Kommission vedr. atomkraft i Danmark

Den danske klimaindsats er så sent som i forrige måned blevet kritiseret af Klimarådet for at være uambitiøs, og den igangværende energikrise er et wake-up call om betydningen af forsyningssikkerhed. Derfor bør vi seriøst overveje alle muligheder for at løse disse udfordringer på den mest omkostningseffektive måde. Det er derfor nødvendigt og hastende, at atomkraftens potentiale i det danske energisystem undersøges af en uafhængig kommission.

I denne forbindelse håber vi, at et flertal i folketinget vil stemme for et beslutningsforslag om nedsættelsen af en kommission vedrørende anvendelse af atomkraft i Danmark, der på dagsordenen til 1. behandling d. 10-05-2023 i folketinget.

Vi ser den førte danske energipolitik som værende for ensporet, og det er vi mildest talt ikke alene om. Den seneste meningsmåling udarbejdet af Megafon fra marts 2023 viser, at hvis der i morgen var folkeafstemning om opførelsen af atomkraftværker i Danmark, så vil 49 procent stemme ja, 32 procent vil stemme nej og 19 procent ved ikke. Altså et rungende ja tak.

En uafhængig kommission kan være med til at skabe et klart og neutralt billede af, hvorvidt det vil give mening at implementere atomkraft i Danmark. En stemme for denne kommission er bestemt ikke en stemme imod en øget udbygning af vind- og solkraft. En stemme imod kommissionen er dog et fravalg af en teknologineutral tilgang.

Atomkraft er hverken blå eller rød – den er grøn. FN’s økonomiske Kommission for Europa (UNECE) slår fast i en pressemeddelelse i 2021, at de internationale klimamål ikke vil blive nået, hvis atomkraften bliver udelukket. Endvidere har Europa Kommissionens interne forskningscenter (JRC) i en rapport fra 2021 slået fast, at atomkraften lever op til de samme bæredygtighedskriterier (’do no significant harm’) som vind- og solkraft. Rapporten lå til grund for EU-Kommissionens beslutning i 2022 om at klassificere atomkraften som grøn iflg. EU’s grønne investeringstaksonomi, der trådte i kraft d. 1. januar 2023.

EU-kommissionens beslutning om at kvalificere atomkraft som grøn baseres på en række parametre, hvor atomkraften enten er på linje eller klarer sig bedre end de andre grønne energikilder. Rapporten slår fast, at atomkraft har den laveste CO2-udledning, færrest antal døde associeret med sig, det mindste forbrug af naturressourcer, den højeste genanvendelse af materialer, den mindste optagelse af landareal og den mindste skade på biodiversiteten og økosystemer.

Resultaterne stemmer overens med UNECE’s samlede livscyklusrapport fra 2021, der slår fast, at atomkraft har den mindste negative påvirkning af alle grønne energikilder. Dertil konkluderer UNECE i deres klimarapport fra 2022, at atomkraft, sammen med andre grønne energikilder, skal udbygges for at skabe et CO2-neutralt samfund.

Forrige år udgav en række danske forskere et notat ved navn Fakta om atomkraft i Danmark. Notatet konkluderer, at vind og sol fortsat skal være kernen i Danmark, og at atomkraft vil være både for dyrt og langsomt. Konklusionerne forekommer dog besynderlige eftersom en lang række forskere fra andre lande i Europa og videnskabelige agenturer har lavet lignende energisystemsmodeller med helt andre konklusioner vedrørende indførelse af atomkraft.

I en Hollandsk rapport fra 2022 finder en række forskere frem til, at en blanding mellem atomkraft og vejrafhængige energikilder er den mest optimale måde at skabe et CO2-neutralt energisystem. Der er lavet lignende videnskabelige studier i 2022 af andre forskere i Holland, som finder frem til samme konklusion. En tilsvarende konklusion er OECD i 2023 kommet frem til for Schweiz. I Sverige viser en rapport, at atomkraften sammen med de vejrafhængige energikilder fører til det mest stabile og økonomisk rentable energisystem. I Frankrig har landets eltransmissionssystemoperatør (RTE) på vegne af den franske regering i 2021 lavet en række en scenarier for et grønt energisystem i 2050, hvor atomkraften er central. I Polen udgav en tænketank i 2021, i samarbejde med det polske klima- og miljøministerium, en rapport, der slår fast, at atomkraft er nødvendigt for, at Polen når sine klimamål.

Det er bestemt heller ikke et enigt dansk forskermiljø. Sektionsleder ved DTU fysik Bent Lauritzen og professor i astrofysik Hans Fynbo, seniorforsker Rasmus Toft-Petersen og forhenværende vicedirektør i Elsam Paul-Frederik Bach har eksempelvis ytret, at der er behov for en mere helstøbt og åben vurdering af muligheden for atomkraft i Danmark.

For nylig har Det Internationale Energiagenturs (IEA) direktør Fatih Birol udtalt, »at anti-atomkraft medlemslandene i EU skal sætte sig ned og engagere sig i alvorlig selvkritik«. Udtalelsen er bl.a. rettet mod Danmark, der åbent forsøger at sabotere atomkraftens chancer inden for brintproduktion i andre EU-lande. Det er et vink med en vognstang fra verdens førende energiagentur om, at Danmarks modstand til atomkraft ikke hører hjemme i den nuværende energi- og klimakrise, som vi står i.

En kommission vil kunne skabe en mere gennemskuelig og nuanceret analyse af atomkraftens mulige potentiale i det danske energisystem. Her vil det være oplagt at invitere eksperter indenfor flere områder samt trække på erfaringer fra vores nabolande – muligvis forfatterne bag ovenstående rapporter.

Ud fra ovenstående overvejelser finder vi det oplagt, at Folketinget støtter op om nedsættelsen af en kommission. Kommissionen vil være med til at skabe mere klarhed i debatten om atomkraft i Danmark, så vi kan basere vores stillingtagen på et informeret og videnskabeligt grundlag. I den energi- og klimakrise vi står i, kan vi ikke tillade os andet.

Signeret af Foreningen Atomkraft Ja Tak