Nothing in life is to be feared, it is only to be understood. Now is the time to understand more, so that we may fear less.<\/em><\/p>\n\u2013 Marie Curie.<\/a><\/em><\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n Men hvor kommer str\u00e5lingen fra, og hvad er str\u00e5ling egentlig? Er str\u00e5ling farligt for os, og noget vi skal v\u00e6re bekymrede over? For at besvare vores sp\u00f8rgsm\u00e5l, skal vi ud p\u00e5 en jordomrejse. Vi skal p\u00e5 storbyferie i Kina, bes\u00f8ge glinsende sandstrande i Brasilien, nyde de svajende palmer i Indien og p\u00e5 rekreativt ophold ved de varme kilder i Irans nordlige perle. Vi skal l\u00e6re de usynlige str\u00e5ler bedre at kende, m\u00f8de kontroversielle videnskabsm\u00e6nd, h\u00f8re om genetiske mutationer og triste historier om misdannede b\u00f8rn. Vi skal l\u00e6re om det livsfarlige liv, som vi lever i storbyerne, tr\u00e6de indenfor i st\u00e6rkt radioaktive lejligheder og bes\u00f8ge nogle overlevende fra atombomberne over Japan. Vi skal ogs\u00e5 dybt ind i hjertet af den lukkede zone i Tjernobyl, der i 1986 blev centrum for verdens v\u00e6rste atomkraftulykke. Alt sammen for bedre at kunne forst\u00e5 den str\u00e5lende verden, som vi lever i.<\/p>\n\n\n\n Mange har en id\u00e9 om, at str\u00e5ling er et kunstigt, teknologisk og unaturligt f\u00e6nomen<\/a>, men intet kunne v\u00e6re mere fjernt fra sandheden. Der kommer str\u00e5ling fra verdensrummet over os; jo h\u00f8jere vi kommer over havets overflade, desto mere str\u00e5ling f\u00e5r vi. Der kommer ogs\u00e5 str\u00e5ling fra jorden under vores f\u00f8dder som f\u00f8lge af radioaktive grundstoffer i jordens ydre skorpe.<\/p>\n\n\n\n Der er str\u00e5ling i den luft, vi ind\u00e5nder, i det vand vi drikker og i den mad, vi spiser. Str\u00e5lingen kommer ogs\u00e5 fra byggematerialer i de huse, vi bor i. Vi bestr\u00e5les, n\u00e5r vi g\u00e5r gennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen, g\u00e5r til tandl\u00e6ge eller f\u00e5r taget et r\u00f8ntgenbillede af vores tands\u00e6t. Str\u00e5ling anvendes til vores fordel i industrien, hvor den f.eks. bruges til at sterilisere livsn\u00f8dvendigt medicinsk udstyr eller til at forl\u00e6nge holdbarheden af f\u00f8devarer.<\/p>\n\n\n\n Der, hvor de fleste af os t\u00e6nker over den str\u00e5ling, vi omgiver os med, er ved brug i medicinske behandlinger og ved unders\u00f8gelser i sundhedsv\u00e6senet som ved r\u00f8ntgenbilleder, CT-scanninger og str\u00e5lebehandling \u2013 der hvor str\u00e5lingen redder liv. Selv vores egne kroppe udsender str\u00e5ling, fordi vi alle indeholder radioaktive grundstoffer som kalium-40 og kulstof-14, og sover vi sammen med en partner om natten, s\u00e5 f\u00e5r vi mere str\u00e5ling, end hvis vi sover alene. Str\u00e5lingen er overalt, og intet sted p\u00e5 jorden kan vi undg\u00e5 den. Figur 1 nedenfor viser en oversigt over de naturlige kilder til str\u00e5ling.<\/p>\n\n\n\n Figur 1: Kilder til naturlig str\u00e5ling og vandring i milj\u00f8et. Fra: <\/em>EANR, EC-JRC<\/em><\/a>.<\/em><\/p>\n\n\n\n Nogle mennesker har sv\u00e6rere ved at sidde stille end andre, og det samme g\u00e6lder i atomernes verden. For at kunne falde til ro, vil de urolige atomer afgive deres opbyggede indre energi, og dette sker spontant (uden, at man kan vide hvorn\u00e5r, og uden nogen s\u00e6rlig p\u00e5virkning udefra). Ved afgivelsen af energi fra et atom, ogs\u00e5 kaldet et henfald, udsendes str\u00e5ling. Str\u00e5lingen kan antage forskellige former, der har forskellige egenskaber og gennemtr\u00e6ngningskraft. Nogle af de vigtigste fremg\u00e5r af figur 2:<\/p>\n\n\n\n Figur 2: Oversigt over alfa- beta- og gammastr\u00e5lings penetrationsevne. Fra: Wikipedia<\/a>.<\/em><\/p>\n\n\n\n Alfastr\u00e5ling (\u03b1) kan standses af et stykke papir og har en maksimal r\u00e6kkevidde p\u00e5 omkring 3 – 10 centimeter i luft. Den standses derfor af kroppens yderste, oftest d\u00f8de, lag hud. Ved m\u00f8de med kroppens ydre er alfastr\u00e5ling alts\u00e5 ufarligt. Det er kun, hvis en alfakilde skulle komme ind i kroppen, at den kan g\u00f8re skade.<\/p>\n\n\n\n Betastr\u00e5ling (\u03b2) kan standses af et tyndt stykke metalfolie eller et tykt lag t\u00f8j. Str\u00e5lingen har en r\u00e6kkevidde p\u00e5 et par meter i luften, og er energiniveauet h\u00f8jt nok, kan den n\u00e5 lige ind under huden. Hvis m\u00e6ngden (dvs. antallet af betapartikler) er tilstr\u00e6kkelig stor, kan den give br\u00e6ndem\u00e6rker p\u00e5 huden. Ligesom alfastr\u00e5ling kan betastr\u00e5ling s\u00e5ledes ikke tr\u00e6nge igennem v\u00e6gge, eller gennem vinduer i et hus eller i en bil.<\/p>\n\n\n\n Gammastr\u00e5ling (\u03b3) kan tr\u00e6nge gennem de fleste objekter, heriblandt menneskekroppen. Alt efter energiindholdet, s\u00e5 kan str\u00e5lingen standses af tyndere eller tykkere lag beton eller st\u00e5l. Sammenlignet med skader fra alfa- og betastr\u00e5ling er indtagelse af en gammakilde ikke n\u00e6r s\u00e5 skadelig, da det meste af gammastr\u00e5lingen oftest blot passerer gennem kroppen uden at p\u00e5virke den.<\/p>\n\n\n\n Disse tre typer str\u00e5ling kaldes ioniserende str\u00e5ling, alts\u00e5 str\u00e5ling som har energi nok til at for\u00e5rsage \u00e6ndringer i vores molekyler og DNA, modsat f.eks. ikke-ioniserende str\u00e5ling fra en mobiltelefon. En kendt misforst\u00e5else er, at ioniserende str\u00e5ling kaldes for radioaktiv str\u00e5ling. Der findes faktisk ikke noget, der hedder radioaktiv str\u00e5ling, men som vi kender fra andre vendinger, s\u00e5 lever selv de mest obskure og opfundne ord i vild dressur, og bruges flittigt i befolkningen.<\/p>\n\n\n\n Hvad g\u00f8r vi, hvis der er en kilde til str\u00e5ling i n\u00e6rheden? For det f\u00f8rste kan vi afsk\u00e6rme os mod str\u00e5lingen ved f.eks. at g\u00e5 indenfor. Vi kan ogs\u00e5 \u00f8ge afstanden til den ved bare at g\u00e5 v\u00e6k, og slutteligt kan vi minimere den tid, vi er i n\u00e6rheden af den. De tre grundprincipper, der kan minimere eksponering fra en kendt str\u00e5lekilde fremg\u00e5r af figur 3.<\/p>\n\n\n\n Figur 3: Grundprincipper for str\u00e5lebeskyttelse. Fra: World Nuclear Association<\/a>.<\/em><\/p>\n\n\n\n Men f\u00f8r vi kan tage vores forholdsregler, skal vi jo f\u00f8rst vide, om der er en kilde til str\u00e5ling i n\u00e6rheden, og det er heldigvis meget nemt at finde ud af.<\/p>\n\n\n\n Str\u00e5ling kan ikke ses, h\u00f8res, lugtes eller smages. Det er m\u00e5ske ogs\u00e5 heldigt nok, da str\u00e5ling som et sanseindtryk kunne v\u00e6re ret overv\u00e6ldende, n\u00e5r der nu som sagt er str\u00e5ling overalt. Men vi kan g\u00f8re str\u00e5lingen synlig ved at m\u00e5le den med en geigert\u00e6ller, og det er utroligt nemt. Vi kan s\u00e5dan set m\u00e5le str\u00e5ling ned til henfaldet fra \u00e9t enkelt atom (til sammenligning best\u00e5r menneskekroppen af ca. 7,000,000,000,000,000,000,000,000,000 atomer<\/a>).<\/p>\n\n\n\n Den m\u00e5lte str\u00e5ling kan s\u00e5 opgives i mange forskellige enheder, men vi holder os til den absolut mest anvendte, n\u00e5r vi taler om effekten af str\u00e5lingen, nemlig en Sievert.<\/p>\n\n\n\n Som n\u00e6vnt findes der flere forskellige typer str\u00e5ling, og der er forskel p\u00e5, hvordan de hver is\u00e6r p\u00e5virker vores krop, og hvor stor en effekt, str\u00e5lingen har p\u00e5 os. Der er endvidere ogs\u00e5 forskel p\u00e5 effekten af str\u00e5ling alt efter, hvilket v\u00e6v i menneskekroppen, der bliver udsat for str\u00e5ling. For at r\u00e5de bod p\u00e5 det blev enheden Sievert<\/a> udviklet.<\/p>\n\n\n\n En Sievert (Sv) er et udtryk for den biologiske effekt af str\u00e5ling i v\u00e6v, alts\u00e5 hvilken effekt str\u00e5lingen har p\u00e5 os mennesker. 1 Sievert er en ret stor dosis, hvorfor vi oftest anvender enheden millisievert (mSv). Der skal 1000 mSv til 1 Sv, p\u00e5 samme m\u00e5de som der skal 1000 milliliter vand til 1 liter vand. For bedre at kunne forst\u00e5 enheden, skal vi have nogle referencev\u00e6rdier p\u00e5 plads, dem finder vi i figur 4.<\/p>\n\n\n\n Figur 4: Referencev\u00e6rdier for dosis i mSv. Fra Informationisbeautiful<\/a>, UK Health Security Agency<\/a> & Sundhedsstyrelsen<\/a>.<\/em><\/p>\n\n\n\n Vi f\u00e5r alts\u00e5 str\u00e5ling, n\u00e5r vi spiser, n\u00e5r vi g\u00e5r til tandl\u00e6gen, n\u00e5r vi flyver p\u00e5 ferie og meget andet. Bare det at bo her p\u00e5 jorden giver str\u00e5ling. Vi kalder det baggrundsstr\u00e5ling, og vi f\u00e5r ca. 3 mSv om \u00e5ret i Danmark<\/a>. Det er v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at vi skal helt op over 100 mSv om \u00e5ret, f\u00f8r der kan observeres en statistisk sammenh\u00e6ng med at udvikle kr\u00e6ft. Det at opn\u00e5 dosis p\u00e5 100 mSv, er der ikke mange af os, der kommer i n\u00e6rheden af at f\u00e5 om \u00e5ret, medmindre man er astronaut. 100 mSv er ca. det en astronaut f\u00e5r ved at opholde sig fire m\u00e5neder p\u00e5 Den Internationale Rumstation<\/a> (ISS).<\/p>\n\n\n\n Hvor skadelig en specifik dosis ioniserende str\u00e5ling er for os hver is\u00e6r, afh\u00e6nger som sagt ikke blot af den m\u00e6ngde str\u00e5ling, man f\u00e5r p\u00e5 eller i sig, men ogs\u00e5 af det tidsrum, vi f\u00e5r den hen over. At f\u00e5 en dosis p\u00e5 100 mSv p\u00e5 et splitsekund, er meget mere skadeligt for en person end at f\u00e5 den samme dosis fordelt hen over et \u00e5r. Det kan sammenlignes med, at det er bedre at drikke et par genstande engang imellem, end det er at drikke hele \u00e5rets forbrug af alkohol p\u00e5 \u00e9n aften.<\/p>\n\n\n\n Den gennemsnitlige baggrundsstr\u00e5ling, som en beboer her i Danmark f\u00e5r, er som tidligere n\u00e6vnt omkring 3 mSv om \u00e5ret. Dette tal omfatter bidrag fra str\u00e5ling fra jordens naturlige kilder, og de 3 mSv er et groft estimat, da niveauet af str\u00e5ling varierer enormt meget, ogs\u00e5 blot hen over Danmarks areal. Der findes beboede omr\u00e5der p\u00e5 jorden, hvor niveauet er over 50 gange h\u00f8jere, men det vender vi tilbage til. Udover de 3 mSv fra naturlige kilder, g\u00e5r de fleste af os til tandl\u00e6gen engang imellem, hvor vi f\u00e5r taget et r\u00f8ntgenbillede. Vi gennemg\u00e5r ogs\u00e5 unders\u00f8gelser og behandlinger i sundhedsv\u00e6senet, og vi f\u00e5r i gennemsnit fra disse unders\u00f8gelser yderligere 1 mSv om \u00e5ret. Figur 5 viser, hvordan de ca. 4 mSv, vi samlet f\u00e5r om \u00e5ret, fordeler sig p\u00e5 de forskellige kilder<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Figur 5: 74 % af den str\u00e5ling vi f\u00e5r om \u00e5ret, kommer fra naturlige kilder. Fra:<\/em> Sundhedsstyrelsen<\/em><\/a>.<\/em><\/p>\n\n\n\n De st\u00f8rste kilder til str\u00e5ling er ikke dem, som tiltr\u00e6kker mest opm\u00e6rksomhed. De st\u00f8rste bidragsydere gemmer sig i vores n\u00e6rmilj\u00f8, og efter dem kommer str\u00e5ling fra den medicinske verden. Helt normale hverdagsting, s\u00e5som at bo i et velisoleret hus eller det at flyve p\u00e5 ferie. Hvis man er stewardesse eller pilot, kan det \u00f8ge den \u00e5rlige dosis betydeligt. Mange har h\u00f8rt foruroligende historier om al den str\u00e5ling, vi stadig modtager fra nedfald fra atompr\u00f8vespr\u00e6ngningerne fra 1950 til 1970\u2019erne og fra atomkraftulykkerne i Tjernobyl og Fukushima. Men faktum er, at den str\u00e5ling, som vi modtager herfra, udg\u00f8r blot 0,3 % af vores \u00e5rlige dosis<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Den \u00e5rlige andel af str\u00e5ling fra Tjernobyl er selvf\u00f8lgelig st\u00f8rre, hvis man bor inde i eller omkring den lukkede zone, men for langt st\u00f8rstedelen af os beboere her p\u00e5 planeten, s\u00e5 er andelen forsvindende lille. Langt st\u00f8rstedelen af den str\u00e5ling, vi modtager, stammer fra naturlige str\u00e5lingskilder.<\/p>\n\n\n\n Vi f\u00e5r alts\u00e5 alle str\u00e5ling – om vi vil det eller ej – men hvor farligt er str\u00e5lingen egentlig for os? Vi kan pr\u00f8ve at sammenligne med kendte risikofaktorer som rygning og overv\u00e6gt. Vi sammenligner en livstidsryger, en sv\u00e6rt overv\u00e6gtig og en af de overlevende fra atombomberne over Hiroshima og Nagasaki, som var t\u00e6ttest p\u00e5, da bomberne sprang, uden at d\u00f8 af eksplosionen. De overlevende fik en gennemsnitlig str\u00e5lingsdosis p\u00e5 2250 mSv<\/a> (2,25 Sv). Hvem mon taber eller tabte flest leve\u00e5r? Det fremg\u00e5r af figur 6:<\/p>\n\n\n\n Figur 6: Det absolut farligste er at v\u00e6re ryger og herefter sv\u00e6rt overv\u00e6gtig. Fra: <\/em>J. T. Smith, 2007<\/em><\/a>.<\/em><\/p>\n\n\n\n De fleste af os er udm\u00e6rket klar over, at det at v\u00e6re ryger eller sv\u00e6rt overv\u00e6gtig ikke er specielt gavnligt for sundheden, men at de to risikofaktorer tager flere leve\u00e5r, end de overlevende – som stod t\u00e6t p\u00e5 de detonerede atombomber fra Hiroshima og Nagasaki – har mistet, det kommer formentlig nok som en overraskelse. Vi kan ogs\u00e5 pr\u00f8ve at sammenligne den \u00f8gede risiko for tidlig d\u00f8d, som oprydningsarbejderne efter Tjernobyl, fik, med den \u00f8gede d\u00f8delighed, som mennesker, der uds\u00e6ttes for passiv rygning, har, eller den \u00f8gede d\u00f8delighed af noget s\u00e5 trivielt som at bo i en storby som London i forhold til at bo i en mindre by. Figur 7 viser den \u00f8gede risiko for en tidlig d\u00f8d i de beskrevne scenarier.<\/p>\n\n\n\n Figur 7: Er man bange for at for\u00f8ge sin risiko for at d\u00f8 tidligere end ellers, kan livet i en storby ikke anbefales. Foto: Unsplash.<\/em><\/p>\n\n\n\n Sandsynligheden, for en tidligere d\u00f8d ved noget s\u00e5 almindeligt som at bo i en storby, er n\u00e6sten tre gange s\u00e5 stor<\/a>, som hvis vi sammenligner med gruppen af oprydningsarbejdere, der fik de h\u00f8jeste str\u00e5lingsdoser ved Tjernobyl-ulykken. Selv det at bo sammen med en ryger er farligere. En tommelfingerregel er, at hvis vi uds\u00e6tter 100 mennesker for 100 mSv str\u00e5ling, s\u00e5 vil 1 person ud af de 100 personer f\u00e5 en str\u00e5lingsinduceret kr\u00e6ftsygdom senere i livet<\/a>, men samtidig vil 42 personer fra samme gruppe f\u00e5 en kr\u00e6ftsygdom af andre \u00e5rsager, som det fremg\u00e5r af figur 8.<\/p>\n\n\n\n Figur 8: Giver vi 100 personer 100 mSv str\u00e5ling, vil \u00e9n af dem (farvet med r\u00f8d) udvikle en str\u00e5lingsinduceret kr\u00e6ftsygdom, 42 vil f\u00e5 kr\u00e6ft af andre \u00e5rsager. Fra: <\/em>Health risks from exposure to low level ionizing radiation, BEIR VII Phase 2<\/em><\/a>.<\/em><\/p>\n\n\n\n Er der grund til at v\u00e6re bekymrede for den str\u00e5ling i sm\u00e5 doser, som vi m\u00f8der i hverdagen? Vurder selv. Umiddelbart er det langt mere interessant og effektivt for verdenssundheden at finde \u00e5rsagen til, hvorfor de 42 andre personer f\u00e5r kr\u00e6ft.<\/p>\n\n\n\n Det er ogs\u00e5 v\u00e6rd at huske p\u00e5, at et niveau p\u00e5 100 mSv om \u00e5ret allerede er en ret stor dosis, som ganske f\u00e5 af os overhovedet kommer i n\u00e6rheden af. Selv ikke de evakuerede i forbindelse med ulykkerne i Tjernobyl og Fukushima var i n\u00e6rheden af at f\u00e5 s\u00e5 store str\u00e5lingsdoser. Beboere fra Pripyat, som blev evakueret i forbindelse med Tjernobyl-ulykken, fik i snit en dosis p\u00e5 33 mSv<\/a>. De evakuerede ved Fukushima-ulykken fik i en dosis i st\u00f8rrelsesordenen 0,05 mSv og 6 mSv det f\u00f8rste \u00e5r efter ulykken<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Lave doser af str\u00e5ling ser statistisk ikke ud til at v\u00e6re noget, vi skal bekymre os om, men p\u00e5 trods heraf, bliver alle niveauer af str\u00e5ling i dag underlagt en s\u00e6rdeles streng regulering. En regulering, som g\u00e5r stik imod den klassiske l\u00e6res\u00e6tning indenfor toksikologien om, at det er dosis, som udg\u00f8r giften<\/a>. Af s\u00e6tningen f\u00f8lger, at alt er giftigt for os mennesker, hvis bare dosis er h\u00f8j nok.<\/p>\n\n\n\n Vi kan bruge ganske almindeligt postevand som eksempel: Det er ikke skadeligt for os at drikke et par glas vand per dag og over en uge at drikke 5 liter vand, men hvis vi drikker over 5 liter vand indenfor et par timer, s\u00e5 kan vi d\u00f8 af det<\/a>. M\u00e5den, hvorp\u00e5 vi giver str\u00e5ling s\u00e6rbehandling som v\u00e6rende ekstra farligt for os mennesker, g\u00f8r langt mere skade end gavn. Gr\u00e6nsev\u00e6rdierne for str\u00e5ling er i dag sat s\u00e5 lavt, at de har \u00f8delagt og kr\u00e6vet tusindvis af menneskeliv. Langt flere menneskeliv end str\u00e5ling ved selv de v\u00e6rste ulykker nogensinde ville kunne kr\u00e6ve.<\/p>\n\n\n\n For at ovenst\u00e5ende og givetvis kontroversielle p\u00e5stande skal give mening, s\u00e5 bliver vi n\u00f8dt til at grave ned i en af de mest omdiskuterede videnskabelige modeller til dato, en model, som den dag i dag \u00f8del\u00e6gger langt mere, end den gavner.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r myndigheder i dag fasts\u00e6tter gr\u00e6nsev\u00e6rdierne for str\u00e5lingseksponering for folk i visse erhverv, hvor risikoen for bestr\u00e5ling er st\u00f8rre, for eksempel personale i sundhedsv\u00e6senet ved r\u00f8ntgen- eller str\u00e5lebehandling eller, n\u00e5r der skal iv\u00e6rks\u00e6ttes beskyttelses procedurer efter radioaktive ulykker, anvendes den s\u00e5kaldte \u201dlinear no-threshold model\u201d, eller blot LNT-modellen.<\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge LNT-modellen er der en line\u00e6r sammenh\u00e6ng mellem den str\u00e5lingsdosis, man f\u00e5r, og de str\u00e5leskader, man kan forvente. Det betyder, hvis en gruppe personer f\u00e5r en dobbelt s\u00e5 stor str\u00e5lingsdosis som en anden gruppe, s\u00e5 ville man – j\u00e6vnf\u00f8r modellen – forvente at finde dobbelt s\u00e5 mange str\u00e5leskader. En grundantagelse i LNT-modellen er, at der sker skade uafh\u00e6ngigt af st\u00f8rrelsen af dosis, og uafh\u00e6ngigt af, om man f\u00e5r hele dosis p\u00e5 kort tid, eller spredt ud over en l\u00e6ngere periode. If\u00f8lge LNT-modellen findes der ikke nogen dosis, der er s\u00e5 lille, at den ikke har nogen effekt<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Oversat til forst\u00e5eligt dansk med et metaforisk eksempel: LNT-modellen tager som udgangspunkt, at det er lige s\u00e5 skadeligt at spise \u00e9n Panodil hver dag i 100 dage, som det er at spise 100 Panodiler p\u00e5 \u00e9n dag. Vores lever kan sagtens klare 1 Panodil om dagen, selvom den dr\u00e6ber et par enkelte leverceller. Skaden er s\u00e5 lille, at leveren kan reparere sig selv. 100 Panodiler \u00f8del\u00e6gger derimod s\u00e5 mange celler p\u00e5 \u00e9n gang, at leveren ikke kan reparere skaden igen. Modellen tager alts\u00e5 ikke h\u00f8jde for kroppens beskyttende biologiske respons, og ignorerer de forskellige reaktioner, som kroppen har p\u00e5 hhv. lave og h\u00f8je str\u00e5ledoser<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Fundamentet til LNT-modellen blev lagt af den amerikanske genetiker Hermann J. Muller. Han demonstrerede i 1927, at r\u00f8ntgenstr\u00e5ling ved en lav dosis kunne for\u00e5rsage genetiske mutationer i k\u00f8nscellerne hos bananfluer og p\u00e5 den m\u00e5de skade bananfluernes afkom. Et fors\u00f8g, som han i 1946 blev tildelt en nobelpris for.<\/p>\n\n\n\n Iblandt Mullers kolleger var der dog stor bekymring omkring designet af hans studie, som havde en r\u00e6kke metodiske fejl. Der var ogs\u00e5 den lille detalje, at den \u201dlave dosis\u201d, som blev anvendt, var mange tusinde gange st\u00f8rre end den baggrundsstr\u00e5ling, vi mennesker normalt uds\u00e6ttes for. I sin nobelpristale forklarede Muller, at der ikke findes nogen sikker str\u00e5lingsdosis, p\u00e5 trods af, at flere studier faktiske viste det modsatte. Han valgte dermed ogs\u00e5 at ignorere et stort studie, der netop var blevet publiceret og underst\u00f8ttede, at der fandtes en t\u00e6rskelv\u00e6rdi, hvorunder str\u00e5ling var ufarligt<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Implementering af LNT-modellen var temmelig kontroversiel<\/a> og mere baseret p\u00e5 ideologi end grundigt videnskabeligt arbejde<\/a>, ligesom der i dag hersker tvivl om, hvor solid det datamateriale<\/a>, som modellen bygger p\u00e5, egentlig er.<\/p>\n\n\n\n Et s\u00e6rligt vigtigt studie for implementeringen af LNT-modellen er et studie fra et af de m\u00f8rkeste kapitler i menneskehedens historie \u2013 nemlig studiet af de overlevende fra atombomberne, som USA brugte i slutningen af 2. Verdenskrig mod Japan.<\/p>\n\n\n\n Studiet kaldes \u201cThe Life Span Study<\/a>\u201d eller LSS-studiet, og har siden 1950 fulgt 120.000 bestr\u00e5lede overlevende japanere, godt 3.600 b\u00f8rn, der var fostre p\u00e5 det tidspunkt og 77.000 b\u00f8rn, der blev undfanget efter bomberne sprang. Deres helbred er n\u00f8je blevet overv\u00e5get gennem hele deres liv og sammenlignet med en stor kontrolgruppe (japanere, der boede i omr\u00e5det, men ikke var tilstede under bombningerne) for p\u00e5 den m\u00e5de at vurdere eventuelle ekstra skader, man kan k\u00e6de sammen med str\u00e5lingen fra bomberne.<\/p>\n\n\n\n Den indsamlede data blev optegnet p\u00e5 en graf, som viste en line\u00e6r funktion over effekten af str\u00e5ling p\u00e5 mennesker. Ved de h\u00f8je str\u00e5ledoser var sammenh\u00e6ngen klar, men jo lavere dosis blev, desto mere uklare blev datapunkternes angivelser. P\u00e5 trods heraf, blev data fra de h\u00f8je doser ekstrapoleret helt ned til nul, og den linje, der udtrykker sammenh\u00e6ngen mellem str\u00e5ling og biologisk effekt, blev sat til at sk\u00e6re grafens nulpunkt. Heraf fulgte det, at al str\u00e5ling har en skadelig effekt: LNT-modellen var underbygget og samtidig blev frygten for lave str\u00e5ledoser ogs\u00e5 legitimeret. Modellen ses p\u00e5 figur 9 nedenfor.<\/p>\n\n\n\n Figur 9: I LNT-modellen sk\u00e6res nulpunktet, s\u00e5 enhver str\u00e5lingsdosis har j\u00e6vnf\u00f8r modellen en skadelig effekt.<\/p>\n\n\n\n LSS-studiet er imidlertid ikke det eneste studie, vi kan udtr\u00e6kke data fra. Der er igennem tiden blevet udf\u00f8rt en lang r\u00e6kke af disse store befolkningsstudier, hvor en klart defineret gruppe individer, som har v\u00e6ret udsat for en bestemt p\u00e5virkning – her ioniserende str\u00e5ling – blev fulgt op igennem livet. Gruppens udvikling, hvad ang\u00e5r sundhed og sygdom, sammenlignes s\u00e5 med en gruppe, der ikke blev udsat for samme p\u00e5virkning.<\/p>\n\n\n\n I figur 10 ses data fra en r\u00e6kke af disse studier.<\/p>\n\n\n\n <\/a>Figur 10: \u00d8get relative risiko for udvikling af kr\u00e6ft i forhold til str\u00e5ledosis. Fra: <\/em>McLean AR et. al 2017<\/em><\/a>.<\/em><\/p>\n\n\n\n Ved f\u00f8rste \u00f8jekast kan det se lidt forvirrende ud, men hvis vi zoomer ind p\u00e5 omr\u00e5det i grafen, der er helt nede i det venstre hj\u00f8rne ved 0.1 Sievert (dvs. 100 mSv) p\u00e5 grafen, er usikkerheden p\u00e5 datapunkterne s\u00e5 stor, at de overlapper 0, og hvad betyder det s\u00e5? Det betyder reelt set, at vi ikke kan konkludere, at der er en sammenh\u00e6ng mellem den str\u00e5ling, man modtager, og den virkning, som den str\u00e5lingsdosis afleder. Der ses endda punkter, som ligger under x-aksen, og disse kan v\u00e6re et udtryk for en vis beskyttende effekt af lave str\u00e5ledoser.<\/p>\n\n\n\n Vi skal alts\u00e5 over 100 mSv, f\u00f8r vi kan se en klar sammenh\u00e6ng mellem str\u00e5lingsdosis og skader som f\u00f8lge deraf. Netop effekten af disse h\u00f8jere doser str\u00e5ling er veldokumenteret i litteraturen. Men hvad der egentlig sker ved de lave doser er uklart, og m\u00e5ske finder vi aldrig ud af det. At finde et pr\u00e6cist svar ville kr\u00e6ve, at vi uds\u00e6tter en stor befolkningsgruppe for en lav dosis str\u00e5ling, og sammenligner med en gruppe, som ikke f\u00e5r samme lave dosis. At f\u00e5 tilladelse til at udf\u00f8re et s\u00e5danne kontrolleret fors\u00f8g kan godt blive en h\u00e5rd n\u00f8d at kn\u00e6kke og kan nok ikke passere en videnskabsetisk komit\u00e9, og det at f\u00e5 samtykke fra alle deltagerne vil ganske enkelt v\u00e6re umuligt. Det er heller ikke muligt at opstille et s\u00e5dant fors\u00f8g, hvor en stor befolkningsgruppe isoleres fra al str\u00e5ling, da str\u00e5ling – som tidligere n\u00e6vnt – befinder sig overalt omkring os<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Men n\u00e5r det nu ikke er muligt at opstille et s\u00e5dant fors\u00f8g, s\u00e5 m\u00e5 vi i stedet t\u00e6nke kreativt. Der findes – som tidligere n\u00e6vnt – omr\u00e5der p\u00e5 kloden, hvor baggrundsstr\u00e5lingen er langt h\u00f8jere end de gennemsnitlige 3 mSv, vi f\u00e5r her i Danmark, og hvis al str\u00e5ling er line\u00e6rt skadeligt, ligesom LNT-modellen antager, s\u00e5 f\u00f8lger det jo af modellen, at de mennesker, som bor i et s\u00e5dant omr\u00e5de vil have h\u00f8jere forekomster af kr\u00e6ftsygdomme. Men har de nu ogs\u00e5 det? Lad os bes\u00f8ge nogle varme himmelstr\u00f8g.<\/p>\n\n\n\n Vi starter vores rejse med en storbyferie i millionbyen Yangjiang i den sydlige del af Kina. Her f\u00e5r de lokale en \u00e5rlig dosis str\u00e5ling p\u00e5 ca. 6,4 mSv<\/a>, dvs. 3,4 mSv mere end den gennemsnitlige baggrundsstr\u00e5ling i Danmark. P\u00e5 trods heraf er her ikke flere tilf\u00e6lde af kr\u00e6ft<\/a>, end hvis vi sammenligner med omr\u00e5der med et lavere niveau af str\u00e5ling.<\/p>\n\n\n\n Nu g\u00e5r turen til Kerala i den sydvestlige del af Indien, og husk badet\u00f8jet, for omr\u00e5det er ber\u00f8mt for Malabarkysten med glinsende strande og palmetr\u00e6erne, som svajer i brisen. Strandene er ogs\u00e5 kendt for at have et h\u00f8jt indhold af mineralet monazit, som indeholder det radioaktive grundstof thorium. Str\u00e5lingsniveauet varierer her kraftigt, men over 100.000 mennesker lever i omr\u00e5der, hvor den \u00e5rlige dosis ligger p\u00e5 omkring 10-40 mSv<\/a>. Heller ikke her observeres der imidlertid flere tilf\u00e6lde af kr\u00e6ftsygdomme, og beboerne i Kerala har den samme risiko for at udvikle en kr\u00e6ftsygdom, som andre omr\u00e5der af Indien, hvor str\u00e5lingsniveauet er 5-10 gange mindre<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Vi stiger endnu engang ombord p\u00e5 flyveren, og turen g\u00e5r denne gang til Brasilien, hvor det er tid til endnu en strandtur. Vi bes\u00f8ger nu Guarapari stranden, hvor den \u00e5rlige str\u00e5ledosis er omkring 70 mSv<\/a>. Faktisk er str\u00e5lingen i visse hotspots endnu h\u00f8jere og helt op til 56,21 \u00b5Sv (mikrosievert) i timen<\/a>, hvilket svarer til 493 mSv om \u00e5ret! P\u00e5 trods heraf, er stranden et popul\u00e6rt turistm\u00e5l, og de lokale bes\u00f8ger den ofte, fordi det varme sand siges at lindre smerter ved leddegigt. Heller ikke her observeres \u00f8get d\u00f8delighed som f\u00f8lge af kr\u00e6ftsygdomme<\/a>.<\/p>\n\n\n\n For sidste gang pakker vi kufferten, og flyver nu til Irans hovedstad Teheran. Herfra k\u00f8rer vi godt 200 km nordp\u00e5, indtil vi ender ved det Kaspiske hav i byen Ramsar ogs\u00e5 kaldet Irans nordlige perle. Ramsar er ligeledes et popul\u00e6rt turistomr\u00e5de, kendt for dets rekreative varme kilder, men Ramsar er ogs\u00e5 kendt blandt str\u00e5lingseksperter for at v\u00e6re det omr\u00e5de i verden, som har det h\u00f8jeste niveau af baggrundsstr\u00e5ling. En lille del af lokalbefolkningen modtager her str\u00e5lingsdoser, helt op til svimlende 260 mSv om \u00e5ret<\/a>. De bliver alts\u00e5 hvert \u00e5r badet i ioniserende str\u00e5ling i en m\u00e6ngde helt op til 13 gange den \u00e5rlige gr\u00e6nsev\u00e6rdi for ansatte i atomindustrien, og mange af dem har boet her i generationer.<\/p>\n\n\n\n Her m\u00e5<\/em> vi da kunne observere en h\u00f8jere forekomst af kr\u00e6ftsygdomme?<\/p>\n\n\n\n Svaret er igen et overraskende nej<\/em><\/a>.<\/p>\n\n\n\n Hvad kan vi tage med os fra denne str\u00e5lingsrejse? Udover lokale souvenirs og lidt kul\u00f8r p\u00e5 kroppen, s\u00e5 ser det alts\u00e5 ud til, at str\u00e5ling op til 100 gange den gennemsnitlige baggrundsstr\u00e5ling<\/a> ikke ser ud til at \u00f8ge forekomsten af kr\u00e6ftsygdomme. Faktisk viser et studie af over 320 millioner amerikanere<\/a>, at de mennesker, som lever i omr\u00e5der med et h\u00f8jere niveau baggrundsstr\u00e5ling lever op til 2,5 \u00e5r l\u00e6ngere og har f\u00e6rre kr\u00e6ftsygdomme, herunder lungekr\u00e6ft, bugspytkirtelkr\u00e6ft, og tyktarmskr\u00e6ft, sammenlignet med dem, som lever i omr\u00e5der med mindre str\u00e5ling.<\/p>\n\n\n\n Inden vi helt pakker kufferten sammen, skal vi bes\u00f8ge et lidt atypisk, men stadig v\u00e6ldigt popul\u00e6rt turistm\u00e5l. Vi tager en tur til det nordlige Ukraine, og bes\u00f8ger omr\u00e5det omkring den \u00f8delagte reaktor nummer 4 ved Tjernobyl-v\u00e6rket. Omr\u00e5det betragtes af mange som et ubeboeligt d\u00f8demandsland, og at det vil forts\u00e6tte med at v\u00e6re s\u00e5ledes i mange tusinde \u00e5r i fremtiden.<\/p>\n\n\n\n Reaktor nummer 4 var den ene ud af seks reaktorer p\u00e5 v\u00e6rket. Den nedsmeltede og blev totalt \u00f8delagt ved ulykken i 1986. Det bet\u00f8d dog ikke, at v\u00e6rkets resterende reaktorer blev lukket ned af den \u00e5rsag. Reaktor 1, 2 og 3 fortsatte driften, mens reaktor 5 og 6 hverken blev f\u00e6rdiggjort eller taget i drift. Den sidste reaktor blev s\u00e5ledes f\u00f8rst taget ud af drift i december 2000<\/a>, 14 \u00e5r efter ulykken i reaktor 4. Trods myndighedernes advarsler flyttede mange \u00e6ldre borgere, babusjkaerne efter f\u00e5 uger tilbage til deres g\u00e5rde, hvor de stadig bor den dag i dag. De bor i den lukkede zone og ser ud til at leve l\u00e6ngere end deres naboer, som flyttede ud og ikke vendte tilbage<\/a>. Den lukkede zone er i dag et paradis for vilde dyr som ulve, bisoner, bj\u00f8rne, heste og mange andre dyr<\/a>, som nyder freden v\u00e6k fra mennesker.<\/p>\n\n\n\n Men hvordan er niveauet af str\u00e5ling?<\/p>\n\n\n\n Figur 12: Niveauet af str\u00e5ling omkring Tjernobyl-v\u00e6rket (mikrosievert i timen, \u00b5Sv\/h). Foto\/grafik: BBC, University of Georgia og University of Portsmouth, Det Ukrainske Forskningsinstitut for Landbrugsradiologi, Volodymyr Repik\/Associated Press<\/a>.<\/em><\/p>\n\n\n\n I store omr\u00e5der er str\u00e5lingsniveauet sammenligneligt med beboede omr\u00e5der her i Europa. I Danmark er det i snit 0,34 \u00b5Sv\/h, i Sydsverige 0,57-1,14 \u00b5Sv\/h og i det nordlige Spanien over 1,14 \u00b5Sv\/h<\/a>. Der findes ogs\u00e5 \u201dhotspots\u201d, hvor niveauet er h\u00f8jt. Den r\u00f8de skov er et af disse omr\u00e5der, som pga. vindretningen modtog en stor del af nedfaldet ved ulykken.<\/p>\n\n\n\n Trodser vi skiltene med advarsler om str\u00e5ling og g\u00e5r en tur i skoven alligevel, s\u00e5 er niveauet af str\u00e5ling i den r\u00f8de skov omkring 35-40 \u00b5Sv\/h<\/a>. V\u00e6lger vi i stedet at tage badet\u00f8j p\u00e5, k\u00f8be en softice og nyde solens str\u00e5ler nede p\u00e5 Guarapari-stranden i Brasilien, s\u00e5 bliver vi her m\u00f8dt af det samme (eller lidt h\u00f8jere) niveau af str\u00e5ling, som i den r\u00f8de skov. Det skal dog n\u00e6vnes, at der meget lokalt i omr\u00e5det kan v\u00e6re et h\u00f8jere str\u00e5lingsniveau, som f.eks. ved et anl\u00e6g anvendt til at rense jord for udslynget reaktorbr\u00e6ndsel. Ved dette anl\u00e6g kan der stadig m\u00e5les str\u00e5ledoser op til 1.2 mSv\/h<\/a> (millisievert i timen). Her kan vi s\u00e5ledes modtage hvad der svarer til den \u00e5rlige baggrundsstr\u00e5ling p\u00e5 et par timer.<\/p>\n\n\n\n At f\u00e5 godkendelse til at lave fors\u00f8g med at uds\u00e6tte mennesker, dvs. st\u00f8rre befolkningsgrupper frivilligt for str\u00e5ling, det f\u00e5r vi nok aldrig. Men hvad hvis vi nu kom til det ved et uheld? Et s\u00e5dan fors\u00f8g blev ufrivilligt gennemf\u00f8rt i Taiwan i starten af 80\u2019erne. Her blev st\u00e5l ved et uheld kontamineret med radioaktivt kobolt-60, og efterf\u00f8lgende brugt i byggeriet af over 180 bygninger, herunder 1.700 lejligheder, skoler og sm\u00e5 forretninger.<\/p>\n\n\n\n Radioaktivt st\u00e5l blev anvendt til opf\u00f8relsen af over 1.700 lejligheder, skoler og forretninger i Taiwan i start 80\u2019erne.<\/em> Foto: Michael Frizell <\/em><\/p>\n\n\n\n Over 10.000 mennesker blev uvidende udsat for ca. 400 mSv str\u00e5ling over 9-20 \u00e5r, og f\u00f8rst da myndighederne blev klar over fejlen, blev beboerne straks evakueret. Der blev efterf\u00f8lgende iv\u00e6rksat grundige helbredsunders\u00f8gelser, og udviklingen i beboernes helbred og sundhed blev n\u00f8je unders\u00f8gt sammenlignet med landsgennemsnittet. I perioden 1983-2002 var den landsgennemsnitlige kr\u00e6ftd\u00f8delighed i Taiwan 116 d\u00f8dsfald pr. 100.000 person-\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n For beboerne i de radioaktive lejligheder var d\u00f8deligheden kun 3.5 d\u00f8dsfald pr. 100.000 person-\u00e5r, eller hvad der s\u00e5ledes svarer til 3 % af landsgennemsnittet. Antallet af b\u00f8rn f\u00f8dt med f\u00f8dselsdefekter var ogs\u00e5 kun 6.5 % af landsgennemsnittet. De overraskende resultater af studiet<\/a> ses i figur 13 og 14.<\/p>\n\n\n\n Figur 13 og 14: Sammenligning mellem den eksponerede og ikke eksponerede befolkning. Fra: <\/em>W. L. Chen et al. 2007<\/em><\/a>.<\/em><\/p>\n\n\n\n M\u00e5ske er det p\u00e5 tide, at vi begynder at t\u00e6nke p\u00e5 str\u00e5ling p\u00e5 samme m\u00e5de, som vi g\u00f8r med solens str\u00e5ler. Sol i moderate m\u00e6ngder er gavnligt for os, mens for meget sol giver os forbr\u00e6ndinger og \u00f8ger risikoen for at f\u00e5 hudkr\u00e6ft. P\u00e5 samme m\u00e5de kan str\u00e5ling i lave dosis-m\u00e6ngder m\u00e5ske tr\u00e6ne vores kroppes forsvar mod de over 10.000 normalt forekommende skader i vores DNA<\/a>, vi alle uds\u00e6ttes for hver evig eneste dag fra naturlige p\u00e5virkninger, herunder str\u00e5lingen omkring os. Reparationsmekanismer som LNT-modellen antager slet ikke eksisterer, men som de tre videnskabsfolk Thomas Lindahl, Paul Modrich og Aziz Sancar i 2015 blev tildelt nobelprisen i kemi for at kortl\u00e6gge<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Muller startede i 1927 balladen med sit fors\u00f8g p\u00e5 bananfluer og p\u00e5standen om, \u201dat der ikke fandtes nogen sikker dosis af str\u00e5ling\u201d. Det har siden vist sig, at en lav str\u00e5ledosis p\u00e5 bananfluer faktisk har en beskyttende effekt<\/a>, n\u00e5r der kommer til antal mutationer i deres afkom. Muller var meget optaget af id\u00e9en om, at genetiske mutationer ikke skulle bringes videre til de n\u00e6ste generationer, og han udtalte i 1946 efter at have modtaget sin nobelpris, at:<\/p>\n\n\n\n Det ville v\u00e6re heldigt, hvis alle dem som blev udsat for en atomeksplosion (som befolkningen i Hiroshima og Nagasaki) blev gjort permanent sterile.<\/em><\/p>\n\u2013<\/em> Muller, 1946<\/a><\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n Det var de nok blevet ret kede af i Japan, for det viste sig, at der i tiden efter ikke<\/em> blev observeret nogle arvelige effekter eller \u00f8gede forekomster af f\u00f8dselsdefekter som f\u00f8lge af str\u00e5lingen, og str\u00e5ling har, p\u00e5 trods af hvad de fleste mennesker tror, aldrig vist arvelige effekter i mennesker<\/a>. Ikke i Japan efter bomberne<\/a> og heller hos efterkommerne af oprydningsarbejderne ved Tjernobyl-ulykken<\/a>. Myten om str\u00e5ling og misdannede b\u00f8rn er desv\u00e6rre s\u00e6rdeles sejlivet. Det p\u00e5 trods af at selv Sundhedsstyrelsen fors\u00f8ger at banke den i jorden. De skriver:<\/p>\n\n\n\n Arvelige effekter af ioniserende str\u00e5ling er aldrig blevet p\u00e5vist hos mennesker. Selv om en person uds\u00e6ttes for en h\u00f8j str\u00e5ledosis, er der s\u00e5ledes ingen kendt risiko for skader p\u00e5 personens fremtidige b\u00f8rn.<\/em><\/p>\n\u2013<\/em> Sundhedsstyrelsen, 2022<\/a><\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n Det er s\u00e6rdeles heldigt, for vi bruger str\u00e5ling i store doser til at behandle blandt andet b\u00f8rn og unge med kr\u00e6ft, der senere hen i livet gerne selv vil have b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n Vi har nu h\u00e6ngt fast i LNT-modellen i over 70 \u00e5r, og den har efterh\u00e5nden f\u00e5et banket mange s\u00f8m i kistel\u00e5get. Flere forskere mener, at der i h\u00f8j grad er brug for en alternativ model<\/a>, og at ny data slet ikke underst\u00f8tter modellen<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Det er p\u00e5 h\u00f8je tid, at vi g\u00f8r op med og f\u00e5r omskrevet modellens antagelser for str\u00e5leskader ved lave doser af str\u00e5ling. Men hvorfor egentlig? Hvorfor ikke blot forts\u00e6tte med at beskytte<\/em> folk fra lave str\u00e5ledoser?<\/p>\n\n\n\n Svaret er simpelt: LNT-modellen har kostet mange flere liv, end den har reddet. Modellen har gjort mere skade end gavn, og den er i dag stadig en kilde til menneskelig ulykke. Som for eksempel i Japan i 2011, hvor tre reaktorer p\u00e5 Fukushima-v\u00e6rket blev \u00f8delagt som f\u00f8lge af en enorm flodb\u00f8lge, der fulgte i h\u00e6lene p\u00e5 verdens fjerde st\u00f8rste registrerede jordsk\u00e6lv. Str\u00e5lingen, der blev frigivet ved ulykken, fik ikke nogle negative sundhedsm\u00e6ssige konsekvenser for befolkningen.<\/p>\n\n\n\n Ingen er d\u00f8de eller er i risiko for at d\u00f8, som f\u00f8lge af str\u00e5lingen, hvilket igen blev understreget i 2020 af FN\u2019s ekspertpanel UNSCEAR. Beboerne fik str\u00e5ledoser det f\u00f8rste \u00e5r efter ulykken i st\u00f8rrelsesordenen 0,5-6 mSv<\/a>. Der er rigtigt langt herfra og op til de 100 mSv, hvor vi som sagt kan registrere negative helbredsm\u00e6ssige effekter af str\u00e5ling. I mods\u00e6tning til str\u00e5lingen, s\u00e5 fik de menneskeskabte reaktioner derimod d\u00f8delige konsekvenser. I forbindelse med ulykken blev over 160.000 mennesker evakueret, og denne evakuering kostede over 2000 mennesker livet<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Det var en evakuering, som slet ikke var n\u00f8dvendig. En indbygger i de mest kontaminerede omr\u00e5der af Fukushima-pr\u00e6fekturet ville, hvis de var blevet, hvor de var, opn\u00e5 et forventet tab af levealder som f\u00f8lge af str\u00e5lingen, der er mindre end det en indbygger i en storby har p\u00e5 grund af luftforurening<\/a>. Her ti \u00e5r senere, har over 35.000 mennesker<\/a> stadig ikke f\u00e5et lov til at vende tilbage. De bliver holdt v\u00e6k pga. et str\u00e5lingsniveau, der helbredsm\u00e6ssigt er mindre skadelig end luftforureningen i Tokyo<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Den japanske regering har nemlig sat en yderst konservativ gr\u00e6nse p\u00e5 1 mSv som gr\u00e6nsev\u00e6rdi<\/a> for, hvor meget ekstra str\u00e5ling udover baggrundsstr\u00e5lingen, beboerne maksimalt m\u00e5 blive udsat for om \u00e5ret. Det endda i et land, hvor baggrundsstr\u00e5lingen kun er p\u00e5 1,5 mSv om \u00e5ret<\/a>. Halvdelen af hvad den er i Danmark. I fors\u00f8get p\u00e5 at undg\u00e5 eksponering af minimale str\u00e5ledoser, g\u00f8r vi langt mere skade end gavn. Langt mere skade end den, str\u00e5lingen overhovedet kan give anledning til. LNT-modellens forudsigelser ved lave str\u00e5ledoser \u00f8del\u00e6gger og tager derfor liv.<\/p>\n\n\n\n Efter Fukushima-ulykken oplevede vi 0 d\u00f8dsfald<\/a> som f\u00f8lge af uds\u00e6ttelse for ioniserende str\u00e5ling fra atomkraft. Omvendt d\u00f8de over 2.000<\/a> af den senere p\u00e5viste un\u00f8dvendige evakuering. Helt op mod 20.000 mistede livet<\/a> som f\u00f8lge af jordsk\u00e6lvet og den senere tsunami.<\/em><\/p>\n\n\n\n Vi mennesker lever i en verden fuld af farer. Vi er omgivet af dem hver dag, de er inden for vores synsfelt og r\u00e6kkevidde, men vi ser dem ikke l\u00e6ngere. Usund livsstil med tvivlsom kost, alkohol og rygning. Inaktivitet og livet foran sk\u00e6rmene, eller hvis vi vover os udenfor, farerne ved storbyernes luftforurening eller at krydse noget s\u00e5 almindeligt som en trafikeret vej. Vi cykler uden cykelhjelm, fordi det \u00f8del\u00e6gger frisuren, eller glemmer at sm\u00f8re os ordentligt ind i solcreme, n\u00e5r vi er p\u00e5 stranden.<\/p>\n\n\n\n Alt sammen langt st\u00f8rre trusler mod vores sundhed og helbred, end noget niveau af str\u00e5ling, vi kan m\u00f8de i den verden, vi lever i, vil kunne udg\u00f8re. Selv ved en ulykke som Fukushima-ulykken, hvor ikke \u00e9n d\u00f8de eller er i fare for det som f\u00f8lge af str\u00e5ling<\/a>, p\u00e5 trods af at hele tre reaktorer nedsmeltede. Vi skal tilmed helt ind i reaktorbygningerne<\/a>, f\u00f8r vi bliver m\u00f8dt at str\u00e5lingsniveauer, der bliver problematiske for os og vores helbred.<\/p>\n\n\n\nHvor kommer str\u00e5lingen fra?<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/word-image-21021-1.png\")
<\/figure>\n\n\n\nIkke al str\u00e5ling er ens<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/word-image-21021-2.png\")
<\/figure>\n\n\n\nStr\u00e5lingsbeskyttelse 101<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/word-image-21021-3.png\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\nHvordan m\u00e5les ioniserende str\u00e5ling?<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Sievert (Sv)<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/word-image-21021-4.png\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\nHvor meget, hvorfra?<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/word-image-21021-5.png\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\nHvor farligt er str\u00e5ling?<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/word-image-21021-6.png\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/word-image-21021-7.png\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/word-image-21021-8.png\")
<\/figure>\n\n\n\nStr\u00e5lingens s\u00e6rbehandling<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
LNT-modellen \u2013 al str\u00e5ling er skadelig<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Bestr\u00e5lede bananfluer<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Hiroshima og Nagasaki \u2013 LSS-Studiet<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/word-image-21021-9.png\")
<\/figure>\n\n\n\nDe andre store befolkningsstudier<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/word-image-21021-10.png\")
<\/figure>\n\n\n\nEksotiske destinationer – Yangjiang, Kerala, Guarapari og Ramsar<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/word-image-21021-11.png\" "\\"\\"")
Figur 11: Yangjiang, Kerala, Guarapari og Ramsar er popul\u00e6re turistm\u00e5l, hvor man kan nyde mere end blot solens str\u00e5ler. Foto: Timetravel, Wikipedia og Tripadvisor.<\/em><\/p>\n\n\n\nDestination: Tjernobyl<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/word-image-21021-12.png\")
<\/figure>\n\n\n\nDe radioaktive lejligheder<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/word-image-21021-13.jpeg\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/word-image-21021-14.png\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/word-image-21021-15.png\")
<\/figure>\n\n\n\nGenetiske mutationer og misdannede b\u00f8rn<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
\n
\n
N\u00e5r overforsigtighed koster liv<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/12\/word-image-21021-16.png\" "\\"\\"")
<\/figure>\n\n\n\nEn verden fuld af farer <\/strong><\/h3>\n\n\n\n