Talsperson for Foreningen Atomkraft Ja Tak, Theis Palm, i Debatten på DR2

Talsperson for Foreningen Atomkraft Ja Tak, Theis Palm, i Debatten på DR2

Tryghed

Atomkraft er CO2-neutral. Det er mere sikkert end selv sol- og vindenergi. Ifølge de bedste videnskabelige studier har atomkraft færrest dødsfald og arbejdsulykker per. produceret time strøm.

Genanvendelig

Atomkraft ”affald” er det bedste slags affald: Der er er utroligt lidt af det. Det er nemt at opbevare. Det kan benyttes som energi i FNR- og MSR-reaktorer, og dermed skabe 20 gange mere CO2-fri energi.

Skinnet bedrager

Danmarks reelle CO2-aftryk er steget med 3 % siden 1990. Vi får 10 % af vores energi fra vindmøller og scorer kun en 37. plads, når man lister lande efter andel ren energi. Topscoreren er Frankrig med 49%

Gearskift​

I Danmarks nuværende tempo tager det 129 år at omstille til  100 % ren energi. Det vil tage blot 30 år, hvis vi bygger atomkraft i det tempo Frankrig gjorde fra 1976-86.

Brug rabatkoden "STØTTE"

Naturaftryk

Vindenergi kræver 976 gange mere land end atomenergi. Hele Jylland skulle være en vindmøllepark, hvis Danmark skulle køre på 100 % vindenergi. 100 % atomkraft kræver blot 1/5 af Samsø.

Køb & smid ud kultur?

Atomkraftværker er som Wegner-stole: Med moderat vedligehold holder de i generationer (+60 år). Solceller og vindmøller er som Ikea-møbler: De skal på forbrændingen efter 25 år.

Økonomi

Atomkraft er den billigste måde at omstille samfundet fra fossilebrændsler til et mere CO2- og miljøvenligt samfund. Forskning i nyere reaktortyper viser, at det kan blive endnu billigere.

Byggetid

Atomkraft er hurtigt at bygge. De hurtigste energiomstillinger i verdenshistorien er alle sket med atomkraft og VANDKRAFT. Sol og vind går for langsomt.

Analyser

Hvor grøn er strømmen lige nu?

Tag på rundtur i Europa og se, hvor strømmen egentlig kommer fra.

Evidensbaseret oplysning om energi, klima og atomkraft

Den nøgne klima-sandhed

Foreningen Atomkraft – Ja Tak ønsker at bidrage til en fordomsfri og evidensbaseret debat om klima – og energipolitik. Vi mener, at Danmarks grønne image er misvisende, og vil give befolkningen det sande billede. Danmark får blot 8 % af sin energi fra vindenergi, resten kommer fra beskidte kilder som olie, træ, gas og kul. Når man regner det hele med, er Danmarks CO2-udledning steget med 5 % siden 1990. Andelen af vind, sol og anden ren energi vokser med blot 0.44 procentpoint per år: I nuværende tempo ville det tage ca. 192 år at nå 100 % ren energi. Vi har ikke 192 år til at redde klimaet. Der brug for en reel grøn revolution i dansk energipolitik.

Vi ønsker en fremtid, hvor rigelige mængder ren atomenergi sikrer harmoni mellem økosystemer og menneskelig velfærd. Danmark burde kigge til lande som Frankrig, hvor 45 % af al energien kommer fra CO2-fri atomkraft, og hvor elektriciteten udleder 6 gange så lidt CO2 per kilowatt-time som i Danmark. Atomkraft har vist sig som den suverænt mest effektive (og dermed billigste) vej til en fossil-fri fremtid. I modsætning til, hvad mange af os tror, er atomkraft faktisk også den sikreste af alle energikilder – med mindre liv på samvittigheden end selv sol og vindenergi.

I klimadebatten bliver miljø og natur på paradoksal vis ofte glemt. Vindenergi og solenergi er naturlige energier, men maskinerne, der høster naturenergierne, og fører den ind i vores stikkontakter, er alt andet end naturlige. Sandheden er at vejrenergi-maskinerne industrialiserer naturen: En vindmøllepark kræver 976 gange så meget land, og 10 gange så mange råmaterialer, til at producere en time strøm, som et atomkraftværk. Hvis Danmark skulle køre på 100 % vindenergi skulle næsten hele Jylland være én stor vindmøllepark. Hvis Danmark kørte på 100 % atomkraft ville det kræve blot 1/3 af Amager. Man redder ikke naturen ved at grave den op, og fylde den med energimaskiner. Man redder naturen ved at lade den være i fred.

Forskere er derfor begyndt at kalde ”vedvarende energi” for en misvisende selvmodsigelse: ”vedvarende” energimaskiner som vindmøller er ikke vedvarende, men skal skiftes hver 25. år, og maskinerne bygges af begrænsede og sjældne ressourcer. Derudover implicerer ”vedvarende” også at noget er ”vedholdende” eller ”konstant”, hvilket er lige præcis, hvad vindenergi og solenergi ikke er

Atomkraft producerer enorme mængder stabil energi med et nærmest ikke-eksisterende land – og ressourceaftryk, og kan derfor sikre menneskets fremskridt, såvel som naturens suverænitet. De ustabile vejrbaserede energikilder industrialiserer store naturarealer, men kan ikke industrialisere samfund. Energien er for svag og upålidelig. Det forklarer, hvorfor ingen industrilande har reduceret deres fossilforbrug omfattende med vejrbaseret energi. Vindmøller og solceller bygges ovenpå eksisterende energisystemer; energisystemets rygsøjle forbliver fossilt. Stabil atomkraft erstatter fossiler permanent, da den ikke kræver en fossil backup.

Hvor skal vi hen?

Vi mener, at det er vanvid at et land, der ønsker at være en grøn stormagt, ignorerer den fysiske og økologiske virkelighed. Tabuet mod atomkraft skal ophæves, hvis det grønne brand skal fastholdes. Det er klimapolitik med både skyklapper og håndjern på, når man på forhånd udelukker verdens største enkeltstående kilde til ren og CO2-fri energi fra ligningen.

Vi danskere er stolte over vores ærlighed, nysgerrighed og pragmatisme, og vi er skeptiske over for fakta-forladte Disney-historier, som vi forbinder med Amerikansk politik. USA havde Disney, men Danmark kan også være med, vi har jo den store H.C.Andersen. Vi har skrevet en moderne version af “Kejserens Nye Klæder” kaldet “Vind-eventyret”. Foreningen Atomkraft Ja Tak er ungdommens oprørske stemme, der råber: “De har jo ikke Data på!”.

Opråbet er ildeset i vores forældres generation, hvor flertallet er mere optaget af at undgå atomkraft end at stoppe klimaforandringerne. De kan ikke være bekendt at fastholde deres atomare vrangforestilling, for planeten havde brug for atomkraft i går. Med en kompromisløs insisteren på evidensbaseret klimapolitik vil Foreningen Atomkraft Ja Tak i stedet fortælle en moderne version af Den Grimme Ælling: Atomenergien er anderledes og abnorm, og det er det som gør det smuk. Det er på tide at møde magt og frygt med sandhed.

Vi mobiliserer atomkraftfortalere og klimanørder i et fællesskab, hvor vi kan hjælpe hinanden med at føre en oplysende, nysgerrig og konstruktiv debat. Sammen skal vi belyse al den misinformation, som hersker i den nuværende klimadebat. Vi vil give passive atomkraftstøtter redskaber og støtte til at blive aktive atomkraftfortalere, og hjælpe dem, som gerne vil vide mere.

Vores arbejde tager udgangspunkt i enablement og empowerment.

Enablement handler om at gøre viden og data om energi – og klimapolitik mere tilgængeligt og forståeligt for befolkningen, og dermed understøtte informerede holdninger og beslutninger. Empowerment handler om at understøtte handlekraft ved at sætte sociale og organisatoriske rammer for den nye energibevægelse. Vi vil facilitere atomkraftfortalernes aktivisme gennem produktion af informationsmaterialer og -infrastruktur. Vi vil oplyse om effektiv kommunikation, så atomkraftfortalerne forstår at præsentere det gode budskab på en tiltalende og overbevisende facon.

Vi byder alle hjerteligt velkommen i vores kernefamilie, på tværs af politisk observans, erhverv og generationer. Så tøv ikke med at melde dig ind, eller kontakte os, hvis du tænker, at du kan bidrage til sagen. Vi har brug for folk til at hjælpe med grafik, organisation, events, SoMe og meget andet. Hvis du er journalist eller studerende, hjælper vi gerne med kilder til research.

Både verden og atomkraft har ændret sig de seneste 50 år, det samme bør vores holdninger. Vi skal tilbage til fremtiden – vi skal have atomkraft!

Målsætninger

Kort sigt (0-5 år):

  1. Revidering af Danmarks CO2-regnskaber, så CO2 fra biomasse og importvarer inkluderes i 70 % målet.
  2. At øge befolkningens viden om klima og energipolitik og nære en oplyst og kritisk politisk debat. Vi forventer at indsatsen gradvist vil gøre befolkningen overvejende positiv overfor atomkraft.
  3. Stoppe danske regeringers aktive sabotage af atomkraft i EU-regi.
  4. Åbne for offentlig forskningsstøtte til atomkraft.
  5. Afsætte skattemidler til udvikling og demonstration af danske reaktor-koncepter, eksempelvis Seaborg Technologies’ og Copenhagen Atomics’ banebrydende teknologier. Oprettelse af public-private partnerships mellem de tekniske universiteter og atomvirksomhederne.

Langt sigt (5+ år):

  1. Forbuddet mod atomkraft i Danmark skal ophæves. Fokus rettes på langt sigt mod politikerne.
  2. Energistyrelsen skal nedsætte enhed, der skal vurdere potentialet for ny atomkraft i Danmarks energisystem. I særdeleshed SMR-reaktorer og Molten Salt Reaktorer, teknologier der i dette årti kommer til at revolutionere verdens energimarkeder. Yderligere skal enheden vurdere reguleringsmodeller og finansieringsmodeller for atomkraft i en Dansk kontekst, ud fra best practices i den øvrige verden.
  3. Ligestilling af atomkraft med andre grønne energikilder således at atomkraft har samme økonomiske vilkår. Anvisning af lokationer til atomkraft i Danmark.
  4. Gradvis indfasning af atomkraft i det danske energisystem. 
Scroll to Top