Danmarks Energiforbrug: Blot 8 % af vores energi kommer fra vind og sol.

Theis Palm

Theis Palm

Formand og talsmand

Danmark får 33 % af sin energi fra “vedvarende energi”[1]. Et flertal af danskerne tror at vindenergi udgør størstedelen af denne vedvarende energi, i vind-landet Danmark. TV2 fik i 2019 Megafon til at spørge 2236 danskere, hvilken vedvarende energikilde, der fylder mest i vores forbrug af vedvarende energi. 78 procent svarede vindenergi, 14 procent svarede afbrænding af biomasse og 5 procent svarede solenergi. Resten svarede ved ikke[2].

Danskernes opfattelse står dermed dårligt mål med virkeligheden. Faktisk kommer blot 22 % af den vedvarende energi fra vindenergi, hvor at hele 70 % af den “vedvarende” energi kommer fra biomasse. Hvis man kigger på hele Danmarks energiforbrug ser billedet således ud:

Man ser at vindenergi, solenergi og andre rene energikilder udgør blot 8 % af vores samlede energiforbrug. Biomasse udgør 29 % og fylder tre gange så meget.

Biomasse er ikke ren energi, og har udelukkende bevaret sin status som vedvarende energi grundet massiv lobbyisme. Biomasse-afbrænding udleder store mængder CO2 og giftige partikler, nøjagtigt som kul. Det dokumenteres af mere end 800 forskere, inklusiv en bred vifte af verdens fremmeste klimaforskere og EASAC, det fælleseuropæiske videnskabs-råd[4]. Yderligere kræver det 6223 gange så meget land at producere en time strøm med biomasse, som med atomkraft[5]. Dermed ligger biomasse pres på fødevarepriser og natur, da enorme områder med frugtbar jord skal dedikeres til at fodre kraftværker frem for mennesker og økosystemer.

Ud fra ovenstående energiregnskab kan man udregne, at vind-andelen er vokset med blot 0,44 procentpoint pr. år det seneste årti. I nuværende tempo vil det tage 192 år at nå 100 % ren energi. Det langsomme tempo er bekymrende for klimaet. Der har de seneste 10 år været enstemmig politisk opbakning og massiv økonomisk støtte til vindenergi. Selv i en periode med historisk momentum har vindenergi ikke evnet at levere en energiomstilling af den kaliber IPCC anbefaler. Regeringens nylige plan om en historisk stor udbygning af havvind på 4 gigawatt, hvilket svarer til en 40 % kapacitetsforøgelse, vil blot få Danmarks vindandel op på omkring 11 %. Det vil sandsynligvis tage ca. 10 år før disse 4 GW idriftsættes, hvis man tager udgangspunkt i den mest sammenlignelige havvindmøllepark, Krigers Flak, hvis udbud blev adviseret i 2012.

Grunden til at de fleste danskere tror, at vindenergi er den største vedvarende energikilde, er at medier, politikere, lobbyister og myndigheder konstant fortæller om, at Danmark får 45 % af sin elektricitet fra vindenergi. Elektricitet udgør dog kun 20 % af Danmark samlede energiforbrug:

Danmark halter langt bagefter i det grønne energi-mesterskab
Selvom vi tror, at danmark er en grøn energi-leder, så er der faktisk en lang liste af lande, som får en større andel af deres energiforbrug fra rene energikilder. Når man ser bort fra Island, en tyndt befolket vulkanø med unikke muligheder for geotermi og vandkraft, så er Atom-landet Frankrig verdensførende i det grønne energi-kapløb. Frankrig får ca. 47 % af sin energi fra rene energikilder:

Atomkraft udgjorde i 2018 43 % (107601 ktoe) af Frankrigs samlede energiforbrug (257308 ktoe). Vind, vand sol udgjorde 3.7 % (9500 ktoe). Samtlige rene kilder udgjorde således 46.7 % i 2018[7].

Atomkraft udgør 43 % af Frankrigs energimix. Når man regner de øvrige rene energikilder (vand, vind sol) med, lander Frankrig på 46.7 %. Frankrig får altså ca. 6 gange så meget af sin energi fra rene energikilder som Danmark. Alligevel er det Danmark, der hyldes som klima-landet, en titel vundet gennem branding frem for klimavenlig energiproduktion.

Da Frankrig gik all-in på atomenergi fra 1976-1986 voksede andelen af ren energi i deres energiforbrug med 3 procentpoint per år: I 1976 var andelen af ren energi 4.7 %, og i 1986 var den oppe på 34.7 %:

Verdensbanken & IEA: Den rene energis andel af Frankrigs samlede energiforbrug. Datasættet indeholder data for de fleste af Verdens lande, som man kan kigge nærmere på hvis man er energinørd[8].

Som nævnt voksede Danmarks forbrug af ren energi med blot 0,44% procentpoint per år fra 2010-2020, da Danmark gik all-in på vindenergi. En omstilling fra 0 til 100 % ren energi ville dermed tage 34 år med Fransk atomkraft, men 227 år med dansk vind, sol, geotermi og øvrig hygge-VE.

Danmarks titel som “leder” inden for ren energi fremstår endnu mere tragikomisk, når man rangerer verdens lande efter, hvor stor en procent af deres samlede energiforbrug, som kommer fra rene energikilder. Ud af verdens lande lå Danmark i 2014 på en 37. plads:

Det er lidt pinligt at tabe 5:1 til Sverige. Selv EU som helhed har en dobbelt så høj andel ren energi som det “grønne” Danmark, idet Atom-landene i Østeuropa sammen med Frankrig og Sverige trækker EU-gennemsnittet op. 2014 var det seneste år, hvor IEA/Verdensbanken tilbyder gratis adgang til en liste over alle landes energiforbrug. Som nystartet forening, må vi nøjes med åbne data, da vi ikke har midler til at købe premium-adgang – så donér endelig og gør vores arbejde nemmere. Når man kigger på de nyeste åbne 2018-tal fra IEA for de enkelte landes energiforbrug, er det dog tydeligt, at intet har ændret sig nævneværdigt [9]. Grunden til at denne opgørelse angiver en lidt større andel ren energi, end den foregående er, at biodiesel og bioethanol er inkluderet som ren energi af IEA/Verdensbanken i denne statistik.

Danmark har vildledt sig selv og verden
Et større problem er, at Danmark ikke blot vildleder sig selv, men resten af verden. Danske ambassader og politikere laver ofte erhvervsfremstød sammen med vindmølleindustrien i udlandet. Her fortæller de en forførende historie om det lille land i nord med store klimaambitioner. Landet, der nu får en tredjedel af sin energi fra vedvarende energikilder. Historien krydres flittigt med billeder af havvindmølleparker, solceller og Power-to-X koncepter.

https://stateofgreen.com/ er en case-in-point på billedet, der tegnes. Ikke et sted på siden ser man et billede af et træ, der fældes og brændes, selvom det er den primære søjle i Danmarks “vedvarende” energipolitik. Og tilskuerne tror derfor, nøjagtigt som den almene dansker, at den flotte tredjedel vedvarende energi, der nævnes, må være vindenergi.

Yderligere fortæller Danmark resten af verden, at vi har reduceret vores CO2-udledning i takt med, at vi har øget vindenergi-produktionen, hvilket jo fremstår som en plausibel sammenhæng. Når man ser på nedenstående grafer ligner det, at CO2-udledning falder i takt med, at der produceres mere vindenergi:


Tal fra Danmarks Statistik. Se fodnote 7 for detaljer.

Men den langt største årsag til at CO2-udledningen er “faldet” i vind-æraen er, at vind-æraen sammenfaldte med biomasse- og outsourcing-eraen. Når man kontrollerer for CO2 fra biomasse og CO2 indeholdt i importvarer, ser billedet således ud:

Tal fra Danmarks Statistik og Our World in Data. Se fodnote for detaljer og kilder.[10]

Der har været en stigende vindproduktion i perioden, men Danmarks reelle CO2-aftryk er ikke faldet. Det der ligner en reduktion forårsaget af vindenergi, når man tager udgangspunkt i det officielle CO2-regnskab, er altså et produkt af, at vindudbygningen blev iværksat samtidig med at Svend Auken indførte CO2-afgifter og biomasse-støtte. Det er et klassisk eksempel på talemåden “Correlation is not causation”, som er en af første principper, man lærer på et statistik-kursus.

Når så stor en del af danskerne tror, at Danmarks største vedvarende energikilde er vindenergi, må resten af verdens befolkning være mindst lige så misinformeret – de har jo ringere forudsætninger for at navigere Energistyrelsens og Danmarks Statistiks hjemmesider og få selvsyn for sagen. Disse fejlopfattelser gavner Danmarks eksportindtægter, men det er gift for klimaet, da vindenergi på denne måde fremstår som en langt mere effektiv klimaløsning, end det rent faktisk er. Det skaber en illusion om, at man “bare” skal bygge nogle vindmøller, hvis man vil reducere sin CO2-udledning. Men den danske case er udtryk for nøjagtigt det modsatte, når man dykker ned i substansen.

En lysere fremtid
Danskerne tror at vindenergi udgør en stor del af Danmarks energiforbrug, og at vindenergien har skabt betydelige CO2-reduktioner, som har gjort os til klima-ledere. Virkeligheden er dog at vi får blot 8 % af al vores energi fra vind, og at vindenergi kun udgør 22 % af den “vedvarende energi”, hvoraf biomasse udgør 70 %. CO2-”reduktionen” er opnået ved, at vi har outsourcet industri (og dermed CO2-udledningen fra industrien) og erstattet kul med “CO2-neutrale” træpiller. Det gjorde vi i samme periode, som vi byggede vindmøller, hvilket har forvirret folk, som blander tingene sammen. Danmark er det land i verden, der producerer mest vindenergi per indbygger. Alligevel scorer Danmark kun en trist 45. plads, når man rangerer verdens lande over, hvor stor en del af energiforbruget, der kommer fra rene energikilder.

Vi danskere er stolte over vores ærlighed, nysgerrighed og pragmatisme, og vi er skeptiske over for fakta-forladte Disney-historier, som vi forbinder med Amerikansk politik. USA havde Disney, men Danmark kan også være med, vi har jo den store H.C. Andersen. Vi har skrevet en moderne version af “Kejserens Nye Klæder” kaldet “Vind-eventyret”.

Foreningen Atomkraft Ja Tak er ungdommens oprørske stemme, der råber: “De har jo ikke Data på!”. Opråbet er ildeset i vores forældres generation, hvor flertallet er mere optaget af at undgå atomkraft end at stoppe klimaforandringerne. De kan ikke være bekendt at fastholde deres atomare vrangforestilling, for planeten havde brug for atomkraft i går. Med en kompromisløs insisteren på evidensbaseret klimapolitik vil Foreningen Atomkraft Ja Tak i stedet fortælle en moderne version af Den Grimme Ælling:

Atomenergien var anderledes og abnorm, faktisk nærmest usammenlignelig med alle andre energikilder. Det unikke bestod i dens enorme energiindhold, det lave aftryk på naturen og den pålidelige energi, der kunne bringe lys og fremgang til de mere end 1 milliard mennesker, som lever i dyb energifattigdom i dag. Atomenergi blev født i en ubarmhjertig hønsegård af fossil-interesser og teknologi-skeptiske miljø – og fredsaktivister:

Det var en tid, hvor verden var hunderæd for atomkrig. Det var en tid, hvor ungdommen havde stor skepsis over for moderne teknologier, efter at skruppelløse industrier havde gjort stor skade på miljøet med eksempelvis pesticidet DDT. Rachel Carson rystede de vestlige demokratier med sin bog “Silent Spring”, der beskrev miljø-ødelæggelserne forårsaget af kemikalier og pesticider.

Der var brug for en sund skepsis, som gjorde, at vi som samfund fik rettet op på en række af de åbenlyse miljøproblemer, som var opstået i efterkrigstidens vækstboom. Men denne skepsis overstyrede og nogle begyndte at se spøgelser overalt. Alle former for moderne industri og teknologi blev nu opfattet gennem et prisme af negativitet, og man så nu kun videnskaben og menneskets potentiale til ondskab, frem for godhed og fremskridt. En 100 år lang æra, hvor industrialisering og teknologi blev forbundet med positiv udvikling, var slut.

Ungdommen blev bagstræberisk og fantaserede om en simplere og renere tid inden, at storkapital og moderne industri havde gjort mennesket fremmed for sig selv. Sortssindet begyndte for mange at udvikle sig til en anti-videnskabelig menneskefjendsk doktrin. Eksempelvis sagde Paul R. Ehrlich, en af de førende skikkelser i den nye miljøbevægelse: “Giving society cheap, abundant energy would be the equivalent of giving an idiot child a machine gun”[11]. Rigeligt med energi var nu farligt frem for frigørende, da det ville føre til overbefolkning. Mennesket kunne ikke styre sit syndige begær. I virkeligheden ser man at mere energi fører til, og at rigdom medfører lavere fertilitetsrater.

I “Energy Strategy: A road not taken” tegnede Amory Lovins fundamentet for den nye regressive miljøbevægelse. Det handlede om, at samfundet skulle have adgang til så lidt energi som muligt, og derfor var atomenergi udelukket på forhånd. Af samme grund skulle samfundet køre på energi-svag og vejrbaseret energi. I forlængelse af denne logik mente Lovins også, at kulkraft var bedre end atomenergi, og inkluderede kul i sin energivision: “Coal can fill the real gaps in our fuel economy with only a temporary and modest expansion of mining”[12]. Dette på trods af at kulkraftens partikelforuning dengang (såvel som i dag) dræber millioner af mennesker hvert eneste år. Men hvis man er lavenergi-fundamentalist og anti-humanist, så er kuls lavere energiindhold og store dødelighed positive egenskaber.

Mistroen til både videnskabelige autoriteter, kapital og menneskets moral, muterede til en angst, hvor atomenergi var det samme som atomvåben. Atomenergi blev misforstået og fordømt. Fundamentalisterne forfulgte atomkraften og forsøgte at nedgøre og stigmatisere den overalt, hvor den fandt hjem.

Men da Atomenergien var allermest forladt og fordømt, blev den genopdaget af en ny generation af klimaforskere, miljøforkæmpere og atom-opfindere. De kunne se, at intet andet end netop atomkraftens abnormt stærke vinger kunne løfte verden ud af den eksistentielle klimakrise. De kunne se, at det smukke ved atomkraften netop var dens fundamentale anderledeshed, som havde gjort den til den grimme ælling. Vi håber, at historien ender med at den grimme ælling får rum til at udvikle sig til en smuk svane.

Atomkraft har vist sine klima-kræfter i lande som Frankrig og Sverige, der har verdens mindst CO2-intensive energisystemer. Atomkraft er verdens sikreste energikilde, med færre dødsfald pr. time energi produceret end selv sol og vind[13]. Atomkraft efterlader et unikt let aftryk på naturen, med 10 gange mindre råmateriale-forbrug og 976 gange mindre landforbrug, end vindenergi. Verden var hastigt på vej væk fra fossiler i 1970’erne[14], men atom-omstillingen blev afsporet af frygt. Vi skal tilbage til fremtiden, vi skal have atomkraft.

Referencer
  1. Energistyrelsen: Energistatistik 2018.
  2. Nyhederne TV2: Danmarks klimaregnskab er ‘svindel’, lyder kritik fra internationale forskere. 
  3. Det Internationale Energiagentur: Denmark: Total Primary Energy Supply (TPES). Data krydstjekket med Energistyrelsens energistatistik. 
  4. The Guardian, 2017: “EU most not burn the World’s forests for renewable energy”
    Vox, 2019: “Europe’s renewable energy policy is built on burning American trees”.
    European Academies’ Science Advisory Council, 2018: “Commentary on Forest Bioenergy and Carbon Neutrality”. Notat baseret på en omfattende rapport.
  5. US National Library of Medicine, Energy Sprawl Is the Largest Driver of Land Use Change in United States.
  6. Det Internationale Energiagentur: Denmark Total Final Consumption (TFC). 
  7. Det Internationale Energiagentur. France: Total Primary Energy Supply (TPES).
  8. The World Bank: Alternative and nuclear energy (% of total energy use). Vælg Frankrig, eller ønsket land.
  9. Det Internationale Energiagentur, 2018: World: Total Primary Energy Supply (TPES).
  10. Reel CO2 udledning. Tallet er udregnet ved at tage det officielle CO2-regnskab uden biomasse fra Danmarks Statistik, og gange det med importfaktoren fra Our World in Data (Baseret på Global Carbon Project 2018). Herefter er CO2-udledningen fra biomassen lagt til. I DST Statbank er valgt indikatoren “DRIVHUS” på link:
    Danmarks Statistik
    CO2 Importfaktor:
    Our World in Data
  11. Paul Ehrlich: “An Ecologist’s Perspective on Nuclear Power”,
  12. Amory Lovins “Energy Strategy: A road not taken”. Citat fra side 86.
  13. Our World in Data: “What are the safest sources of energy?”
  14. Multidisciplinary Digital Publishing Institute: Nuclear Power Learning and Deployment Rates; Disruption and Global Benefits Forgone. Energies 2017, 10(12), 2169.
Del på facebook
Facebook
Del på twitter
Twitter
Del på linkedin
LinkedIn