00f8rrelsen p\u00e5 cirklerne indikerer landets befolkningsst\u00f8rrelse.<br>Kilde: Gapminder.org\/tool<\/em><\/h6>\n\n\n\n<div style=\"height:20px\" aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-spacer\"><\/div>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\"><strong>Figur 10: Energiforbrug per indbygger og forventet levetid.<\/strong><\/h4>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"624\" height=\"233\" src=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-4.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-5773\" srcset=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-4.png 624w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-4-300x112.png 300w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-4-600x224.png 600w\" sizes=\"(max-width: 624px) 100vw, 624px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<h6 class=\"wp-block-heading\"><em>Farver indikerer verdensdel (Asien= r\u00f8d, Afrika= bl\u00e5, Nord- og Sydamerika= gr\u00f8n, Europa=gul). St\u00f8rrelsen p\u00e5 cirklerne indikerer landets befolkningsst\u00f8rrelse. Levetid anses i folkesundhedsvidenskaben som en af de bedste indikatorer for befolkningens almene helbredstilstand<br>Kilde: Gapminder.org\/tool<\/em><\/h6>\n\n\n\n<div style=\"height:20px\" aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-spacer\"><\/div>\n\n\n\n<p>Udover, at h\u00f8jere energiforbrug medf\u00f8rer bedre sundhed, giver det ogs\u00e5 befolkningen fysisk og mentalt overskud til at k\u00e6mpe for politiske rettigheder som ytrings- og forsamlingsfrihed og for demokratisk repr\u00e6sentation. Som det fremg\u00e5r af figur 11 ligger lande med h\u00f8jt energiforbrug, p\u00e5 n\u00e6r olierige diktaturer i Mellem\u00f8sten, h\u00f8jt p\u00e5 demokrati-indekset. Indien er faktisk ogs\u00e5 et land, der bryder trenden, da de scorer relativt h\u00f8jt p\u00e5 demokrati-indekset, selvom de har et lavt energiforbrug. Der er naturligvis mange andre faktorer i spil i udviklingen af et velfungerende demokrati.<\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\"><strong>Figur 11. Energiforbrug per indbygger og demokrati. <\/strong><\/h4>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"624\" height=\"235\" src=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-5.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-5774\" srcset=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-5.png 624w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-5-300x113.png 300w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-5-600x226.png 600w\" sizes=\"(max-width: 624px) 100vw, 624px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<h6 class=\"wp-block-heading\"><em>Farver indikerer verdensdel (Asien= r\u00f8d, Afrika= bl\u00e5, Nord- og Sydamerika= gr\u00f8n, Europa=gul). St\u00f8rrelsen p\u00e5 cirklerne indikerer landets befolkningsst\u00f8rrelse. Demokrati er m\u00e5lt gennem et indeks, der indfanger alle aspekter af, hvad et velfungerende demokrati b\u00f8r indeb\u00e6re<br>Kilde: Gapminder.org\/tool<\/em><\/h6>\n\n\n\n<div style=\"height:20px\" aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-spacer\"><\/div>\n\n\n\n<p>Et konkret eksempel p\u00e5, hvordan energidrevne maskiner frig\u00f8r mennesker og beriger livet er <a href=\"https:\/\/www.ted.com\/talks\/hans_rosling_the_magic_washing_machine\">opfindelsen af vaskemaskinen<\/a>. F\u00f8r vaskemaskinens udbredelse, var t\u00f8jvask en h\u00e5rd og tidskr\u00e6vende opgave (typisk) for kvinder. Man brugte \u00e9n eller flere dage p\u00e5 at skaffe vand og br\u00e6nde til at varme vandet op og sidenhen p\u00e5 at vaske t\u00f8jet med h\u00e5ndkraft. Vaskemaskinen klarer det hele p\u00e5 en time. Det frigav kvinders tid og var st\u00e6rkt medvirkende til, at kvinder kunne komme p\u00e5 arbejdsmarkedet, udnytte deres intellektuelle potentiale i uddannelsessystemet, k\u00e6mpe for ligestilling samt f\u00e5 mere kvalitetstid med familien.<\/p>\n\n\n\n<p>Vaskemaskiner, k\u00f8leskabe, biler, toge, computere, traktorer og mange flere energidrevne maskiner har alts\u00e5 frigjort og intellektualiseret menneskene i de industrialiserede samfund. Det er utopisk at tro, at vesterl\u00e6ndinge ikke \u00f8nsker at beholde de fordele, som et h\u00f8jt energiforbrug f\u00f8rer med sig.<\/p>\n\n\n\n<p>Selvom langt flere i den vestlige verdens befolkning de senere \u00e5r &#8211; heldigvis &#8211; er begyndt at bekymre sig om planeten og s\u00e6rligt klimaforandringer, s\u00e5 tyder alt p\u00e5, at det store flertal ikke er villige til at opgive det moderne liv. <a href=\"https:\/\/politiken.dk\/klima\/art8012395\/Stik-mod-eksperternes-r%C3%A5d-%C3%B8nsker-danskere-ikke-klimaafgifter-p%C3%A5-benzin-diesel-m%C3%A6lk-og-k%C3%B8d-som-led-i-den-gr%C3%B8nne-omstilling\">En meningsm\u00e5ling for Politiken viser<\/a> fx, at et stort flertal af danskerne, som bor i verdens mest klimaivrige land, er imod h\u00f8je klima-afgifter p\u00e5 bl.a. br\u00e6ndstoffer. Og ser man p\u00e5 antallet af danske flypassagerer (f\u00f8r Covid-19) er der ikke noget, der tyder p\u00e5 en \u00e6ndret klimaadf\u00e6rd hos danskerne.<\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\"><strong>Figur 12: Flypassagerer i Danmark<\/strong><\/h4>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full is-resized\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" src=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-6.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-5775\" width=\"522\" height=\"302\" srcset=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-6.png 522w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-6-300x174.png 300w\" sizes=\"(max-width: 522px) 100vw, 522px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<div style=\"height:20px\" aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-spacer\"><\/div>\n\n\n\n<p>Flyveturene er tilmed et luksusgode, s\u00e5 der er uendelig lang vej til at f\u00e5 befolkningen til at opgive de mere basale fordele ved det moderne energirige liv. Det g\u00e6lder b\u00e5de direkte energirelaterede fordele s\u00e5som at k\u00f8re i bil p\u00e5 arbejde eller opvarmede boliger, men ogs\u00e5 de fordele, der er relateret til den velstand, som et h\u00f8jt energiforbrug f\u00f8rer med sig, s\u00e5som adgang til et godt sundhedsv\u00e6sen og uddannelsessystem. Drastiske reduktioner i energiforbruget vil nemlig tvinge fabrikker til at lukke p\u00e5 stribe og arbejdspladser til at forsvinde og dermed g\u00f8re samfunds\u00f8konomien markant svagere. Statskassen vil f\u00e5 f\u00e6rre skatteindt\u00e6gter, hvilket vil smitte direkte af p\u00e5 kvaliteten af den velf\u00e6rd, som staten kan tilbyde befolkningen.<\/p>\n\n\n\n<p>At reducere energiforbruget er derfor n\u00e6ppe en politisk dagsorden, der vinder valg, da energi \u00f8ger vores muligheder, r\u00e6kkevidde, sundhed og livskvalitet. Derfor snakker politikerne meget om klimaproblemer, men har overordentligt besv\u00e6r med at l\u00f8se dem, s\u00e5 l\u00e6nge de vil undg\u00e5 den enorme kilde til klimavenlig energi, som  atomkraft kan levere.<\/p>\n\n\n\n<p>Det mest paradoksale er, at vores h\u00f8je energiforbrug og velstand er hele foruds\u00e6tningen for, at vi i rige industrialiserede lande overhovedet har mentalt overskud til bekymre os om komplekse udfordringer som klimaforandringer og milj\u00f8-forurening, selvom konsekvenserne af disse problemer vil ramme de (energi)fattige lande h\u00e5rdest.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><strong>Er det realistisk at fattige lande vil fastholde et lavt energiforbrug? Og b\u00f8r de?<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p>Lavenergi-l\u00f8sningen er som beskrevet ovenfor ikke en politisk dagsorden med potentiale til at vinde valg i rige industrialiserede lande. Men hvad s\u00e5 med resten af verdens befolkninger, der ikke har v\u00e6nnet sig til samme h\u00f8je levestandarder? Vil disse befolkninger fastholde et lavt energiforbrug? Det er der intet, der tyder p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n<p>If\u00f8lge FN\u2019s verdensm\u00e5lsunders\u00f8gelse, \u00f8nsker befolkningerne i fattige lande (low HDI) at opn\u00e5 de moderne samfundsgoder: De prioriterer uddannelse, sundhed og jobmuligheder h\u00f8jest. Bedre infrastruktur og adgang til p\u00e5lidelig energi scorer ogs\u00e5 h\u00f8jt, hvorimod klima prioriteres lavest (Nr. 16 ud af 16, se figur 13). Selv i de rige lande, prioriteres klima relativt lavt (Nr. 10 ud af 16, se figur 13).<\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\"><strong>Figur 13. FN&#8217;s Verdensm\u00e5lsunders\u00f8gelse, der viser, hvilke verdensm\u00e5l befolkningen \u00f8nsker prioriteret<\/strong><\/h4>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"545\" height=\"575\" src=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-17.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-5865\" srcset=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-17.png 545w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-17-284x300.png 284w\" sizes=\"(max-width: 545px) 100vw, 545px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<h6 class=\"wp-block-heading\"><em>Kilde: FN Verdensm\u00e5lsunders\u00f8gelse 2015<\/em><\/h6>\n\n\n\n<div style=\"height:20px\" aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-spacer\"><\/div>\n\n\n\n<p>Lavenergi-utopien indeb\u00e6rer en dybt umoralsk og virkelighedsfjern formodning om, at fattige befolkninger vil acceptere fortsat energifattigdom, selvom de tydeligvis \u00f8nsker sig en anden og bedre tilv\u00e6relse.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Et eksempel p\u00e5, hvor langt vi er fra, tilstr\u00e6kkeligt gode levestandarder globalt set er, at tre milliarder mennesker (ca. 40% af verdens befolkning) if\u00f8lge WHO <a href=\"https:\/\/www.who.int\/news-room\/fact-sheets\/detail\/household-air-pollution-and-health\">stadig m\u00e5 bruge tr\u00e6 og anden biomasse til boligopvarmning og madlavning over indend\u00f8rs b\u00e5l<\/a>. Ved siden af, at skulle bruge en masse kr\u00e6fter p\u00e5 at skaffe f\u00f8de nok p\u00e5 bordet, skal mange af disse mennesker dagligt bruge flere timer p\u00e5 at indsamle br\u00e6nde. Det er typisk kvinder og b\u00f8rn, der har denne opgave med at samle br\u00e6nde ind, hvilket afholder dem fra produktive aktiviteter, der kunne gavne deres menneskelige udvikling, s\u00e5som at tage en uddannelse og f\u00e5 et arbejde.<\/p>\n\n\n\n<p>Tilmed er indend\u00f8rs luftforurening, der skabes via denne afbr\u00e6nding, en af verdens st\u00f8rste dr\u00e6bere. If\u00f8lge WHO d\u00f8r der hvert \u00e5r 3,8 millioner af indend\u00f8rs luftforurening pga. de skadelige partikler, som kan give lungebet\u00e6ndelse, lungekr\u00e6ft, KOL, hjertekarsygdomme og flere d\u00f8dbringende sygdomme. Til sammenligning d\u00f8r der under 0,5 millioner \u00e5rligt af malaria.<\/p>\n\n\n\n<p>Vi mener ikke, at den vestlige verden, p\u00e5 grund af ellers velmente bekymringer om klimaforandringer, har moralsk hjemmel til at n\u00e6gte verdens fattigste et h\u00f8jere energiforbrug. Tv\u00e6rtimod b\u00f8r det v\u00e6re en selvf\u00f8lge at prioritere et h\u00f8jere energiforbrug til de milliarder mennesker, som endnu ikke nyder af energiens frugter.<\/p>\n\n\n\n<p>Selv <em>hvis<\/em> vesten fors\u00f8ger at begr\u00e6nse energiforbruget i fattige lande, der mangler industriel udvikling, s\u00e5 vil man ikke have nogen mulighed for at gennemtrumfe det, da alle stater har suver\u00e6nitet, og derfor ikke kan blive underlagt andre staters eller internationale organers vilje.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><strong>Det globale energiforbrug vil stige mange \u00e5rtier frem<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p>Da rige industrialiserede lande med h\u00f8jt energiforbrug ikke er i stand til at s\u00e6nke energiforbruget n\u00e6vnev\u00e6rdigt, og fattige udviklingslande samtidig \u00f8nsker at h\u00e6ve energiforbruget, er det derfor logisk, at der hvert \u00e5r sker en stigning i det globale energiforbrug.<\/p>\n\n\n\n\n<!-- iframe plugin v.5.1 wordpress.org\/plugins\/iframe\/ -->\n<iframe src=\"https:\/\/ourworldindata.org\/grapher\/global-energy-substitution?time=earliest..latest\" loading=\"lazy\" style=\"width: 100%; height: 600px; border: 0px none;\" width=\"100%\" height=\"500\" scrolling=\"yes\" class=\"iframe-class\" frameborder=\"0\"><\/iframe>\n\n\n\n\n<p>Den st\u00f8rste stigning i energiforbruget sker i Asien, hvor middelklassen eksploderer i de kommende tre \u00e5rtier. Derefter vil det samme ske i Afrika. <a href=\"https:\/\/www.pewresearch.org\/fact-tank\/2019\/06\/17\/worlds-population-is-projected-to-nearly-stop-growing-by-the-end-of-the-century\/\">Afrikas befolkning vil stige fra 1,2 milliarder i 2016 til 4,3 milliarder i 2100<\/a>, og vil ende p\u00e5 niveau med Asiens befolkning. <a href=\"https:\/\/doi.org\/10.1016\/j.gloenvcha.2015.02.005\">I \u00e5r 2100 forventes verdens\u00f8konomien tilmed at v\u00e6re 5 gange s\u00e5 stor som i dag<\/a>. Alle de mennesker og v\u00e6kst kr\u00e6ver energi. Dermed vil det globale energiforbrug med al sandsynlighed stige line\u00e6rt &#8211; ogs\u00e5 p\u00e5 den anden side af \u00e5r 2050.<br><br>Hvis man laver en simpel line\u00e6r fremskrivning af verdens energiforbrug ser m\u00f8nsteret s\u00e5ledes ud:<\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\"><strong>Figur 14. Line\u00e6r fremskrivning af verdens energiforbrug<\/strong><\/h4>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"624\" height=\"266\" src=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-10.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-5779\" srcset=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-10.png 624w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-10-300x128.png 300w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-10-600x256.png 600w\" sizes=\"(max-width: 624px) 100vw, 624px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<h6 class=\"wp-block-heading\"><em>Kilde: BP Statistical Review of World Energy 2019<\/em><\/h6>\n\n\n\n<div style=\"height:20px\" aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-spacer\"><\/div>\n\n\n\n<p>I 2019 var energiforbruget p\u00e5 13.396 MTOE (MTOE er energiforbrug regnet i olie\u00e6kvivalenter), mens det if\u00f8lge fremskrivningen i 2050 vil v\u00e6re 18.941 MTOE &#8211; en stigning p\u00e5 41 %. I 2100 vil energiforbruget v\u00e6re 27.885 MTOE &#8211; en stigning p\u00e5 108 %, alts\u00e5 ca. en fordobling.<\/p>\n\n\n\n<p>Vores simple line\u00e6re fremskrivning <a href=\"https:\/\/www.iea.org\/reports\/world-energy-outlook-2019\">underst\u00f8ttes af beregninger af Det Internationale Energiagentur (IEA)<\/a>, som dog kun laver forudsigelser tyve \u00e5r frem. Den amerikanske energistyrelse forudser ligeledes en nogenlunde line\u00e6r trend med 44 % for\u00f8gelse af det globale energiforbrug fra 2020 til 2050, hvilket er illustreret i figur 15:<\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\"><strong>Figur 15: Fremskrivning af det globale energiforbrug fra den amerikanske energistyrelse<\/strong><\/h4>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"584\" height=\"275\" src=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-11.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-5780\" srcset=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-11.png 584w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-11-300x141.png 300w\" sizes=\"(max-width: 584px) 100vw, 584px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<h6 class=\"wp-block-heading\"><em>Kilde: Det Amerikanske Energiagentur, 2019<\/em><\/h6>\n\n\n\n<div style=\"height:20px\" aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-spacer\"><\/div>\n\n\n\n<p>Energiforbruget vil forts\u00e6tte med at stige, selvom der formentlig vil ske mange fremskridt inden for energieffektivisering. Den barske virkelighed er, at reduktionen fra energieffektiviseringer slet ikke kan m\u00e5le sig med v\u00e6ksten i energiforbruget.<\/p>\n\n\n\n<p>Desuden har energieffektiviseringer tradition for at virke langt bedre p\u00e5 papiret end i virkeligheden. N\u00e5r energieffektiviseringer g\u00f8r det billigere at bruge energi til et form\u00e5l, f\u00e5r vi nemlig r\u00e5d til at bruge mere energi, og derfor vil det samlede energiforbrug ikke n\u00f8dvendigvis falde. Eksempelvis bruger flyvemaskiner i dag under halvt s\u00e5 meget br\u00e6ndstof per rejst kilometer, som i 1970. Det har bidraget til at priserne p\u00e5 flybilletter er raslet ned &#8211; og derfor flyver vi i dag mere end nogensinde f\u00f8r, og de samlede udledninger fra flybranchen per indbygger er mangedoblet.<\/p>\n\n\n\n<p>F\u00e6nomenet kaldes rebound-effekten eller Jevons Paradoks. If\u00f8lge FN\u2019s klimapanel (IPCC) \u201cspiser\u201d rebound-effekten i rige industrialiserede lande <a href=\"https:\/\/energycentral.com\/c\/ec\/ipcc-rebound-effects-cannot-be-ignored\">typisk mellem 20-60% af den oprindelige energibesparelse<\/a> alt efter, hvilken sektor der effektiviseres i. <a href=\"https:\/\/energycentral.com\/c\/ec\/why-energy-efficiency-can-increase-energy-consumption-poor-countries\">Rebound-effekten er if\u00f8lge IPCC endda markant h\u00f8jere i udviklingslande<\/a>, hvor befolkningen har h\u00f8jere eftersp\u00f8rgsel efter at bruge penge p\u00e5 energikr\u00e6vende goder.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><strong>Den n\u00f8dvendige omstilling til ren energi vil kr\u00e6ve endnu h\u00f8jere samlet energiforbrug<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p>Det m\u00e5ske bedste argument for, at det er urealistisk b\u00e5de at s\u00e6nke energiforbruget og samtidig omstille til ren energi er, at det kr\u00e6ver meget mere <em>ren<\/em> end <em>fossil<\/em> energi at skaffe energi nok til alle form\u00e5l i samfundet, som i h\u00f8j grad er indrettet efter brug af fossile energikilder. Forklaringen er, at de fossile energikilder bliver brugt til meget andet i samfundet end at generere str\u00f8m. Hvis udfordringen \u201cbare\u201d handlede om at omstille til gr\u00f8n str\u00f8m, var klimakrisen en helt anden sag, men i b\u00e5de Danmark og verden udg\u00f8r str\u00f8mforbruget mindre end en femtedel af det samlede energiforbrug.<\/p>\n\n\n\n<p>Nogle sektorer er mulige at omstille til brug af str\u00f8m som endelig energikilde. Det g\u00e6lder fx personbiler, hvor elbiler kan erstatte benzinbiler. Anderledes ser det dog ud, hvad ang\u00e5r industri og tung transport som lastbiler og is\u00e6r skibs- og flytransporten. Heldigvis er det dog muligt at bruge CO2-fri str\u00f8m til at lave syntetiske br\u00e6ndstoffer, som ikke udleder CO2.<\/p>\n\n\n\n<p>Det kaldes power-to-x (PtX), fordi str\u00f8mmen kan bruges til at danne mange forskellige slags br\u00e6ndstoffer (deraf x-et). Processen med omdannelse af str\u00f8m til syntetiske br\u00e6ndstoffer foreg\u00e5r f\u00f8rst via elektrolyse, hvor vandmolekyler spaltes til brint, som derefter blandes med kulstof fra enten biomasse eller direkte indvundet fra atmosf\u00e6ren for at g\u00f8re br\u00e6ndstoffet flydende. Afbr\u00e6nding af disse br\u00e6ndstoffer (fx metanol) udleder den samme m\u00e6ngde CO2, som er indvundet fra atmosf\u00e6ren eller indlejret i den biomasse (fx halm), der bruges til at danne br\u00e6ndstoffet. Man kan ogs\u00e5 bruge str\u00f8mmen til at lave br\u00e6ndstoffer baseret p\u00e5 kv\u00e6lstof, som slet ikke udleder CO2 (fx ammoniak). Man kan i nogle tilf\u00e6lde ogs\u00e5 bruge brint direkte som br\u00e6ndstof, men da brint er en gasart er det ofte problematisk.<\/p>\n\n\n\n<p>Det lyder jo fantastisk, t\u00e6nker du m\u00e5ske. Problemet er dog, at der sker et enormt energitab i denne proces. Skal man bruge de syntetiske br\u00e6ndstoffer baseret p\u00e5 gr\u00f8n str\u00f8m til br\u00e6ndsel i fx lastbiler, skibe eller fly er der et energitab p\u00e5 mindst 55-60%, udover det s\u00e6dvanlige, som der er i forbr\u00e6ndingsmotorer i eksempelvis biler.<\/p>\n\n\n\n<p>Lad os forestille os, at vi ville erstatte 1 kilo benzin med 1 kilo gr\u00f8n PtX-metanol. For at producere dette kilo metanol, <a href=\"https:\/\/www.sciencedirect.com\/science\/article\/pii\/S235248471830266X?fbclid=IwAR3GYHUjLubED6tPlKE-5INfEHRf6__TP_sVUbiMvF85Fukc3AEpem-3NmI#fig3\">skal vi bruge cirka 2,3 gange mere energi<\/a>, end metanolen indeholder. At producere et kilo metanol, som indeholder 19,7 Megajoule (MJ) energi, vil alts\u00e5 kr\u00e6ve 45,7 MJ elektrisk energi, og energitabet i produktionen er dermed 26 MJ. I figur 16 nedenfor vises, hvor meget energi det kr\u00e6ver at producere syntetiske br\u00e6ndstoffer, som en bil kan k\u00f8re \u00e9n kilometer p\u00e5. Procenttallene angiver hvor meget af den originale energi, der bevares i PtX-br\u00e6ndslet.<\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\"><strong>Figur 16. Energitab ved power-to-x baserede br\u00e6ndstoffer til transportk\u00f8ret\u00f8jer.<\/strong><\/h4>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"624\" height=\"341\" src=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-12.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-5781\" srcset=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-12.png 624w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-12-300x164.png 300w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-12-600x328.png 600w\" sizes=\"(max-width: 624px) 100vw, 624px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<div style=\"height:20px\" aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-spacer\"><\/div>\n\n\n\n<p>Med andre ord kr\u00e6ver maskiner, transport og industri drevet af PtX br\u00e6ndsel omtrent dobbelt s\u00e5 meget original energi, som deres fossildrevne konkurrenter. En unders\u00f8gelse fra den norske klimaforening har vist, <a href=\"https:\/\/klimastiftelsen.no\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/NK_notat_3_2020_Ammoniakk_kan_kutte_store_utslipp_i_skipsfart.pdf?fbclid=IwAR3aMOyD6AhEnrmFr4FjMgrAK4Xb3OZ2jY0gIk1PXArETSL2yzHqhXN3lEQ\">at det ville kr\u00e6ve op mod 11.000 terawatt-timer<\/a> (TWh) str\u00f8m at producere nok PtX (ammoniak) til at drive verdens skibsfart. Skulle disse 11.000 TWh produceres med landvind, ville det kr\u00e6ve en vindm\u00f8llepark p\u00e5 st\u00f8rrelse med det meste af Europa:<\/p>\n\n\n\n<h4 class=\"wp-block-heading\"><strong>Figur 17. Arealst\u00f8rrelse som det kr\u00e6ver at producere vindenergi til at forsyne verdens skibsfart med syntetiske power-to-x br\u00e6ndstoffer<\/strong><\/h4>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-image size-full\"><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"624\" height=\"355\" src=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-13.png\" alt=\"\" class=\"wp-image-5782\" srcset=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-13.png 624w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-13-300x171.png 300w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/image-13-600x341.png 600w\" sizes=\"(max-width: 624px) 100vw, 624px\" \/><\/figure>\n\n\n\n<h6 class=\"wp-block-heading\"><em>Kilde: Glex Energy Calculator<\/em><\/h6>\n\n\n\n<div style=\"height:20px\" aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-spacer\"><\/div>\n\n\n\n<p>I dag har vi ikke nok CO2-fri str\u00f8m til denne ammoniakproduktion, som ville kr\u00e6ve 11.000 TWh ren str\u00f8m: Ud af verdens \u00e5rlige elproduktion p\u00e5 26.500 TWh kommer 9.000 TWh fra CO2-frie energikilder &#8211; heraf 1.800 TWh fra sol og vind, 2.700 TWh fra atomkraft og 4.300 TWh fra vandkraft.<\/p>\n\n\n\n<p>Siden 1990 og frem til i dag har verden \u00f8get str\u00f8mproduktionen fra CO2-frie kilder med cirka 5.500 TWh, alts\u00e5 det halve af skibsfartens behov for str\u00f8m til PtX. Dermed vil det i nuv\u00e6rende tempo tage 56 \u00e5r, f\u00f8r verdens CO2-frie elproduktion er vokset nok til at d\u00e6kke blot skibsfartens behov for str\u00f8m til PtX. Tallene kommer fra Det Internationale Energiagentur (IEA) &#8211; og fremg\u00e5r i figur 18:<\/p>\n\n\n\n<figure class=\"wp-block-embed is-type-wp-embed is-provider-datawrapper wp-block-embed-datawrapper\"><div class=\"wp-block-embed__wrapper\">\n<iframe class=\"wp-embedded-content\" sandbox=\"allow-scripts\" security=\"restricted\" title=\"Figur 18. Verdens str\u00f8mforbrug\" src=\"https:\/\/datawrapper.dwcdn.net\/YOIZR\/2\/#?secret=284TaCROT7\" data-secret=\"284TaCROT7\" scrolling=\"no\" frameborder=\"0\" height=\"500\"><\/iframe>\n<\/div><\/figure>\n\n\n\n<p>Og det er kun for at omstille \u00e9n enkelt sektor som repr\u00e6senterer blot 2 % af den samlede CO2 udledning. Energibehovet for hele den gr\u00f8nne omstilling er alts\u00e5 fuldst\u00e6ndigt enormt.<\/p>\n\n\n\n<p>En anden vigtig \u00e5rsag til, at verden ikke kan l\u00f8se klimaudfordringen uden at \u00f8ge energiforbruget er, at vi ikke \u201cblot\u201d skal opn\u00e5 CO2-<em>neutralitet,<\/em> men <em>CO2-negativitet <\/em>dvs. fjerne mere CO2 fra atmosf\u00e6ren, end vi udleder. <a href=\"https:\/\/orbi.uliege.be\/bitstream\/2268\/12933\/1\/Archer-etal-Preprint.pdf\">Hovedparten af CO2-gasserne bliver nemlig i atmosf\u00e6ren i flere \u00e5rhundreder<\/a>. Dermed har vi en enorm CO2-g\u00e6ld sv\u00e6vende i atmosf\u00e6ren &#8211; som skal betales tilbage.<\/p>\n\n\n\n<p>CO2-negativitet kan opn\u00e5s ved at suge CO2 ud af atmosf\u00e6ren, men det er en helt gigantisk energikr\u00e6vende proces, b\u00e5de i form af str\u00f8m og varme. Et studie publiceret i det anerkendte tidsskrift Nature har vist, at der p\u00e5 sigt kan blive behov for en energim\u00e6ngde, <a href=\"https:\/\/www.carbonbrief.org\/direct-co2-capture-machines-could-use-quarter-global-energy-in-2100\">der svarer til halvdelen af verdens eksisterende energiforbrug<\/a>, for at suge nok CO2 ud af luften <a href=\"https:\/\/www.nature.com\/articles\/s41467-019-10842-5\">til at komme i m\u00e5l med Paris-aftalens ambition<\/a>.<\/p>\n\n\n\n<p>Den tredje og sidste \u00e5rsag er, at uanset hvad vi g\u00f8r i de n\u00e6ste 30 \u00e5r, s\u00e5 vil der komme klimaforandringer. <a href=\"https:\/\/www.nature.com\/articles\/s41467-019-10399-3\">Klimaforandringer kr\u00e6ver klimatilpasning p\u00e5 stor skala, hvilket kr\u00e6ver meget energi<\/a>. Energibehovet er is\u00e6r drevet af behovet for aircondition i omr\u00e5der, der bliver varmere og rammes af flere og h\u00e5rdere hedeb\u00f8lger. Men behovet for \u00f8get kystsikring, herunder mere robuste bygninger, samt det \u00f8gede vandforbrug til at drive landbrug i t\u00f8rre omr\u00e5der, vil ogs\u00e5 kr\u00e6ve \u00f8gede m\u00e6ngder energi.<\/p>\n\n\n\n<p>Nu vi er ved vandforbrug, skal det n\u00e6vnes, at det ogs\u00e5 er en stor udfordring at sikre nok rent vand til klodens befolkning. FN har estimeret, <a href=\"https:\/\/www.theguardian.com\/environment\/2018\/mar\/19\/water-shortages-could-affect-5bn-people-by-2050-un-report-warns\">at vandmangel risikerer at v\u00e6re et tilbagevendende problem for op mod 5 milliarder mennesker i 2050<\/a>. Derfor vil vi globalt set v\u00e6re tvunget til at afsalte store m\u00e6ngder havvand for at skaffe ferskvand nok til den globale befolkning. <a href=\"https:\/\/www.mdpi.com\/1996-1073\/12\/3\/463\/htm\">Afsaltning kr\u00e6ver ligeledes virkelig meget energi<\/a>.<\/p>\n\n\n\n<p>At bremse og afb\u00f8de klimaforandringerne er alts\u00e5 i sig selv en voldsomt energikr\u00e6vende opgave, og selv hvis menneskeheden stoppede med at kr\u00e6ve mere energi til eget forbrug, ville vores klimask\u00e6bne betyde \u00f8get energiforbrug grundet 1) energitab ved PtX produktion 2) CO2-sugning og 3) klimatilpasning. For en enhver, der tager klimaudfordringen seri\u00f8st burde det derfor st\u00e5 lysende klart, at vi ikke kan undg\u00e5 at bruge mere energi, hvis vi vil l\u00f8se klimaproblemet.<\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><strong>Hvad g\u00f8r vi s\u00e5 nu?<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<p>Realiteten er, at verdens energiforbrug vil v\u00e6re omtrent fordoblet i slutningen af dette \u00e5rhundrede. De gammeldags milj\u00f8organisationer vil desv\u00e6rre ikke anerkende denne virkelighed &#8211; og bliver ved med at reklamere for et romantisk lavenergi-samfund. De producerer 100 % vedvarende regnerier, som kun h\u00e6nger sammen under antagelse af, at energiforbruget vil falde drastisk. Dette er en uvidenskabelig og uansvarlig omgang med virkeligheden. Det er slemt nok i sig selv, men endnu v\u00e6rre afsporer det klimadebatten og bilder folk ind, at energiudfordringen er mindre end den i virkeligheden er. Det er klimahasard.&nbsp;<\/p>\n\n\n\n<p>Det kan umiddelbart lyde til, at vi er fortabte. Det er vi skam ikke. Med en omstilling til rene energikilder kan vi b\u00e5de sikre fordelene ved et h\u00f8jt energiforbrug og undg\u00e5 klima og milj\u00f8-ulemperne ved afbr\u00e6nding af fossile br\u00e6ndsler. Det vil dog kr\u00e6ve en realistisk tilgang til, hvilke energikilder, der har potentiale til at levere al den rene energi, som verden har og f\u00e5r brug for. Sandheden, som de gammeldags milj\u00f8organisationer pr\u00f8ver at sl\u00f8re, er, at vi har brug for atomkraft &#8211; det er den eneste energikilde, som har styrken til at levere de astronomiske m\u00e6ngder energi, som en klima- og menneskevenlig fremtid beh\u00f8ver.<\/p>\n\n\n\n<p>Verdens \u00e5rlige energiforbrug vil formentlig v\u00e6re omtrent fordoblet, til 320000 TWh, i slutningen af dette \u00e5rhundrede. At producere s\u00e5 meget energi med eksempelvis landvind <a href=\"https:\/\/doi.org\/10.1371\/journal.pone.0162269\">ville kr\u00e6ve en sammenh\u00e6ngende vindm\u00f8llepark p\u00e5 40,6 mio kvadratkilometer<\/a> &#8211; svarende til hele Afrika og Europas samlede landareal. Hverken vind, vand, sol eller skove producerer s\u00e6rligt meget energi per kvadratkilometer &#8211; de har alle samme problem med lav energit\u00e6thed.<\/p>\n\n\n\n<p>Atomkraft har derimod en enormt h\u00f8j energit\u00e6thed &#8211; cirka tusind gange h\u00f8jere end vindenergi. At d\u00e6kke hele verdens energiforbrug med atomkraft <a href=\"https:\/\/doi.org\/10.1371\/journal.pone.0162269\">ville kr\u00e6ve blot 41600 kvadratkilometer<\/a>, svarende til Danmarks landareal. Med atomkraft er opgaven betydelig, men ganske overkommelig, hvor det med landvind, er en fuldst\u00e6ndigt umulig opgave. At fylde hele kontinenter med vejrbaserede energimaskiner kan ikke l\u00f8se klimakrisen, men vil l\u00e6gge voldsomt pres p\u00e5 i forvejen pressede \u00f8kosystemer.<\/p>\n\n\n\n<p>Hvis vi vil tage klimakrisen seri\u00f8st &#8211; og det skal vi &#8211; s\u00e5 kr\u00e6ver det en gevaldig omsadling. Sol- og vindenergis potentiale er ikke i n\u00e6rheden af realistisk at kunne levere den p\u00e5kr\u00e6vede m\u00e6ngde energi. Det har atomkraft til geng\u00e6ld potentiale til grundet dets unikke energit\u00e6thed.<\/p>\n\n\n\n<p>2019 var et rekord\u00e5r for vind- og solenergi, der globalt \u00f8gede deres energiproduktion mere end nogensinde. Produktionen af fossile energikilder steg dog ligeledes, <a href=\"https:\/\/www.iea.org\/data-and-statistics?country=WORLD&amp;fuel=Energy%20supply&amp;indicator=TPESbySource\">og derfor udg\u00f8r sol- og vindenergi stadig blot 2 % af verdens energiforbrug<\/a>. Dette m\u00f8nster er g\u00e5et igen de sidste tyve \u00e5r, som f\u00f8lge af satsningen p\u00e5 vind- og solenergi, der ikke form\u00e5r at overfl\u00f8digg\u00f8re de fossile energikilder.<\/p>\n\n\n\n<p>I Danmark bryster vi os af at v\u00e6re foregangsland, <a href=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/danmarks-energiforbrug-blot-8-af-vores-energi-kommer-fra-vind-og-sol\/\">men vi har brugt 25 \u00e5r p\u00e5 at f\u00e5 s\u00f8lle 8 procent af vores energi fra vind og sol<\/a>. Med atomenergi form\u00e5ede Frankrig at \u00f8ge andelen af ren energi fra 8 % til 45 % fra 1979 til 2004. P\u00e5 25 \u00e5r opn\u00e5ede de alts\u00e5 n\u00e6sten fem gange s\u00e5 meget, som Danmark fra 1993-2018.<\/p>\n\n\n\n<p>Fordelen ved at have en CO2-neutral energikilde, der kun i minimalt omfang beslagl\u00e6gger naturen, er, at man ikke beh\u00f8ver at spare p\u00e5 energien for at l\u00f8se klimakrisen. Tv\u00e6rtimod kan vi med atomenergi l\u00f8se b\u00e5de klimakrisen og biodiversitetskrisen, og oven i k\u00f8bet sikre mennesket nok energi til fremtidige fremskridt. Dette kalder vi atomhumanisme. Vi uddyber dette begreb og dets potentiale i en kommende analyse, der ser n\u00e6rmere p\u00e5 de mange fordele, der vil v\u00e6re for menneskeheden, naturen og klimaet, ved at producere enorme m\u00e6ngder atomenergi.<br> <\/p>\n\n\n\n<h3 class=\"wp-block-heading\"><strong>N\u00f8glepunkter fra artiklen:<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<div style=\"height:20px\" aria-hidden=\"true\" class=\"wp-block-spacer\"><\/div>\n\n\n\n<div class=\"wp-block-columns is-layout-flex wp-container-8\">\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow\" style=\"flex-basis:100%\">\n<div class=\"wp-block-group is-layout-flow\"><div class=\"wp-block-group__inner-container\">\n<div class=\"wp-block-columns is-layout-flex wp-container-5\">\n<div class=\"wp-block-column is-layout-flow\" style=\"flex-basis:100%\">\n<p class=\"has-white-color has-text-color has-background\" style=\"background-color:#024f7d\"><strong>Det globale energiforbrug stiger og vil g\u00f8re det l\u00e6nge endnu<\/strong> &#8211; mod slutningen af \u00e5rhundredet st\u00e5r vi med al sandsynlighed overfor en fordobling.<br><strong>Et h\u00f8jt energiforbrug giver enorme fordele<\/strong> for mennesker og er grundlaget for moderne samfund. Derfor vil lande med lavt energiforbrug bruge mere energi, og derfor kan rige lande med h\u00f8jt energiforbrug ikke reducere deres energiforbrug i stort omfang.<br><strong>Det er umoralsk at \u00f8nske at fastholde udviklingslandes lave energiforbrug<\/strong> og dermed befolkningen i (energi) fattigdom &#8211; etiopiske og indiske b\u00f8rn fortjener samme muligheder som danske.<br><strong>Gr\u00f8n omstilling af det fossile samfund og klimatilpasning g\u00f8r, at vi f\u00e5r brug for endnu mere ren energi<\/strong>. Lige nu er vi h\u00e5bl\u00f8st langt fra at have ren energi nok til omstillingen.<br><strong>Atomkraft har modsat vind- og solenergi potentiale<\/strong> til at levere den p\u00e5kr\u00e6vede m\u00e6ngde rene energi, der samtidig vil kr\u00e6ve minimal plads fra naturen.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n<hr class=\"wp-block-separator\"\/>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Det globale energiforbrug stiger eksplosivt og vil v\u00e6re fordoblet i 2100 | Energi driver udvikling og er grundlaget for moderne samfund. Fattige lande eftersp\u00f8rger mere energi, og rige lande kan ikke reducere energiforbruget | Det er inhumant at \u00f8nske at fastholde udviklingslandes lave energiforbrug. Alle skal ud af (energi) fattigdom | Vi f\u00e5r brug for endnu mere ren energi, hvis vi skal lave en gr\u00f8n energiomstilling | Kun atomkraft kan levere de enorme m\u00e6ngder ren energi uden at industrialisere naturen.<\/p>\n","protected":false},"author":47,"featured_media":5888,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_uag_custom_page_level_css":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":""},"categories":[53],"tags":[],"ppma_author":[49],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v20.10 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Lavenergi-l\u00f8sningen er en klimaskadelig og inhuman utopi: Fremtidens enorme energibehov kan kun m\u00f8des med atomer - Foreningen Atomkraft Ja Tak<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Lavenergi-l\u00f8sningen er en klimaskadelig og inhuman utopi: Fremtidens enorme energibehov kan kun m\u00f8des med atomer - Foreningen Atomkraft Ja Tak\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Det globale energiforbrug stiger eksplosivt og vil v\u00e6re fordoblet i 2100 | Energi driver udvikling og er grundlaget for moderne samfund. Fattige lande eftersp\u00f8rger mere energi, og rige lande kan ikke reducere energiforbruget | Det er inhumant at \u00f8nske at fastholde udviklingslandes lave energiforbrug. Alle skal ud af (energi) fattigdom | Vi f\u00e5r brug for endnu mere ren energi, hvis vi skal lave en gr\u00f8n energiomstilling | Kun atomkraft kan levere de enorme m\u00e6ngder ren energi uden at industrialisere naturen.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Foreningen Atomkraft Ja Tak\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/atomkraftjatak\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2021-01-19T02:56:42+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2021-09-05T19:59:45+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/1418-Hivos-1-scaled.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"2048\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1363\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Frederik Jakob Hansen\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Frederik Jakob Hansen\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"22 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/\"},\"author\":{\"name\":\"Frederik Jakob Hansen\",\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/person\/23928e2127ef6256a4fc04767c9a0c1a\"},\"headline\":\"Lavenergi-l\u00f8sningen er en klimaskadelig og inhuman utopi: Fremtidens enorme energibehov kan kun m\u00f8des med atomer\",\"datePublished\":\"2021-01-19T02:56:42+00:00\",\"dateModified\":\"2021-09-05T19:59:45+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/\"},\"wordCount\":4892,\"commentCount\":0,\"publisher\":{\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#organization\"},\"articleSection\":[\"Klimapolitik\"],\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"CommentAction\",\"name\":\"Comment\",\"target\":[\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/#respond\"]}]},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/\",\"url\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/\",\"name\":\"Lavenergi-l\u00f8sningen er en klimaskadelig og inhuman utopi: Fremtidens enorme energibehov kan kun m\u00f8des med atomer - Foreningen Atomkraft Ja Tak\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#website\"},\"datePublished\":\"2021-01-19T02:56:42+00:00\",\"dateModified\":\"2021-09-05T19:59:45+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Home\",\"item\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Lavenergi-l\u00f8sningen er en klimaskadelig og inhuman utopi: Fremtidens enorme energibehov kan kun m\u00f8des med atomer\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/\",\"name\":\"Foreningen Atomkraft Ja Tak\",\"description\":\"- Brug hjernen, split kernen\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#organization\",\"name\":\"Atomkraft Ja Tak\",\"url\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/logo\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/logo-med-hjemmeside.png\",\"contentUrl\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/logo-med-hjemmeside.png\",\"width\":1452,\"height\":1470,\"caption\":\"Atomkraft Ja Tak\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/logo\/image\/\"},\"sameAs\":[\"https:\/\/www.facebook.com\/atomkraftjatak\/\"]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/person\/23928e2127ef6256a4fc04767c9a0c1a\",\"name\":\"Frederik Jakob Hansen\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/person\/image\/d97c4fa49ec9ef37cba354cf395609bb\",\"url\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/wphb-cache\/gravatar\/2c8\/2c8c04855eb8630b50b1c81186c61f31x96.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/wphb-cache\/gravatar\/2c8\/2c8c04855eb8630b50b1c81186c61f31x96.jpg\",\"caption\":\"Frederik Jakob Hansen\"},\"description\":\"Cand.scient.pol &amp; analytiker\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Lavenergi-l\u00f8sningen er en klimaskadelig og inhuman utopi: Fremtidens enorme energibehov kan kun m\u00f8des med atomer - Foreningen Atomkraft Ja Tak","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Lavenergi-l\u00f8sningen er en klimaskadelig og inhuman utopi: Fremtidens enorme energibehov kan kun m\u00f8des med atomer - Foreningen Atomkraft Ja Tak","og_description":"Det globale energiforbrug stiger eksplosivt og vil v\u00e6re fordoblet i 2100 | Energi driver udvikling og er grundlaget for moderne samfund. Fattige lande eftersp\u00f8rger mere energi, og rige lande kan ikke reducere energiforbruget | Det er inhumant at \u00f8nske at fastholde udviklingslandes lave energiforbrug. Alle skal ud af (energi) fattigdom | Vi f\u00e5r brug for endnu mere ren energi, hvis vi skal lave en gr\u00f8n energiomstilling | Kun atomkraft kan levere de enorme m\u00e6ngder ren energi uden at industrialisere naturen.","og_url":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/","og_site_name":"Foreningen Atomkraft Ja Tak","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/atomkraftjatak\/","article_published_time":"2021-01-19T02:56:42+00:00","article_modified_time":"2021-09-05T19:59:45+00:00","og_image":[{"width":2048,"height":1363,"url":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/1418-Hivos-1-scaled.jpg","type":"image\/jpeg"}],"author":"Frederik Jakob Hansen","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Frederik Jakob Hansen","Estimeret l\u00e6setid":"22 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/"},"author":{"name":"Frederik Jakob Hansen","@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/person\/23928e2127ef6256a4fc04767c9a0c1a"},"headline":"Lavenergi-l\u00f8sningen er en klimaskadelig og inhuman utopi: Fremtidens enorme energibehov kan kun m\u00f8des med atomer","datePublished":"2021-01-19T02:56:42+00:00","dateModified":"2021-09-05T19:59:45+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/"},"wordCount":4892,"commentCount":0,"publisher":{"@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#organization"},"articleSection":["Klimapolitik"],"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"CommentAction","name":"Comment","target":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/#respond"]}]},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/","url":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/","name":"Lavenergi-l\u00f8sningen er en klimaskadelig og inhuman utopi: Fremtidens enorme energibehov kan kun m\u00f8des med atomer - Foreningen Atomkraft Ja Tak","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#website"},"datePublished":"2021-01-19T02:56:42+00:00","dateModified":"2021-09-05T19:59:45+00:00","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/lavenergisamfundet-er-en-klimaskadelig-og-inhuman-utopi-fremtidens-enorme-energibehov-kan-kun-moedes-med-atomer\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Home","item":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Lavenergi-l\u00f8sningen er en klimaskadelig og inhuman utopi: Fremtidens enorme energibehov kan kun m\u00f8des med atomer"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#website","url":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/","name":"Foreningen Atomkraft Ja Tak","description":"- Brug hjernen, split kernen","publisher":{"@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#organization","name":"Atomkraft Ja Tak","url":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/logo-med-hjemmeside.png","contentUrl":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/logo-med-hjemmeside.png","width":1452,"height":1470,"caption":"Atomkraft Ja Tak"},"image":{"@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/www.facebook.com\/atomkraftjatak\/"]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/person\/23928e2127ef6256a4fc04767c9a0c1a","name":"Frederik Jakob Hansen","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/person\/image\/d97c4fa49ec9ef37cba354cf395609bb","url":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/wphb-cache\/gravatar\/2c8\/2c8c04855eb8630b50b1c81186c61f31x96.jpg","contentUrl":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/wphb-cache\/gravatar\/2c8\/2c8c04855eb8630b50b1c81186c61f31x96.jpg","caption":"Frederik Jakob Hansen"},"description":"Cand.scient.pol &amp; analytiker"}]}},"uagb_featured_image_src":{"full":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/1418-Hivos-1-scaled.jpg",2048,1363,false],"thumbnail":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/1418-Hivos-1-150x150.jpg",150,150,true],"medium":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/1418-Hivos-1-300x200.jpg",300,200,true],"medium_large":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/1418-Hivos-1-768x511.jpg",768,511,true],"large":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/1418-Hivos-1-1024x682.jpg",1024,682,true],"betterdocs-category-thumb":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/1418-Hivos-1-scaled.jpg",360,240,false],"1536x1536":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/1418-Hivos-1-1536x1022.jpg",1536,1022,true],"2048x2048":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/1418-Hivos-1-2048x1363.jpg",2048,1363,true],"woocommerce_thumbnail":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/1418-Hivos-1-300x300.jpg",300,300,true],"woocommerce_single":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/1418-Hivos-1-600x399.jpg",600,399,true],"woocommerce_gallery_thumbnail":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/1418-Hivos-1-100x100.jpg",100,100,true]},"uagb_author_info":{"display_name":"Frederik Jakob Hansen","author_link":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/author\/frederik-jakob-hansen\/"},"uagb_comment_info":2,"uagb_excerpt":"Det globale energiforbrug stiger eksplosivt og vil v\u00e6re fordoblet i 2100 | Energi driver udvikling og er grundlaget for moderne samfund. Fattige lande eftersp\u00f8rger mere energi, og rige lande kan ikke reducere energiforbruget | Det er inhumant at \u00f8nske at fastholde udviklingslandes lave energiforbrug. Alle skal ud af (energi) fattigdom | Vi f\u00e5r brug for&hellip;","authors":[{"term_id":49,"user_id":47,"is_guest":0,"slug":"frederik-jakob-hansen","display_name":"Frederik Jakob Hansen","avatar_url":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/wphb-cache\/gravatar\/2c8\/2c8c04855eb8630b50b1c81186c61f31x96.jpg","user_url":"","last_name":"Hansen","first_name":"Frederik Jakob","first_name_2":"","last_name_2":"","user_email_2":"","user_url_2":"","job_title":"","description":"Cand.scient.pol &amp; analytiker"}],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5710"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/users\/47"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5710"}],"version-history":[{"count":83,"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5710\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":27351,"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5710\/revisions\/27351"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5888"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5710"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5710"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5710"},{"taxonomy":"author","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/ppma_author?post=5710"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}