{"id":20091,"date":"2022-11-04T16:04:33","date_gmt":"2022-11-04T16:04:33","guid":{"rendered":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/?p=20091"},"modified":"2022-11-15T14:49:57","modified_gmt":"2022-11-15T14:49:57","slug":"kommentarer-til-fakta-om-atomkraft","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/","title":{"rendered":"Kommentarer til &#8220;Fakta om Atomkraft&#8221;"},"content":{"rendered":"<p style=\"text-align: center;\"><a href=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/KOMMENTARER-TIL-FAKTA-OM-ATOMKRAFT.pdf\"><strong>Download som PDF<\/strong><\/a><\/p>\n<p>Torsdag d. 20. oktober udkom et notat med titlen \u201dFakta om atomkraft i Danmark \u2013 Input til en faktabaseret diskussion af fordele og ulemper ved atomkraft som en del af den gr\u00f8nne omstilling i Danmark\u201d. En gruppe p\u00e5 16 danske forskere fra fem universiteter er underskrivere p\u00e5 notatet.<\/p>\n<p>Foreningen Atomkraft Ja Tak hilser notatet velkommen i debatten. Det er fantastisk, at vi nu debatterer atomkraft. Det er ogs\u00e5 gl\u00e6deligt, at forskerne \u00e5bent har lagt op til at f\u00e5 inputs til at udarbejde en version 2.0 af notatet. Dem har vi i Foreningen Atomkraft Ja Tak masser af, hvilket vi vil gennemg\u00e5 i dette skriv. Vi vurderer dog, at det er s\u00e6rligt relevant, at der i den n\u00e6ste version af notatet bliver inddraget de danske forskere, der ved mest om atomkraft, og som bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt nok ikke har v\u00e6ret inddraget i denne version. Man b\u00f8r ogs\u00e5 inddrage udenlandske eksperter fx fra Sverige, hvor atomkraften st\u00e5r over for en markant udbygning de kommende \u00e5r.<\/p>\n<p>Den danske forsker, Bent Lauritzen, der er sektionsleder for Str\u00e5lingsfysik p\u00e5 DTU, har til mediet \u201cIngeni\u00f8ren\u201d udtalt sig yderst kritisk over for notatet. Hans reaktion er blandt andet:<\/p>\n<p><em>\u201cDet virker som om, at de ikke har forst\u00e5et teknologien. Jeg vil ikke vurdere, om man skal have atomkraft i Danmark, men man b\u00f8r i det mindste unders\u00f8ge det p\u00e5 et seri\u00f8st grundlag, og det mener jeg ikke, at det her er.\u201d [1]<\/em><\/p>\n<p>Det er vigtigt at pointere, at ingen af forskerne bag notatet er uddannet med speciale eller yderlige kompetenceprofil i implementeringen af atomkraft. Vi finder bl.a. Henrik Lund blandt forskerne, der er kendt for sin fortid i anti-atomkraftbev\u00e6gelsen OOA, der arrangerede atommarcher i 70\u2019erne og 80\u2019erne. Henrik Lund er ogs\u00e5 en af de centrale figurer bag den energisystemsmodel, som benyttes i notatet. Henrik Lund har for et par \u00e5r siden udtalt til DR:<\/p>\n<p><em>\u201cFor mig er atomkraft ikke en dr\u00f8m. Det er et mareridt. Min dr\u00f8m er vedvarende energi.\u201d [2].<\/em><\/p>\n<p>Mens forskerne ikke ser ud til at have uddannelsesm\u00e6ssig kompetence indenfor atomkraftens implementering i energisystemer, er deres kompetenceomr\u00e5de til geng\u00e6ld prim\u00e6rt 100% vedvarende energisystemer, hvori atomkraft ikke indg\u00e5r. Det er derfor vigtigt at have in mente, at forskerne bag rapporten ikke n\u00f8dvendigvis har den tilstr\u00e6kkelige ekspertise til at lave et fyldestg\u00f8rende \u201dInput til debatten om atomkraft\u201d.<\/p>\n<p>I notatets forord skriver forskerne: <strong><em>Det er imidlertid sv\u00e6rt direkte at sammenligne sol, vind og atomkraft<\/em><\/strong><em>. <\/em>Denne formulering skaber en forventning om, at forskerne vil fors\u00f8ge at lave det bedste sammenligningsgrundlag mellem energikilderne. Det viser sig dog ikke at v\u00e6re tilf\u00e6ldet.<\/p>\n<p>I det f\u00f8rste og prim\u00e6re afsnit i notatet med titlen \u201dOmkostninger og byggetider for atomkraft i Danmark\u201d, sammenligner de nemlig tre udvalgte atomkraftv\u00e6rker med tre vindm\u00f8lleparker og \u00e9n solcellepark i Danmark. En s\u00e5dan en-til-en sammenligning mellem pris og byggetid for hhv. sol\/vind og atomkraft er ikke meningsfuld af mange \u00e5rsager, som vi vil gennemg\u00e5.<\/p>\n<p>I notatets andet afsnit \u201dEnergisystemer\u201d fors\u00f8ger forskerne s\u00e5 at tage h\u00f8jde for det manglende sammenligningsgrundlag i det f\u00f8rste afsnit ved at inkorporere atomkraft i \u00e9n udvalgt model fra IDA\u2019s klimasvar 2045. De input, som benyttes i dette afsnit, stammer dog fra f\u00f8rste del af notatet.<\/p>\n<p>Det n\u00e6rv\u00e6rende indl\u00e6g er skrevet af Foreningen Atomkraft Ja Tak. Vi er en tv\u00e6rpolitisk gr\u00e6srodsbev\u00e6gelse, der \u00f8nsker at bidrage til en saglig og oplyst debat om atomkraft som en del af l\u00f8sningen p\u00e5 samfundets energi- og klimaudfordring.<\/p>\n<p>Selvom navnet kunne antyde andet, s\u00e5 \u00f8nsker foreningen en teknologineutral tilgang til energi- og klimaudfordringerne, og vi er s\u00e5ledes ikke imod udbygning af hverken vindm\u00f8ller eller solceller. Vi synes dog ikke den generelle offentlige debat om atomkraft er udtryk for en teknologineutral tilgang til energikilden. Det skinner ogs\u00e5 igennem i notatet, der mangler s\u00e5 mange nuancer, at det reelt er udtryk for det modsatte end det input til en faktabaseret debat om atomkraft i Danmark, som forskerne giver udtryk for at ville bringe.<\/p>\n<p>Ved opklarende sp\u00f8rgsm\u00e5l eller andre henvendelser bedes kontakt rettes til Johan Christian Sollid, forperson for Foreningen Atomkraft Ja Tak.<br \/>\n<a href=\"mailto:Johansollid@atomjatak.dk\">Johansollid@atomjatak.dk<\/a><\/p>\n<h2>Indholdsfortegnelse<\/h2>\n<p><a href=\"#\">Hovedpointer<\/a><br \/>\n<a href=\"#post-20091-_Toc118376192\">Indledning<\/a><br \/>\n<strong><a href=\"#post-20091-_Toc118376193\">1. Omkostninger og byggetider ved atomkraft i Danmark<\/a><\/strong><br \/>\n<a href=\"#post-20091-_Toc118376194\">1.1 Elproduktionsomkostninger<\/a><br \/>\n<a href=\"#post-20091-_Toc118376195\">1.2 Byggetider<\/a><br \/>\n<a href=\"#post-20091-_Toc118376196\">1.3 St\u00f8ttebehov til investering i atomkraft og vedvarende energi<\/a><br \/>\n<a href=\"#post-20091-_Toc118376197\">1.4 Atomkraft som spids- og reservelast<\/a><br \/>\n<a href=\"#post-20091-_Toc118376198\">1.5 Sm\u00e5 modul\u00e6re reaktorer<\/a><br \/>\n<strong><a href=\"#post-20091-_Toc118376199\">2. Energisystemanalyser<\/a><\/strong><br \/>\n<strong><a href=\"#post-20091-_Toc118376200\">3. Tilbagev\u00e6rende sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/a><\/strong><br \/>\n<a href=\"#post-20091-_Toc118376201\">3.1 Hvor i Danmark b\u00f8r s\u00e5danne atomkraftanl\u00e6g placeres<\/a><br \/>\n<a href=\"#post-20091-_Toc118376202\">3.2 Risikoplacering<\/a><br \/>\n<a href=\"#post-20091-_Toc118376203\">3.3 Hvordan h\u00e5ndteres radioaktivt affald, og hvor skal det deponeres<\/a><br \/>\n<strong><a href=\"#post-20091-_Toc118376204\">4. kilder<\/a><\/strong><\/p>\n<hr \/>\n<h2><a name=\"_Toc119413118\"><\/a>Hovedpointer<\/h2>\n<ul>\n<li>Forskerne bag notatet udv\u00e6lger tre af de dyreste og forsinkede atomkraftprojekter nogensinde, som v\u00e6rende repr\u00e6sentativt for europ\u00e6isk atomkraft. Forskerne undlader at forholde sig til, hvorfor projekterne blev s\u00e5 dyre og forsinkede.<\/li>\n<li>Udeblivelse af andre landes atomkraftv\u00e6rker (Japan eller Sydkorea) forklares ikke.<\/li>\n<li>Manglende stillingtagen til at prisen p\u00e5 b\u00e5de vind- og solenergi if\u00f8lge Det Internationale Energiagentur er steget de seneste par \u00e5r, s\u00e6rligt p\u00e5 grund af de stigende r\u00e5varepriser, som har stor betydning for konstruktionsprisen i materialekr\u00e6vende energikilder som vind- og solenergi.<\/li>\n<li>Forskerne mener, at vi ikke kan sammenligne med atomkraft i Kina grundet andre arbejdsforhold, men lader ikke til at forholde sig til, at 1\/5 af alle solceller installeret i Danmark kan spores tilbage til slavearbejde i den kinesiske provins Xinjiang.<\/li>\n<li>Forskerne forholder sig ikke til, hvorvidt atomkraft kan levere fjernvarme i en dansk kontekst eller omkostningsreduktioner ved etablering ved allerede eksisterende kraftvarmev\u00e6rker.<\/li>\n<li>En direkte sammenligning mellem styrbar (atomkraft) og ikke-styrbar (vind- og solenergi) energikilder er misvisende. Det Internationale Energi frar\u00e5der en s\u00e5dan sammenligning, da ikke-styrbarenergi introducerer en r\u00e6kke systemm\u00e6ssige omkostninger, som ikke g\u00f8r sig g\u00e6ldende i samme grad ved styrbarenergikilder.<\/li>\n<li>Misvisende sammenligning af byggetid. Forskerne sammenligner b.la. en lille landvindm\u00f8llepark med et stort atomkraftv\u00e6rk i England, som producerer 150 gange mere elektricitet om \u00e5ret end vindm\u00f8lleparken. Her burde forskerne tage h\u00f8jde for kapacitetsfaktor og den installerede kapacitet ved v\u00e6rkerne.<\/li>\n<li>Planl\u00e6gningstiden ved vindm\u00f8lleparker i Danmark misrepr\u00e6senteres af forskerne ved ikke at medtage tidligere unders\u00f8gelser og h\u00f8ringer i deres estimater. Ved atomkraft er planl\u00e6gningstiderne betydeligt mere retvisende.<\/li>\n<li>Forskernes systemanalyse baseres p\u00e5 kritisable antagelser for investeringsomkostningerne ved atomkraft. Ligeledes er de bagvedliggende antagelser ved IDA\u2019s klimasvar 2045 medtaget, som beror p\u00e5 meget ambiti\u00f8se antagelser for et fremtidigt energisystem.<\/li>\n<li>Forskerne ber\u00f8rer tilbagev\u00e6rende sp\u00f8rgsm\u00e5l ang\u00e5ende sikkerhedsrisiko og affaldsh\u00e5ndtering. Her finder vi forskernes kritikpunkter utroligt unuancerede samt indeholdende manglende dokumentation.<\/li>\n<\/ul>\n<hr \/>\n<h2><a id=\"post-20091-_Toc118376192\"><\/a>Indledning<\/h2>\n<p>Indledningsvist, er det vigtigt at f\u00e5 klargjort, at forskerne beg\u00e5r nogle betydelige fejl, der g\u00f8r deres senere konklusion; at atomkraft er alt for dyrt og langsomt i en dansk kontekst, misvisende. Til sammenligningen mellem energikildernes pris og byggetid udv\u00e6lger forskerne nemlig tre af de dyreste og mest forsinkede atomkraftv\u00e6rker i verdenshistorien: Olkiluoto 3 i Finland, Flamanville 3 i Frankrig og Hinkley Point C i Storbritannien, og definerer s\u00e5ledes disse som repr\u00e6sentative for atomkraftteknologien. Forskerne undlader at forholde sig til, hvorfor projekterne blev s\u00e5 dyre og forsinkede. \u00c5rsagen er, at landene valgte et uafpr\u00f8vet reaktordesign, der end ikke var f\u00e6rdigdesignet, da anl\u00e6gsarbejdet blev p\u00e5begyndt. Langt de fleste atomkraftv\u00e6rker i verden, ogs\u00e5 de der er bygget i de sidste 20 \u00e5r, er dog bygget til konkurrencedygtige priser og langt hurtigere end de tre udvalgte atomkraftv\u00e6rker. \u200b<\/p>\n<p>Forskerne sammenligner de tre ovenn\u00e6vnte atomkraftv\u00e6rkers pris og byggetid en-til-en med prisen og byggetiden for de seneste to danske havvindm\u00f8lleparker, en landvindm\u00f8llepark og en solcellepark, uden at tage hensyn til, at atomkraftv\u00e6rkerne og de vejrbaserede energikilder leverer to vidt forskellige produkter i form af hhv. styrbar og fluktuerende energiproduktion. Da energikilderne leverer to forskellige produkter, er det ikke retvisende at sammenligne deres pris og byggetid en-til-en.<\/p>\n<p>Notatet tegner et billede af, at atomkraft er alt for dyrt i en dansk kontekst. Man kan derfor undre sig over, at vores nabolande Sverige og Holland, som vi tit sammenligner os med, og som jo har adgang til pr\u00e6cis det samme datagrundlag, har planer om at udbygge atomkraft, i samspil med en udbygning af vind og sol.<\/p>\n<h2><a id=\"post-20091-_Toc118376193\"><\/a>1.Omkostninger og byggetider ved atomkraft i Danmark<\/h2>\n<p>Det bliver hurtigt gjort klart, at forskerne har til hensigt at sammenligne de tre eneste atomkraftv\u00e6rker bygget i Europa de sidste 15 \u00e5r med udbygningen af havvind og solenergi. De 60 andre reaktorer, der er blevet bygget rundt omkring i verden i samme periode, udelader forskerne. Hvorfor sammenligner de ikke med reaktorer bygget i Sydkorea, Japan eller UAE? Det er ikke en selvf\u00f8lge udelukkende at sammenligne med de v\u00e6rker, der er bygget i europ\u00e6iske lande i de sidste to \u00e5rtier.<\/p>\n<p>Forskerne forsvarer dette valg med, at atomkraftv\u00e6rker i Kina og Indien ikke stilles over for de samme sikkerhedskrav som i Vesteuropa, men de undlader at p\u00e5vise dokumentation for denne antagelse. Fakta er, at nogle af de kinesiske atomkraftv\u00e6rker er bygget af det franske firma EDF i et helt identisk reaktordesign. Hvordan forskerne kommer frem til det modsatte, fremg\u00e5r ikke nogen steder. De henviser ganske vist til en kilde, men deri fremg\u00e5r f\u00f8lgende:<\/p>\n<p>\u201c<em>While significant cultural, social, and political differences may exist between countries, <\/em><strong><em>the fundamental basis for assessing the safety of nuclear reactors is fairly uniform among countries<\/em><\/strong><em> with established nuclear power programs.\u201d [3]<\/em><\/p>\n<p>Det er endvidere bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at forskerne i deres valg af de tre n\u00e6vnte europ\u00e6iske reaktorer kun adresserer fravalget af reaktorer i Kina og Indien. Der er de sidste 20 \u00e5r ogs\u00e5 blevet bygget atomkraftv\u00e6rker i Japan og Sydkorea, der begge er ganske sammenlignelige med lande i Europa. Begge lande er velst\u00e5ende, h\u00f8jteknologiske og demokratiske lande, der anses som v\u00e6rende en del af Vesten. At disse lande ikke medtages, finder vi ingen yderligere forklaring p\u00e5 i det p\u00e5g\u00e6ldende notat. Begge lande har i \u00f8vrigt for nyligt meldt ud, at de vil satse p\u00e5 atomkraft, som en markant del af deres gr\u00f8nne omstilling.<\/p>\n<p><strong>Prisudvikling<br \/>\n<\/strong> Modsat forskernes skepsis for fremtidige omkostninger til atomkraft, er de ganske ukritiske over, hvordan omkostninger til vind- og solenergi vil udvikle sig. De insinuerer, at fordi omkostninger til vind og sol er faldet de seneste \u00e5rtier, s\u00e5 vil priserne nok forts\u00e6tte med at falde. Det ville selvf\u00f8lgelig v\u00e6re godt, hvis det skete, men man skal v\u00e6re varsom med s\u00e5danne antagelser, og en del faktorer tyder p\u00e5, at det er sv\u00e6rt at presse priserne l\u00e6ngere ned.<\/p>\n<p>Prisen p\u00e5 b\u00e5de vind- og solenergi er if\u00f8lge Det Internationale Energiagentur tv\u00e6rtimod steget de seneste par \u00e5r [4], s\u00e6rligt p\u00e5 grund af de stigende r\u00e5varepriser, som har stor betydning for konstruktionsprisen i materialekr\u00e6vende energikilder som vind- og solenergi.<\/p>\n<p>Der har v\u00e6ret opr\u00e5b fra vindbranchen [5] om, at profitterne er presset helt i bund [6], og at dele af forsyningsk\u00e6den er truede p\u00e5 overlevelse [7]. Vestas og Siemens Gamesa har bare i \u00e5r fyret hundredvis af medarbejdere, heriblandt i Danmark [8].<\/p>\n<p>Det mest afg\u00f8rende kritikpunkt vedr\u00f8rende forskernes forventninger til prisen for vedvarende energi er dog, at de ikke forholder sig til, at en meget v\u00e6sentlig \u00e5rsag til de sidste to \u00e5rtiers store prisfald, s\u00e6rligt for solceller [9], har v\u00e6ret Kinas massive indtog i produktionen af de p\u00e5kr\u00e6vede r\u00e5materialer og komponenter.<\/p>\n<p>Kinesisk produktion foreg\u00e5r i mange tilf\u00e6lde under dybt kritisable vilk\u00e5r, som vi aldrig ville godtage i vesten, og som i stigende grad nu problematiseres politisk [10]. Kort sagt har den billige produktionspris for solceller v\u00e6ret mulig p\u00e5 grund af brug af billig kinesisk kul til den energitunge solcelleproduktion, og ikke mindst ved brug af ultrabilligt tvangsarbejde fra det muslimske mindretal i Kina. Hele 45% af verdens produktion af solcellers hovedkomponent polysilicium produceres i disse arbejdslejre [11].<\/p>\n<p>Ser vi p\u00e5 solcelleparker opsat herhjemme i Danmark, kunne TV2 og Danwatch i juli afsl\u00f8re, at op mod 1\/5 af alle danske solceller har komponenter, der kan spores tilbage til tvangsarbejde i Kina. Faktisk er solcelleparken Heartland, som er den solcellepark forskerne har udvalgt til at sammenligne pris med atomkraft, blevet bygget af solcellevirksomheden Better Energy. TV2 skriver f\u00f8lgende om solcelleparken Heartland:<\/p>\n<p><em>\u201dCellerne i parken er leveret af en kinesisk solcelleproducent Risen Energy, som har underleverand\u00f8rer i Xinjiang, der bruger de kinesiske arbejdsprogrammer. Solcellevirksomheden Better Energy har opf\u00f8rt parken.\u201d <\/em>[12].<\/p>\n<p>Vi finder det derfor yderst m\u00e6rkv\u00e6rdigt, at forskerne skriver, at vi ikke kan sammenligne med atomkraftv\u00e6rker opf\u00f8rt i Kina, fordi \u201c<em>&#8230;de er baseret p\u00e5 andre krav til byggeri og sikkerhedskrav end de, der g\u00e6lder i Vesteuropa\u201d<\/em>. Men n\u00e5r det kommer til danske solcelleparker, s\u00e5 medtages lignende overvejelser ikke?<\/p>\n<p>Hvis det politisk bliver besluttet at g\u00f8re noget ved ovenst\u00e5ende problematikker, s\u00e5 bliver det i hvert fald noget af en udfordring at leve op til forventningen om, at der fremover skal produceres endnu billigere solceller. Solcellebranchen har da ogs\u00e5 fors\u00f8gt at presse EU til at begr\u00e6nse en mulig h\u00e5rd lovgivning mod k\u00f8b af varer, der er produceret af tvangsarbejde.<\/p>\n<p>Den Europ\u00e6iske brancheforening Solar Power Europe forholder sig meget skeptisk til, at en s\u00e5dan politisk beslutning kan gennemf\u00f8res. F\u00f8lgende er et uddrag fra en artikel herom p\u00e5 Danwatch:<\/p>\n<p><em>\u201dSom begrundelse fremh\u00e6ver Solar Power Europa blandt andet, at importforbuddet ikke m\u00e5 p\u00e5l\u00e6gge virksomhederne for stor en administrationsbyrde samt, at \u201cEU i \u00f8jeblikket er fuldst\u00e6ndig afh\u00e6ngig\u201d af import fra Kina og Syd\u00f8stasien i bestr\u00e6belserne p\u00e5 at gennemf\u00f8re den gr\u00f8nne omstilling\u201d<\/em> [13].<\/p>\n<p>Det er ikke kun nuancer vedr\u00f8rende prisen p\u00e5 vedvarende energi, der mangler i notatet. Der mangler i s\u00e6rlig grad nuancer til prisen p\u00e5 atomkraft, som vi nu vil ber\u00f8re. Forskerne medtager nemlig ikke muligheder for at forbedre atomkraftv\u00e6rkers \u00f8konomi.<\/p>\n<p><strong>Billigere reaktortyper end EPR<\/strong><\/p>\n<p>For det f\u00f8rste, n\u00e6vnes det ikke, at der er mulighed for at v\u00e6lge andre leverand\u00f8rer og reaktortyper end den fransk\/tysk designede EPR-reaktor leveret af franske EDF. Det ville ellers v\u00e6re en s\u00e6rdeles relevant overvejelse, eftersom det ikke g\u00e5r forrygende med de tre f\u00f8rste i Europa, og fordi der er billigere alternativer p\u00e5 det globale marked.<\/p>\n<p>I Polen har regeringen netop indg\u00e5et aftaler med to andre firmaer, hhv. den amerikanske virksomhed Westinghouse og den sydkoreanske virksomhed \u201cKorea Hydro &amp; Nuclear Power\u201d, om at disse firmaer skal bygge atomkraftv\u00e6rker i Polen [14]. Polen fik ogs\u00e5 tilbud fra franske EDF, som dog angiveligt ville v\u00e6re over et 50% s\u00e5 dyrt valg for polakkerne som den koreanske model [15].<\/p>\n<p>Dette er kun vedr\u00f8rende valg af et klassisk stort, konventionelt atomkraftv\u00e6rk. Vi vil senere behandle muligheden for at investere i s\u00e5kaldte sm\u00e5 modul\u00e6re reaktorer.<\/p>\n<p><strong>First of a kind (FOAK)<\/strong><\/p>\n<p>Det er kendt i litteraturen, at specialiseringsgevinster ved at bygge flere enheder af den samme reaktor-type er med til at presse prisen i bund. Den type reaktor, som er bygget i hhv. Finland, England og Frankrig kan betegnes som First of a kind (FOAK). Det Internationale Energiagentur (IEA) p\u00e5peger i deres seneste prisrapport, at der vil opst\u00e5 betydelige gevinster ved at forts\u00e6tte med at bygge den samme reaktortype flere gange ogs\u00e5 kaldet Nth of a kind (NOAK) [16].<\/p>\n<p><img fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" width=\"1507\" height=\"943\" class=\"wp-image-20096\" src=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/a-picture-containing-chart-description-automatica.png\" alt=\"A picture containing chart\n\nDescription automatically generated\" srcset=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/a-picture-containing-chart-description-automatica.png 1507w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/a-picture-containing-chart-description-automatica-300x188.png 300w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/a-picture-containing-chart-description-automatica-1024x641.png 1024w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/a-picture-containing-chart-description-automatica-768x481.png 768w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/a-picture-containing-chart-description-automatica-600x375.png 600w\" sizes=\"(max-width: 1507px) 100vw, 1507px\" \/><\/p>\n<p>Illustreret i ovenst\u00e5ende figur ser vi, at der er otte skridt i processen fra en FOAK til en NOAK-reaktor. St\u00f8rste reduktioner ser vi ved de fire f\u00f8rste skridt hhv. Design Maturity (1), Effective Project Management (2), Regulation Stability and Predictability (3) og Multi Unit and Series Effects (4). Disse fire skridt er den franske EPR-reaktor, som forskerne sammenligner med, ved at v\u00e6re igennem. Det betyder, at vi ved fremtidige projekter kan forvente reduktioner i prisen p\u00e5 reaktoren.<\/p>\n<ol>\n<li>Designet af reaktoren er modnet<\/li>\n<li>Projekth\u00e5ndteringen er blevet gjort bedre,<\/li>\n<li>Den lovm\u00e6ssige regulering er blevet mere str\u00f8mlinet<\/li>\n<li>Der er nu bygget flere enheder.<\/li>\n<\/ol>\n<p>Alle skridt g\u00f8r at fremtidige reaktorer har \u00f8jensynlige prisreduktioner i sigte.<\/p>\n<p><strong>Fjernvarme<\/strong><\/p>\n<p>Forskerne indregner ikke muligheden for at udnytte varmen p\u00e5 atomkraftv\u00e6rket til at forsyne danskerne med fjernvarme. Det er helt oplagt b\u00e5de at bruge atomkraftv\u00e6rket til str\u00f8m og fjernvarme i Danmark, idet \u2154 af vores varmeforbrug forsynes af fjernvarme.<\/p>\n<p>Virkningsgraden p\u00e5 et atomkraftv\u00e6rk, det vil sige den del af den samlede m\u00e6ngde energi, der giver nytte og ikke g\u00e5r til spilde, er i notatet sat til 33%. Det er klassisk for de atomkraftv\u00e6rker, der udelukkende producerer elektricitet. Det skyldes, at i alle former for kraftv\u00e6rker, hvor et br\u00e6ndsel er benyttet til at opvarme vand til at drive dampturbiner, finder der et energitab sted. Modsat ved afbr\u00e6nding af kul, olie, biomasse og gas, s\u00e5 udleder det dog ikke hverken CO2 eller partikelforurening at bruge atombr\u00e6ndsel til at lave damp.<\/p>\n<p>I Danmark har vi tradition for at v\u00e6re mestre til at undg\u00e5 et s\u00e5dant energitab ved at lave samproduktion p\u00e5 vores kraftvarmev\u00e6rker. Som navnet antyder, s\u00e5 producerer disse v\u00e6rker alts\u00e5 b\u00e5de elektricitet og fjernvarme. Herved opn\u00e5r v\u00e6rkerne en betydeligt h\u00f8jere virkningsgrad end 33%.<\/p>\n<p>Energistyrelsens rapport fra 2015 regner med en virkningsgrad p\u00e5 omkring 90% for danske kraftvarmev\u00e6rker [17]. Det kunne t\u00e6nkes, at atomkraftv\u00e6rker ligeledes kunne opn\u00e5 virkningsgrad i samme st\u00f8rrelsesorden [18].<\/p>\n<p><strong>Erstatte eksisterende kul- og biomassekraftv\u00e6rker<\/strong><\/p>\n<p>Endvidere forholder forskerne sig ikke til mulige besparelser ved at bygge atomkraft p\u00e5 eksisterende kul- eller biomassekraftv\u00e6rker. Eftersom store dele af et atomkraftv\u00e6rk er helt lig \u00f8vrige kraftvarmev\u00e6rker, kan der herved spares adskillige komponenter. Det amerikanske energiministerium (DOE) vurderer, at 80% af de amerikanske kulkraftv\u00e6rker kan omstilles til atomkraftv\u00e6rker, og de vurderer at besparelsen ved at g\u00f8re dette er mellem 15 og 35% [19].<\/p>\n<p>I Danmark har vi nogle gode h\u00e5ndfulde kraftvarmev\u00e6rker, der allerede ligger t\u00e6t ved havet, hvor der ligeledes er transmissionsstationer, elkabler og fjernvarmer\u00f8r. Disse grunde vil v\u00e6re oplagte at benytte til atomkraftv\u00e6rker, eller i hvert fald at unders\u00f8ge muligheden herfor n\u00e6rmere. V\u00e6rkerne vil ikke have brug for store k\u00f8let\u00e5rne, da de ville bruge havvand som k\u00f8levand ligesom de eksisterende danske kraftv\u00e6rker.<\/p>\n<p>Opsummerende, er der alts\u00e5 en lang r\u00e6kke overvejelser vedr\u00f8rende energikildernes priser, som forskerne ikke tager stilling til i deres notat. Det er herfra en anbefaling at nuancere analysen markant mere. <a id=\"post-20091-_heading=h.1fob9te\"><\/a><a id=\"post-20091-_heading=h.2uw29b88bn4f\"><\/a><\/p>\n<h2><a id=\"post-20091-_Toc118376194\"><\/a>1.1 Elproduktionsomkostninger<\/h2>\n<p>Forskerne konkluderer, at atomkraft er dobbelt s\u00e5 dyrt som havvind ved at sammenligne de seneste to havvindm\u00f8lleparker i Danmark, \u00e9n landvindm\u00f8llepark og \u00e9n solcellepark hhv. Horns Rev 3, Kriegers Flak, Vindpark Thorup-Sletten og Heartland med tre af de dyreste atomkraftv\u00e6rker i verdenshistorien hhv. Olkiluoto 3, Hinkley Point C og Flamanville 3. Forskerne skriver f\u00f8lgende om prissammenligningen mellem atomkraft og de vejrafh\u00e6ngige energikilder:<\/p>\n<table>\n<tbody>\n<tr>\n<td><em>Figur 1 viser ogs\u00e5 de muligheder, som vi ikke har i Danmark. Her kan vi se, at havvindm\u00f8lleparker i Danmark stadig er ca. samme pris som atomkraft i Kina, ligesom landvindm\u00f8lleparker eller solcelleparker er omkring samme pris som levetidsforl\u00e6ngelse \u2013 hvis det kr\u00e6ver en investering i v\u00e6rket. Baseret p\u00e5 de data, er der derfor intet, som tyder p\u00e5 at atomkraftinvesteringer i Danmark giver bedre \u00f8konomi end investeringer i vedvarende energi. Tv\u00e6rtimod viser sammenligningen, at atomkraft ca. er dobbelt s\u00e5 dyr som elektricitet fra vind og sol.<\/em><\/p>\n<p><img decoding=\"async\" width=\"1441\" height=\"982\" class=\"wp-image-20098 alignnone\" title=\"\" src=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera.png\" alt=\"Chart, bar chart\n\nDescription automatically generated\" srcset=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera.png 1441w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera-300x204.png 300w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera-1024x698.png 1024w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera-768x523.png 768w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera-600x409.png 600w\" sizes=\"(max-width: 1441px) 100vw, 1441px\" \/> \u2019<\/p>\n<p>Kilde: Zinck et al., 2022: Fakta om Atomkraft i Danmark<\/td>\n<\/tr>\n<\/tbody>\n<\/table>\n<p><strong>Det Internationale Energiagentur (IEA)<\/strong><\/p>\n<p>Ydermere underbygger forskerne deres prisberegningerne i figur 1 med tal fra Det Internationale Energiagentur (IEA). De skriver, at tallene fra IEA viser samme m\u00f8nster, som beregningerne i figur 1. I afsnit 4.3.3 skriver forskerne at tallene for Atomkraft i Europa 2050 er konstrueret ved at tage tal fra to forskellige IEA-rapporter. De specifikke omkostninger (kapitalomkostnigner) kommer fra World Energy Model: Techno-economic inputs. Report 2021, og Drift og vedligehold stammer fra Levelised cost of electricity calculator 2020.<\/p>\n<p>Ved kapitalomkostninger fasts\u00e6tter de en omkostning p\u00e5 4500 \u20ac\/kW og for drift og vedligehold er den 14,26 \u20ac\/MWh for atomkraft i Europa i 2050. Drift og vedligeholdsprisen stammer fra IEA\u2019s LCOE-Calculator. Det eneste projekt i denne oversigt, der har en driftsomkostning p\u00e5 14,26 er Gen III projects (1650 MW) i Frankrig. Denne driftsomkostning er g\u00e6ldende for atomkraft i Frankrig i 2020 og siger intet om prisen ved drift og vedligehold ved atomkraftv\u00e6rker i Europa i 2050.<\/p>\n<p>Dette leder os hen mod det generelle kritikpunkt, at det er underligt overhovedet at medtage tal fra 2050. Fremskrivninger p\u00e5 omkostningen ved forskellige energiteknologier 28 \u00e5r ude i fremtiden er det rene g\u00e6tteri. Is\u00e6r, n\u00e5r vi kigger tallene igennem for havvind, landvind og solenergi i det danske energikatalog, som forskerne benytter, ser vi store prisfald bare de n\u00e6ste 10 \u00e5r. Det antages alts\u00e5, at lignende prisfald, vi har set ved solenergi, land- og havvind de sidste mange \u00e5r, vil forts\u00e6tte. Som n\u00e6vnt tidligere, s\u00e5 viser Det Internationale Energiagentur, at priserne p\u00e5 r\u00e5materialer brugt til produktionen af vejrafh\u00e6ngige energikilder stiger. Det vil h\u00f8jst sandsynligt resultere i mindre udpreget prisfald end hidtil forventet<\/p>\n<p><strong>Usammenligneligt<\/strong><\/p>\n<p>F\u00f8rste indskydelse er, at det ikke giver mening at sammenligne prisen p\u00e5 atomkraft med vejrbaseret energi, da det er to forskellige produkter. Det Internationale Energiagentur (IEA) skriver i deres seneste prisrapport, at det ikke er retvisende at sammenligne prisen p\u00e5 styrbare energikilder (atomkraft) med prisen p\u00e5 vejrafh\u00e6ngige energikilder (vind- og solenergi) [20].<\/p>\n<p>Det er alts\u00e5 ikke kun kritisabelt, at forskerne bruger en lille stikpr\u00f8ve til sammenligningen, men ligeledes, at de p\u00e5 baggrund af en en-til-en sammenligning mellem atomkraft og vejrafh\u00e6ngige energikilder konkluderer, at det ikke kan betale sig. Det er imod videnskabelig praksis og metode p\u00e5 omr\u00e5det. Derfor finder vi, at den f\u00f8rste del af rapporten, hvor forskerne udelukkende sammenligner atomkraft en-til-en med vejrafh\u00e6ngig energi, er ret overfl\u00f8dig.<\/p>\n<p>Det er misvisende at sammenligne pris p\u00e5 styrbar str\u00f8m fra atomkraft med fluktuerende str\u00f8m fra vind og sol, da produktionen fra vejrafh\u00e6ngige energikilder selvsagt f\u00f8lger vejret og derfor ikke n\u00f8dvendigvis matcher samfundets eftersp\u00f8rgsel efter str\u00f8m. Derfor er v\u00e6rdien af den str\u00f8m, som bliver produceret af de vejrafh\u00e6ngige energikilder betydeligt mindre for energisystemet, end v\u00e6rdien af den p\u00e5lidelige str\u00f8m fra atomkraft. Ustabiliteten i den vejrbaserede str\u00f8mproduktion kr\u00e6ver, at backup energikilder st\u00e5r klar i kulissen til at tage over.<\/p>\n<p>Styrbare energikilder som fx atomkraft og vandkraft kr\u00e6ver selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 en grad af back up, da der bl.a. er perioder, hvor atomkraftv\u00e6rket skal have nyt br\u00e6ndsel eller vedligeholdes. Den p\u00e5kr\u00e6vede m\u00e6ngde back up er dog i en helt anden skala end ved etablering af vind- og solenergi, fordi man ved sol- og vindenergi konstant skal have backup kapacitet til at st\u00e5 klar.<\/p>\n<p>Den hurtige \u00e6ndring i produktion fra vejrafh\u00e6ngige energikilder skal balanceres, hvilket ikke kr\u00e6ves ved styrbar atomkraft. Modsat kan atomkraft bruges til at skabe denne balance, eftersom det er en styrbar energikilde.<\/p>\n<p>Forskerne p\u00e5st\u00e5r, at atomkraft ikke er egnet til tilsvarende hurtig ramping som en gasturbine. Det er dog ikke helt rigtigt [21]. Det er rigtigt, at mange atomkraftv\u00e6rker ikke er designet til hurtig regulering, fordi det giver bedst \u00f8konomisk mening at k\u00f8re v\u00e6rket for fuld knald, hvis et givet elnet muligg\u00f8r dette. Atomkraftv\u00e6rker kan dog sagtens designes til at kunne regulere str\u00f8mproduktionen hurtigt op og ned. Det kan Frankrigs og Tysklands reaktorer eksempelvis [22].<\/p>\n<p>En atomreaktor kan s\u00e5ledes g\u00e5 fra at generere 20% til 100% af dens kapacitet p\u00e5 under en halv time [23]. N\u00e5r \u00e9n atomreaktor g\u00f8r dette, svarer det til p\u00e5 en halv time at \u201ct\u00e6nde\u201d helt op for knap halvdelen af alle Danmarks havvindm\u00f8ller.<\/p>\n<p>Etablering af atomkraft kr\u00e6ver derfor langt mindre back up end etablering af vind- og solenergi, hvor man ganske vist kan slukke hurtigt for str\u00f8mproduktionen, men hvor man ikke kan skrue mere op, end vejret tillader.<\/p>\n<p><strong>Systemomkostninger<\/strong><\/p>\n<p>Behovet for backup er en negativ eksternalitet ved etablering af vind- og solenergi, som stiger, i takt med at den andel, som de vejrafh\u00e6ngige energikilder udg\u00f8r i et energisystem, stiger. En fair \u00f8konomisk beregning kr\u00e6ver derfor, at disse negative eksternaliteter medregnes. De negative eksternaliteter kaldes ogs\u00e5 integrationsomkostninger eller systemomkostninger. N\u00e5r systemomkostningerne medtages, kaldes beregningen for en System-LCoE (Levelized Cost of Electricity), frem for den klassiske LCoE, som forskerne bruger.<\/p>\n<p>Andelen af vejrafh\u00e6ngig energi i et system kaldes ogs\u00e5 for energikildens penetrationsrate. Forskning p\u00e5 omr\u00e5det viser, at der er en klar sammenh\u00e6ng mellem systemomkostninger og penetrationsrate for vind- og solenergi. Systemomkostningerne for vejrafh\u00e6ngige energikilder stiger i takt med, at andelen af energikilderne vokser i systemet.<\/p>\n<p>I et peer-reviewed studie udgivet i 2013 beskrives begrebet System-LCoE for f\u00f8rste gang [24]. Forskerne beskriver, at det netop er vigtigt at medtage systemomkostningerne, n\u00e5r man beregner prisen for vejrafh\u00e6ngige energikilder. Systemomkostningerne d\u00e6kker over tre specifikke omkostninger hhv. profil-, balance- og elnetomkostninger. I figuren nedenfor ser vi, at der er et klart m\u00f8nster mellem andelen af vindenergi i det samlede system (penetration) og systemomkostningerne.<\/p>\n<p>Et konkret eksempel er den nyligt udmeldte ekstra udgift p\u00e5 13,9 milliarder, som elforbrugerne i Danmark skal betale for nye transmissionsstationer og transmissionskabler mellem Bornholm og Sj\u00e6lland i forbindelse med anl\u00e6ggelse af en vindpark [25]. Dette vil betegnes som en elnetomkostning, som i figuren nedenfor bliver eksponentielt st\u00f8rre, jo mere vind, der tilf\u00f8jes energisystemet.<\/p>\n<p><img decoding=\"async\" width=\"1099\" height=\"873\" class=\"wp-image-20100\" src=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-description-automatically-generated.png\" alt=\"Chart\n\nDescription automatically generated\" srcset=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-description-automatically-generated.png 1099w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-description-automatically-generated-300x238.png 300w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-description-automatically-generated-1024x813.png 1024w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-description-automatically-generated-768x610.png 768w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-description-automatically-generated-600x477.png 600w\" sizes=\"(max-width: 1099px) 100vw, 1099px\" \/><\/p>\n<p>Kilde: Ueckerdt et al., 2013: System LCOE: What are the costs of variable renewables?<\/p>\n<p>Ovenst\u00e5ende figur er fra et paper, der blev udgivet i 2013, hvorfor det er forventeligt, at de priser, de regner med, ikke er repr\u00e6sentative for prisen p\u00e5 vindenergi i dag. Figuren bruges til at illustrere, hvor meget systemomkostningerne udg\u00f8r af den samlede pris.<\/p>\n<p>Det er sv\u00e6rt at gennemskue, hvorvidt forskerne medtager alle de negative eksternaliteter i deres energisystemanalyse. Det er ogs\u00e5 sv\u00e6rt at forvente, at alle faktorer medtages, da systemanalyser er meget kompliceret at lave. Vi har tidligere rettet kritik mod netop den systemanalyse, som forskerne benytter sig af. Vi kommer mere ind p\u00e5 denne kritik i afsnit 2.<\/p>\n<h2><a id=\"post-20091-_Toc118376195\"><\/a>1.2 Byggetider<\/h2>\n<p>Der bliver i notatets afsnit omhandlende byggetid sl\u00e5et fast, at for at n\u00e5 Danmarks klimam\u00e5l om 70% reduktion af drivhusgasser, skal vi satse p\u00e5 konkrete projekter, der kan f\u00e6rdigg\u00f8res relativt hurtigt. Der bliver alts\u00e5 sat en pr\u00e6mis op om, at vi kun skal satse p\u00e5 teknologier, der kan f\u00e6rdigbygges inden 2030. Det er klart, at vi ikke realistisk i Danmark vil have et f\u00e6rdigbygget atomkraftv\u00e6rk klar inden 2030, men det er ikke et holdbart argument for, at vi ikke b\u00f8r satse p\u00e5 det. Den kunstige \u00f8, man vil opf\u00f8re ude i Nords\u00f8en og opf\u00f8relse af en tilh\u00f8rende stor vindpark, vil i s\u00e5 fald ogs\u00e5 v\u00e6re irrelevant, da f\u00f8rste fase af parken f\u00f8rst er klar til produktion i 2033, selvom Energinet offentligt fremlagde visionen herom tilbage i 2017 [26].<\/p>\n<p>Inden vi forholder os til den sammenligning mellem byggetid p\u00e5 forskellige energikilder, som forskerne stiller op i notatet, s\u00e5 er det v\u00e6rd at n\u00e6vne, at de baserer sammenligningen p\u00e5 tre atomkraftv\u00e6rker, der er blandt de mest forsinkede atomkraftv\u00e6rker nogensinde med byggetider p\u00e5 hhv. 12, 16 og 17 \u00e5r.<\/p>\n<p>Der er i dag omkring 430 atomreaktorer i drift i verden. Medianen i byggetiden for disse er 6 \u00e5r, hvilket vil sige at 50% er bygget p\u00e5 6 \u00e5r eller hurtigere [27]. Barseb\u00e4cks to reaktorer blev fx begge bygget p\u00e5 lidt over 4 \u00e5r. Men det var jo i 70\u2019erne, hvor man kunne bygge atomkraft hurtigt, t\u00e6nker du m\u00e5ske?<\/p>\n<p>Ja det kunne man dengang her i Europa, men det kan man s\u00e5m\u00e6nd stadig rundt om i verden. Ser man p\u00e5 byggetiden i verden i de sidste 20 \u00e5r, s\u00e5 er medianen 7 \u00e5r [28], da der mange steder, fx i Japan, Sydkorea, UAE, Indien, Rusland, Kina mv. er bygget atomkraft relativt hurtigt. Kun at fremh\u00e6ve de tre forsinkede atomkraftv\u00e6rker i Europa, som tilmed alle betegnes som first-of-a-kind reaktorer, er derfor mildt sagt at \u201ccherry picke\u201d i fakta.<\/p>\n<p>N\u00e5r man sammenligner byggetider for energiteknologier, er det vigtigt, at man kigger p\u00e5, hvor meget de respektive energiteknologier producerer af energi. Det er sv\u00e6rt at sammenligne byggetiden for energianl\u00e6g, der leverer vidt forskellige m\u00e6ngder af energi. Endvidere er det vigtigt at huske, at 1 MW sol- eller vind-kapacitet IKKE giver den samme m\u00e6ngde energi, som 1 MW atomkraft-kapacitet, fordi energikilderne har forskellige kapacitetsfaktorer. Vi vil i nedenst\u00e5ende afsnit demonstrere, hvordan byggetiden ser ud for energikilderne, n\u00e5r vi tager h\u00f8jde for st\u00f8rrelse og kapacitetsfaktor.<\/p>\n<p><strong>Reel sammenligning mellem energiteknologier<\/strong><\/p>\n<p>Vi beskrev i afsnit 1.1, at Det Internationale Energiagentur (IEA) frar\u00e5der, at man sammenligner prisen p\u00e5 vejrafh\u00e6ngige energikilder med styrbare energikilder, hvorfor det ogs\u00e5 g\u00f8r sig g\u00e6ldende vedr\u00f8rende byggetiden.<\/p>\n<p>Det g\u00f8r forskerne ikke desto mindre i notatet. I figur 3 opstiller forskerne byggetiden p\u00e5 hhv. tre atomkraftv\u00e6rker, to havvindm\u00f8lleparker, \u00e9n landvindm\u00f8llepark og \u00e9n solcellepark, hvor de viser, at atomkraftv\u00e6rkerne tager markant l\u00e6ngere tid. Forskerne tager dog ikke h\u00f8jde for st\u00f8rrelsesforskellen mellem kapaciteten i energianl\u00e6ggene. De ser ligeledes bort fra, at der er forskel p\u00e5 hvor ofte de forskellige energikilder kan levere op til deres maksimale kapacitet.<\/p>\n<p>De sammenligner fx en lille nordjysk vindm\u00f8llepark p\u00e5 18 vindm\u00f8ller med en installeret kapacitet p\u00e5 77,4 MW med det store engelske atomkraftv\u00e6rk Hinkley Point C p\u00e5 3200 MW. Det er som at sammenligne en lastbil med en cykel. Selvf\u00f8lgelig tager det l\u00e6ngere tid at bygge en lastbil end en cykel, men lastbilen kan transportere betydeligt mere end en cykel.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"1380\" height=\"918\" class=\"wp-image-20102\" title=\"\" src=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera-2.png\" alt=\"Chart, bar chart\n\nDescription automatically generated\" srcset=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera-2.png 1380w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera-2-300x200.png 300w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera-2-1024x681.png 1024w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera-2-768x511.png 768w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera-2-600x399.png 600w\" sizes=\"(max-width: 1380px) 100vw, 1380px\" \/><\/p>\n<p>Problematikken opst\u00e5r, n\u00e5r vi kigger p\u00e5, hvad de forskellige v\u00e6rker producerer af energi. For de tre atomkraftv\u00e6rker er der tale om 3200 MW kapacitet for Hinkley Point C, 1600 MW for Olkiluoto 3 og 1600 MW for Flamanville 3. Alle tre v\u00e6rker forventes at have en kapacitetsfaktor p\u00e5 omkring 90%. Ved at tage h\u00f8jde for den \u00e5rlige produktion fra de forskellige anl\u00e6g, kan vi udregne, hvor mange TWh, de forskellige energikilder tilf\u00f8jer hvert \u00e5r med formlen:<\/p>\n<p style=\"text-align: center;\">MW x 24 timer x 365 dage x 90% = TWh\/\u00e5r<\/p>\n<p>Ved brug af ovenst\u00e5ende formel f\u00e5r vi 25 TWh\/\u00e5r for Hinkley Point C og 12 TWh\/\u00e5r for hhv. Olkiluoto 3 og Flamanville 3.<\/p>\n<p>For Horns Rev 3 er der tale om en kapacitet p\u00e5 407 MW, Kriegers Flak p\u00e5 604 MW, landvindpark Thorup-Sletten p\u00e5 77,4 MW, og Heartland solcellepark p\u00e5 207 MW. Ved f\u00f8rste \u00f8jekast kan vi konkludere, at der er tale om vidt forskellige st\u00f8rrelser p\u00e5 hhv. atomkraft og de energianl\u00e6g med vedvarende energi. Selvf\u00f8lgelig er vindm\u00f8lle- og solcelleparkerne hurtigere at bygge, n\u00e5r de er betydeligt mindre.<\/p>\n<p>Dertil er det vigtigt at huske, at kapacitetsfaktoren for havvind, landvind og solceller ligeledes er betydeligt mindre end for atomkraft. For havvind regner Vattenfall med en kapacitetsfaktor p\u00e5 omkring 52% for Horns Rev 3 og Kriegers Flak. For Thorup-Sletten landvindm\u00f8llepark er kapacitetsfaktoren omkring 25%. I Energistyrelsens teknologikatalog st\u00e5r der dog, at kapacitetsfaktoren for landvind i Danmark i 2020 er 38%, men energinets egne produktionstal for Thorup-Sletten i 2021 viser en kapacitetsfaktor p\u00e5 25% [29]. Det var ikke muligt at finde den specifikke kapacitetsfaktor for solcelleparken Heartland, hvorfor vi i stedet benytter os af energistyrelsens kapacitetsfaktor for solceller i Danmark p\u00e5 14%.<\/p>\n<p>Med samme formel giver det 2,7 TWh\/\u00e5r for Horns rev 3, 1,8 TWh\/\u00e5r for Krigers Flak, 0,17 TWh\/\u00e5r for Thorup-Slette og 0,254 TWh\/\u00e5r for Heartland.<\/p>\n<p>Sammenlignes atomkraftv\u00e6rket Hinkley Point C p\u00e5 25 TWh med havvindm\u00f8lleparken Horns Rev 3 p\u00e5 2.7 TWh skal der alts\u00e5 bygges (25\/2,7) = 9 gange Horns Rev 3 for at f\u00e5 den samme m\u00e6ngde energiproduktion p\u00e5 et \u00e5r, som Hinkley Point C. Desuden er det vigtigt at huske, at energien fra Hinkley Point C er styrbar, mens energien fra Horns Rev 3 kommer i klumper p\u00e5 uforudsigelige tidspunkter.<\/p>\n<p>Forneden ser vi en oversigt over de forskellige anl\u00e6g og deres respektive kapacitet, kapacitetsfaktor, byggetid, \u00e5rlig produktion og produktion ift. byggetid.<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"alignnone size-full wp-image-20254\" src=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Tabel.png\" alt=\"\" width=\"2179\" height=\"1348\" srcset=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Tabel.png 2179w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Tabel-300x186.png 300w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Tabel-1024x633.png 1024w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Tabel-768x475.png 768w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Tabel-1536x950.png 1536w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Tabel-2048x1267.png 2048w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Tabel-600x371.png 600w\" sizes=\"(max-width: 2179px) 100vw, 2179px\" \/><\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" width=\"2048\" height=\"1240\" class=\"wp-image-20104\" title=\"\" src=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera-4.png\" alt=\"Chart, bar chart\n\nDescription automatically generated\" srcset=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera-4.png 2048w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera-4-300x182.png 300w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera-4-1024x620.png 1024w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera-4-768x465.png 768w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera-4-1536x930.png 1536w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/chart-bar-chart-description-automatically-genera-4-600x363.png 600w\" sizes=\"(max-width: 2048px) 100vw, 2048px\" \/><\/p>\n<p>Der er alts\u00e5 et klart billede af, at n\u00e5r vi alene kigger p\u00e5 byggetiden uden at tage h\u00f8jde for kapacitet og kapacitetsfaktor, s\u00e5 ser det ud til, at atomkraftv\u00e6rkerne tager alt for mange \u00e5r at bygge, og de vejrafh\u00e6ngige energikilder kan bygges med et snuptag. Det er dog kun den halve sandhed, eftersom anl\u00e6gsst\u00f8rrelserne for de vejrafh\u00e6ngige energikilder er betydeligt mindre, og deres kapacitetsfaktor ogs\u00e5 er betydeligt lavere.<\/p>\n<p>At forskerne bag notatet ikke forholder sig til dette, er yderst problematisk, da det er yderst unuanceret at fremstille data, som de g\u00f8r i deres figur 3.<\/p>\n<p><strong>Planl\u00e6gningstid<\/strong><\/p>\n<p>Forskerne p\u00e5peger i notatet at planl\u00e6gningstiden har stor betydning, og kan v\u00e6re sv\u00e6r at opg\u00f8re eller forudsige. I forl\u00e6ngelse freml\u00e6gger forskerne, at planl\u00e6gningstiden for Olkiluoto 3 var 5 \u00e5r og 8 \u00e5r for Hinkley Point C. I forl\u00e6ngelse af dette freml\u00e6gger de planl\u00e6gningstiderne for Horns Rev 3 og Krigers Flak til at v\u00e6re mellem 3-6 \u00e5r eftersom de begge var en del af en politisk aftale i 2012.<\/p>\n<p>Planl\u00e6gningstiderne for hhv. Horns Rev 3 og Krigers Flak lader sig dog v\u00e6re betydeligt misvisende. Forskerne har ret i, at Krigers Flak var en del af folketingets energiaftale i 2012, men det er kun en halv sandhed.<\/p>\n<p>Faktisk skal vi endnu l\u00e6ngere tilbage for at finde oprindelsen til Krigers Flak. I 1996 udkom den dav\u00e6rende regerings plan for en b\u00e6redygtig energiudvikling ved navn <em>energiplan21<\/em>. Her blev Danmarks fremtidige energisystem planlagt, og det blev bestemt at udvikle <em>Havm\u00f8llehandlingsplanen<\/em>, som udkom i 1997. Heri blev det besluttet at udbygge dansk havvind med 4000 MW frem mod 2030 [30].<\/p>\n<p>I en artikel i Ingeni\u00f8ren fra 2003 fremg\u00e5r det, at Krigers Flak sammen med 10 andre lokationer allerede blev udpeget i Havm\u00f8llehandlingsplanen fra 1997, og at en screening fra 2003 indsn\u00e6vrede omr\u00e5det til fire lokationer, hvoraf Krigers Flak var en af dem [31]. Det er herefter det fremg\u00e5r i en rapport af energistyrelsen, at der er foretaget screening af omr\u00e5det ved Krigers Flak til VVM-godkendelse og etablering af en havm\u00f8llepark [32].<\/p>\n<p>I 2005 neds\u00e6ttes Havm\u00f8lleudvalget af energistyrelsen, energinet, s\u00f8fartsstyrelsen, naturstyrelsen og DTU Ris\u00f8. I en rapport af energistyrelsen fra 2008, Havm\u00f8llehandlingsplan, anbefales det ogs\u00e5 at g\u00e5 videre med projektet Krigers Flak. De vurderer, at det ikke vil kunne blive f\u00e6rdigt inden 2012, men en del arbejde er allerede foretaget i forbindelse med planl\u00e6gning af parken [33].<\/p>\n<p>Det er alts\u00e5 i vores optik ikke korrekt, at Krigers Flak kun havde en planl\u00e6gningstid p\u00e5 6 \u00e5r (2012-2018). Der kan argumenteres for, at planl\u00e6gningen af parken allerede fandt sted i 1997, hvilket er en planl\u00e6gningstid p\u00e5 21 \u00e5r (1997-2018). Den samlede konstruktionstid af Krigers Flak kan derfor antages at v\u00e6re op mod 24 \u00e5r (1997-2021).<\/p>\n<p>Det er en generel tendens, at havvindm\u00f8lleparker i Danmark har betydeligt l\u00e6ngere planl\u00e6gningstider end dem, som beskrives i notatet. Nedenst\u00e5ende kort findes i rapporten <em>Fremtidens Havm\u00f8lleplaceringer \u2013 2025<\/em> fra 2007, og heri ses mange af de omr\u00e5der, vi arbejder p\u00e5 at etablere havm\u00f8ller ved hen mod 2030 [34].<\/p>\n<p><img loading=\"lazy\" decoding=\"async\" class=\"size-full wp-image-20328 aligncenter\" title=\"\" src=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Picture1.png\" alt=\"\" width=\"903\" height=\"895\" srcset=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Picture1.png 903w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Picture1-300x297.png 300w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Picture1-150x150.png 150w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Picture1-768x761.png 768w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Picture1-600x595.png 600w, https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/Picture1-100x100.png 100w\" sizes=\"(max-width: 903px) 100vw, 903px\" \/><\/p>\n<p>I Energiaftalen fra 2012, som bl.a. indeholdte Kriegers Flak og Horns Rev III, blev det ogs\u00e5 vedtaget, at der skulle anl\u00e6gges 500 MW kystn\u00e6re havm\u00f8ller. Dette blev senere indsn\u00e6vret til en 350 MW havm\u00f8llepark, Vesterhav Syd og Nord, og skulle oprindeligt v\u00e6re f\u00e6rdig i 2020, men grundet forsinkelser er m\u00e5let nu, at den st\u00e5r klar ultimo 2023, 11 \u00e5r efter vedtagelsen [35].<\/p>\n<p>Det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for to af de tre havm\u00f8lleparker, som blev vedtaget i Energiaftalen 2018, der skal placeres ved Hessel\u00f8 og Bornholm. Ved Hessel\u00f8 viste forunders\u00f8gelserne, at den valgte lokation var uegnet til opf\u00f8rsel af m\u00f8llerne, og nye unders\u00f8gelser er nu i gang til bestemmelse af et sted at placere dem. Dette har forsinket projektet og det nye m\u00e5l er nu, at parken st\u00e5r f\u00e6rdig senest inden udgangen af 2029, hvilket er 2 \u00e5r senere end den oprindelige plan, og er n\u00e6sten 12 \u00e5r efter aftalen blev indg\u00e5et [36].<\/p>\n<p>Ogs\u00e5 Energi\u00f8 Bornholm, som er en videreudvikling af den vindm\u00f8llepark, der, sammen med Thor og Hessel\u00f8, blev besluttet i 2018, er projekteret til at st\u00e5 f\u00e6rdig i 2030, hvilket er 12 \u00e5r efter den blev vedtaget [37]. Omr\u00e5det til placeringen af m\u00f8llerne er ogs\u00e5 at finde i Energistyrelsens rapport <em>Fremtidens havm\u00f8lleplaceringer \u2013 2025 <\/em>fra 2007, s\u00e5 det er et projekt der har v\u00e6ret undervejs l\u00e6nge (Kan ses i kortet ovenfor).<\/p>\n<p>Disse vindm\u00f8lleprojekter, blandt andre, som udg\u00f8r en v\u00e6sentlig del af den danske udbygning af havvindm\u00f8ller, ligger alts\u00e5 udenfor notatets ydre gr\u00e6nser for etablering af vind og sol, med en planl\u00e6gningstid p\u00e5 6 \u00e5r, og opf\u00f8relsestid p\u00e5 3 \u00e5r. At fremstille en planl\u00e6gningstid for vindm\u00f8lleprojekter p\u00e5 1-6 \u00e5r er da ganske misvisende, da mange af de st\u00f8rre projekter i nyere tid har vist sig at tage v\u00e6sentlig l\u00e6ngere tid.\u00ad<\/p>\n<p>For atomkraftv\u00e6rket Olkiluoto 3 antager forskerne en planl\u00e6gningstid p\u00e5 cirka 5 \u00e5r. Ans\u00f8gning til v\u00e6rket blev indsendt i 2000 og senere godkendt af den finske regering i 2005. Vi har s\u00f8gt efter dokumentation for, at planl\u00e6gningstiden skulle v\u00e6re l\u00e6ngere, men vi kan ikke finde noget bel\u00e6g for, at planl\u00e6gningen af Olkiluoto 3 skulle have foreg\u00e5et f\u00f8r 2000.<\/p>\n<p>Ligeledes for Hinkley Point C finder vi ikke bel\u00e6g for, at forskernes antagelser om en planl\u00e6gningstid fra 2008 til 2016 skulle v\u00e6re forkert.<\/p>\n<p>Overordnet set h\u00e6fter vi os ved, at planl\u00e6gningstiderne ved de danske vindm\u00f8lleprojekter tangerer til at v\u00e6re yderst misvisende. For atomkraften fasts\u00e6tter forskerne en planl\u00e6gning tid p\u00e5 5-8 \u00e5r, hvilket vi ikke anf\u00e6gter. For vind og sol antages denne til at v\u00e6re 1-6 \u00e5r, men qua vores ovenst\u00e5ende fremvisning, viser det sig, at en r\u00e6kke vindm\u00f8lleprojekter i Danmark har v\u00e6ret undervejs i n\u00e6sten to \u00e5rtier.<\/p>\n<p>De ovenst\u00e5ende planl\u00e6gnings- og konstruktionstider for b\u00e5de vindm\u00f8lleparker og for atomkraftv\u00e6rker er selvf\u00f8lgelig ikke n\u00f8dvendigvis g\u00e6ldende fremover. Vi ser positivt p\u00e5, at der fra politisk side tales om at neds\u00e6tte de tidskr\u00e6vende og bureaukratiske processer for at planl\u00e6gge og godkende b\u00e5de vindm\u00f8ller og atomkraftv\u00e6rker.<\/p>\n<h2><a id=\"post-20091-_Toc118376196\"><\/a>1.3 St\u00f8ttebehov til investering i atomkraft og vedvarende energi<\/h2>\n<p>Forskerne sammenligner behovet for statsst\u00f8tte mellem de ovenn\u00e6vnte vindm\u00f8lleprojekter; Horns Rev 3 og Krigers Flak, samt den nyligt besluttede vindpark \u201cThor\u201d, der ikke modtager statsst\u00f8tte, med statsst\u00f8tten til verdens dyreste atomkraftv\u00e6rk Hinkley Point C. De insinuerer herved, at st\u00f8tten til disse projekter vil v\u00e6re repr\u00e6sentative for fremtidige projekter.<\/p>\n<p>For det f\u00f8rste er det en meningsl\u00f8s sammenligning. Samfundet f\u00e5r st\u00f8rre v\u00e6rdi ved at underst\u00f8tte en styrbar energikilde, der bedre underst\u00f8tter forsyningssikkerhed, og som belaster vores klodes ressourcer og areal mindre, j\u00e6vnf\u00f8r FNs seneste livscyklusrapport om energikilder [38]. Derfor giver 100 kr. statsst\u00f8tte til atomkraft h\u00f8jere v\u00e6rdi for samfundet end 100 kr. statsst\u00f8tte til vind.<\/p>\n<p>For det andet, s\u00e5 misser forskerne igen den pointe, at jo mere fluktuerende energi, der er i et energisystem, jo h\u00f8jere vil marginalomkostningen v\u00e6re for at tilf\u00f8re mere fluktuerende energi. Derfor vil behovet for statsst\u00f8tte alt andet lige stige for at tilf\u00f8re mere vind og sol fremover.<\/p>\n<p>Man kan alts\u00e5 ikke, som forskerne g\u00f8r, antage, at fordi vi i dag ikke giver enkelte vindprojekter statsst\u00f8tte, s\u00e5 vil det ogs\u00e5 v\u00e6re tilf\u00e6ldet fremover. Eller antage, at fordi et first-of-a-kind atomkraftv\u00e6rk i England var dyrt at st\u00f8tte, s\u00e5 vil det ogs\u00e5 v\u00e6re tilf\u00e6ldet fremover.<\/p>\n<p>I England har man l\u00e6rt af lektien og fundet en smartere investeringsmodel for at give investorerne sikkerhed i forbindelse med opf\u00f8relse af det n\u00e6ste atomkraftv\u00e6rk, Sizewell C. Modellen vil s\u00e6nke investeringsrenten og herved prisen markant, idet investeringsrenten er den klart st\u00f8rste omkostning forbundet med at bygge et atomkraftv\u00e6rk &#8211; faktisk udgjorde l\u00e5neomkostninger hele \u2154 af prisen for Hinkley Point C [39]. Den nye finansieringsmodel forventer briterne vil give elforbrugerne, og alts\u00e5 ikke investorerne, samlede besparelser p\u00e5 30 milliarder engelsk pund set over hele v\u00e6rkets levetid [40].<\/p>\n<h2><a id=\"post-20091-_Toc118376197\"><\/a>1.4 Atomkraft som spids- og reservelast<\/h2>\n<p>Forskerne retter kritik mod, hvorvidt atomkraft kan fungere som spids- og reservelast. Vi har tidligere i notatet beskrevet, at det ikke er sandt, at atomkraft ikke kan regulere sin elproduktion hurtigt op og ned, omend det dog giver mest \u00f8konomisk mening for selve atomkraftv\u00e6rket at k\u00f8re s\u00e5 ofte som muligt.<\/p>\n<p>I forskernes unders\u00f8gelse af, hvad prisen er for at have atomkraft som backup, antages det, at atomkraftv\u00e6rket KUN skal st\u00e5 som backup til vind og sol og alts\u00e5 ikke have nogen selvst\u00e6ndig produktion til elnettet. Der regnes s\u00e5ledes ikke p\u00e5, om der er en samfunds\u00f8konomisk gevinst ved at give atomkraftv\u00e6rkerne en vis fast m\u00e6ngde energiproduktion, dvs. ogs\u00e5 i perioder, hvor vinden bl\u00e6ser og solen skinner, som en slags \u00f8konomisk kompensation fra vindm\u00f8llerne og solcellerne for, at atomkraftv\u00e6rkerne til geng\u00e6ld kan levere i perioder uden vind og sol.<\/p>\n<p>Der regnes heller ikke p\u00e5 et scenarie, hvor atomkraftv\u00e6rkerne bruges til hhv. fjernvarmeproduktion og power-to-x produktion i de tilf\u00e6lde, hvor vindm\u00f8ller og solceller selv kan d\u00e6kke str\u00f8mbehovet. Som alle andre industrianl\u00e6g vil et power-to-x-anl\u00e6g gerne udnytte sine kapitalomkostninger ved at producere s\u00e5 meget som muligt. Det kan t\u00e6nkes, at atomkraftv\u00e6rket bedre kan bidrage hertil gennem v\u00e6rkets kontinuerlige produktion. Atomkraftv\u00e6rket skal s\u00e5 selvf\u00f8lgelig kobles p\u00e5 elnettet, n\u00e5r der ikke er vind og solenergi nok.<\/p>\n<p>Der regnes heller ikke p\u00e5 v\u00e6rdien i, at Danmark kan forbedre sin forsyningssikkerhed frem for at v\u00e6re fuldt afh\u00e6ngige af vores nabolande. I Norge er der spirende politisk diskussion, om man i kritiske perioder b\u00f8r lukke for elforsyningen til resten af Europa, fordi det europ\u00e6iske elmarked ogs\u00e5 driver priserne h\u00f8jt op i Norge, selvom de selv kan producere billig el med vandkraft. Det h\u00e5ber vi selvf\u00f8lgelig ikke sker, men det illustrerer, at det altid er forbundet med risici at forlade sin forsyningssikkerhed p\u00e5 andre lande.<\/p>\n<p>I det scenarie, som forskerne regner p\u00e5, antages det, at et atomkraftv\u00e6rk kun skal driftes 1000 timer om \u00e5ret, hvilket svarer til en kapacitetsfaktor p\u00e5 11,4%. Det betyder, at if\u00f8lge forskernes beregninger, s\u00e5 kr\u00e6ver Danmark kun at blive d\u00e6kket 11,4% af tiden af stabile energikilder, mens alt andet kan klares med vind, sol, PtX og import fra udlandet. Det er i vores \u00f8jne en s\u00e6rdeles optimistisk antagelse, som ikke bliver yderligere dokumenteret af forskerne. De henviser i stedet til IDA\u2019s klimasvar 2045, som Foreningen Atomkraft Ja Tak allerede har lavet en kritik af i et interview med Ingeni\u00f8ren [41]. Vi mener bestemt ikke, at man kan bruge IDAs klimasvar som en bibel inden for energisystem-modeller.<\/p>\n<p><strong>Gr\u00f8n biogas?<\/strong><\/p>\n<p>I forskernes scenarie ang\u00e5ende reserve- og spidslast sammenlignes atomkraften med biogas, som forskerne kalder \u201cgr\u00f8n gas\u201d. Hvorvidt biogas kan kaldes \u201cgr\u00f8nt\u201d er i det hele taget til stor diskussion. Biogas laves i vid udstr\u00e6kning af affaldsprodukter fra animalsk produktion. Den animalske produktion bliver af eksperter anf\u00e6gtet af diverse milj\u00f8- og klimam\u00e6ssige grunde, som noget samfundet skal have mindre af i fremtiden. Energiudnyttelse er ogs\u00e5 nederst i ressource-pyramiden, som definerer v\u00e6rdien ved at udnytte biologiske affaldsressourcer [42]. N\u00e5r man afs\u00e6tter ressourcerne til biogas-energiproduktion, s\u00e5 betyder det derfor ofte, at produktioner af andre goder, der kunne have anvendt samme affaldsressourcer, m\u00e5 bruge en \u00f8get m\u00e6ngde jomfruelige ressourcer, ofte med en relativt st\u00f8rre CO2 udledning til f\u00f8lge samlet set.<\/p>\n<p>Endvidere er der problemet med l\u00e6kager af den potente drivhusgas metan fra biogasanl\u00e6g. En nylig rapport til Energistyrelsen viste, at 69 ud af landets 144 biogasanl\u00e6g havde et gennemsnitligt metantab p\u00e5 2,5 %. Hele 38 procent af biogasanl\u00e6ggene er over den l\u00e6kagegr\u00e6nse p\u00e5 6%, som if\u00f8lge forskere fra Aarhus Universitet indikerer, at et biogasanl\u00e6g har en negativ klimaeffekt set over en 20-\u00e5rig periode [43].<\/p>\n<p>Der b\u00f8r derfor s\u00e6ttes sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, om vi som samfund skal g\u00f8re vores energiforsyning afh\u00e6ngig af biogas, der afh\u00e6nger af affaldsprodukter, som samfundet f\u00e5r mindre af i fremtiden, og hvor energiudnyttelse er den d\u00e5rligst mulige udnyttelse af ressourcerne.<\/p>\n<p>Pointen er ikke, at vi slet ikke skal have biogas, der selvf\u00f8lgelig er markant at foretr\u00e6kke over naturgas. Pointen er, at det er en ulige sammenligning fra et rent klima- og milj\u00f8perspektiv at sammenligne biogas med atomkraft. Atomkraft er if\u00f8lge den seneste FN-rapport den energikilde med den mindste CO2-udledning og samtidig den energikilde, der kr\u00e6ver f\u00e6rrest r\u00e5materialer og plads fra naturen set over energikilders livscyklus [44].<\/p>\n<h2><a id=\"post-20091-_Toc118376198\"><\/a>1.5 Sm\u00e5 modul\u00e6re reaktorer<\/h2>\n<p>Sm\u00e5 modul\u00e6re reaktorer omfatter adskillige reaktortyper, som er under udvikling i mange lande. Alene her i Danmark har vi to firmaer i feltet; Seaborg Technologies og Copenhagen Atomics. Forskerne n\u00e5r bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt hurtigt frem til den konklusion, at sm\u00e5 modul\u00e6re reaktorer ikke er en relevant mulighed for Danmark.<\/p>\n<p>Forskerne antager dog, at alle typer sm\u00e5 modul\u00e6re reaktorer h\u00f8rer under \u00e9n paraply i forhold til modenhed, pris og hastighed, hvilket er yderst kritisabelt. For at v\u00e6re et relevant input burde man b\u00e5de unders\u00f8ge mulighederne for de konventionelle letvandsreaktorer i mindre skala fra firmaer som fx Rolls Royce, NuScale og GE Hitachi, samt mulighederne for den s\u00e5kaldte 4. generation atomkraft, hvor blandt andre smeltet salt reaktorer h\u00f8rer under. Begge typer er maksimalt 300 MW-reaktorer (klassiske reaktorer er over 1000 MW) og h\u00f8rer derfor under samlebetegnelsen \u201csm\u00e5 modul\u00e6re reaktorer\u201d, men der er v\u00e6sentlig forskel p\u00e5, hvor markedsmodne de er.<\/p>\n<p>4. generation atomkraft er i rivende udvikling, og der er enorme perspektiver, men der er stadig en del usikkerhed omkring, hvor hurtigt de kan f\u00e5 designgodkendelser med videre. De \u00f8vrige typer sm\u00e5 modul\u00e6re reaktorer kan i mange tilf\u00e6lde allerede bestilles i dag, som de fx netop har gjort i Canada, hvor de forventer, at reaktorerne kan v\u00e6re driftsklar i 2030 [45]. Denne type atomkraft er blandt andet det, som svenskerne nu vil iv\u00e6rks\u00e6tte planer for at udbygge i de kommende \u00e5r.<\/p>\n<p>Forskerne henviser til \u00e9t studie i forhold til, at prisen for de sm\u00e5 modul\u00e6re reaktorer ikke er konkurrencedygtig og godtager uden nuancer den konklusion. Her er konklusionen fra et andet studie:<\/p>\n<p><em>\u201cThese comparisons illustrate that design simplification, reduced componentry, modularity, and other features of the SMR design result in significant savings in overall base costs.\u201d<\/em> [46].<\/p>\n<p>Sidst, men ikke mindst, s\u00e5 citerer forskerne en personlig udtalelse fra Seaborg-direkt\u00f8ren Troels Sch\u00f6nfeldt, som konklusion for, at atomkraft ikke giver mening i Danmark. Det er ikke holdbart, og \u00e6rligt talt lidt pinligt, at forskerne bruger anekdotiske udsagn som bevisf\u00f8relse. Udtalelsen fra Troels Sch\u00f8nfeldt er i \u00f8vrigt kritiseret i en artikel i Altinget skrevet af en dansk seniorforsker i materialefysik [47].<\/p>\n<h2><a id=\"post-20091-_Toc118376199\"><\/a>2. Energisystemanalyser<\/h2>\n<p>I indledningen skriver forskerne, at energisystemanalysen er baseret p\u00e5 IDA\u2019s klimasvar 2045. Dette klimasvar har vi tidligere kritiseret i en artikeldebat med Brian vad Mathiesen, hvor vi pointerede, at klimasvaret bl.a. antager;<\/p>\n<ol>\n<li>at Danmarks energiforbrug frem mod 2030 falder med hele 30%, selvom vores energiforbrug i dag kun er marginalt faldet sammenlignet med for 30 \u00e5r siden<\/li>\n<li>at Danmark i 2045 stadig br\u00e6nder tr\u00e6 og halm af til at f\u00e5 energi svarende til 26,7 TWh<\/li>\n<li>at Danmark kan importere tilstr\u00e6kkelig str\u00f8m fra nabolandene.\n<ul>\n<li><em>Det antages, at vi altid kan importere, s\u00e5 meget kablerne kan tr\u00e6kke \u2013 der modelleres ikke tilg\u00e6ngelighed af fast kapacitet i udlandet. Dermed kan man heller ikke sige noget om prisen p\u00e5 importstr\u00f8mmen. I et europ\u00e6isk elnet i krise, som er presset p\u00e5 marginal energi, er priserne p\u00e5 importeret back up skyh\u00f8j.<\/em><\/li>\n<\/ul>\n<\/li>\n<\/ol>\n<p>Vi mener derfor ikke, at den model, som forskerne benytter i deres energisystemanalyse, er tilstr\u00e6kkelig, eftersom antagelserne bag er yderst kritisable.<\/p>\n<p>Det er dertil vigtigt at f\u00e5 et bedre overblik over, hvorvidt alle negative eksternaliteter ved vejrafh\u00e6ngige energikilder medtages i energisystemanalysen. Fx er det ikke klart, hvorvidt energisystemmodellen medtager udbygningen af elnettet i tilstr\u00e6kkeligt omfang til tilslutning af havvind. I IDA\u2019s klimasvar 2045 skriver forskerne f\u00f8lgende:<\/p>\n<p><em>\u201dEnerginet og netselskaberne b\u00f8r udarbejde en nettilslutningstarif for landvind og solceller, der afspejler de marginalomkostninger, udbygninger af elnettet kr\u00e6ver. Disse kan v\u00e6re h\u00f8je i omr\u00e5der med lavt elforbrug og i forvejen h\u00f8je andele af vedvarende energi, men lave eller helt v\u00e6k i omr\u00e5der med gode elnet og h\u00f8jt elforbrug\u201d <\/em>[48].<\/p>\n<p>Ovenst\u00e5ende formulering giver et klart billede af, at det er uvist, hvorvidt alle eksternaliteterne til elnettet medregnes i energisystemmodellen. Vi beskrev i afsnit 1.1 at systemomkostninger vokser eksponentielt i elnet, hvor andelen af vejrafh\u00e6ngige energikilder \u00f8ges markant. Vi er derfor bekymret for, at systemanalysen, som forskerne benytter sig af, ikke har haft dette for \u00f8je<\/p>\n<p>Forskerne skriver p\u00e5 side 17 i notatet, hvilke foruds\u00e6tninger, der ligger bag inkluderingen af atomkraft i deres energisystemsmodel. For det f\u00f8rste fasts\u00e6tter de kapitalomkostningerne p\u00e5 atomkraft til at v\u00e6re 6180 \u20ac\/MW. Dette g\u00f8r de ved at tage gennemsnittet af kapitalomkostningerne fra deres egne beregninger og IEA\u2019s fremskrivninger i 2050. Det virker underligt, eftersom, at de bruger driftsomkostninger fra 2020 fra IEA, men ikke kapitalomkostningerne fra IEA i 2020. Disse ligger betydeligt mindre end det gennemsnit de konstruerer. For Frankrig ligger de iflg. LCoE-calculatoren p\u00e5 cirka 4000 \u20ac\/MW [49].<\/p>\n<p>Vi finder yderligere, at det samme biomasseforbrug forekommer i beregninger. Det vil alts\u00e5 sige, at forskerne kun laver sammenligner p\u00e5, hvad prisen er, n\u00e5r atomkraften erstatter hhv. havvind, landvind og solenergi, men ikke, hvis den skulle erstatte biomasse. Som beskrevet ovenfor, s\u00e5 bliver der stadig br\u00e6ndt tr\u00e6 og halm af i 2045 i IDA\u2019s klimasvar svarende til 26,7 TWh.<\/p>\n<p>Yderligere sammenligner forskerne 1000 MW atomkraft med hhv. 1475 MW havvind eller 2043 MW landvind. Det er lidt sv\u00e6rt at finde ud af, hvilken kapacitetsfaktor, de regner med her. Det er antageligvis en p\u00e5 kapacitetsfaktor p\u00e5 cirka 75% for atomkraft, 50% for havvind og 35% for landvind. Vi savner lidt, at det var bedre formuleret, hvilken kapacitetsfaktor, de bruger her. I afsnit 4.3.1 finder vi deres oversigt over driftstimer, hvor landvind i 2020 s\u00e6ttes til cirka 38%, havvind til 50%. Disse tal stemmer dog ikke helt overens, n\u00e5r vi ser p\u00e5, hvor meget landvvind, havvind og solceller, der skal til at erstatte atomkraften. Dette skyldes muligvis indregningen af PtX-kapacitet mm, men der mangler en mere udf\u00f8rlig beskrivelse.<\/p>\n<p>Mange steder i verden driftes atomkraft med +90% kapacitetsfaktor. Det kan ikke udelukkes, at det er urealistisk at f\u00e5 s\u00e5 h\u00f8j kapacitetsfaktor i en dansk kontekst, men det kr\u00e6ver udf\u00f8rlige, gennemarbejdede begrundelser. Det er ogs\u00e5 sp\u00f8jst, at kapacitetsfaktoren for den vindm\u00f8llepark, forskerne har valgt at fremh\u00e6ve i afsnit 1, Thorup Sletten, har en kapacitetsfaktor p\u00e5 25 %, men her antages alts\u00e5 i omegnen af 35% kapacitetsfaktor for dansk landvind.<\/p>\n<p>Forskerne burde dog ikke kun sammenligne atomkraft med vind og sol, men i stedet med biomasse, kul, olie og gas. Dette kommenterer forskerne ikke p\u00e5. De n\u00e6vner, at der i IDAs klimasvar 2045 er installeret 5 GW landvind, 14 GW havvind og 10 GW solceller i Danmark. De mangler dog at n\u00e6vne de store m\u00e6ngder biomasse, der stadig bruges i Danmark til den tid if\u00f8lge klimasvaret.<\/p>\n<p>I energisystemsmodellen bruges 35,6 TWh pr. \u00e5r til den tid p\u00e5 fjernvarme, hvor en stor del kommer fra biomasse. Hvorfor ikke se p\u00e5 muligheden for at atomkraft kan erstatte dette? De antager, som tidligere ber\u00f8rt, at atomkraften kun skal bruges til at producere str\u00f8m, og dermed kun opn\u00e5r en virkningsgrad p\u00e5 33%, idet meget af varmen g\u00e5r til spilde.<\/p>\n<p>Hvor stor virkningsgrad atomkraft vil kunne opn\u00e5 i et dansk energisystem er sv\u00e6rt at forudsige helt pr\u00e6cist. Det vil afh\u00e6nge af, hvor meget af den termiske kapacitet fra v\u00e6rkerne, som bliver brugt til fjernvarme, og hvor meget, der bliver brugt til elproduktion.<\/p>\n<p>En stor atomreaktor, som fx en EPR, har en termisk kapacitet p\u00e5 4500 MW. Reaktoren regnes med at have en virkningsgrad p\u00e5 33% grundet det store varmespild til at generere str\u00f8mmen. Hvis halvdelen af den termiske energi 2250 MW gik til fjernvarme, ville vi med de resterende 2250 MW termisk energi kunne producere 743 MW elektrisk energi. Sammenlagt vil v\u00e6rket i s\u00e5 fald producere 2993 MW energi, hvilket vil give en virkningsgrad p\u00e5 66,5%.<\/p>\n<p>Det giver alts\u00e5 en dobbelt s\u00e5 stor virkningsgrad ved at benytte halvdelen af den termiske energi til fjernvarme. Med fleksibel drift ville produktionen fra v\u00e6rket kunne reguleres efter det svingende varmeforbrug over \u00e5ret, s\u00e5 fjernvarmeproduktionen fra v\u00e6rket er h\u00f8jere i vinterm\u00e5nederne og lavere i sommerm\u00e5nederne. Ved overskudsproduktion af elektricitet kan der produceres syntetiske br\u00e6ndsler eller brint ved hj\u00e6lp af elektrolyse.<\/p>\n<p>Der er alts\u00e5 en r\u00e6kke mangler og kritikpunkter i forskernes energisystemsanalyse, som vi h\u00e5ber de vil tage med i overvejelserne ved udarbejdelsen af en version 2.0 af deres notat.<\/p>\n<h2><a id=\"post-20091-_Toc118376200\"><\/a>3. Tilbagev\u00e6rende sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/h2>\n<h2><a id=\"post-20091-_Toc118376201\"><\/a>3.1 Hvor i Danmark b\u00f8r s\u00e5danne atomkraftanl\u00e6g placeres<\/h2>\n<p>Forskerne stiller et hypotetisk, men relevant sp\u00f8rgsm\u00e5l, som naturligvis ikke kan besvares direkte. Til udpegning af egnede lokationer i Danmark til atomkraftv\u00e6rker b\u00f8r man neds\u00e6tte en kommission. Det vil dog, som tidligere ber\u00f8rt, v\u00e6re oplagt at unders\u00f8ge mulighederne for at benytte infrastrukturen og beliggenheden for de mange kraftvarmev\u00e6rker, vi har i landet.<\/p>\n<h2><a id=\"post-20091-_Toc118376202\"><\/a>3.2 Risikoplacering<\/h2>\n<p>Forskerne skriver, at vi skal tage h\u00f8jde for, at et uheld kan ske, som vil koste utrolige summer penge. Her henleder de opm\u00e6rksomheden p\u00e5 Fukushima-ulykken, hvor en tsunami ramte Japans \u00f8stkyst og \u00f8delagde et atomkraftv\u00e6rk. De sammenligner omkostninger ved denne ulykke med en potentiel ulykke i Danmark, hvilket er meget kritisabelt, da vi ikke er i risiko for en tsunami i Danmark.<\/p>\n<p>Ulykken blev for\u00e5rsaget af verdens 4. st\u00f8rste jordsk\u00e6lv og en 13-15 meter h\u00f8j flodb\u00f8lge, som \u00f8delagde tre BWR-reaktorer fra 60\u2019erne, som ikke kan sammenlignes med den generation af reaktorer, vi bygger i dag [50].<\/p>\n<p>Der gives ingen nuancer, og det ligger derfor mellem linjerne, at en hypotetisk EPR-reaktor i Danmark skulle kunne havarere p\u00e5 samme m\u00e5de.<\/p>\n<p>EU Kommissionens forskningscenter Joint Research Center skriver i et afsnit om energikilders sikkerhed, at tredjegenerationsatomkraft er den sikreste m\u00e5de af alle at lave str\u00f8m p\u00e5:<\/p>\n<p><em>\u201cThese latest technology developments are reflected in the very low fatality rate for the Gen III EPR-design. The fatality rates characterizing state-of-the art Gen III NPPs are the lowest of all the electricity generation technologies\u201d [51].<\/em><\/p>\n<p>Forskerne henviser i notatet til den dyre oprydning i Fukushima-pr\u00e6fekturet efter uheldet, hvis det nu skulle g\u00e5 galt. De undlader dog helt at forholde sig, at evakueringen af de tusindvis af mennesker, set i bagklogskabens lys, ikke var sundhedsm\u00e6ssigt forsvarlig.<\/p>\n<p>If\u00f8lge FNs str\u00e5lingseksperter (UNSCEAR), s\u00e5 har str\u00e5lingsudslippet ikke medf\u00f8rt nogle syge eller d\u00f8de, og de forventer ikke, at det vil v\u00e6re tilf\u00e6ldet fremover [52].<\/p>\n<p>Nyeste forskning viser, at der ikke var nogle som skulle have v\u00e6ret evakueret i Japan, idet selve evakueringen var forbundet med klart st\u00f8rre sundhedsm\u00e6ssige omkostninger for s\u00e6rligt \u00e6ldre og s\u00e5rbare, end st\u00f8rrelsen af str\u00e5lingsudslippet [53].<\/p>\n<p>Befolkningen fik nemlig en ganske minimal str\u00e5lingsdosis, faktisk s\u00e5 lav, at dosis for over 99% af de evakuerede svarede til under halvdelen af den dosis, man f\u00e5r ved en almindelig CT-scanning af rygraden p\u00e5 hospitalet [54].<\/p>\n<p>N\u00e5r vi taler om radioaktiv str\u00e5ling, handler risikoen for sundhedsskade ikke om, hvorvidt man uds\u00e6ttes for det, men om dosis. Heldigvis for det findes der str\u00e5ling overalt i vores verden, s\u00e5 det er godt, at menneskekroppen har udviklet sig til at kunne h\u00e5ndtere lave m\u00e6ngder str\u00e5ling [55],<\/p>\n<p>Mange steder i verden er der langt h\u00f8jere naturlig baggrundsstr\u00e5ling end i Fukushima. Hvis Europa havde samme evakueringsgr\u00e6nse i forhold til m\u00e6ngden af accepteret str\u00e5ling, s\u00e5 skulle store dele af Europa evakueres [56].<\/p>\n<p>Disse fakta undlader forskerne helt at forholde sig til. Fukushima er et eksempel p\u00e5 politisk mish\u00e5ndtering under en krise. Det sker p\u00e5 tv\u00e6rs af en masse samfundsm\u00e6ssige udfordringer. Tag fx. den nuv\u00e6rende coronah\u00e5ndtering i Kina, hvor politisk bestemte krav har p\u00e5f\u00f8rt Kina enorme udgifter relativ til h\u00e5ndteringen i vesten.<\/p>\n<h2><a id=\"post-20091-_Toc118376203\"><\/a>3.3 Hvordan h\u00e5ndteres radioaktivt affald, og hvor skal det deponeres<\/h2>\n<p>Forskerne foregiver ogs\u00e5, at vi ikke ved, hvordan vi skal h\u00e5ndtere, og hvor vi skal deponere atomaffaldet, dvs. det brugte br\u00e6ndsel. Forskerne burde ellers have kendskab til, at den danske myndighed GEUS s\u00e5 sent som i januar 2022 udgav en rapport, hvori de skriver, at store omr\u00e5der i den danske undergrund forventes at v\u00e6re godt egnet til at deponere affaldet 500 meter nede i undergrunden isoleret fra biosf\u00e6ren, hvilket dog kr\u00e6ver yderligere detaljerede unders\u00f8gelser.<\/p>\n<p>GEUS\u2019 rapport stemmer overens med IAEA retningslinjer for deponeringslagre for h\u00f8jradioaktivt affald. Selvom Danmark ikke har h\u00f8jradioaktivt affald l\u00e6ngere, men kun lav- og mellemradioaktivt, vil lokalisationerne udpeget i GEUS\u2019 rapport alts\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re egnet til deponi af brugt atombr\u00e6ndsel, dvs. det h\u00f8jradioaktive affald [57].<\/p>\n<p>Vi kan tage ved l\u00e6re af Finlands eller Sveriges slutdepotprojekter. Finlands er helt f\u00e6rdigbygget og tages i brug om et par \u00e5r. Omkostninger for den finske deponering er 0,01 krone, alts\u00e5 1 \u00f8re, per kWh (de f\u00f8rste 30 \u00e5r). Omkostninger for affaldsdeponi er alts\u00e5 peanuts i et atomkraftv\u00e6rks \u00f8konomi. Intet forhindrer Danmark i at lave et lignende slutdepot.<\/p>\n<p>Det skal her n\u00e6vnes, at der i Finland har v\u00e6ret kamp mellem kommuner om at f\u00e5 ansvaret for dette slutdeponi, fordi det skaber arbejdspladser og velstand til kommunen [58]. Det finske slutdepot Onkalo er i dag en turistattraktion.<\/p>\n<p>Forskerne burde ogs\u00e5 vide, at affaldet har v\u00e6ret h\u00e5ndteret sikkert og effektivt i alle lande med atomkraft. S\u00e5ledes har ingen mennesker nogensinde taget skade eller mistet livet af affald fra civil atomkraft [59]. Det \u201daffald\u201d, vi i flere \u00e5rtier er blevet skolet i at frygte, har aldrig gjort nogen fortr\u00e6d.<\/p>\n<p>Heller ingen milj\u00f8skader, j\u00e6vnf\u00f8r den f\u00f8rn\u00e6vnte rapport fra EU&#8217;s f\u00e6lles forskningscenter JRC. Forskerne problematiserer alts\u00e5 noget, der fra et teknisk synspunkt er l\u00f8st. Skulle vi ikke bekymre os mere om at f\u00e5 l\u00f8st verdens reelle klima- og milj\u00f8udfordringer frem for at fokusere p\u00e5 skr\u00e6mmescenarier?<\/p>\n<p>Sp\u00f8rgsm\u00e5let burde snarere v\u00e6re, om det i det hele taget giver mening at slutdeponere affaldet. En v\u00e6sentlig \u00e5rsag til, at verdens atomindustri ikke har skyndt sig med at slutdeponere affaldet, er, at det brugte br\u00e6ndsel stadig indeholder 95% af energien fra det oprindelige br\u00e6ndsel. S\u00e5ledes kan atomaffaldet potentielt blive s\u00e6rdeles v\u00e6rdifuldt. Mange typer nye reaktorer, der h\u00f8rer under fjerdegenerations-atomkraft, vil kunne udnytte n\u00e6sten alt energien i atomaffald til energiproduktion og s\u00e5ledes g\u00f8re lagre til slutdeponi mindre n\u00f8dvendige.<\/p>\n<p>Selvom alt USAs opbevarede atomaffald kun fylder tilsvarende \u00e9n fodboldbane i ti meters h\u00f8jde [60], s\u00e5 kan dette atomaffald forsyne USA i 2500 \u00e5r ved brug af fjerdegenerations-atomkraft, med samme m\u00e6ngde elektricitet som atomkraft genererer i USA i dag.<\/p>\n<p>Frankrig genanvender faktisk allerede i dag deres atomaffald, og de f\u00e5r s\u00e5ledes 17% af deres str\u00f8m fra atomaffald. De genanvender gennem s\u00e5kaldt reprocessering af det brugte br\u00e6ndsel, som dog er en v\u00e6sentligt dyrere m\u00e5de at f\u00e5 br\u00e6ndsel p\u00e5 end blot at k\u00f8be nyt uran, hvorfor de f\u00e6rreste lande bruger denne genanvendelse i dag [61].<\/p>\n<h2><a id=\"post-20091-_Toc118376204\"><\/a>4. kilder<\/h2>\n[1].\u00a0 <a href=\"https:\/\/ing.dk\/artikel\/forsker-angriber-notat-a-kraft-danmark-7-loese-paastande-faktuelle-fejl-262267\">Ingeni\u00f8ren, 2022<\/a> Forsker angriber notat om a-kraft i Danmark: 7 l\u00f8se p\u00e5stande og faktuelle fejl<\/p>\n[2]. <a href=\"https:\/\/www.dr.dk\/nyheder\/viden\/teknologi\/kort-foer-foerste-spadestik-saadan-stoppede-einar-og-henrik-atomkraften-i\">DR, 2020:<\/a> Kort f\u00f8r f\u00f8rste spadestik: S\u00e5dan stoppede Einar og Henrik atomkraft i Danmark<\/p>\n[3]. <a href=\"https:\/\/energy.mit.edu\/wp-content\/uploads\/2018\/09\/The-Future-of-Nuclear-Energy-in-a-Carbon-Constrained-World.pdf\">Massachusetts Institute of Technology (MIT), 2018:<\/a> The Future of Nuclear Energy in a Carbon-Constrained World \u2013 An Interdisciplinary MIT Study<\/p>\n[4]. <a href=\"https:\/\/www.iea.org\/articles\/what-is-the-impact-of-increasing-commodity-and-energy-prices-on-solar-pv-wind-and-biofuels\">Internationale Energy Agency (IEA), 2021:<\/a> What is the impact of increasing commodity and energy prices on solar PV, wind and biofuels?<\/p>\n[5]. <a href=\"https:\/\/www.rechargenews.com\/wind\/offshore-wind-is-fundamentally-sick-no-ones-making-money-ex-orsted-technology-chief\/2-1-1177508?zephr_sso_ott=wv9Krs\">Recharge, Global news and intelligence for the Energy Transition, 2022:<\/a> \u2019Offshore wind is fundamentally sick\u2026 no one\u2019s making money\u2019: ex-Orsted technology chief<\/p>\n[6]. <a href=\"https:\/\/www.woodmac.com\/news\/opinion\/wind-industry-faces-a-perfect-storm-of-profit-pressures\/\">Wood Machenzie, 2022:<\/a> Wind industry faces a perfect storm of profit pressures<\/p>\n[7]. <a href=\"https:\/\/financialpost.com\/commodities\/energy\/renewables\/wind-powers-colossal-market-failure-threatens-climate-fight\">Financial Post, 2022:<\/a> Wind power\u2019s colossal market failure\u2019 threatens climate fight<\/p>\n[8]. <a href=\"https:\/\/nyheder.tv2.dk\/business\/2022-09-29-vindmollegigant-fyrer-800-i-danmark\">TV2, 2022:<\/a> Vindm\u00f8llegigant fyrer 800 i Danmark<\/p>\n[9]. <a href=\"https:\/\/www.scientificamerican.com\/article\/why-china-is-dominating-the-solar-industry\/\">Scientific American, 2016:<\/a> Why China is Dominating the Solar Industry<\/p>\n[10]. <a href=\"https:\/\/nyheder.tv2.dk\/samfund\/2022-07-16-se-her-om-dine-solpaneler-har-forbindelse-til-tvangsarbejde\">TV2, 2022:<\/a> Se her om dine solpaneler har forbindelse til tvangsarbejde<\/p>\n[11]. <a href=\"https:\/\/www.energyconnects.com\/news\/renewables\/2021\/december\/why-it-s-so-hard-for-the-solar-industry-to-quit-xinjiang\/\">Energyconnects, 2021:<\/a> Why It\u2019s So Hard for the Solar Industry to Quit Xinjiang<\/p>\n[12] <a href=\"https:\/\/nyheder.tv2.dk\/samfund\/2022-07-05-solceller-i-danmark-kan-vaere-lavet-med-tvangsarbejde-i-kina\">TV2, 2022:<\/a> Solceller i Danmark kan v\u00e6re lavet med tvangsarbejde i Kina<\/p>\n[13]. <a href=\"https:\/\/danwatch.dk\/eu-vil-forbyde-import-af-varer-produceret-med-tvangsarbejde\">Danwatch, 2022:<\/a> EU vil forbyde import af varer produceret med tvangsarbejde<\/p>\n[14]. <a href=\"https:\/\/www.world-nuclear-news.org\/Articles\/Poland-s-Westinghouse-choice-deepens-strategic-re\">World Nuclear News, 2022:<\/a> Poland\u2019s Westinghouse choice \u2019deepens strategic relationship\u2019 with USA<\/p>\n[15]. <a href=\"https:\/\/www.dw.com\/en\/us-south-korean-firms-to-operate-nuclear-plants-in-poland\/a-63576093\">DW, 2022:<\/a> US, South Korean firms to run Polish nuclear plants<\/p>\n[16]. <a href=\"https:\/\/www.iea.org\/reports\/projected-costs-of-generating-electricity-2020\">International Energy Agency, 2020:<\/a> Projected Cost of Generating Electricity 2020 (Kapitel 8.3 &#8211; Side 151-154)<\/p>\n[17]. <a href=\"https:\/\/ens.dk\/sites\/ens.dk\/files\/Basisfremskrivning\/baggrundsrapport_e_-_el_og_fjernvarme.pdf\">Energistyrelsen, 2015:<\/a> Baggrundsrapport E: El og fjernvarme<\/p>\n[18] <a href=\"https:\/\/www.powermag.com\/district-heating-supply-from-nuclear-power-plants-technical-and-economic-aspects\/\">Powermag, 2022:<\/a> District Heating Supply from Nuclear Power Plants: Technical and Economic Aspects<\/p>\n[19]. <a href=\"https:\/\/www.energy.gov\/ne\/articles\/doe-report-finds-hundreds-retiring-coal-plant-sites-could-convert-nuclear\">Department of Energy, 2022:<\/a> DOE Report Finds Hundreds of Retiring Coal Plant Sites Could Convert to Nuclear<\/p>\n[20]. <a href=\"https:\/\/www.iea.org\/reports\/projected-costs-of-generating-electricity-2020\">International Energy Agency, 2020:<\/a> Projected Cost of Generating Electricity 2020 (side 18)<\/p>\n[21]. <a href=\"https:\/\/www.powermag.com\/flexible-operation-of-nuclear-power-plants-ramps-up\/\">Powermag, 2019:<\/a> Flexible Operation of Nuclear Power Plants Ramps Up<\/p>\n[22]. <a href=\"https:\/\/jmkorhonen.net\/2015\/02\/19\/graphic-of-the-week-can-nuclear-plants-load-follow\/\">Korhonen, 2015:<\/a> Graphic of the Week: Can nuclear plants load-follow?<\/p>\n[23]. <a href=\"https:\/\/www.nrel.gov\/docs\/fy20osti\/77088.pdf\">National Renewable Energy Laboratory (NREC), 2020:<\/a> Flexible Nuclear Energy for Clean Energy Systems<\/p>\n[24]. <a href=\"https:\/\/www.sciencedirect.com\/science\/article\/abs\/pii\/S0360544213009390\">Ueckerdt et al., 2013:<\/a> System LCOE: What are the costs of variable renewables?<\/p>\n[25]. <a href=\"https:\/\/finans.dk\/politik\/ECE14479852\/danmarks-foerste-energioe-dan-joergensen-blaastempler-kaempe-regning-til-traengte-elkunder\/\">Finans, 2022:<\/a> Danmarks f\u00f8rste energi\u00f8: Dan J\u00f8rgensen bl\u00e5stempler k\u00e6mpe regning til tr\u00e6ngte elkunder<\/p>\n[26]. <a href=\"https:\/\/energiwatch.dk\/Energinyt\/Politik___Markeder\/article11341501.ece\">Energywatch, 2019:<\/a> Nyt projekt skal sikre kunstig energi\u00f8<\/p>\n[27]. <a href=\"http:\/\/euanmearns.com\/how-long-does-it-take-to-build-a-nuclear-power-plant\/\">Energy Matters, 2016:<\/a> How long does it take to build a nuclear power plant?<\/p>\n[28]. <a href=\"https:\/\/www.world-nuclear.org\/getmedia\/9dafaf70-20c2-4c3f-ab80-f5024883d9da\/World-Nuclear-Performance-Report-2022.pdf.aspx\">World Nuclear Association, 2022:<\/a> World Nuclear Performance Report, 2022<\/p>\n[29]. <a href=\"https:\/\/ens.dk\/service\/statistik-data-noegletal-og-kort\/data-oversigt-over-energisektoren\">Energistyrelsen, 2022:<\/a> Stamdataregister for vindkraftanl\u00e6g<\/p>\n[30]. <a href=\"https:\/\/ens.dk\/sites\/ens.dk\/files\/Basisfremskrivning\/energi211996.pdf\">Energistyrelsen, 1996:<\/a> Energi 21 \u2013 Regeringens energihandlingsplan 1996<\/p>\n[31]. <a href=\"https:\/\/ing.dk\/artikel\/fire-mulige-steder-til-nye-havmolleparker-50359\">Ingeni\u00f8ren, 2003:<\/a> Fire mulige steder til nye havm\u00f8lleparker<\/p>\n[32]. <a href=\"https:\/\/www.ft.dk\/samling\/20041\/almdel\/EPU\/bilag\/36\/113277.pdf\">Energistyrelsen, 2004:<\/a> Sammenfatning af h\u00f8ringssvar indkommet i forbindelse med Energistyrelsens screening af havomr\u00e5der ved R\u00f8dsand og Gedser i forbindelse med udbud af havvindm\u00f8ller<\/p>\n[33]. <a href=\"https:\/\/ens.dk\/sites\/ens.dk\/files\/Vindenergi\/havmoellehandlingsplan2008.pdf\">Energistyrelsen, 2008<\/a>: Havm\u00f8llehandlingsplan 2008 \u2013 Opf\u00f8lgning p\u00e5 kortl\u00e6gningsrapporten \u201dFremtidens havm\u00f8lleplaceringer \u2013 2025\u201d<\/p>\n[34]. <a href=\"https:\/\/www.ft.dk\/samling\/20061\/almdel\/epu\/bilag\/197\/367690.pdf\">Energistyrelsen, 2007:<\/a> Fremtidens havm\u00f8lleplacering \u2013 2025<\/p>\n[35]. <a href=\"https:\/\/ens.dk\/sites\/ens.dk\/files\/EnergiKlimapolitik\/aftale_22-03-2012_final_ren.doc.pdf\">Energistyrelsen, 2012<\/a>: Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020<\/p>\n[36]. <a href=\"https:\/\/energinet.dk\/hesseloe\">Energinet, 2022<\/a>: Hessel\u00f8 havvindm\u00f8llepark<\/p>\n[37]. <a href=\"https:\/\/fm.dk\/media\/18085\/klimaaftale-for-energi-og-industri-mv-2020.pdf\">Finansministeriet, 2020<\/a>: Klimaaftale for energi og industri mv. 2020<\/p>\n[38]. <a href=\"https:\/\/unece.org\/sites\/default\/files\/2022-04\/LCA_3_FINAL%20March%202022.pdf\">UNECE, 2022:<\/a> Carbon Neutrality in the UNECE Region: Integrated Life-cycle Assessment of Electricity Sources<\/p>\n[39]. <a href=\"https:\/\/medium.com\/generation-atomic\/the-hinkley-point-c-case-is-nuclear-energy-expensive-f89b1aa05c27\">Medium, 2019:<\/a> The Hinkley Point C case: is nuclear energy expensive?<\/p>\n[40]. <a href=\"https:\/\/www.gov.uk\/government\/news\/new-finance-model-to-cut-cost-of-new-nuclear-power-stations\">Department for Business, Energy &amp; Industrial Strategy, 2021:<\/a> New finance model to cut cost of new nuclear power stations<\/p>\n[41]. <a href=\"https:\/\/ing.dk\/artikel\/debat-skal-vi-have-atomkraft-danmark-250410\">Ingeni\u00f8ren, 2021:<\/a> Debat: Skal vi have atomkraft i Danmark?<\/p>\n[42]. <a href=\"https:\/\/d1pdf7a38rpjk8.cloudfront.net\/fileadmin\/user_upload\/documents\/Arrangementer\/2018\/180920_21\/1140__Anne_Maria_Hansen__Teknologisk_Institut.pdf\">Teknologisk Institut, 2018:<\/a> De danske muligheder for omstilling til en bio\u00f8konomi \u2013 hvilken omstilling taler vi om?<\/p>\n[43]. <a href=\"https:\/\/ing.dk\/artikel\/klimaraadet-biogas-stoette-helt-oplagt-at-stille-modkrav-252398\">Ingeni\u00f8ren, 2021:<\/a> Klimar\u00e5det om biogas-st\u00f8tte: Det er helt oplagt at stille modkrav<\/p>\n[44]. <a href=\"https:\/\/unece.org\/sites\/default\/files\/2022-04\/LCA_3_FINAL%20March%202022.pdf\">UNECE, 2022:<\/a> Carbon Neutrality in the UNECE Region: Integrated Life-cycle Assessment of Electricity Sources<\/p>\n[45]. <a href=\"https:\/\/www.powermag.com\/canada-bank-group-pledges-millions-toward-nuclear-power-project\/\">Powermag, 2022:<\/a> Canada Bank Group Pledges Millions Toward Nuclear Power Project<\/p>\n[46]. <a href=\"https:\/\/www.researchgate.net\/publication\/332121861_Economic_viability_of_light_water_small_modular_nuclear_reactors_General_methodology_and_vendor_data\">Black et al., 2019:<\/a> Economic viability of light water small modular nuclear reactors: General methodology and vendor data<\/p>\n[47]. <a href=\"https:\/\/www.altinget.dk\/energi\/artikel\/fysiker-det-er-relevant-at-diskutere-atomkraft-i-danmark\">Altinget, 2022: Fysiker:<\/a> Selvf\u00f8lgelig er det relevant at diskutere atomkraft i Danmark<\/p>\n[48]. <a href=\"https:\/\/vbn.aau.dk\/ws\/portalfiles\/portal\/413672453\/IDAs_klimasvar_2045_ver_02062021.pdf\">Lund et al., 2021:<\/a> IDA\u2019s Klimasvar 2045: S\u00e5dan bliver vi klimaneutrale (side 57)<\/p>\n[49]. <a href=\"https:\/\/iea.blob.core.windows.net\/assets\/ae17da3d-e8a5-4163-a3ec-2e6fb0b5677d\/Projected-Costs-of-Generating-Electricity-2020.pdf\">International Energy Agency (IEA), 2020:<\/a> Projected Costs of Generating Electricty 2020 (side 49)<\/p>\n[50]. <a href=\"https:\/\/world-nuclear.org\/information-library\/safety-and-security\/safety-of-plants\/appendices\/fukushima-reactor-background.aspx\">World Nuclear Association, 2022:<\/a> Fukushima: Background on Reactors<\/p>\n[51]. <a href=\"https:\/\/ec.europa.eu\/info\/sites\/default\/files\/business_economy_euro\/banking_and_finance\/documents\/210329-jrc-report-nuclear-energy-assessment_en.pdf\">Joint Research Center (JRC), 2021:<\/a> Technical assessment of nuclear energy with respect to the \u2019do no significant harm\u2019 criteria of Regulation (EU) 2020\/852 (\u2019Taxonomy Regulation\u2019)<\/p>\n[52].\u00a0 <a href=\"https:\/\/unis.unvienna.org\/unis\/en\/pressrels\/2021\/unisous419.html\">United Nations Information Service, 2021:<\/a> A decade after the Fukushima accident: Radiation-linked increases in cancer rates not expected to be seen<\/p>\n[53]. <a href=\"https:\/\/www.sciencedirect.com\/science\/article\/pii\/S0957582017300782\">Waddington et al., 2017:<\/a> J-value assessment of relocation measures following the nuclear power plant accidents at Chernobyl and Fukushima Daiichi<\/p>\n[54]. <a href=\"https:\/\/www.nature.com\/articles\/srep12712\">Ishikawa et al., 2015:<\/a> The Fukushima Health Management Survey: esimation of external doses to residents in Fukushima Prefecture<\/p>\n[55]. <a href=\"https:\/\/jnm.snmjournals.org\/content\/58\/1\/1\">Siegel et al., 2017:<\/a> Subjecting Radiologic Imaging to the Linear No-Threshold Hypothesis: A Non Sequitur of Non-Trivial Proportion<\/p>\n[56]. <a href=\"https:\/\/www.world-nuclear.org\/information-library\/safety-and-security\/radiation-and-health\/naturally-occurring-radioactive-materials-norm.aspx\">World Nuclear Association, 2020:<\/a> Naturally-Occurring Radioactive Materials (NORM)<\/p>\n[57]. <a href=\"https:\/\/www.geus.dk\/om-geus\/nyheder\/nyhedsarkiv\/2022\/jan\/evaluering\">De Nationale Geologiske Unders\u00f8gelser for Danmark og Gr\u00f8nland (GEUS), 2022:<\/a> Danmarks undergrund evalueret til deponerings af radioaktivt affald<\/p>\n[58].\u00a0 <a href=\"https:\/\/www.dw.com\/en\/finns-say-yes-to-nuclear-waste\/a-62779844\">DW, 2022:<\/a> Finns embrace nuclear waste<\/p>\n[59]. \u00a0<a href=\"https:\/\/whatisnuclear.com\/waste.html\">What is nuclear, 2022:<\/a> What is nuclear waste?<\/p>\n[60]. <a href=\"https:\/\/www.energy.gov\/ne\/articles\/5-fast-facts-about-spent-nuclear-fuel\">Department of Energy, 2022<\/a>: 5 Fast Facts about Spent Nuclear Fuel<\/p>\n[61]. <a href=\"https:\/\/world-nuclear.org\/information-library\/country-profiles\/countries-a-f\/france.aspx\">World Nuclear Association, 2022:<\/a> Nuclear Power in France<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>P\u00e5 opfordring om \u00e5ben debat fra forskerne bag notatet &#8220;Fakta om Atomkraft&#8221;, f\u00f8lger her vores kommentarer. Vi h\u00e5ber, at forskerne finder vores kommentarer brugbare i jagten mod en mere faktabaseret og transparent debat.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":20106,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_uag_custom_page_level_css":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","theme-transparent-header-meta":"","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":""},"categories":[1],"tags":[],"ppma_author":[44],"yoast_head":"<!-- This site is optimized with the Yoast SEO plugin v20.10 - https:\/\/yoast.com\/wordpress\/plugins\/seo\/ -->\n<title>Kommentarer til &quot;Fakta om Atomkraft&quot;<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Foreningen Atomkraft Ja Tak har forholdt sig til notatet udgivet af 16 forskere fra danske universiteter om atomkraft i Danmark.\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Kommentarer til &quot;Fakta om Atomkraft&quot;\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Foreningen Atomkraft Ja Tak har forholdt sig til notatet udgivet af 16 forskere fra danske universiteter om atomkraft i Danmark.\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Foreningen Atomkraft Ja Tak\" \/>\n<meta property=\"article:publisher\" content=\"https:\/\/www.facebook.com\/atomkraftjatak\/\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2022-11-04T16:04:33+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2022-11-15T14:49:57+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/diagram-description-automatically-generated-2-e1667854541332.jpeg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1754\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1887\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Fajt\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Fajt\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"57 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\/\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/\"},\"author\":{\"name\":\"Johan\",\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/person\/aced0c9bc1252f3bcd3404237dc1f425\"},\"headline\":\"Kommentarer til &#8220;Fakta om Atomkraft&#8221;\",\"datePublished\":\"2022-11-04T16:04:33+00:00\",\"dateModified\":\"2022-11-15T14:49:57+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/\"},\"wordCount\":10629,\"publisher\":{\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#organization\"},\"articleSection\":[\"Uncategorized\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/\",\"url\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/\",\"name\":\"Kommentarer til \\\"Fakta om Atomkraft\\\"\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#website\"},\"datePublished\":\"2022-11-04T16:04:33+00:00\",\"dateModified\":\"2022-11-15T14:49:57+00:00\",\"description\":\"Foreningen Atomkraft Ja Tak har forholdt sig til notatet udgivet af 16 forskere fra danske universiteter om atomkraft i Danmark.\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/\"]}]},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Home\",\"item\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Kommentarer til &#8220;Fakta om Atomkraft&#8221;\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#website\",\"url\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/\",\"name\":\"Foreningen Atomkraft Ja Tak\",\"description\":\"- Brug hjernen, split kernen\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#organization\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":\"required name=search_term_string\"}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Organization\",\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#organization\",\"name\":\"Atomkraft Ja Tak\",\"url\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/\",\"logo\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/logo\/image\/\",\"url\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/logo-med-hjemmeside.png\",\"contentUrl\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/logo-med-hjemmeside.png\",\"width\":1452,\"height\":1470,\"caption\":\"Atomkraft Ja Tak\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/logo\/image\/\"},\"sameAs\":[\"https:\/\/www.facebook.com\/atomkraftjatak\/\"]},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/person\/aced0c9bc1252f3bcd3404237dc1f425\",\"name\":\"Johan\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/person\/image\/2c83e7d1dd9ca3f0a45fb2779b13b5cf\",\"url\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/wphb-cache\/gravatar\/db4\/db45e2a522f77d984c0c7045a7743dcfx96.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/wphb-cache\/gravatar\/db4\/db45e2a522f77d984c0c7045a7743dcfx96.jpg\",\"caption\":\"Johan\"}}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Kommentarer til \"Fakta om Atomkraft\"","description":"Foreningen Atomkraft Ja Tak har forholdt sig til notatet udgivet af 16 forskere fra danske universiteter om atomkraft i Danmark.","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Kommentarer til \"Fakta om Atomkraft\"","og_description":"Foreningen Atomkraft Ja Tak har forholdt sig til notatet udgivet af 16 forskere fra danske universiteter om atomkraft i Danmark.","og_url":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/","og_site_name":"Foreningen Atomkraft Ja Tak","article_publisher":"https:\/\/www.facebook.com\/atomkraftjatak\/","article_published_time":"2022-11-04T16:04:33+00:00","article_modified_time":"2022-11-15T14:49:57+00:00","og_image":[{"width":1754,"height":1887,"url":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/diagram-description-automatically-generated-2-e1667854541332.jpeg","type":"image\/jpeg"}],"author":"Fajt","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Fajt","Estimeret l\u00e6setid":"57 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/"},"author":{"name":"Johan","@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/person\/aced0c9bc1252f3bcd3404237dc1f425"},"headline":"Kommentarer til &#8220;Fakta om Atomkraft&#8221;","datePublished":"2022-11-04T16:04:33+00:00","dateModified":"2022-11-15T14:49:57+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/"},"wordCount":10629,"publisher":{"@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#organization"},"articleSection":["Uncategorized"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/","url":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/","name":"Kommentarer til \"Fakta om Atomkraft\"","isPartOf":{"@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#website"},"datePublished":"2022-11-04T16:04:33+00:00","dateModified":"2022-11-15T14:49:57+00:00","description":"Foreningen Atomkraft Ja Tak har forholdt sig til notatet udgivet af 16 forskere fra danske universiteter om atomkraft i Danmark.","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/"]}]},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/kommentarer-til-fakta-om-atomkraft\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Home","item":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Kommentarer til &#8220;Fakta om Atomkraft&#8221;"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#website","url":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/","name":"Foreningen Atomkraft Ja Tak","description":"- Brug hjernen, split kernen","publisher":{"@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#organization"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/?s={search_term_string}"},"query-input":"required name=search_term_string"}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Organization","@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#organization","name":"Atomkraft Ja Tak","url":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/","logo":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/logo\/image\/","url":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/logo-med-hjemmeside.png","contentUrl":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/logo-med-hjemmeside.png","width":1452,"height":1470,"caption":"Atomkraft Ja Tak"},"image":{"@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/logo\/image\/"},"sameAs":["https:\/\/www.facebook.com\/atomkraftjatak\/"]},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/person\/aced0c9bc1252f3bcd3404237dc1f425","name":"Johan","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/#\/schema\/person\/image\/2c83e7d1dd9ca3f0a45fb2779b13b5cf","url":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/wphb-cache\/gravatar\/db4\/db45e2a522f77d984c0c7045a7743dcfx96.jpg","contentUrl":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/wphb-cache\/gravatar\/db4\/db45e2a522f77d984c0c7045a7743dcfx96.jpg","caption":"Johan"}}]}},"uagb_featured_image_src":{"full":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/diagram-description-automatically-generated-2-e1667854541332.jpeg",1754,1887,false],"thumbnail":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/diagram-description-automatically-generated-2-e1667854541332-150x150.jpeg",150,150,true],"medium":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/diagram-description-automatically-generated-2-e1667854541332-279x300.jpeg",279,300,true],"medium_large":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/diagram-description-automatically-generated-2-e1667854541332-768x826.jpeg",768,826,true],"large":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/diagram-description-automatically-generated-2-e1667854541332-952x1024.jpeg",952,1024,true],"betterdocs-category-thumb":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/diagram-description-automatically-generated-2-e1667854541332.jpeg",360,387,false],"1536x1536":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/diagram-description-automatically-generated-2-e1667854541332-1428x1536.jpeg",1428,1536,true],"2048x2048":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/diagram-description-automatically-generated-2-e1667854541332.jpeg",1754,1887,false],"woocommerce_thumbnail":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/diagram-description-automatically-generated-2-e1667854541332-300x300.jpeg",300,300,true],"woocommerce_single":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/diagram-description-automatically-generated-2-e1667854541332-600x645.jpeg",600,645,true],"woocommerce_gallery_thumbnail":["https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2022\/11\/diagram-description-automatically-generated-2-e1667854541332-100x100.jpeg",100,100,true]},"uagb_author_info":{"display_name":"Fajt","author_link":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/author\/cto\/"},"uagb_comment_info":0,"uagb_excerpt":"P\u00e5 opfordring om \u00e5ben debat fra forskerne bag notatet \"Fakta om Atomkraft\", f\u00f8lger her vores kommentarer. Vi h\u00e5ber, at forskerne finder vores kommentarer brugbare i jagten mod en mere faktabaseret og transparent debat.","authors":[{"term_id":44,"user_id":2,"is_guest":0,"slug":"cto","display_name":"Fajt","avatar_url":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/wphb-cache\/gravatar\/152\/1527e322be1270daf4f61ac944962278x96.jpg","user_url":"","last_name":"Sollid","first_name":"Atomkraft Ja Tak","first_name_2":"","last_name_2":"","user_email_2":"","user_url_2":"","job_title":"","description":""}],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20091"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=20091"}],"version-history":[{"count":45,"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20091\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":20466,"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/20091\/revisions\/20466"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/media\/20106"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=20091"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=20091"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=20091"},{"taxonomy":"author","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-json\/wp\/v2\/ppma_author?post=20091"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}