![\"Atomaffald](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2020\/09\/The-Simpsons-og-Schweiz.png\")
<\/p>\n
P\u00e5 venstre side ser vi en klassisk fremstilling af atomaffald i tv-serien The Simpsons. P\u00e5 <\/em>h\u00f8jre side vises al atomaffald, som Schweiz har produceret de sidste 45 \u00e5r.<\/i><\/h6>\nDen kategoriske tilgang g\u00f8r str\u00e5ling til noget unikt ondt, farligt og unaturligt, hvorfor radioaktivt materiale skal underl\u00e6gges nogle helt andre krav end andre potentielt farlige materialer. Man forholder sig ikke til, at radioaktivitet er et helt naturligt og udbredt f\u00e6nomen, som findes overalt omkring os. Ligeledes, at vi f\u00e5r str\u00e5ling fra naturen hele tiden, og at vi selv er mildt radioaktive.
\n<\/em><\/p>\nVisse steder i Finland f\u00e5r folk naturligt h\u00f8jere doser end de fleste steder i evakueringszonen fra Fukushima. Der findes steder i Iran og Brazilien, hvor folk modtager over 10 gange gange den normale baggrundsstr\u00e5ling som i Danmark uden, at det p\u00e5virker deres helbred. Man forholder sig heller ikke til at hospitalssektoren bruger behandlinger, mod eksempelvis kr\u00e6ft, der leverer langt st\u00f8rre str\u00e5lingsdoser til folk, end man med rimelighed kan forvente ved et udslip fra et slutlager.<\/p>\n
Man har alligevel i praksis indf\u00f8rt et nul-risiko-krav for atomaffaldet, der ikke tjener noget andet form\u00e5l end at forhindre de l\u00f8sninger, der allerede eksisterer.<\/p>\n
Der er tilmed forbl\u00f8ffende lidt affald fra atomkraft. Al verdens atomaffald kan stables 10 meter h\u00f8jt p\u00e5 en fodboldbane. N\u00e5r der er s\u00e5 lidt affald, er det rentabelt for atomkraftindustrien at opbevare det sikkert og isoleret fra milj\u00f8et, og det er pr\u00e6cis det, man g\u00f8r. Mange har travlt med at p\u00e5pege, at der ikke findes et permanent lager, men t\u00e6nker samtidigt ikke over, at brugt br\u00e6ndsel i \u00e5rtier har v\u00e6ret lagret p\u00e5 landjorden uden at skade nogen. Det st\u00e5r bare og passer sig selv i solide betoncylindre. Det er s\u00e5dan set ganske smart at beholde affaldet her, fordi den kommende 4. generations atomkraft kan genbruge affaldet som br\u00e6ndstof. Efter genbrug efterlades blot en h\u00e5ndfuld affald per dansker, fra vugge til grav. Atomkraftindustrien har 100 % styr p\u00e5 sit affald, og der findes et stort katalog af l\u00f8sninger til at opbevare den beskedne m\u00e6ngde affald sikkert p\u00e5 den relevante tidsskala.<\/p>\n
I Skandinavien bliver der tilmed opkr\u00e6vet en afgift, der g\u00e5r til en fond, der finansierer affaldsdeponeringen, og Finland er allerede g\u00e5et i gang med at bygge deres slutlager, Onkalo. Her skal affaldet lagres i klipper, der har v\u00e6ret stabile i n\u00e6sten to milliarder \u00e5r. Det finske lager er s\u00e5 sikkert, at selv i tilf\u00e6lde af et usandsynlig worst-case udslip, vil folk f\u00e5 en str\u00e5lingsdosis tusinder af gange mindre end, hvad vi f\u00e5r fra den naturlige baggrundsstr\u00e5ling. De fleste s\u00e5danne foresl\u00e5ede l\u00f8sninger for lagring af atomaffald, som er underlagt ekstreme krav om sikkerhed, er derfor sikre efter enhver rimelig m\u00e5lestok for affaldsh\u00e5ndtering. I Finland er \u2019affaldsproblemet\u2019 derfor l\u00f8st. Ikke fordi man har fundet en speciel smart teknisk l\u00f8sning, men fordi l\u00f8sningen er blevet accepteret politisk.<\/p>\n
Denne sikre h\u00e5ndtering af affald st\u00e5r i skarp kontrast til h\u00e5ndteringen af affaldet fra afbr\u00e6nding af kul og biomasse. Eller rettere, manglen p\u00e5 samme. Affaldsbunken er blevet s\u00e5 stor, at den har \u00e6ndret sammens\u00e6tningen af noget s\u00e5 stort som atmosf\u00e6ren s\u00e5ledes, at der opst\u00e5r klimaforandringer. Der udledes tonsvis af dioxinholdig flyveaske og skadelige partikler, som medf\u00f8rer en lang r\u00e6kke sygdomme og milj\u00f8skader. Den udledte kviks\u00f8lv ophober sig blandt andet i havenes f\u00f8dek\u00e6der.<\/p>\n
Sammenlignet med de realiserede affaldsproblemer, vi i dag st\u00e5r med, er det irrationelt at fokusere p\u00e5 hvad-nu-hvis scenarier med atomaffald. Stiller man de samme krav til atomkraft, som man stiller til andre industrier, nemlig, at affaldet skal h\u00e5nderes ansvarligt og ikke udg\u00f8re en risiko for mennesker eller natur, er affaldsproblemet allerede l\u00f8st.<\/p>\n
Ligesom anti-vaxxers g\u00f8r sig selv og andre en bj\u00f8rnetjeneste ved at forkaste livreddende vacciner, p\u00e5 grund af sm\u00e5 risici for bivirkninger, g\u00f8r mange gr\u00f8nne milj\u00f8et en bj\u00f8rnetjeneste ved at forkaste en teknologi, der kraftigt reducerer b\u00e5de folkesundheds- og milj\u00f8risici, alene af den \u00e5rsag, at den ikke reducerer dem til nul. If\u00f8lge NASA-forskere har atomkraft allerede reddet n\u00e6sten to millioner menneskeliv<\/a> ved at erstatte fossile br\u00e6ndsler og dermed forebygge luftvejssygdomme, kr\u00e6ft og hjerteproblemer. Det er vanvid at forkaste en kur mod en d\u00f8delig sygdom for at undg\u00e5 indbildte bivirkninger.<\/p>\nDet er derfor farligt at forveksle faktuelle milj\u00f8problemer med de opfattede milj\u00f8problemer i den offentlige debat. Den gr\u00f8nne modstand mod atomkraft er b\u00e5de paradoksal og selvbek\u00e6mpende, da netop atomkraften kan vise sig at v\u00e6re langt det bedste v\u00e6rkt\u00f8j, vi har til at bek\u00e6mpe klimaforandringer, tab af biodiversitet, kviks\u00f8lvsforurening i havene og andre milj\u00f8problemer. Vi b\u00f8r bek\u00e6mpe de reelle milj\u00f8problemer, og ikke, som Don Quixote mod vindm\u00f8llerne, g\u00e5 til kamp, og tabe, mod en indbildt k\u00e6mpe.<\/p>\n
Hvor meget affald er der?<\/strong><\/h3>\nAtomaffald kan defineres p\u00e5 mange m\u00e5der, men her taler vi om brugt br\u00e6ndsel, det s\u00e5kaldte High-Level Waste. Det er n\u00e6sten altid det, man taler om, n\u00e5r snakken falder p\u00e5 det \u2019ul\u00f8ste\u2019 problem med radioaktivt affald. Det udg\u00f8res af bestr\u00e5let br\u00e6ndsel, som man har taget ud af en atomreaktor. Det br\u00e6ndsel har en h\u00f8j koncentration af radioaktive materialer.<\/p>\n
Men det, som g\u00f8r atomenergi s\u00e5 attraktivt, er netop den h\u00f8je energit\u00e6thed i br\u00e6ndslet. Brugt i nutidens reaktorer, skal der kun 11 kilo uran til at forsyne en danskers liv, mod 350 tons kul. I volumen kr\u00e6ves en 0,3 liter cola d\u00e5se med Uran vs. 260.029 liter kul. Brugt i de endnu mere effektive 4. generationsreaktorer reaktorer, der er under udvikling, skal man kun bruge et par hundrede gram. Et br\u00e6ndselselement i en klassisk atomreaktor fylder mindre end en kubikmeter, og kan levere energi i reaktoren i over 3 \u00e5r. Det bliver udskiftet l\u00e6nge f\u00f8r alt br\u00e6ndslet er brugt op.<\/p>\n
Der er 250.000 tons atomaffald fra alle de atomkraftv\u00e6rker, der har eksisteret hidtil. Affaldet fylder en kasse p\u00e5 30 x 30 x 30 meter. Man ender med cirka 3.3 tons atomaffald pr. produceret TWh elektricitet<\/a>. Danmark bruger i dag cirka 33 TWh elektricitet hvert \u00e5r<\/a>, s\u00e5 hvis vi gik all-in p\u00e5 atomkraften til elektricitet, ville vi hvert \u00e5r ende med 110 tons h\u00f8jradioaktivt affald, eller ligegodt 12 kubikmeter. Det ville alts\u00e5 ikke fylde mere end et gennemsnitligt k\u00f8benhavnsk badev\u00e6relse.<\/p>\nDen st\u00f8rste fordel ved den meget minimale affaldsm\u00e6ngde er, at vi kan isolere det fuldst\u00e6ndigt<\/em> fra milj\u00f8et til en overkommelig pris. Det giver nogle vidtr\u00e6kkende perspektiver for milj\u00f8bevarelse, at atomkraftindustrien selv tager ansvar for det affald, den genererer. Man lagrer det i specielle beholdere, som derefter opbevares sikkert. Man kan endda st\u00e5 ved siden af beholderen eller kramme dem. Hvis man er Loyal to Familia medlem kan man ogs\u00e5 skyde p\u00e5 beholderen med sine panserv\u00e6rnsraketter, uden at de g\u00e5r i stykker. Man kan ikke stj\u00e6le dem ubem\u00e6rket, da de tonstunge beholdere kun kan flyttes med kraftige lastbiler og kranbiler. Brugt br\u00e6ndsel har i Vesten derfor ikke givet anledning til hverken store milj\u00f8skader eller til d\u00f8dsfald.<\/p>\nDette st\u00e5r i skarp kontrast til fossil energi. Vi br\u00e6nder p\u00e5 globalt plan otte milliarder tons kul af, hvert \u00e5r. Hver TWh elektricitet produceret ved kulafbr\u00e6nding udleder 800.000 tons CO2, andre luftforurenende partikler og i gennemsnit 50 kilo kviks\u00f8lv<\/a>. Kuldioxiden giver anledning til klimaforandringer<\/a>. Den \u00f8vrige luftforurening er en af de st\u00f8rste folkesundhedsrisici overhovedet<\/a> med 1700 for tidlige d\u00f8dsfald alene i hovedstadsomr\u00e5det\u00a0hvert \u00e5r<\/a>. Da kul indeholder en lille m\u00e6ngde kviks\u00f8lv, bliver denne udledt, n\u00e5r kullet br\u00e6ndes af. Da vi br\u00e6nder utroligt meget kul af, udledes \u00e5rligt 500 ton kviks\u00f8lv fra afbr\u00e6nding af kul og biomasse<\/a>. Kviks\u00f8lv kan i organisk form optages i havet \u00f8kosystemer og ophobes i de st\u00f8rre fisk, hvor st\u00f8rre fisk som tun snildt kan have skadelige koncentrationer. Uds\u00e6ttes man for store m\u00e6ngder kviks\u00f8lv, kan det p\u00e5virke f.eks. fostres udvikling, og give anledning til et hav af andre sundhedsproblemer<\/a>. Derfor frar\u00e5der man gravide at spise tun.<\/p>\nDet er mindre farligt at sm\u00f8re sig ind i et kilo kulaffald end et kilo atomaffald. Affaldsm\u00e6ngden fra kulkraft er dog millioner af gange st\u00f8rre – vi kan ikke h\u00e5ndtere den enorme affaldsstr\u00f8m, som derfor ender i milj\u00f8et, og i luften omkring os. Det er fuldst\u00e6ndigt urealistisk at indfange al giftig r\u00f8g og CO2 fra kulkraftv\u00e6rkernes skorstene, og at opfange og gemme alle de udledte partikler sikkert for evig tid. Verden forbruger \u00e5rligt 5.685.160.808.764 kubikmeter kul – en volumen svarende til n\u00e6sten 6000 Empire State Buildings – det hele bliver til affald efter forbr\u00e6nding. I mods\u00e6tning hertil fylder brugt atombr\u00e6ndsel n\u00e6sten intet, hvorfor vi kan overskue at h\u00e5ndtere det forsvarligt, v\u00e6k fra mennesker og milj\u00f8, og endda genbruge det til at lave mere ren energi.<\/p>\n
Hvor farligt er atomaffald i teorien?<\/strong><\/h3>\nAtomaffald er farligt at spise, det er der ingen tvivl om. Der produceres radioaktive isotoper i en atomreaktor, og de cirka 20 tons brugt br\u00e6ndsel, der hvert \u00e5r produceres, skal opbevares sikkert. 20 tons lyder af meget, men atombr\u00e6ndsel er tungt metal og faktisk fylder det kun to kubikmeter, svarende til et stort kl\u00e6deskab. Modstandere af atomkraft kan godt lide at p\u00e5pege, at hvis mennesker spiser det atomaffald, der hvert \u00e5r produceres i en reaktor, vil 50 millioner mennesker blive dr\u00e6bt. Dette er helt korrekt, men det er ogs\u00e5 irrelevant. Vi spiser nemlig ikke atomaffald.<\/p>\n
Hvis man t\u00e6nker en lille smule over det, st\u00e5r det klart, at det er kontraproduktivt at bruge det hypotetiske scenarie, at alt farligt materiale bliver spist, til at vurdere, hvorvidt noget er farligt eller ej. Det g\u00f8r vi jo heller ikke, n\u00e5r vi k\u00f8ber en flaske afl\u00f8bsrens, eller fylder bilen op med benzin. Klorgas er f.eks. en giftig gas, brugt i F\u00f8rste Verdenskrig, som man kan lave ved hj\u00e6lp af almindeligt bordsalt. Det er et uvurderligt grundstof i den kemiske industri. Der produceres hvert \u00e5r ca. 65 millioner tons klor p\u00e5 verdensplan. Nok til at dr\u00e6be hele jordens befolkning flere gange. Hvilket igen er irrelevant, fordi det bliver korrekt h\u00e5ndteret. Der er selvf\u00f8lgelig utallige andre eksempler fra kemiens verden, p\u00e5 store m\u00e6ngder korrekt h\u00e5ndteret giftige forbindelser, og desv\u00e6rre ogs\u00e5 eksempler p\u00e5 ukorrekt h\u00e5ndterede.<\/p>\n
I princippet skal der cirka 300 mg atomaffald fra et par \u00e5r gammelt brugt br\u00e6ndselselement til at levere en d\u00f8delig dosis. Det er en giftighed i klasse med nogle af de mest giftige kemikalier vi kender, s\u00e5som nikotin og vitamin D3, men dog ikke s\u00e5 giftigt som botox.<\/p>\n
Hvor farligt er det s\u00e5 i praksis?<\/strong><\/h3>\nTager man det samme pragmatiske synspunkt p\u00e5 atomaffaldet, som de fleste g\u00f8r i forbindelse med andre industrier, er det relativt let at se, at atomaffald ikke i praksis udg\u00f8r en folkesundhedsrisiko. Atomkraftv\u00e6rker bliver bygget til at kunne opbevare brugt br\u00e6ndsel sikkert on-site, og h\u00e5ndteringen af denne er underlagt meget strenge krav. Tilmed udsender de radioaktive isotoper en karakteristisk str\u00e5ling, som g\u00f8r det meget nemt at opdage og opspore eventuelle udslip af radioaktivt materiale.<\/p>\n
Faktisk er den nemme sporbarhed ved atomare isotoper netop en af \u00e5rsagerne til den store fokus p\u00e5 str\u00e5ling: det er meget nemmere at opdage end de fleste andre former for forurening.<\/p>\n
Efter br\u00e6ndselselementet er hejst ud af reaktoren, bliver det placeret i en pool med vand, sammen med de andre brugte br\u00e6ndselselementer. Her kan de opbevares sikkert, indtil de kortlivede isotoper er henfaldet.<\/p>\n
Derefter kan man f.eks. lagre det brugte br\u00e6ndsel t\u00f8rt i de s\u00e5kaldte \u2019dry cask\u2019 beholdere. Man indkapsler flere brugte br\u00e6ndselselementer i metal og beton, hvor det s\u00e5 kan opbevares sikkert p\u00e5 et centralt lager. Man har flere af den slags lagre rundt omkring i verden, hvor det brugte br\u00e6ndsel bliver sikkert lagret, indtil det enten skal genbruges eller lagres permanent. Der har ikke til dato v\u00e6ret st\u00f8rre udslip af radioaktivt materiale som f\u00f8lge af den midlertidige lagring af atomaffald.<\/p>\n
Figur 2: Lagrede br\u00e6ndselselementer<\/strong>![\"Afk\u00f8lingsbassin](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2020\/09\/https-www-world-nuclear-org-getmedia-0b1354a2-03.jpeg\")
<\/p>\nBilledet viser en pool med lagrede br\u00e6ndselselementer. Vandet beskytter mod str\u00e5lingen. Kilde: SKB (Sverige)<\/em><\/h6>\nFigur 3: Dry cask storage<\/strong><\/p>\n![\"Dry](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2020\/09\/Dry-Cask-Storage.png\")
<\/p>\n
P\u00e5 billedet ses der et dry cask storage<\/a>. I En dry cask er det brugte br\u00e6ndsel(metal) indkapslet i et tykt lag kobber eller bly, og derefter et tykt lag beton. Det brugte br\u00e6ndsel flytter sig ingen steder. Flere br\u00e6ndselselementer er indkapslet i en betonbeholder, som det er sikkert at st\u00e5 ved siden af. T\u00e6nk engang, hvis al aske, giftige partikler og CO2 fra kulkraft kunne indkapsles lige s\u00e5 enkelt. Grunden til det er muligt, at opbevare al atomaffaldet s\u00e5 godt er, at der er utroligt lidt af det. Med atomkraft produceres helt enorme m\u00e6ngder energi med n\u00e6sten ingen br\u00e6ndsel, da uran indeholder op til tre millioner gange s\u00e5 meget energi som kul. Med Gen-IV atomkraft, kan det betyde tre millioner gange mindre affald end ved kul. Perspektiverne for naturbevarelse ved at have et s\u00e5 lille et fodaftryk er enorme.<\/em><\/h6>\nEn typisk indvending mod produktionen af atomaffald er, at det tager lang tid for affaldet at blive ufarligt, da henfaldstiden for mange af isotoperne i atomaffald er mange tusinde \u00e5r. Men det betyder jo ogs\u00e5, at affaldet bliver mindre og mindre giftigt med tiden.<\/p>\n
Grafen nedenfor (Figur 4) viser en kurve over affaldets giftighed sammenlignet med det uran, man havde til at starte med. Behandler man ikke det brugte br\u00e6ndsel overhovedet, tager det 250.000 \u00e5r, f\u00f8r giftigheden er p\u00e5 niveau med det naturlige uran. Genbehandler man br\u00e6ndslet, som man g\u00f8r i Frankrig, og tr\u00e6kker uran og plutonium ud, s\u00e5 det kan genbruges i en klassisk atomreaktor, g\u00e5r der \u2019kun\u2019 10.000 \u00e5r.<\/p>\n
Figur 4: Giftigheden af atomaffald<\/strong><\/p>\n![\"Graf,](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2020\/09\/Giftigheds-ved-atomaffald.png\")
<\/p>\n
Giftigheden af atomaffald i forhold til giftigheden af det uran, som man graver op af jorden til at producere br\u00e6ndslet.<\/a> Den r\u00f8de kurve er uden genbehandling, den bl\u00e5 er med genbehandling og den gr\u00f8nne kurve er hvad, der er tilbage, hvis man br\u00e6nder affaldet af i visse Gen-IV reaktorer under udvikling.<\/em><\/h6>\nGenbruger man br\u00e6ndslet i en FNR eller MSR-reaktor vil der kun g\u00e5 250 \u00e5r, f\u00f8r det resterende affald er mindre giftigt end det oprindelige uran, man gravede ud af minen. Netop fordi det er muligt at genbruge det brugte br\u00e6ndsel, er mange fortalere for atomkraft imod at grave affaldet ned; det bliver nemlig set som en ressource.<\/p>\n
Da affaldet er mindre og mindre radioaktivt med \u00e5rene, bliver affaldet tilsvarende mindre farligt at indtage. Skalaen for giftighed p\u00e5 figuren ovenfor er logaritmisk, s\u00e5 f.eks. genbehandlet affald (den bl\u00e5 kurve) er allerede efter 100 \u00e5r ti gange mindre giftigt, end det brugte br\u00e6ndslet var p\u00e5 dag \u00e9t. Efter 1.000 \u00e5r er giftigheden sammenlignelig med det kviks\u00f8lv, der er i dag udledes 500 tons af p\u00e5 globalt plan, hvert \u00e5r, som f\u00f8lge af afbr\u00e6nding af kul.<\/p>\n
Sammenligningen skal ikke ses som et argument for at v\u00e6re sl\u00f8set med atomaffald. De skal blot illustrere, at den m\u00e5de vi behandler atomaffald p\u00e5 i dag sker langt mere forsvarligt end affaldet fra den fossile energisektor, og at den relevante tidsskala for lagring kun beh\u00f8ver at v\u00e6re 100.000 \u00e5r, hvis kravet er, at giftigheden skal v\u00e6re p\u00e5 linje med naturligt uran \u2013 et lidt vilk\u00e5rligt kriterie.<\/p>\n
F\u00e5 ved dette, men det ul\u00f8ste affaldsproblem er faktisk l\u00f8st i Finland. Der har man accepteret en l\u00f8sning, og er i skrivende stund ved at bygge et lager til det brugte br\u00e6ndsel. Her genbehandler man ikke det brugte br\u00e6ndsel som i Frankrig, men indkapsler de radioaktive br\u00e6ndselselementer direkte i en jernbeholder, som derefter indkapsles i en kobberbeholder. Denne kobberbeholder indkapsles i bentonit, der har den heldige egenskab at udg\u00f8re en barriere mod vand. Man vil nemlig gerne undg\u00e5, at det radioaktive materiale opl\u00f8ses i vand, og dermed f\u00e5r en \u00f8get risiko for at ende i et \u00f8kosystem i fremtiden. Det er blandt andet ogs\u00e5 derfor, at sandwichen graves 500 meter ned i meget geologisk stabile omr\u00e5der<\/a>, og derfor langt fra grundvandet b\u00e5de med hensyn til tid og sted (Se figur 5).<\/p>\nFigur 5: Den politisk accepterede finske l\u00f8sning til lagring af brugt br\u00e6ndslet<\/strong><\/p>\n![\"Den](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2020\/09\/Underground-waste.png\")
<\/p>\n
Br\u00e6ndslet udg\u00f8res af br\u00e6ndsels-piller, der sidder indkapslet i br\u00e6ndselselementet, og der er derfra tre yderligere barrierer: jern, kobber og bentonit. Alt dette er placeret i klipper, der har v\u00e6ret stabile i n\u00e6sten to millarder \u00e5r. De fleste af grundstofferne i br\u00e6ndslet er ikke opl\u00f8selige i vand, men selv hvis de var, er de langt fra grundvandet og indkapslet i vandafvisende ler, og flere lag metal. Der er alts\u00e5 adskillige barrierer, som indeslutter det brugte br\u00e6ndsel s\u00e5 effektivt, at chancen for at de alle brydes er stort set nul.<\/a><\/em><\/h6>\nSelvom chancen for udslip n\u00e6sten er nul, har de ansvarlige Finner udf\u00f8rligt regnet p\u00e5, hvad der vil ske i tilf\u00e6lde af worst-case l\u00e6kager<\/a>. S\u00e5danne udregninger skal granskes og godkendes af myndighederne. Den v\u00e6rste dosis, man kunne regne sig frem til, var en \u00e5rlig dosis p\u00e5 0.0002 mSv per \u00e5r. I dette worst-case scenarie ville vand p\u00e5 forunderlig vis n\u00e5 frem til affaldet, s\u00e5 en del af affaldet blev opl\u00f8st og endte i en f\u00f8dek\u00e6de.<\/p>\nSpiser man en banan, absorberer man en dosis p\u00e5 0.0001 mSv fra det naturlige kalium, s\u00e5 det finske worst-case scenario er alts\u00e5 \u00e6kvivalent til to bananer om \u00e5ret. Og det worst-case scenarie er som n\u00e6vnt ekstremt usandsynligt.<\/p>\n
Det er alts\u00e5 en behagelig sikkerhedsmargen: Selv worst-case scenariet indeb\u00e6rer en 10.000 gange mindre str\u00e5ling str\u00e5lingsdosis end den naturlige baggrundsstr\u00e5ling, man \u00e5rligt modtager, n\u00e5r man bor i Danmark. Worst-case scenariet giver 50.000 gange mindre str\u00e5ling end den h\u00f8jeste \u00e5rlige naturlige baggrundsstr\u00e5ling i Finland fra Radon gas (10 mSv per \u00e5r), som 100.000 finner i dag lever med<\/a>.<\/p>\nS\u00e5 for at opsummere: Chancen for at noget af br\u00e6ndslet nogensinde slipper ud af beholder er n\u00e6sten nul, og hvis det g\u00f8r, s\u00e5 vil udslippet i de betragtede scenarier give ubetydelige m\u00e6ngder ekstra str\u00e5ling, da vi allerede modtager tusindevis af gange mere str\u00e5ling fra naturen og hospitalerne.<\/p>\n
Den finske lagring af brugt br\u00e6ndsel er kort fortalt en af de mest grundige og sikre h\u00e5ndteringer af giftigt materiale, man kan forestille sig. Risikoen for skadevirkninger og forurening er n\u00e6rmest ikke-eksisterende. Det er derfor hysterisk at mods\u00e6tte sig de mikroskopiske risici fra atomaffald, n\u00e5r alverdens sikre og trivielle hverdags-aktiviteter, s\u00e5som at tage p\u00e5 arbejde, sv\u00f8mme eller spille fodbold indeb\u00e6rer langt st\u00f8rre risiko.<\/p>\n
Men hvad nu hvis alt alligevel g\u00e5r mere galt, end man kan forestille sig, for\u00e5rsager man s\u00e5 ikke en milj\u00f8katastrofe? Nej, det g\u00f8r man ikke.<\/strong><\/h3>\nDet har tidligere v\u00e6ret almindeligt at smide radioaktivt affald direkte i havet. Sovjetunionen smed over 300.000 kubikmeter radioaktivt affald, inklusiv brugt br\u00e6ndsel, i havet fra 1959-1992, og de fleste vestlige lande gjorde det samme helt op til 80\u2019erne. Det er noget svineri, og blev med rette forbudt internationalt i 1993.<\/p>\n
Inden det blev forbudt i 1963, udf\u00f8rte man atomv\u00e5bentest i atmosf\u00e6ren, og udledte meget store m\u00e6ngder radioaktivt materiale. Flere atomub\u00e5de har sunket under den kolde krig, og der er i skrivende stund otte reaktorvrag under vandet, blandet andet ud for Finlands og Spaniens kyster.<\/p>\n
Man har alts\u00e5 tidligere v\u00e6ret meget sl\u00f8set med reaktoraffald, og radioaktivitet i almindelighed, under den kolde krig. Man har allerede udledt langt st\u00f8rre m\u00e6ngder radioaktivt materiale end nogensinde ville blive udledt fra det v\u00e6rst t\u00e6nkelige scenarie ved lagring af brugt br\u00e6ndsel. Det har ikke resulteret i enorme folkesundhedsrisici eller store uoprettelige skader p\u00e5 \u00f8kosystemer.<\/p>\n
Der er tilmed naturlige eksempler p\u00e5 efterladt atomaffald. I Oklo i Congo, fandtes uran i s\u00e5 h\u00f8j koncentration i Jorden, at der opstod en spontan naturlig atomreaktion for 1.7 millarder \u00e5r siden, da der l\u00f8b vand ind i Uran-laget. Den naturlige reaktor producerede en masse varme, men selvf\u00f8lgelig ikke elektricitet. Affaldsisotoperne som c\u00e6sium, plutonium og strontium befandt sig alts\u00e5 allerede frit i jorden. Alligevel lykkedes det blot \u201daffaldet\u201d at bev\u00e6ge sig nogle f\u00e5 centimeter fra det jordlag, hvor reaktionen fandt sted, selvom jordlaget ikke er geologisk stabilt som i Onkalo. Dette naturlige eksempel viser, at begravet radioaktivt materiale fra kernereaktioner stort set bliver, hvor det er. Selv over milliarder af \u00e5r, og selv uden den grundige planl\u00e6gning og godkendelsesproducerer, der er n\u00f8dvendig for et kunstigt atomaffaldslager.<\/p>\n
Dem der fremmer frygten for det radioaktive affald fort\u00e6ller sj\u00e6ldent, hvad de konkret er bange for. Den blotte n\u00e6vnelse af en fjern mulighed for radioaktivt udslip er ofte nok til at stoppe samtalen. Men b\u00e5de dosis og tidligere erfaringer betyder noget, og den viden vi har i dag begr\u00e6nser, hvor slemme scenarier det er rimeligt at udt\u00e6nke ved den fornuftige h\u00e5ndtering af brugt br\u00e6ndsel. Vi b\u00f8r i stedet fokusere p\u00e5 reel, ikke hypotetisk, forurening af milj\u00f8et: Luftforurening, kviks\u00f8lvsforurening, forsuring af havene og klimaforandringer foreg\u00e5r p\u00e5 massiv skala. Det er paradoksalt, at mange milj\u00f8organisationer spreder frygt for \u201datomaffaldet\u201d, hver gang det foresl\u00e5s at l\u00f8se de store reelle problemer med fossil-affaldet fra, ved at erstatte beskidte fossiler med ren atomkraft. De har desv\u00e6rre en stor del af \u00e6ren for, at vi i dag stor med enorme affaldsproblemer fra fossil-energi: CO2, d\u00f8delig partikel forurening og ophobning af dioxin og kviks\u00f8lv i \u00f8kosystemerne.<\/p>\n
Definitionen af affald <\/strong><\/h3>\nDe fleste vil nu indvende, at de vedvarende energikilder ikke producerer affald, s\u00e5 derfor er de bedre end alt andet. Det er en forsimpling, selv hvis vi fraregner den industri, der producerer vindm\u00f8ller, solceller og batterier, som jo producerer affald ligesom alle andre industrier.<\/p>\n
Faktisk er materialeforbruget fra sol- og vindkraft 10-15 gange st\u00f8rre end for atomkraft, per produceret TWh. Vindm\u00f8llevinger er eksempelvis produceret af glasfiber og syntetiske epoxy-resiner, som ikke bliver genbrugt, hvorfor det ender som affald. Op til 720.000 tons glasfiber fra m\u00f8llevinger ender p\u00e5 lossepladsen de n\u00e6ste 20 \u00e5r i USA alene<\/a>. Solceller og vindm\u00f8ller holder kun i 15-25 \u00e5r. Affaldsflowet er derfor stort, sammenlignet med moderne atomkraftv\u00e6rker, der holder i minimum 60 \u00e5r.<\/p>\n
\n<\/em><\/p>\n
Visse steder i Finland f\u00e5r folk naturligt h\u00f8jere doser end de fleste steder i evakueringszonen fra Fukushima. Der findes steder i Iran og Brazilien, hvor folk modtager over 10 gange gange den normale baggrundsstr\u00e5ling som i Danmark uden, at det p\u00e5virker deres helbred. Man forholder sig heller ikke til at hospitalssektoren bruger behandlinger, mod eksempelvis kr\u00e6ft, der leverer langt st\u00f8rre str\u00e5lingsdoser til folk, end man med rimelighed kan forvente ved et udslip fra et slutlager.<\/p>\n
Man har alligevel i praksis indf\u00f8rt et nul-risiko-krav for atomaffaldet, der ikke tjener noget andet form\u00e5l end at forhindre de l\u00f8sninger, der allerede eksisterer.<\/p>\n
Der er tilmed forbl\u00f8ffende lidt affald fra atomkraft. Al verdens atomaffald kan stables 10 meter h\u00f8jt p\u00e5 en fodboldbane. N\u00e5r der er s\u00e5 lidt affald, er det rentabelt for atomkraftindustrien at opbevare det sikkert og isoleret fra milj\u00f8et, og det er pr\u00e6cis det, man g\u00f8r. Mange har travlt med at p\u00e5pege, at der ikke findes et permanent lager, men t\u00e6nker samtidigt ikke over, at brugt br\u00e6ndsel i \u00e5rtier har v\u00e6ret lagret p\u00e5 landjorden uden at skade nogen. Det st\u00e5r bare og passer sig selv i solide betoncylindre. Det er s\u00e5dan set ganske smart at beholde affaldet her, fordi den kommende 4. generations atomkraft kan genbruge affaldet som br\u00e6ndstof. Efter genbrug efterlades blot en h\u00e5ndfuld affald per dansker, fra vugge til grav. Atomkraftindustrien har 100 % styr p\u00e5 sit affald, og der findes et stort katalog af l\u00f8sninger til at opbevare den beskedne m\u00e6ngde affald sikkert p\u00e5 den relevante tidsskala.<\/p>\n
I Skandinavien bliver der tilmed opkr\u00e6vet en afgift, der g\u00e5r til en fond, der finansierer affaldsdeponeringen, og Finland er allerede g\u00e5et i gang med at bygge deres slutlager, Onkalo. Her skal affaldet lagres i klipper, der har v\u00e6ret stabile i n\u00e6sten to milliarder \u00e5r. Det finske lager er s\u00e5 sikkert, at selv i tilf\u00e6lde af et usandsynlig worst-case udslip, vil folk f\u00e5 en str\u00e5lingsdosis tusinder af gange mindre end, hvad vi f\u00e5r fra den naturlige baggrundsstr\u00e5ling. De fleste s\u00e5danne foresl\u00e5ede l\u00f8sninger for lagring af atomaffald, som er underlagt ekstreme krav om sikkerhed, er derfor sikre efter enhver rimelig m\u00e5lestok for affaldsh\u00e5ndtering. I Finland er \u2019affaldsproblemet\u2019 derfor l\u00f8st. Ikke fordi man har fundet en speciel smart teknisk l\u00f8sning, men fordi l\u00f8sningen er blevet accepteret politisk.<\/p>\n
Denne sikre h\u00e5ndtering af affald st\u00e5r i skarp kontrast til h\u00e5ndteringen af affaldet fra afbr\u00e6nding af kul og biomasse. Eller rettere, manglen p\u00e5 samme. Affaldsbunken er blevet s\u00e5 stor, at den har \u00e6ndret sammens\u00e6tningen af noget s\u00e5 stort som atmosf\u00e6ren s\u00e5ledes, at der opst\u00e5r klimaforandringer. Der udledes tonsvis af dioxinholdig flyveaske og skadelige partikler, som medf\u00f8rer en lang r\u00e6kke sygdomme og milj\u00f8skader. Den udledte kviks\u00f8lv ophober sig blandt andet i havenes f\u00f8dek\u00e6der.<\/p>\n
Sammenlignet med de realiserede affaldsproblemer, vi i dag st\u00e5r med, er det irrationelt at fokusere p\u00e5 hvad-nu-hvis scenarier med atomaffald. Stiller man de samme krav til atomkraft, som man stiller til andre industrier, nemlig, at affaldet skal h\u00e5nderes ansvarligt og ikke udg\u00f8re en risiko for mennesker eller natur, er affaldsproblemet allerede l\u00f8st.<\/p>\n
Ligesom anti-vaxxers g\u00f8r sig selv og andre en bj\u00f8rnetjeneste ved at forkaste livreddende vacciner, p\u00e5 grund af sm\u00e5 risici for bivirkninger, g\u00f8r mange gr\u00f8nne milj\u00f8et en bj\u00f8rnetjeneste ved at forkaste en teknologi, der kraftigt reducerer b\u00e5de folkesundheds- og milj\u00f8risici, alene af den \u00e5rsag, at den ikke reducerer dem til nul. If\u00f8lge NASA-forskere har atomkraft allerede reddet n\u00e6sten to millioner menneskeliv<\/a> ved at erstatte fossile br\u00e6ndsler og dermed forebygge luftvejssygdomme, kr\u00e6ft og hjerteproblemer. Det er vanvid at forkaste en kur mod en d\u00f8delig sygdom for at undg\u00e5 indbildte bivirkninger.<\/p>\n Det er derfor farligt at forveksle faktuelle milj\u00f8problemer med de opfattede milj\u00f8problemer i den offentlige debat. Den gr\u00f8nne modstand mod atomkraft er b\u00e5de paradoksal og selvbek\u00e6mpende, da netop atomkraften kan vise sig at v\u00e6re langt det bedste v\u00e6rkt\u00f8j, vi har til at bek\u00e6mpe klimaforandringer, tab af biodiversitet, kviks\u00f8lvsforurening i havene og andre milj\u00f8problemer. Vi b\u00f8r bek\u00e6mpe de reelle milj\u00f8problemer, og ikke, som Don Quixote mod vindm\u00f8llerne, g\u00e5 til kamp, og tabe, mod en indbildt k\u00e6mpe.<\/p>\n Atomaffald kan defineres p\u00e5 mange m\u00e5der, men her taler vi om brugt br\u00e6ndsel, det s\u00e5kaldte High-Level Waste. Det er n\u00e6sten altid det, man taler om, n\u00e5r snakken falder p\u00e5 det \u2019ul\u00f8ste\u2019 problem med radioaktivt affald. Det udg\u00f8res af bestr\u00e5let br\u00e6ndsel, som man har taget ud af en atomreaktor. Det br\u00e6ndsel har en h\u00f8j koncentration af radioaktive materialer.<\/p>\n Men det, som g\u00f8r atomenergi s\u00e5 attraktivt, er netop den h\u00f8je energit\u00e6thed i br\u00e6ndslet. Brugt i nutidens reaktorer, skal der kun 11 kilo uran til at forsyne en danskers liv, mod 350 tons kul. I volumen kr\u00e6ves en 0,3 liter cola d\u00e5se med Uran vs. 260.029 liter kul. Brugt i de endnu mere effektive 4. generationsreaktorer reaktorer, der er under udvikling, skal man kun bruge et par hundrede gram. Et br\u00e6ndselselement i en klassisk atomreaktor fylder mindre end en kubikmeter, og kan levere energi i reaktoren i over 3 \u00e5r. Det bliver udskiftet l\u00e6nge f\u00f8r alt br\u00e6ndslet er brugt op.<\/p>\n Der er 250.000 tons atomaffald fra alle de atomkraftv\u00e6rker, der har eksisteret hidtil. Affaldet fylder en kasse p\u00e5 30 x 30 x 30 meter. Man ender med cirka 3.3 tons atomaffald pr. produceret TWh elektricitet<\/a>. Danmark bruger i dag cirka 33 TWh elektricitet hvert \u00e5r<\/a>, s\u00e5 hvis vi gik all-in p\u00e5 atomkraften til elektricitet, ville vi hvert \u00e5r ende med 110 tons h\u00f8jradioaktivt affald, eller ligegodt 12 kubikmeter. Det ville alts\u00e5 ikke fylde mere end et gennemsnitligt k\u00f8benhavnsk badev\u00e6relse.<\/p>\n Den st\u00f8rste fordel ved den meget minimale affaldsm\u00e6ngde er, at vi kan isolere det fuldst\u00e6ndigt<\/em> fra milj\u00f8et til en overkommelig pris. Det giver nogle vidtr\u00e6kkende perspektiver for milj\u00f8bevarelse, at atomkraftindustrien selv tager ansvar for det affald, den genererer. Man lagrer det i specielle beholdere, som derefter opbevares sikkert. Man kan endda st\u00e5 ved siden af beholderen eller kramme dem. Hvis man er Loyal to Familia medlem kan man ogs\u00e5 skyde p\u00e5 beholderen med sine panserv\u00e6rnsraketter, uden at de g\u00e5r i stykker. Man kan ikke stj\u00e6le dem ubem\u00e6rket, da de tonstunge beholdere kun kan flyttes med kraftige lastbiler og kranbiler. Brugt br\u00e6ndsel har i Vesten derfor ikke givet anledning til hverken store milj\u00f8skader eller til d\u00f8dsfald.<\/p>\n Dette st\u00e5r i skarp kontrast til fossil energi. Vi br\u00e6nder p\u00e5 globalt plan otte milliarder tons kul af, hvert \u00e5r. Hver TWh elektricitet produceret ved kulafbr\u00e6nding udleder 800.000 tons CO2, andre luftforurenende partikler og i gennemsnit 50 kilo kviks\u00f8lv<\/a>. Kuldioxiden giver anledning til klimaforandringer<\/a>. Den \u00f8vrige luftforurening er en af de st\u00f8rste folkesundhedsrisici overhovedet<\/a> med 1700 for tidlige d\u00f8dsfald alene i hovedstadsomr\u00e5det\u00a0hvert \u00e5r<\/a>. Da kul indeholder en lille m\u00e6ngde kviks\u00f8lv, bliver denne udledt, n\u00e5r kullet br\u00e6ndes af. Da vi br\u00e6nder utroligt meget kul af, udledes \u00e5rligt 500 ton kviks\u00f8lv fra afbr\u00e6nding af kul og biomasse<\/a>. Kviks\u00f8lv kan i organisk form optages i havet \u00f8kosystemer og ophobes i de st\u00f8rre fisk, hvor st\u00f8rre fisk som tun snildt kan have skadelige koncentrationer. Uds\u00e6ttes man for store m\u00e6ngder kviks\u00f8lv, kan det p\u00e5virke f.eks. fostres udvikling, og give anledning til et hav af andre sundhedsproblemer<\/a>. Derfor frar\u00e5der man gravide at spise tun.<\/p>\n Det er mindre farligt at sm\u00f8re sig ind i et kilo kulaffald end et kilo atomaffald. Affaldsm\u00e6ngden fra kulkraft er dog millioner af gange st\u00f8rre – vi kan ikke h\u00e5ndtere den enorme affaldsstr\u00f8m, som derfor ender i milj\u00f8et, og i luften omkring os. Det er fuldst\u00e6ndigt urealistisk at indfange al giftig r\u00f8g og CO2 fra kulkraftv\u00e6rkernes skorstene, og at opfange og gemme alle de udledte partikler sikkert for evig tid. Verden forbruger \u00e5rligt 5.685.160.808.764 kubikmeter kul – en volumen svarende til n\u00e6sten 6000 Empire State Buildings – det hele bliver til affald efter forbr\u00e6nding. I mods\u00e6tning hertil fylder brugt atombr\u00e6ndsel n\u00e6sten intet, hvorfor vi kan overskue at h\u00e5ndtere det forsvarligt, v\u00e6k fra mennesker og milj\u00f8, og endda genbruge det til at lave mere ren energi.<\/p>\n Atomaffald er farligt at spise, det er der ingen tvivl om. Der produceres radioaktive isotoper i en atomreaktor, og de cirka 20 tons brugt br\u00e6ndsel, der hvert \u00e5r produceres, skal opbevares sikkert. 20 tons lyder af meget, men atombr\u00e6ndsel er tungt metal og faktisk fylder det kun to kubikmeter, svarende til et stort kl\u00e6deskab. Modstandere af atomkraft kan godt lide at p\u00e5pege, at hvis mennesker spiser det atomaffald, der hvert \u00e5r produceres i en reaktor, vil 50 millioner mennesker blive dr\u00e6bt. Dette er helt korrekt, men det er ogs\u00e5 irrelevant. Vi spiser nemlig ikke atomaffald.<\/p>\n Hvis man t\u00e6nker en lille smule over det, st\u00e5r det klart, at det er kontraproduktivt at bruge det hypotetiske scenarie, at alt farligt materiale bliver spist, til at vurdere, hvorvidt noget er farligt eller ej. Det g\u00f8r vi jo heller ikke, n\u00e5r vi k\u00f8ber en flaske afl\u00f8bsrens, eller fylder bilen op med benzin. Klorgas er f.eks. en giftig gas, brugt i F\u00f8rste Verdenskrig, som man kan lave ved hj\u00e6lp af almindeligt bordsalt. Det er et uvurderligt grundstof i den kemiske industri. Der produceres hvert \u00e5r ca. 65 millioner tons klor p\u00e5 verdensplan. Nok til at dr\u00e6be hele jordens befolkning flere gange. Hvilket igen er irrelevant, fordi det bliver korrekt h\u00e5ndteret. Der er selvf\u00f8lgelig utallige andre eksempler fra kemiens verden, p\u00e5 store m\u00e6ngder korrekt h\u00e5ndteret giftige forbindelser, og desv\u00e6rre ogs\u00e5 eksempler p\u00e5 ukorrekt h\u00e5ndterede.<\/p>\n I princippet skal der cirka 300 mg atomaffald fra et par \u00e5r gammelt brugt br\u00e6ndselselement til at levere en d\u00f8delig dosis. Det er en giftighed i klasse med nogle af de mest giftige kemikalier vi kender, s\u00e5som nikotin og vitamin D3, men dog ikke s\u00e5 giftigt som botox.<\/p>\n Tager man det samme pragmatiske synspunkt p\u00e5 atomaffaldet, som de fleste g\u00f8r i forbindelse med andre industrier, er det relativt let at se, at atomaffald ikke i praksis udg\u00f8r en folkesundhedsrisiko. Atomkraftv\u00e6rker bliver bygget til at kunne opbevare brugt br\u00e6ndsel sikkert on-site, og h\u00e5ndteringen af denne er underlagt meget strenge krav. Tilmed udsender de radioaktive isotoper en karakteristisk str\u00e5ling, som g\u00f8r det meget nemt at opdage og opspore eventuelle udslip af radioaktivt materiale.<\/p>\n Faktisk er den nemme sporbarhed ved atomare isotoper netop en af \u00e5rsagerne til den store fokus p\u00e5 str\u00e5ling: det er meget nemmere at opdage end de fleste andre former for forurening.<\/p>\n Efter br\u00e6ndselselementet er hejst ud af reaktoren, bliver det placeret i en pool med vand, sammen med de andre brugte br\u00e6ndselselementer. Her kan de opbevares sikkert, indtil de kortlivede isotoper er henfaldet.<\/p>\n Derefter kan man f.eks. lagre det brugte br\u00e6ndsel t\u00f8rt i de s\u00e5kaldte \u2019dry cask\u2019 beholdere. Man indkapsler flere brugte br\u00e6ndselselementer i metal og beton, hvor det s\u00e5 kan opbevares sikkert p\u00e5 et centralt lager. Man har flere af den slags lagre rundt omkring i verden, hvor det brugte br\u00e6ndsel bliver sikkert lagret, indtil det enten skal genbruges eller lagres permanent. Der har ikke til dato v\u00e6ret st\u00f8rre udslip af radioaktivt materiale som f\u00f8lge af den midlertidige lagring af atomaffald.<\/p>\n Figur 2: Lagrede br\u00e6ndselselementer<\/strong> Figur 3: Dry cask storage<\/strong><\/p>\n En typisk indvending mod produktionen af atomaffald er, at det tager lang tid for affaldet at blive ufarligt, da henfaldstiden for mange af isotoperne i atomaffald er mange tusinde \u00e5r. Men det betyder jo ogs\u00e5, at affaldet bliver mindre og mindre giftigt med tiden.<\/p>\n Grafen nedenfor (Figur 4) viser en kurve over affaldets giftighed sammenlignet med det uran, man havde til at starte med. Behandler man ikke det brugte br\u00e6ndsel overhovedet, tager det 250.000 \u00e5r, f\u00f8r giftigheden er p\u00e5 niveau med det naturlige uran. Genbehandler man br\u00e6ndslet, som man g\u00f8r i Frankrig, og tr\u00e6kker uran og plutonium ud, s\u00e5 det kan genbruges i en klassisk atomreaktor, g\u00e5r der \u2019kun\u2019 10.000 \u00e5r.<\/p>\n Figur 4: Giftigheden af atomaffald<\/strong><\/p>\n Genbruger man br\u00e6ndslet i en FNR eller MSR-reaktor vil der kun g\u00e5 250 \u00e5r, f\u00f8r det resterende affald er mindre giftigt end det oprindelige uran, man gravede ud af minen. Netop fordi det er muligt at genbruge det brugte br\u00e6ndsel, er mange fortalere for atomkraft imod at grave affaldet ned; det bliver nemlig set som en ressource.<\/p>\n Da affaldet er mindre og mindre radioaktivt med \u00e5rene, bliver affaldet tilsvarende mindre farligt at indtage. Skalaen for giftighed p\u00e5 figuren ovenfor er logaritmisk, s\u00e5 f.eks. genbehandlet affald (den bl\u00e5 kurve) er allerede efter 100 \u00e5r ti gange mindre giftigt, end det brugte br\u00e6ndslet var p\u00e5 dag \u00e9t. Efter 1.000 \u00e5r er giftigheden sammenlignelig med det kviks\u00f8lv, der er i dag udledes 500 tons af p\u00e5 globalt plan, hvert \u00e5r, som f\u00f8lge af afbr\u00e6nding af kul.<\/p>\n Sammenligningen skal ikke ses som et argument for at v\u00e6re sl\u00f8set med atomaffald. De skal blot illustrere, at den m\u00e5de vi behandler atomaffald p\u00e5 i dag sker langt mere forsvarligt end affaldet fra den fossile energisektor, og at den relevante tidsskala for lagring kun beh\u00f8ver at v\u00e6re 100.000 \u00e5r, hvis kravet er, at giftigheden skal v\u00e6re p\u00e5 linje med naturligt uran \u2013 et lidt vilk\u00e5rligt kriterie.<\/p>\n F\u00e5 ved dette, men det ul\u00f8ste affaldsproblem er faktisk l\u00f8st i Finland. Der har man accepteret en l\u00f8sning, og er i skrivende stund ved at bygge et lager til det brugte br\u00e6ndsel. Her genbehandler man ikke det brugte br\u00e6ndsel som i Frankrig, men indkapsler de radioaktive br\u00e6ndselselementer direkte i en jernbeholder, som derefter indkapsles i en kobberbeholder. Denne kobberbeholder indkapsles i bentonit, der har den heldige egenskab at udg\u00f8re en barriere mod vand. Man vil nemlig gerne undg\u00e5, at det radioaktive materiale opl\u00f8ses i vand, og dermed f\u00e5r en \u00f8get risiko for at ende i et \u00f8kosystem i fremtiden. Det er blandt andet ogs\u00e5 derfor, at sandwichen graves 500 meter ned i meget geologisk stabile omr\u00e5der<\/a>, og derfor langt fra grundvandet b\u00e5de med hensyn til tid og sted (Se figur 5).<\/p>\n Figur 5: Den politisk accepterede finske l\u00f8sning til lagring af brugt br\u00e6ndslet<\/strong><\/p>\n Selvom chancen for udslip n\u00e6sten er nul, har de ansvarlige Finner udf\u00f8rligt regnet p\u00e5, hvad der vil ske i tilf\u00e6lde af worst-case l\u00e6kager<\/a>. S\u00e5danne udregninger skal granskes og godkendes af myndighederne. Den v\u00e6rste dosis, man kunne regne sig frem til, var en \u00e5rlig dosis p\u00e5 0.0002 mSv per \u00e5r. I dette worst-case scenarie ville vand p\u00e5 forunderlig vis n\u00e5 frem til affaldet, s\u00e5 en del af affaldet blev opl\u00f8st og endte i en f\u00f8dek\u00e6de.<\/p>\n Spiser man en banan, absorberer man en dosis p\u00e5 0.0001 mSv fra det naturlige kalium, s\u00e5 det finske worst-case scenario er alts\u00e5 \u00e6kvivalent til to bananer om \u00e5ret. Og det worst-case scenarie er som n\u00e6vnt ekstremt usandsynligt.<\/p>\n Det er alts\u00e5 en behagelig sikkerhedsmargen: Selv worst-case scenariet indeb\u00e6rer en 10.000 gange mindre str\u00e5ling str\u00e5lingsdosis end den naturlige baggrundsstr\u00e5ling, man \u00e5rligt modtager, n\u00e5r man bor i Danmark. Worst-case scenariet giver 50.000 gange mindre str\u00e5ling end den h\u00f8jeste \u00e5rlige naturlige baggrundsstr\u00e5ling i Finland fra Radon gas (10 mSv per \u00e5r), som 100.000 finner i dag lever med<\/a>.<\/p>\n S\u00e5 for at opsummere: Chancen for at noget af br\u00e6ndslet nogensinde slipper ud af beholder er n\u00e6sten nul, og hvis det g\u00f8r, s\u00e5 vil udslippet i de betragtede scenarier give ubetydelige m\u00e6ngder ekstra str\u00e5ling, da vi allerede modtager tusindevis af gange mere str\u00e5ling fra naturen og hospitalerne.<\/p>\n Den finske lagring af brugt br\u00e6ndsel er kort fortalt en af de mest grundige og sikre h\u00e5ndteringer af giftigt materiale, man kan forestille sig. Risikoen for skadevirkninger og forurening er n\u00e6rmest ikke-eksisterende. Det er derfor hysterisk at mods\u00e6tte sig de mikroskopiske risici fra atomaffald, n\u00e5r alverdens sikre og trivielle hverdags-aktiviteter, s\u00e5som at tage p\u00e5 arbejde, sv\u00f8mme eller spille fodbold indeb\u00e6rer langt st\u00f8rre risiko.<\/p>\n Det har tidligere v\u00e6ret almindeligt at smide radioaktivt affald direkte i havet. Sovjetunionen smed over 300.000 kubikmeter radioaktivt affald, inklusiv brugt br\u00e6ndsel, i havet fra 1959-1992, og de fleste vestlige lande gjorde det samme helt op til 80\u2019erne. Det er noget svineri, og blev med rette forbudt internationalt i 1993.<\/p>\n Inden det blev forbudt i 1963, udf\u00f8rte man atomv\u00e5bentest i atmosf\u00e6ren, og udledte meget store m\u00e6ngder radioaktivt materiale. Flere atomub\u00e5de har sunket under den kolde krig, og der er i skrivende stund otte reaktorvrag under vandet, blandet andet ud for Finlands og Spaniens kyster.<\/p>\n Man har alts\u00e5 tidligere v\u00e6ret meget sl\u00f8set med reaktoraffald, og radioaktivitet i almindelighed, under den kolde krig. Man har allerede udledt langt st\u00f8rre m\u00e6ngder radioaktivt materiale end nogensinde ville blive udledt fra det v\u00e6rst t\u00e6nkelige scenarie ved lagring af brugt br\u00e6ndsel. Det har ikke resulteret i enorme folkesundhedsrisici eller store uoprettelige skader p\u00e5 \u00f8kosystemer.<\/p>\n Der er tilmed naturlige eksempler p\u00e5 efterladt atomaffald. I Oklo i Congo, fandtes uran i s\u00e5 h\u00f8j koncentration i Jorden, at der opstod en spontan naturlig atomreaktion for 1.7 millarder \u00e5r siden, da der l\u00f8b vand ind i Uran-laget. Den naturlige reaktor producerede en masse varme, men selvf\u00f8lgelig ikke elektricitet. Affaldsisotoperne som c\u00e6sium, plutonium og strontium befandt sig alts\u00e5 allerede frit i jorden. Alligevel lykkedes det blot \u201daffaldet\u201d at bev\u00e6ge sig nogle f\u00e5 centimeter fra det jordlag, hvor reaktionen fandt sted, selvom jordlaget ikke er geologisk stabilt som i Onkalo. Dette naturlige eksempel viser, at begravet radioaktivt materiale fra kernereaktioner stort set bliver, hvor det er. Selv over milliarder af \u00e5r, og selv uden den grundige planl\u00e6gning og godkendelsesproducerer, der er n\u00f8dvendig for et kunstigt atomaffaldslager.<\/p>\n Dem der fremmer frygten for det radioaktive affald fort\u00e6ller sj\u00e6ldent, hvad de konkret er bange for. Den blotte n\u00e6vnelse af en fjern mulighed for radioaktivt udslip er ofte nok til at stoppe samtalen. Men b\u00e5de dosis og tidligere erfaringer betyder noget, og den viden vi har i dag begr\u00e6nser, hvor slemme scenarier det er rimeligt at udt\u00e6nke ved den fornuftige h\u00e5ndtering af brugt br\u00e6ndsel. Vi b\u00f8r i stedet fokusere p\u00e5 reel, ikke hypotetisk, forurening af milj\u00f8et: Luftforurening, kviks\u00f8lvsforurening, forsuring af havene og klimaforandringer foreg\u00e5r p\u00e5 massiv skala. Det er paradoksalt, at mange milj\u00f8organisationer spreder frygt for \u201datomaffaldet\u201d, hver gang det foresl\u00e5s at l\u00f8se de store reelle problemer med fossil-affaldet fra, ved at erstatte beskidte fossiler med ren atomkraft. De har desv\u00e6rre en stor del af \u00e6ren for, at vi i dag stor med enorme affaldsproblemer fra fossil-energi: CO2, d\u00f8delig partikel forurening og ophobning af dioxin og kviks\u00f8lv i \u00f8kosystemerne.<\/p>\n De fleste vil nu indvende, at de vedvarende energikilder ikke producerer affald, s\u00e5 derfor er de bedre end alt andet. Det er en forsimpling, selv hvis vi fraregner den industri, der producerer vindm\u00f8ller, solceller og batterier, som jo producerer affald ligesom alle andre industrier.<\/p>\n Faktisk er materialeforbruget fra sol- og vindkraft 10-15 gange st\u00f8rre end for atomkraft, per produceret TWh. Vindm\u00f8llevinger er eksempelvis produceret af glasfiber og syntetiske epoxy-resiner, som ikke bliver genbrugt, hvorfor det ender som affald. Op til 720.000 tons glasfiber fra m\u00f8llevinger ender p\u00e5 lossepladsen de n\u00e6ste 20 \u00e5r i USA alene<\/a>. Solceller og vindm\u00f8ller holder kun i 15-25 \u00e5r. Affaldsflowet er derfor stort, sammenlignet med moderne atomkraftv\u00e6rker, der holder i minimum 60 \u00e5r.<\/p>\nHvor meget affald er der?<\/strong><\/h3>\n
Hvor farligt er atomaffald i teorien?<\/strong><\/h3>\n
Hvor farligt er det s\u00e5 i praksis?<\/strong><\/h3>\n
<\/p>\nBilledet viser en pool med lagrede br\u00e6ndselselementer. Vandet beskytter mod str\u00e5lingen. Kilde: SKB (Sverige)<\/em><\/h6>\n
<\/p>\nP\u00e5 billedet ses der et dry cask storage<\/a>. I En dry cask er det brugte br\u00e6ndsel(metal) indkapslet i et tykt lag kobber eller bly, og derefter et tykt lag beton. Det brugte br\u00e6ndsel flytter sig ingen steder. Flere br\u00e6ndselselementer er indkapslet i en betonbeholder, som det er sikkert at st\u00e5 ved siden af. T\u00e6nk engang, hvis al aske, giftige partikler og CO2 fra kulkraft kunne indkapsles lige s\u00e5 enkelt. Grunden til det er muligt, at opbevare al atomaffaldet s\u00e5 godt er, at der er utroligt lidt af det. Med atomkraft produceres helt enorme m\u00e6ngder energi med n\u00e6sten ingen br\u00e6ndsel, da uran indeholder op til tre millioner gange s\u00e5 meget energi som kul. Med Gen-IV atomkraft, kan det betyde tre millioner gange mindre affald end ved kul. Perspektiverne for naturbevarelse ved at have et s\u00e5 lille et fodaftryk er enorme.<\/em><\/h6>\n
<\/p>\nGiftigheden af atomaffald i forhold til giftigheden af det uran, som man graver op af jorden til at producere br\u00e6ndslet.<\/a> Den r\u00f8de kurve er uden genbehandling, den bl\u00e5 er med genbehandling og den gr\u00f8nne kurve er hvad, der er tilbage, hvis man br\u00e6nder affaldet af i visse Gen-IV reaktorer under udvikling.<\/em><\/h6>\n
<\/p>\nBr\u00e6ndslet udg\u00f8res af br\u00e6ndsels-piller, der sidder indkapslet i br\u00e6ndselselementet, og der er derfra tre yderligere barrierer: jern, kobber og bentonit. Alt dette er placeret i klipper, der har v\u00e6ret stabile i n\u00e6sten to millarder \u00e5r. De fleste af grundstofferne i br\u00e6ndslet er ikke opl\u00f8selige i vand, men selv hvis de var, er de langt fra grundvandet og indkapslet i vandafvisende ler, og flere lag metal. Der er alts\u00e5 adskillige barrierer, som indeslutter det brugte br\u00e6ndsel s\u00e5 effektivt, at chancen for at de alle brydes er stort set nul.<\/a><\/em><\/h6>\n
Men hvad nu hvis alt alligevel g\u00e5r mere galt, end man kan forestille sig, for\u00e5rsager man s\u00e5 ikke en milj\u00f8katastrofe? Nej, det g\u00f8r man ikke.<\/strong><\/h3>\n
Definitionen af affald <\/strong><\/h3>\n