Idealisering af naturen kan i mange sammenh\u00e6nge v\u00e6re til skade for os. Eksempelvis er det helt centralt i vaccinemodstand at v\u00e6re imod indtagelse af kunstigt udviklede produkter, der h\u00e6vdes at v\u00e6re giftige, mens man hylder de alternative “naturlige” behandlingsmidler, selvom de modsat vacciner ikke har nogen videnskabelig dokumentation for at virke. I virkeligheden er det giftige alts\u00e5 den blinde tiltro til, at naturen kun er til gavn for mennesket.<\/p>\n\n\n\n
Udover, at denne idealisering af naturen ofte er til skade for os mennesker, s\u00e5 er det faktisk ogs\u00e5 sj\u00e6ldent en fordel for naturen selv. Paradoksalt nok er et \u201cnaturligt\u201d produceret produkt nemlig ofte mere skadeligt for biodiversiteten end et \u201ckunstigt\u201d produceret produkt. <\/p>\n\n\n\n
\u00d8kologi tager mere plads fra den vilde natur<\/strong><\/h3>\n\n\n\n\u00d8kologi kan umiddelbart virke bedre for naturen end konventionelt landbrug, fordi jorden dyrkes med animalsk g\u00f8dning frem for kunstg\u00f8dning og spr\u00f8jtemidler. \u00d8kologi er ganske vist bedre for flora og fauna p\u00e5 d\u00e9n jord der dyrkes, men \u00f8kologisk landbrug er ikke i n\u00e6rheden af at v\u00e6re reel natur. <\/p>\n\n\n\n
Reel natur er uber\u00f8rt og eksisterer p\u00e5 egne pr\u00e6misser uden menneskelig indgriben. Det virkeligt afg\u00f8rende for biodiversiteten er derfor ikke, hvordan <\/em>markerne dyrkes, men hvor meget af landskabet, der ikke dyrkes. <\/em>Des mere plads vi overlader til naturen, des mere biodiversitet f\u00e5r vi.
<\/em>
\u00d8kologiske landbrug kr\u00e6ver markant mere plads, fordi de simpelthen er mindre effektive end de \u201ckunstige\u201d konventionelle alternativer. Dermed tager \u00f8kologi mere plads fra den vilde natur.<\/p>\n\n\n\nSkulle hele verden oml\u00e6gges til \u00f8kologi ville det if\u00f8lge et meta-studie<\/a> i det anerkendte tidsskrift Nature<\/em> kr\u00e6ve mellem 16 og 33 procent mere areal end i dag. Ser man isoleret p\u00e5 den vestlige verdens h\u00f8jeffektive landbrug er tallene markant st\u00f8rre<\/a>. Mennesket bruger allerede ca. 50 % af den beboelige del af planeten til landbrug<\/a>, s\u00e5 hvis vi skulle bruge ca. 25 % mere plads, s\u00e5 skulle vi dedikere et yderligere areal, der er 17 gange st\u00f8rre end hele Tyskland til landbrugsjord. <\/p>\n\n\n\nDet vil sige, at vi med en storstilet oml\u00e6gning til \u00f8kologi vil f\u00e5 den samme m\u00e6ngde mad, men mindre vild natur og flere marker – til skade for b\u00e5de klima og biodiversitet<\/a>. Da \u00f8kologiske landbrug ogs\u00e5 bruger (animalsk) g\u00f8dning, vil udledningen af kv\u00e6lstof og ammoniak til milj\u00f8et derfor ogs\u00e5 stige<\/a>, hvilket blandt andet kan f\u00f8re til iltsvind og d\u00f8de fisk i havet. <\/p>\n\n\n\nForskere har desuden klargjort, at indtagelse af konventionelt dyrkede f\u00f8devarer ikke udg\u00f8r nogen signifikant sundhedsrisiko<\/a>, da m\u00e6ngden af potentielt skadelige pesticidrester er ganske lav. Et dansk studie viser<\/a>, at daglig indtagelse af konventionelt dyrkede f\u00f8devarer har en sundhedsrisiko, der er tilsvarende sundhedsrisikoen ved at drikke \u00e9t glas vin hvert syvende \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n\u201cDet er en misforst\u00e5else, hvis man tror, at \u00f8kologisk landbrug redder biodiversiteten. Det g\u00f8r det ikke. Alt landbrug er \u00f8del\u00e6ggende for biodiversiteten.\u201d<\/em> (Biologiprofessor, Carsten Rahbek<\/a>)<\/p><\/blockquote>\n\n\n\nNedenst\u00e5ende figur illustrerer, at man f\u00e5r ca. halvt s\u00e5 meget hvede p\u00e5 det samme areal ved at dyrke \u00f8kologisk<\/a>. <\/p>\n\n\n\n![\"\"\/](\"https:\/\/lh3.googleusercontent.com\/v9gFdWJdoC-4V7QRpgYvOiqhB2QCiUDxH5AmUuXVzrQQZyL1A6tzlWa6y_77sxX6T_E2gb2ahcl3t4j1CIi2l9PJNS9TBqweE8El-c7RpHm0rMXEl-THDIOzDSscig2XT06okHNE\")
<\/figure>\n\n\n\nAfgr\u00f8derne per hektar er lavere i \u00f8kologisk landbrug, hvilket f\u00f8rer til st\u00f8rre indirekte kuldioxidudledning fra skovrydning. Kredit: Yen Strandqvist.<\/a><\/em><\/h6>\n\n\n\n<\/div>\n\n\n\nVores forestilling om, at det naturlige er det gode, g\u00f8r, at vi har sv\u00e6rt ved at omfavne de kunstige og h\u00f8j-industrielle l\u00f8sninger. S\u00e6rligt skidt har vi det med teknologier, der ikke blot udnytter naturens kr\u00e6fter, men p\u00e5virker og kontrollerer dem. “Vi mennesker m\u00e5 ikke lege gud\u201d, lyder det ofte i debatten. <\/p>\n\n\n\n
Genmodificering er sikkert og godt for naturen<\/strong><\/h3>\n\n\n\nMange er imod at dyrke genmodificerede planter, selvom det if\u00f8lge videnskaben er fuldst\u00e6ndig sikkert og en vigtig teknologi i klima- og milj\u00f8kampen<\/a>. N\u00e5r man kan \u00e6ndre p\u00e5 planters genetik kan man nemlig f\u00e5 dem til at overleve h\u00e5rdere vilk\u00e5r end ellers, hvilket er aldeles n\u00f8dvendigt eftersom klimaforandringerne mange steder vil g\u00f8re det sv\u00e6rere at dyrke jorden. Udover at GMO-afgr\u00f8der kan overleve lange t\u00f8rkeperioder, s\u00e5 kr\u00e6ver de ogs\u00e5 i det hele taget markant mindre vand. Og fordi GMO-afgr\u00f8der kan g\u00f8res mere resistente overfor fx skadedyrsangreb, kan vi undg\u00e5 en stor del af forbruget af spr\u00f8jtemidler. Vigtigst for biodiversiteten s\u00e5 kan genmodificering \u00f8ge udbyttet per hektar markant <\/a>og dermed frig\u00f8re mere plads til natur.<\/p>\n\n\n\nGreenpeace og andre gammeldags milj\u00f8organisationer har i mange \u00e5r spredt ubegrundet frygt omkring genmodificering, hvilket har f\u00e5et mere end hundred nobelprismodtagere til at skrive et \u00e5bent brev i forsvar for videnskaben<\/a>. <\/p>\n\n\n\nGennem evolutionen har vi udviklet en skepsis overfor nye f\u00f8devarer<\/a>, fordi de fleste plantearter indeholder potentielt skadelige giftstoffer. Din hjerne er derfor disponeret til at v\u00e6re skeptisk overfor en ny teknologi som GMO-afgr\u00f8der. Husk dog p\u00e5, at videnskaben erkl\u00e6rer GMO ganske sikkert, og at vi ogs\u00e5 bruger genmodificering i andre sammenh\u00e6nge som fx til udvikling af en del vaccinetyper, som mange heldigvis gerne l\u00e6gger arm til.<\/p>\n\n\n\n\u201cAlle f\u00f8rende forskere inden for GMO er enige om, at genteknologi i sig selv ikke er farligt. Det er et af de omr\u00e5der, der er forsket mest i overhovedet, og man har endnu ikke fundet eksempler p\u00e5, at GMO er noget, man skal v\u00e6re bange for.\u201d (Professor i plantefysiologi, <\/em>Stefan Jansson<\/em><\/a>)<\/em><\/p><\/blockquote>\n\n\n\nVind- og solenergi f\u00f8les<\/em> naturligt, men atomkraft er<\/em> bedst for naturen<\/strong><\/h3>\n\n\n\nMange har ogs\u00e5 en stor skepsis for atomkraft, som er det mest avancerede og h\u00f8jteknologiske produkt, industrialiseringen har f\u00f8rt med sig. Et produkt, hvor mennesket fuldt ud kontrollerer og udnytter de enorme, n\u00e6rmest overnaturlige kr\u00e6fter, som kan frig\u00f8res fra atomets indre.<\/p>\n\n\n\n
At forlade sig p\u00e5 disse “overnaturlige” kr\u00e6fter strider imod vores instinkt, som fort\u00e6ller os, at vi skal v\u00e6re i kontrol med vores omgivelser. Vores hjerner er nemlig gennem evolutionen bygget til at frygte kontroltab<\/a>. Derfor f\u00f8ler mange st\u00f8rre frygt ved fx at sidde i flyveren<\/a> end ved at k\u00f8re bilen hen til lufthavnen, idet vi i bilen f\u00f8ler os i bedre kontrol, selvom det er mere end 2000 gange s\u00e5 sandsynligt at d\u00f8 i en bilulykke som p\u00e5 en flyvetur<\/a>. <\/p>\n\n\n\nAtomkraft kan f\u00f8les som et endnu st\u00f8rre kontroltab, idet der er st\u00e6rke energi-kr\u00e6fter p\u00e5 spil, og fordi atomkraft for de fleste er en ukendt teknologi, som synes at pille ved nogle af universets grundl\u00e6ggende byggesten.<\/p>\n\n\n\n
Derfor kan vi nemt p\u00e5virkes til at tro, at atomkraft er utilregneligt og farligt. Omvendt virker vind- og solkraft automatisk som det gode og det harmoniske, fordi energien produceres af sig selv i naturen. Vi kan selv m\u00e6rke vindens og solens herlige kr\u00e6fter p\u00e5 egen krop, og teknologierne er dermed nemme at forholde sig til. Derfor f\u00f8les<\/em> vindm\u00f8ller og solceller naturvenlige og ikke som kunstige industriprodukter. <\/p>\n\n\n\nVinden og solen er ganske vist naturlige energier, men maskinerne, der h\u00f8ster energierne, og f\u00f8rer dem ind i vores stikkontakter, er alt andet end naturlige. Vindm\u00f8ller og solceller er industriprodukter n\u00f8jagtig ligesom atomkraftv\u00e6rker. Forskellen ligger i, hvor effektive teknologierne er til at producere energi.<\/p>\n\n\n\n
Energien, der kan opn\u00e5s ved at splitte atomkerner, er mange l\u00e6ngder st\u00e6rkere end energien i b\u00e5de fossiler og i vejret. Derfor skal der ufatteligt mange vindm\u00f8ller eller solceller til at veje op for \u00e9t atomkraftv\u00e6rk, og tilmed kan atomkraftv\u00e6rket levere energien p\u00e5lideligt modsat de vejrbaserede energikilder. Af den \u00e5rsag kr\u00e6ver det ganske enkelt langt f\u00e6rre ressourcer og langt mindre plads at producere energi med atomkraft end med sol- og vindkraft – og alle andre energikilder. <\/p>\n\n\n\n\n
<\/em>
\u00d8kologiske landbrug kr\u00e6ver markant mere plads, fordi de simpelthen er mindre effektive end de \u201ckunstige\u201d konventionelle alternativer. Dermed tager \u00f8kologi mere plads fra den vilde natur.<\/p>\n\n\n\n
Skulle hele verden oml\u00e6gges til \u00f8kologi ville det if\u00f8lge et meta-studie<\/a> i det anerkendte tidsskrift Nature<\/em> kr\u00e6ve mellem 16 og 33 procent mere areal end i dag. Ser man isoleret p\u00e5 den vestlige verdens h\u00f8jeffektive landbrug er tallene markant st\u00f8rre<\/a>. Mennesket bruger allerede ca. 50 % af den beboelige del af planeten til landbrug<\/a>, s\u00e5 hvis vi skulle bruge ca. 25 % mere plads, s\u00e5 skulle vi dedikere et yderligere areal, der er 17 gange st\u00f8rre end hele Tyskland til landbrugsjord. <\/p>\n\n\n\n Det vil sige, at vi med en storstilet oml\u00e6gning til \u00f8kologi vil f\u00e5 den samme m\u00e6ngde mad, men mindre vild natur og flere marker – til skade for b\u00e5de klima og biodiversitet<\/a>. Da \u00f8kologiske landbrug ogs\u00e5 bruger (animalsk) g\u00f8dning, vil udledningen af kv\u00e6lstof og ammoniak til milj\u00f8et derfor ogs\u00e5 stige<\/a>, hvilket blandt andet kan f\u00f8re til iltsvind og d\u00f8de fisk i havet. <\/p>\n\n\n\n Forskere har desuden klargjort, at indtagelse af konventionelt dyrkede f\u00f8devarer ikke udg\u00f8r nogen signifikant sundhedsrisiko<\/a>, da m\u00e6ngden af potentielt skadelige pesticidrester er ganske lav. Et dansk studie viser<\/a>, at daglig indtagelse af konventionelt dyrkede f\u00f8devarer har en sundhedsrisiko, der er tilsvarende sundhedsrisikoen ved at drikke \u00e9t glas vin hvert syvende \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n \u201cDet er en misforst\u00e5else, hvis man tror, at \u00f8kologisk landbrug redder biodiversiteten. Det g\u00f8r det ikke. Alt landbrug er \u00f8del\u00e6ggende for biodiversiteten.\u201d<\/em> (Biologiprofessor, Carsten Rahbek<\/a>)<\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Nedenst\u00e5ende figur illustrerer, at man f\u00e5r ca. halvt s\u00e5 meget hvede p\u00e5 det samme areal ved at dyrke \u00f8kologisk<\/a>. <\/p>\n\n\n\n Vores forestilling om, at det naturlige er det gode, g\u00f8r, at vi har sv\u00e6rt ved at omfavne de kunstige og h\u00f8j-industrielle l\u00f8sninger. S\u00e6rligt skidt har vi det med teknologier, der ikke blot udnytter naturens kr\u00e6fter, men p\u00e5virker og kontrollerer dem. “Vi mennesker m\u00e5 ikke lege gud\u201d, lyder det ofte i debatten. <\/p>\n\n\n\n Mange er imod at dyrke genmodificerede planter, selvom det if\u00f8lge videnskaben er fuldst\u00e6ndig sikkert og en vigtig teknologi i klima- og milj\u00f8kampen<\/a>. N\u00e5r man kan \u00e6ndre p\u00e5 planters genetik kan man nemlig f\u00e5 dem til at overleve h\u00e5rdere vilk\u00e5r end ellers, hvilket er aldeles n\u00f8dvendigt eftersom klimaforandringerne mange steder vil g\u00f8re det sv\u00e6rere at dyrke jorden. Udover at GMO-afgr\u00f8der kan overleve lange t\u00f8rkeperioder, s\u00e5 kr\u00e6ver de ogs\u00e5 i det hele taget markant mindre vand. Og fordi GMO-afgr\u00f8der kan g\u00f8res mere resistente overfor fx skadedyrsangreb, kan vi undg\u00e5 en stor del af forbruget af spr\u00f8jtemidler. Vigtigst for biodiversiteten s\u00e5 kan genmodificering \u00f8ge udbyttet per hektar markant <\/a>og dermed frig\u00f8re mere plads til natur.<\/p>\n\n\n\n Greenpeace og andre gammeldags milj\u00f8organisationer har i mange \u00e5r spredt ubegrundet frygt omkring genmodificering, hvilket har f\u00e5et mere end hundred nobelprismodtagere til at skrive et \u00e5bent brev i forsvar for videnskaben<\/a>. <\/p>\n\n\n\n Gennem evolutionen har vi udviklet en skepsis overfor nye f\u00f8devarer<\/a>, fordi de fleste plantearter indeholder potentielt skadelige giftstoffer. Din hjerne er derfor disponeret til at v\u00e6re skeptisk overfor en ny teknologi som GMO-afgr\u00f8der. Husk dog p\u00e5, at videnskaben erkl\u00e6rer GMO ganske sikkert, og at vi ogs\u00e5 bruger genmodificering i andre sammenh\u00e6nge som fx til udvikling af en del vaccinetyper, som mange heldigvis gerne l\u00e6gger arm til.<\/p>\n\n\n\n \u201cAlle f\u00f8rende forskere inden for GMO er enige om, at genteknologi i sig selv ikke er farligt. Det er et af de omr\u00e5der, der er forsket mest i overhovedet, og man har endnu ikke fundet eksempler p\u00e5, at GMO er noget, man skal v\u00e6re bange for.\u201d (Professor i plantefysiologi, <\/em>Stefan Jansson<\/em><\/a>)<\/em><\/p><\/blockquote>\n\n\n\n Mange har ogs\u00e5 en stor skepsis for atomkraft, som er det mest avancerede og h\u00f8jteknologiske produkt, industrialiseringen har f\u00f8rt med sig. Et produkt, hvor mennesket fuldt ud kontrollerer og udnytter de enorme, n\u00e6rmest overnaturlige kr\u00e6fter, som kan frig\u00f8res fra atomets indre.<\/p>\n\n\n\n At forlade sig p\u00e5 disse “overnaturlige” kr\u00e6fter strider imod vores instinkt, som fort\u00e6ller os, at vi skal v\u00e6re i kontrol med vores omgivelser. Vores hjerner er nemlig gennem evolutionen bygget til at frygte kontroltab<\/a>. Derfor f\u00f8ler mange st\u00f8rre frygt ved fx at sidde i flyveren<\/a> end ved at k\u00f8re bilen hen til lufthavnen, idet vi i bilen f\u00f8ler os i bedre kontrol, selvom det er mere end 2000 gange s\u00e5 sandsynligt at d\u00f8 i en bilulykke som p\u00e5 en flyvetur<\/a>. <\/p>\n\n\n\n Atomkraft kan f\u00f8les som et endnu st\u00f8rre kontroltab, idet der er st\u00e6rke energi-kr\u00e6fter p\u00e5 spil, og fordi atomkraft for de fleste er en ukendt teknologi, som synes at pille ved nogle af universets grundl\u00e6ggende byggesten.<\/p>\n\n\n\n Derfor kan vi nemt p\u00e5virkes til at tro, at atomkraft er utilregneligt og farligt. Omvendt virker vind- og solkraft automatisk som det gode og det harmoniske, fordi energien produceres af sig selv i naturen. Vi kan selv m\u00e6rke vindens og solens herlige kr\u00e6fter p\u00e5 egen krop, og teknologierne er dermed nemme at forholde sig til. Derfor f\u00f8les<\/em> vindm\u00f8ller og solceller naturvenlige og ikke som kunstige industriprodukter. <\/p>\n\n\n\n Vinden og solen er ganske vist naturlige energier, men maskinerne, der h\u00f8ster energierne, og f\u00f8rer dem ind i vores stikkontakter, er alt andet end naturlige. Vindm\u00f8ller og solceller er industriprodukter n\u00f8jagtig ligesom atomkraftv\u00e6rker. Forskellen ligger i, hvor effektive teknologierne er til at producere energi.<\/p>\n\n\n\n Energien, der kan opn\u00e5s ved at splitte atomkerner, er mange l\u00e6ngder st\u00e6rkere end energien i b\u00e5de fossiler og i vejret. Derfor skal der ufatteligt mange vindm\u00f8ller eller solceller til at veje op for \u00e9t atomkraftv\u00e6rk, og tilmed kan atomkraftv\u00e6rket levere energien p\u00e5lideligt modsat de vejrbaserede energikilder. Af den \u00e5rsag kr\u00e6ver det ganske enkelt langt f\u00e6rre ressourcer og langt mindre plads at producere energi med atomkraft end med sol- og vindkraft – og alle andre energikilder. <\/p>\n\n\n\n\nAfgr\u00f8derne per hektar er lavere i \u00f8kologisk landbrug, hvilket f\u00f8rer til st\u00f8rre indirekte kuldioxidudledning fra skovrydning. Kredit: Yen Strandqvist.<\/a><\/em><\/h6>\n\n\n\n
Genmodificering er sikkert og godt for naturen<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Vind- og solenergi f\u00f8les<\/em> naturligt, men atomkraft er<\/em> bedst for naturen<\/strong><\/h3>\n\n\n\n