”Miljøorganisation bringer den grønne omstilling i fare”, kunne være overskriften til NOAH’s seneste indspark i atomdebatten. Et unuanceret og fakta-fattigt indlæg, hvor organisationen smider al troværdighed under bussen.
NOAH indleder med at harcelere mod den svenske regerings planlagte kreditgarantier på 400 milliarder SEK til ny atomkraft. En betydelig nuance som, hvorfor atomkraft er nødvendigt i det svenske energimix, bringer indlægget ikke..
Hvad de i dén grad mangler hinsidan, er styrbar grøn strøm, som svenskerne har underprioriteret igennem årtier. Styrbar strøm som sikrer forsyningssikkerheden og balancen i det svenske elnet.
Hvad NOAH lemfældigt omgår er også, at det sjællandske elnet blandt andet stabiliseres ved hjælp af tung roterende masse fra den svenske side af sundet – uden hjælp udefra kan det sjællandske elnet kollapse.
Fakta-fattig kritik
Hans Pedersen fra NOAHs ”urangruppe”, finder det problematisk, at ”hver en krone, der bliver investeret i atomkraft, ikke bliver investeret i vedvarende energi”. Svenske kroner investeret i atomkraften, vil ikke kun være til gavn for den danske forsyningssikkerhed, de er også godt givet ud, fordi energikilden er uundværlig i klimakampen, hvis vi altså lytter til FN.
Det gør NOAH ikke.
Hans Pedersen klagesang stopper ikke her, for atomkraften er jo også for langsom, for dyr, CO2-aftrykket er for højt og affaldsproblemet uløst. Det er en sang, vi har hørt mange gange før, teksten er bare ikke retvisende med et opdateret vidensgrundlag fra det 21. århundrede.
Idéen om at atomkraften skulle være for langsom, især med netop Sverige i tankerne, er hovedrystende. Sverige har tidligere udbygget grøn elektricitet over fire gange hurtigere end Danmark, sammenlignet med den periode, hvor vi var hurtigst med udbygningen af vind.
At prisen på atomkraft skulle være for høj, kan man også undre sig over, når ny forskning viser, at den billigste måde, at nå i klimamål er ved at anvende både atomkraft og vejrafhængige energikilder. En analyse fra Svenskt Näringsliv konkluderer ligeledes, at et nul-emissionsscenarie i 2050 med atomkraft inkluderet, er absolut bedst for pengepungen, udleder mindst CO2 og tager mindst plads fra naturen.
Hans Pedersen udtalelse, at atomkraften udleder ”ni til syvogtredive gange mere CO2 end vindmøller på land”, beror på en henvisning til et studie af Mark Z. Jacobson, en mildest talt kontroversiel figur i akademiske kredse. Jacobsons resultater står i skærende kontrast til f.eks. UNECES seneste livscyklusanalyse, der angiver atomkraftens gennemsnitlige CO2-aftryk til 5,1-6,4 gCO2eq/kWh – lavere end landvinds 7,8-16 gCO2eq/kWh. Det er data som det Internationale Energi Agentur (IEA) læner sig op ad og anvender. Netop svensk atomkraft er klimaklassens absolutte duks, med et CO2-aftryk på minimale 2,5 gCO2eq/kWh – en tredjedel af landvind.
Det brugte brændsel har svenskerne også styr på, altså ud over trivialiteterne, som at det aldrig har gjort en flue fortræd, nærmest intet fylder, kan genanvendes og er brændsel til fremtidens reaktorer. Svenskerne har nemlig godkendt et endeligt slutdepot ved Forsmark, endda efter en strid mellem Oskarshamn og Forsmark kommune, om at få lov til at huse faciliteterne.
NOAH kommer for sent til festen
Atomkraft er blevet mainstream, og det gør tydeligvis ondt på NOAH, der skyder under bæltestedet med anklager om ”bagvaskelse og alternative fakta”, som angiveligt udspredes fra Facebookgruppen ”Atomkraft Ja Tak”.
At Danmarks Radio har den frækhed, at basere en tv-serie med titlen, ”Atomkraft Ja Tak”, på et solidt vidensgrundlag med indkaldte eksperter, præsenteret den i bedste sendetid, er kun ekstra malurt i bægeret. ”De journalistiske standarder skraber bunden”, udtaler Niels Henrik Hooge fra NOAHs urangruppe, og serien ”underdriver atomkraftens risikomomenter på trods af katastroferne i Tjernobyl og Fukushima”.
Spørger vi verdens absolut førende eksperter på området, FN’s ekspertpanel UNSCEAR, så var de helbredsmæssige konsekvenser af Tjernobyl-ulykken forholdsvist små. Ulykken er sådan set den eneste af de tre ”store” atomkraftulykker som har kostet menneskeliv som følge af stråling.
Ved Fukushima-ulykken døde ingen af stråling, ligesom ingen forventes at udvikle kræftsygdom som følge af ulykken. Den nyeste forskning konkluderer, at lige præcis nul mennesker burde have været evakueret fra området.
Atomkraften er ifølge Our World in Data (ulykkerne inklusiv) en sikrere energikilde end vind. EU’s fælles forskningscenter (JRC), konkluderer i tillæg, at de generation 3+ værker, vi laver i dag, er den sikreste måde af alle, at producere elektricitet på.
Niels Henrik Hooge fremgår selv i DR seriens andet afsnit, da han tilbage i 2005 blev interviewet af DR Nyheder, i forbindelse med nedlukningen af Barsebäck. ”En fantastisk fornemmelse”, kalder en yngre Niels Henrik det – temmelig morbidt, for nedlukningen af Barsebäck har i perioden 2005-2014 kostet mindst 2.400 menneskeliv som følge af en øget afbrænding af fossiler. For ikke at forglemme de 95 millioner tons ekstra CO2 pumpet direkte ud i vores fælles atmosfære, som nedlukningen resulterede i.
Tak for hjælpen kære NOAH.
Hvem, der tyer til ”alternative fakta” må være op til den enkelte at vurdere. I det ene ringhjørne NOAH, hvis kilde til “fakta” typisk kommer fra én meget kontroversiel forsker, Mark Jacobson – i det andet sværvægtere fra UNECE, UNSCEAR, JRC, IEA, Our World in Data – og så videre.
I en tid, hvor kampen for klimaet og forsyningssikkerheden om noget er øverst på dagsordenen, er NOAH’s fortsatte kamp mod en grøn og stabil energikilde dybt kritisabel. Det hovedløse ridt mod køletårnene har ingen plads i et evidensbaseret samfund.
Det er heldigvis gået op for størstedelen af befolkningen – hvor flere i dag siger ”Ja Tak”, end ”Nej tak” til atomkraft. Vi danskere lytter i dag til videnskaben – ikke til ekkoet fra en tid med overflod af striktrøjer og akustiske guitarer.