Det er p\u00e5 godt jydsk en tr\u00e6ls overraskelse for de fleste, men for en fysiker er der intet overraskende i det. Vindenergi er nemlig en relativt svag energikilde – selvom det ikke altid f\u00f8les s\u00e5dan p\u00e5 cykelstien. En fossil-drevet lastbil presser sig problemfrit igennem kraftig storm med sit tunge l\u00e6s. Det er fordi, fossil energi har h\u00f8jere energit\u00e6thed<\/em> end vind – der er flere tusinde gange mere energi i en kubikmeter diesel, end der er i en kubikmeter vind. Lastbilen fyrer nemlig \u00e5rtusinders koncentreret solenergi af hvert eneste sekund. Planter har indfanget solenergi, hvorefter de er r\u00e5dnet og sunket ned i jorden, hvor tryk og varme har omdannet planterne til energit\u00e6tte substanser som olie og kul.<\/p>\n\n\n\n Har vi ambitioner om at drive et moderne h\u00f8jenergi-samfund p\u00e5 vindenergi, skal vi indfange rigtigt meget vind. Energimaskinerne vil derfor kr\u00e6ve rigtig meget plads fra naturen. At omstille vores energisystem, og g\u00e5 fra 10 pct. til 100 pct. vindenergi, er en monumental udfordring, ikke blot for vores infrastruktur, men ogs\u00e5 for vores natur. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om dette er en holdbar l\u00f8sning, da planetens \u00f8kosystemer har brug for, at mennesket giver naturen ro og plads. Ved siden af klimaudfordringen har vi nemlig ogs\u00e5 et problem med tab af biodiversitet. \u00c5rsagen er simpel: mennesket har taget for meget plads fra den vilde natur. Mindre plads giver f\u00e6rre levesteder for naturens planter og dyr. <\/p>\n\n\n\n Men er det s\u00e5 slemt, at der f.eks. st\u00e5r nogle vindm\u00f8ller og snurrer i landskabet? Hvis man sp\u00f8rger adskillige natureksperter er vindm\u00f8lleparker faktisk en stor trussel mod mange dyrearter<\/a>. Det g\u00e6lder for store rovfuglearter s\u00e5som \u00f8rne og falke<\/a>, der reproduceres langsomt, og hvis d\u00f8dsfald derfor har stor betydning for \u00f8kosystemer. Det g\u00e6lder for flagermusarter<\/a>, hvor flere arter risikerer decideret udryddelse p\u00e5 grund af vindm\u00f8ller. Og det g\u00e6lder for insektarter, som d\u00f8r i \u00e5rlig billion-skala<\/a> alene i Tyskland via sammenst\u00f8d med vindm\u00f8ller. Alle disse flyvende dyr har gennem \u00e5rtusinder tilpasset sig til faste luftruter, som de ikke lige \u00e6ndrer, fordi mennesket fylder landskabet med energimaskiner.\u00a0<\/p>\n\n\n\n Jo flere energimaskiner, vi mennesker s\u00e6tter op i landskabet, jo flere dyr vil d\u00f8, og jo flere \u00f8kosystemer vil blive negativt p\u00e5virket. M\u00e5let b\u00f8r derfor v\u00e6re at bruge de energikilder, der kan give os mest mulig klimavenlig energi p\u00e5 den mindst mulige plads. Areal-problematikken har v\u00e6ret ganske frav\u00e6rende i energi- og klimadebatten i Danmark. Det er \u00e6rgerligt, for de f\u00e6rreste danskere vil n\u00e6ppe t\u00e6nke, at det er en god id\u00e9 at beslagl\u00e6gge et areal p\u00e5 st\u00f8rrelse med Jylland for at forsyne hele Danmarks energibehov med vindkraft. <\/p>\n\n\n\n I denne analyse vil du f\u00e5 indblik i, hvorfor der er stor forskel p\u00e5, hvor meget forskellige energikilder fylder i landskabet. Denne viden om energikilders arealforbrug er helt essentiel for, at vi i fremtiden kan v\u00e6lge de energikilder, der efterlader det mindste aftryk p\u00e5 b\u00e5de klimaet og naturen. <\/p>\n\n\n\n “Wind energy facilities kill a significant number of bats far exceeding any documented natural or human-caused sources of mortality in the affected species”, <\/em>Paul Cryan<\/em><\/a>, Biolog med ekspertise i flagermuse<\/em><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Amerikanske forskere<\/a> har gennem satellit-data udregnet, hvor store landarealer forskellige energikilder kr\u00e6ver for at producere en time elektricitet.<\/p>\n\n\n\n Det springer straks i \u00f8jnene, at atomkraft er unikt areal-beskeden, idet atomkraft blot kr\u00e6ver 0.13 km2<\/sup> til at producere en terawatt-time str\u00f8m. Atomkrafts lave arealforbrug per time str\u00f8m er direkte udtryk for atomenergiens helt unikke energit\u00e6thed: Uran indeholder omkring 2 millioner gange s\u00e5 meget energi som kul, og man kan derfor producere enorme m\u00e6ngder energi p\u00e5 n\u00e6sten ingen plads. <\/p>\n\n\n\n Dette st\u00e5r diametralt i mods\u00e6tning til den land-sultne vindenergi, som kr\u00e6ver hele 127 km2<\/sup> for at producere samme m\u00e6ngde str\u00f8m. Det er en forskel p\u00e5 n\u00e6sten faktor tusind i atomkrafts fav\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n Vandkraft og solkraft er de n\u00e6stmest arealkr\u00e6vende energikilder. Vandkraft har dog den fordel, at produktionen fra d\u00e6mningens turbiner kan kontrolleres og tilpasses til elforbruget, hvorimod solkraft er st\u00e6rkt vejrafh\u00e6ngig og s\u00e6sonbestemt. Udover et stort arealforbrug, s\u00e5 er ulempen ved vandkraft, at det kr\u00e6ver floder og bjerge, som mange lande, inklusiv Danmark, ikke r\u00e5der over. Den eneste vedvarende energikilde, som har en energit\u00e6thed p\u00e5 niveau med fossile kilder er geotermi. Desv\u00e6rre er gode geotermiske kilder sj\u00e6ldne, og det er derfor ikke en energikilde, som hverken Danmark eller de fleste andre lande kan bruge i v\u00e6sentligt omfang. Derfor vil vi i det f\u00f8lgende prim\u00e6rt sammenligne atomkraft med solkraft, vindkraft og biomasse, da disse faktisk er tilg\u00e6ngelige i Danmark. <\/p>\n\n\n\n Mens vindkraft alts\u00e5 fylder ca. 1000 gange s\u00e5 meget som atomkraft, st\u00e5r det endnu v\u00e6rre til med biomasse. Biomasse, der hovedsageligt best\u00e5r af tr\u00e6, kr\u00e6ver mere end 6.200 gange s\u00e5 meget land som som atomkraft. Det er helt sk\u00f8rt at \u201cgr\u00f8nne\u201d Danmark n\u00e6sten f\u00e5r \u2153 af sin energi fra en s\u00e5 arealkr\u00e6vende energikilde, ikke mindst fordi biomasse derudover udleder b\u00e5de CO2 og giftige luftpartikler ligesom kul.<\/p>\n\n\n\n Det er et interessant tankeeksperiment, hvor stor en del af Danmarks areal, som skulle v\u00e6re dedikeret til energiproduktion, hvis vi valgte at f\u00e5 100 % af vores energi fra de respektive energikilder.<\/p>\n\n\n\n Danmarks totale energiforbrug var i 2019 p\u00e5 193,5 terawatt-timer<\/a>, og vores landareal er 42.933 km2. Dermed f\u00e5r man:<\/p>\n\n\n\n\nEnergikilders arealforbrug<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/www.atomkraft-jatak.dk\/newsite\/wp-content\/uploads\/2021\/09\/Energikilders-arealforbrug-samlet-1024x637.png\")
<\/figure>\n\n\n\nArealintensitet km2<\/sup>\/TWh for en r\u00e6kke elektriske energikilder. Fra kilden anvendes totalt landforbrug inklusiv den n\u00f8dvendige afstand mellem enheder (km2<\/sup>\/TWh), da denne afstand er n\u00f8dvendig for at opn\u00e5 den angivne energit\u00e6thed. Eksempelvis er man n\u00f8dt til at placere vindm\u00f8ller med relativt stor afstand for, at m\u00f8llerne ikke bremser for hinandens vind. Estimaterne for vindkraft er kun baseret p\u00e5 landvindm\u00f8ller, da der for nuv\u00e6rende ikke findes tilstr\u00e6kkelige videnskabelige GPS analyser af havvindm\u00f8ller. Tallene vedr\u00f8rer udelukkende det direkte arealforbrug ved kraftv\u00e6rkerne og inkluderer ikke areal-aftrykket af de materialer, som er anvendt til at bygge kraftv\u00e6rket. Inkluderes disse tal i arealaftrykket vil vejrbaseret energi tage sig endnu d\u00e5rligere ud, da disse energikilder er unikt materialekr\u00e6vende grundet deres lave energit\u00e6thed (se figur over materialeforbrug sidst i denne analyse eller tabellen p\u00e5 s. 390 her<\/a>). Der er flere lignende estimater for arealforbruget i nyere forskningsartikler, der ogs\u00e5 bruger GPS-metoden, se her<\/a> og her<\/a>. <\/em><\/h6>\n\n\n\n
Hvad hvis hele energiforbruget skulle d\u00e6kkes alene med vejrbaserede energikilder? <\/strong><\/h3>\n\n\n\n